Politiets anvendelse af skydevåben

tilgængeligt datamateriale i høj grad fremtvinger dette fokus. Når formålet med analysen
er at uddrage viden og erfaring med henblik at identificere relevante indsatsområder, som
kan være genstand for udvikling og forbedring, må perspektivet i analysen være bredere.
Politiet agerer i en bestemt organisatorisk og samfundsmæssig kontekst, som spiller
afgørende ind både på politifolkenes forståelse af situationen og den måde, de løser
opgaven på. Nedenfor vil følgende temaer blive nærmere behandlet:
• Den organisationskultur, der præger de enkelte politifolks handlinger i en given
situation.
• De overordnede psykologiske faktorer, som har stor betydning i situationer, hvor
politiet afgiver skud.
• Aspekter af retspraksis og –teori af betydning for politiets anvendelse af
skydevåben.
• Samfundsmæssige udviklingstendenser og forhold, som medvirker til at definere
den virkelighed, politiet agerer i.
• Den sociale og kulturelle sammenhæng, der kendetegner skudsituationer og
modpartens adfærd.
ORGANISATIONSFORHOLD
Analysen af de 23 skudsager rejser en række problemstillinger, som har været centrale i
arbejdsgruppens efterfølgende diskussioner. Det er problemstillinger arbejdsgruppen,
med udgangspunkt i medlemmernes erfaringer og faglige vurderinger, anser for at have
afgørende betydning i et fremadrettet perspektiv.
Når politiet anvender deres tjenestevåben, er det naturligvis i høj grad betinget af
situationen, modparten og dennes adfærd samt de fysiske rammer, hvilket tilsammen er
bestemmende for, de handlemuligheder politiet har. Af tilsvarende betydning er dog også
de værktøjer og kompetencer, polititjenestemænd er forsynet med til at løse den givne
opgave. Sidstnævnte vil nødvendigvis definere og forme de alternativer og handlingssvar,
som er tilgængelige for politifolk i konkrete situationer. Det samme gør sig gældende for
en række organisationskulturelle forhold, såsom formelle og uformelle normer og regler
for opgaveløsning, gængse praksisser samt definitioner af politiets opgaver og ansvar,
herunder måden disse formidles i organisationen.
Den vigtigste pointe at drage af forløbsanalysen er, at der går meget forud for det øjeblik,
hvor der affyres skud. Det er netop i denne del af forløbet, at der kan sættes positivt ind
med henblik på at nedbringe risikoen for, at politiet ender i nødværgesituationer, hvor de
afgiver skud.
De problemstillinger, som er til stede i skudsituationer, kan anskueliggøres ved at betragte
de situationer, som politiet skal håndtere, som forløb der udspiller sig inden for nogle
handlerammer 52. Rammerne knytter sig til forskellige faser i forløbet. Inden for de
enkelte rammer står politiet over for forskellige dilemmaer, og forskellige organisatoriske
forhold kan spille enten positivt eller negativt ind på forløbet.
52 Se Alpert og Smith 1994
48