Politiets anvendelse af skydevåben

Det er sjældent, at politiet må affyre tjenestevåbenet ved planlagte politiindsatser.
Hovedparten af skudsituationerne opstår efter anmeldelse til vagthavende eller ved, at
patruljen iværksætter indsatsen på eget initiativ. Der ses ingen overvægt af politifolk med
lav tjenesteanciennitet.
I lidt over halvdelen af skudsituationerne sendes der kun én patrulje til opgaven – typisk
fra den lokale politistation, og man står ofte over for én etnisk dansk mand i 20’erne eller
30’erne, som i 2 ud af 3 tilfælde var påvirket af rusmidler og/eller medicin i
skudøjeblikket.
Når tjenestevåbenet trækkes, sker det hyppigst efter anmeldelse om vold,
våbenbesiddelse og røveri; når våbenet affyres er det hyppigere i situationer med
husspektakler, tyveri, psykisk syge, brugstyveri og selvmordsforsøg.
I de fleste tilfælde, hvor politiet trækker våben, er der forudgående oplysninger om, at
modparten kan være farlig. I skudsituationerne skyldes farligheden især den pågældendes
adfærd, rusmidler, psykisk sygdom, uligevægtighed eller selvmordstrusler. I disse tilfælde
har politiet ofte søgt at anvende andre magtmidler før skydevåben. Situationer med
psykisk syge personer og situationer, hvori eftersættelse af biler forekommer, er
forbundet med en markant højere risiko for, at politiet affyrer tjenestevåben.
I en tredjedel af alle indberetninger har politiet trukket våben ved ankomsten til stedet,
dog kun i hvert sjette tilfælde af skudsagerne. I mere end hver anden indberetning har
politiet trukket våben inden for de første fem minutter; i hver fjerde skudsag går der dog
mindst et kvarter eller længere. Årsagen er typisk, at et farligt angreb er overhængende,
”forberedt nødværge”, pågribelse af en farlig gerningsmand på flugt eller – især for
skudsagerne – farligt angreb på politiet. Skud – som oftest ét skud - affyres alt
overvejende på en afstand af 1-5 meter. I lidt over halvdelen af skudsagerne er der 1-2
politifolk til stede. I de øvrige er der tit en kombination af forskellige afdelinger.
Politifolk fra udryknings- eller beredskabsenheder ses ikke involveret i skudsituationer.
Når personer rammes af politiets skud, fortsætter projektilet i cirka halvdelen af
tilfældene gennem den pågældende (typisk ben eller arm).
42