Politiets anvendelse af skydevåben
Politiets anvendelse af skydevåben
Politiets anvendelse af skydevåben
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
DATA- OG KILDEMATERIALE I ØVRIGT
I 2002 udarbejdede fem politifolk 3 et projekt ”Skyd – skyd ikke” som en del af deres
gennemførelse af Politiets Forberedende Lederuddannelse. Formålet var at undersøge
politiets anvendelse af skydevåben i perioden 1999-2001 med henblik på at identificere
faktorer og fællestræk, som kunne bidrage til at begrænse brugen af tjenestevåben under
patrulje. Undersøgelsen var baseret på en gennemgang af data fra Rigspolitiets centrale
database af i alt 447 hændelser, hvor politiet havde anvendt (inklusive truet med)
tjenestepistol. Fokus for undersøgelsen var bl.a. tid, anledning og modpartens adfærd,
farlighed og bevæbning.
I 2004 udarbejdede fem politifolk 4 et projekt ”Klar!” som en del af deres gennemførelse
af Politiets Forberedende Lederuddannelse. Formålet var at undersøge, om politiets
vedligeholdende skydeuddannelse med tjenestepistol var tilpasset virkelighedens behov
især med hensyn til afstande, lysforhold, og hvorvidt tjenestevåben anvendes udendørs
eller indendørs. Undersøgelsen var baseret på en gennemgang af data fra Rigspolitiets
centrale database om 29 hændelser i perioden 1999-2003, hvor politiet havde affyret skud
med tjenestepistol mod personer.
Derudover er de seks udvalgte lande (Holland, Tyskland, England, Finland, Sverige og
Norge) skriftligt underrettet om den igangsatte danske analyse, og de blev anmodet om at
bistå med relevant information, herunder tilgængelig statistik vedrørende politiets
anvendelse af skydevåben de seneste 11 år i det pågældende land, eventuel forskning eller
analyse, information om uddannelses- eller træningsprogrammer samt om polititaktiske
koncepter med relation til indsats i farlige situationer og mod farlige personer.
Anmodningen er fulgt op med et 1-2 dages besøg i hvert land, hvor to-tre af
arbejdsgruppens medlemmer med forskellig faglig baggrund aktivt har søgt information
på politihøjskoler, i centrale enheder i politiet, ved anklagemyndigheden eller hos
enkeltpersoner med særlig indsigt i emnet. Forud for studiebesøgene udarbejdede
arbejdsgruppen en fælles spørgeguide med 4 hovedspørgsmål: 1) Findes der en
landsdækkende overordnet strategi (politik/filosofi) for så vidt angår politiets anvendelse
af skydevåben? 2) Hvordan kommer en sådan strategi i givet fald til udtryk? 3) Hvilke
konkrete uddannelses- og træningskoncepter understøtter strategien? 4) Hvilket statistisk
materiale og hvilken forskning er til rådighed, vedrørende politiets anvendelse af
skydevåben i perioden 1996-2006? Til hvert hovedspørgsmål var der udarbejdet en række
uddybende underspørgsmål.
I andre lande findes en del kildemateriale, som beskæftiger sig med aspekter af politifolks
anvendelse af skydevåben i det pågældende land. Hovedsagelig er det nationale rapporter
eller beretninger, ikke sjældent årsberetninger fra f.eks. en national institution, som har til
opgave at beskæftige sig med (evt. vurdere eller evaluere) politiets anvendelse af
skydevåben.
Af særlig betydning for denne undersøgelse er det fællesnordiske forskningsprojekt fra
2005 ”Politiets bruk av skytevåpen i Norden” redigeret af professor Johannes Knutsson,
Forskningsafdelingen, Politihøjskolen i Oslo. Projektet omfatter dels en national
fremstilling og analyse af situationen i hvert land, dels en sammenlignende redegørelse af
3 Lars Fredensborg, Helle Holst Nielsen, Peter Grønbek Nielsen, Bonnie Ludvigsen og Poul Kjeldsen
4 Finn Wegner Petersen, Jesper Pedersen, Søren Høj Madsen, Claus Stoltenberg og Erik Rosenlund Knudsen
12