Politiets anvendelse af skydevåben

STRESS I FORBINDELSE MED KONFLIKTSITUATIONER
En del af de situationer, hvor politiet har anvendt tjenestevåben, er kendetegnet ved at
være opstået uden varsel og ved at rumme et betydeligt stressniveau. Det gælder især, når
politifolk står over for psykisk syge og svært aflæselige personer, uligevægtige eller
personer, som er påvirkede af rusmidler. I disse tilfælde slår sædvanlige polititaktiske
metoder sjældent til.
Ved stress råder en ubalance mellem de ressourcer, individet råder over, og de krav, der
stilles i situationen. En måde at forstå stress på, er at anskue de tankemæssige aspekter,
der ligger til grund for stressoplevelsen. Når en person havner i en situation, der
overstiger vedkommendes umiddelbare tilpasningsevne, igangsættes en vurderingsproces.
Denne proces omfatter dels en primær vurdering af, om der er tale om skade, trussel eller
udfordring, dels en sekundær vurdering, af hvilke muligheder man har for at løse
situationen. Denne vurdering skal ses som en måde at håndtere en potentiel
stressbelastning. Hvis belastningen elimineres, kan håndteringen af situationen betragtes
som succesfuld. Hvis belastningen ikke elimineres, kan man tale om stress. I det øjeblik
en person oplever stress, må vedkommende iværksætte yderligere en vurdering (tertiær
vurdering), hvilket indebærer en overvejelse af, hvilke alternative muligheder der kan
anvendes for at eliminere belastningen. Disse vurderinger foregår for det meste ubevidst
og meget hurtigt og er bestemt af tidligere erfaringer, viden og forventninger.
En del af de situationer, hvor politiet har anvendt tjenestevåben, er kendetegnede ved, at
det første forsøg på at håndtere situationen ikke eliminerer belastningen, hvilket
medfører en betydelig grad af stress. I en sådan situation aktiveres en række fysiologiske
faktorer, og der vil være en risiko for, at man bliver låst i sin adfærd eller kommer til at
forcere situationen og måske handler overilet for at få belastningen elimineret og dermed
situationen løst. En yderligere stressfaktor i situationerne er, at modparterne ofte er
psykisk uligevægtige, psykotiske eller påvirkede af alkohol og/eller euforiserende stoffer,
hvilket medfører, at de opfører sig anderledes, end politiet forventer. Derved er det
sværere for betjentene at aflæse situationen og foretage en vurdering af, hvilke
handlemuligheder der vil være mest hensigtsmæssige. Man har stået overfor noget, der
adskiller sig fra det sædvanlige, og man har oplevet sig truet.
Situationerne er i de fleste tilfælde pludseligt opståede og er af traumatisk karakter, og der
har sjældent været mulighed for mentalt at forberede sig til opgaven. Omvendt viser den
relativt sjældne anvendelse af skydevåben i planlagte aktioner, at politifolkene i de
situationer har haft lejlighed til at tænke alle tænkelige handlingsmuligheder igennem, før
de blev udsat for den givne belastning, og altså ikke har været nødsaget til at foretage den
sekundære og tertiære vurdering samtidig med, at de har følt sig truet.
RETSPRAKSIS OG POLITILOVENS REGLER OM POLITIETS PLIGTER
Formålet med dette afsnit er at afklare, om domstolene ved behandling af sager, hvor
politifolk er blevet tiltalt for overtrædelse af bestemmelser i straffeloven, har taget stilling
til spørgsmål af betydning for denne undersøgelse – altså forhold som ligger udover
bedømmelsen af den enkelte polititjenestemands isolerede dispositioner i skudøjeblikket.
54