Forbrydelser straf - Folkekirkens Nødhjælp

Forbrydelser 

uden 

DOKUMENTATION OM MENNESKERETTIGHEDER I MELLEMAMERIKA 

straf 

Rapport fra danske juristers besøg i Mellemamerika 2004 

Forbrydelser uden straf 1

Indhold 

BAGGRUND FOR BESØGET 3 

GUATEMALA – SMÅ LYSPUNKTER OG UDBREDT STRAFFRIHED 4 

HONDURAS – FATTIGDOM OG UDBREDT VOLD 7 

EL SALVADOR – MIGRATION OG GADEBANDER 9 

FAKTA 10 

JURISTDELEGATIONENS PROGRAM I DE ENKELTE LANDE 11 

2 Forbrydelser uden straf 

Forbrydelser 

Rapporten er skrevet af: 

uden 

DOKUMENTATION OM MENNESKERETTIGHEDER I MELLEMAMERIKA 

straf 

Stig Glent-Madsen og Gorm Toftegaard Nielsen 

Redaktion: Linda Nordahl Jakobsen 

Korrektur: Merete D. Jensen 

Grafisk tilrettelæggelse: Kit Halding 

Fotos: Mike Kollöffel 

Oplag: 300 ex.

Baggrund for besøget 

Juristbesøget var en opfølgning på tidligere besøg 

af danske juristdelegationer i regionen, hvilket startede 

med en dansk juristdelegation til Guatemala i 

1996 efter fredsaftalens indgåelse. 

Gorm Toftegaard Nielsen og Stig Glent-Madsen var 

blandt deltagerne i den første delegation. Og de var 

også blandt deltagerne i en anden juristdelegation, 

der besøgte Guatemala i 1998 efter mordet på biskop 

Juan José Gerardi. 

Besøgene har både tidligere og nu vist, at det er en 

god mulighed for at understøtte Folkekirkens Nødhjælps 

menneskerettighedsarbejde i regionen – dels 

ved at være i dialog med samarbejdspartnere og dels 

ved at være i dialog med myndigheder og presse om 

de problemer, der er i retssystemet og i de forskellige 

juridiske sektorer i det pågældende land. 

Intensivt program 

Turen var tilrettelagt således, at der var 5 dages 

ophold i Guatemala, 6 dage i Honduras og én dag 

i El Salvador. Under vores besøg havde vi lejlighed 

til at mødes med repræsentanter fra domstolene, 

advokaterne, politi og anklagemyndighed, herunder 

højesteretsdommere, ombudsmænd for menneskerettigheder 

(i alle tre lande), rigsadvokat og de 

øverste embedsmænd inden for politiet. 

Vi mødtes ligeledes med repræsentanter for nationale 

ngo’er samt fra forskellige medier. Yderligere 

havde vi lejlighed til at mødes med de juridiske systemers 

repræsentanter på et mere lokalt niveau. 

I Guatemala var vi således i Huehuetenango-provinsen 

og i byen Todos Santos, og i Honduras var vi 

blandt andet i byerne La Ceiba og El Progreso. 

I Honduras besøgte vi tillige fængslet El Porvenir 

uden for La Ceiba, hvor der i april 2003 var blevet 

dræbt flere end 65 indsatte og besøgende. I Guatemala 

blev en del af vores besøg fulgt af en journalist 

fra Politiken og en fotograf fra Kristeligt Dagblad. 

Intro 

Professor i strafferet ved Århus Universitet, 

Gorm Toftegaard Nielsen, landsdommer 

i Viborg, Stig Glent-Madsen og journalist 

fra Folkekirkens Nødhjælp Linda Nordahl 

Jakobsen, besøgte Guatemala, Honduras og 

El Salvador i perioden den 16. – 28. februar 

2004. 

Højesteretsdommer Thomas Rørdam skulle 

også have deltaget, men måtte melde afbud. 

I Honduras var pressen interesseret i vores besøg, 

og vi blev blandt andet interviewet i radioen i El Progreso 

i en time og i den største landsdækkende TVstation 

i morgenprogrammet ”Ansigt til Ansigt” i tre 

kvarter. 

Desuden deltog vi i et dialogmøde i El Progreso 

med repræsentanter fra de offentlige myndigheder 

(politi, anklagemyndighed, dommere m.fl.) og jurastuderende. 

I begge lande samt i El Salvador havde vi lejlighed 

til også at besøge projekter støttet af Folkekirkens 

Nødhjælp. Alt i alt var der planlagt et intensivt program 

med møder og besøg fra tidlig morgen til 

sen aften. Programmet var særdeles veltilrettelagt 

i mindste detalje af Folkekirkens Nødhjælps medarbejdere 

i regionen henholdsvis Rubio Caballeros, 

Guido Eguguirre, Poul Kjar og Katja Levin med velvillig 

assistance fra Klavs Wulff , der er leder af Prodeca, 

Udenrigsministeriets menneskerettighedskontor i 

regionen. 


Generelt er der kun sket meget begrænsede forbedringer 

siden 1998 i spørgsmålet om efterforskning og 

retsforfølgelse af forbrydelser. I 2003 er der eksempelvis 

registreret 4.283 drab med domfældelse i cirka 3 

procent af sagerne. 

Det internationale samfunds betydelige satsninger på 

at støtte politi og domstole har således haft en begrænset 

effekt. 

Fra flere sider angives som en væsentlig årsag, at man 

har undladt at rense ud i toppen af politisystemet, ligesom 

manglende samarbejde mellem politi og anklagemyndighed 

ofte angives som årsag til, at sager ikke 

rejses. 

Lynchninger 

Den fortsat høje impunitet har medført et større antal 

lynchninger (selvtægt) af endog meget alvorlig karakter, 

hvor formodede gerningsmænd til forbrydelser dræbes 

meget brutalt – for eksempel ved skydning, stenkastning, 

ildspåsættelse. 

I Huehuetenango-provinsen var der 24 tilfælde af 

lynchningsdrab og drabsforsøg i perioden fra 2002 til 

maj 2003. Lynchningerne var klart hyppigst i de nordlige 

områder, hvor borgerkrigen var mest voldsom, og 

hvor der er store grupper af de tidligere PAC’er (paramilitære 

grupper, som militæret organiserede under 

borgerkrigen). 

Politiet 

Fra flere sider blev som et specielt impunitetsproblem 

fremhævet den manglende kontrol med politiets 

uhæmmede magtanvendelse – ofte i form af unødvendig 

brug af skydevåben – herunder drab. 

Ingen af disse tilfælde har medført domfældelse, men 

det blev oplyst, at i flere tilfælde er vedkommende politifolk 

blevet forflyttet, dog uden at det blev oplyst over 

for offentligheden, at det skyldtes magtmisbrug. 

Befolkningens opfattelse er derfor, at der ikke er nogen 

kontrol med disse misbrug. Som grund til den manglende 

retshåndhævelse nævnes manglende udskiftning 

i ledelsen af politiet. 

Udskiftningen i politikorpset efter fredsaftalen i 1996 

har alene omfattet menigt personel. 


Guatemala 

små lyspunkter og stor straffrihed 

Heller ikke nogen af de mange tilfælde af korruption i 

retsvæsnet har givet anledning til retsforfølgning. 

Ressourcer 

Lønnen for politifolk angives til 26.000 kr. årligt, hvilket 

er det dobbelte af en skolelærerløn. Dommerlønningerne 

er ca. 500.000 kr. årligt ved Højesteret, godt 

300.000 kr. ved landsretterne, mens fredsdommerne 

får godt 150.000 kr. 

Den fortsatte korruption ved domstolene er således 

ikke et resultat af lave lønninger, men er et udslag af, at 

dommerne udsættes for trusler og anden intimidering 

– også fra politisk hold. 

Der er næppe grund til at antage, at impuniteten primært 

er betinget af for få ressourcer. Den må snarere 

anses for et udtryk for manglende vilje til retshåndhævelse. 

Dog er der klare ressourceproblemer vedrørende politiets 

udstyr. F.eks. har nogle politikredse ingen biler, 

telefoner osv. I andre tilfælde angives, at der står biler, 

der blot ikke er klargjorte. 

Militærets rolle 

Der blev under møderne givet meget få oplysninger 

om militærets rolle, og indtrykket var, at militærpersoner 

ikke har samme direkte betydning for kriminaliteten 

som i 1996. 

Dette er ikke ensbetydende med, at militæret ikke 

fortsat har en væsentlig politisk betydning. Denne er 

blot mindre åbenlys end tidligere – men bør ikke undervurderes. 

Højtprofilerede sager 

I Myrna Mack-sagen er en officer dømt som bagmand 

til drabet. Den pågældende blev frifundet i appelretten, 

men dømt af Højesteret. 

Sagen verserer nu for Forfatningsdomstolen med påstand 

om, at den dømte ikke har fået den ”fair trial”, 

han efter forfatningen har krav på. 

Højesterets dom indikerer, at militæret ikke længere 

er urørligt, men forklaringen på sagens udfald må i høj 

grad søges i, at Den Inter-Amerikanske Domstol for 

Menneskerettigheder statuerede brud på Den Inter

Amerikanske Menneskerettighedskonvention og ikke 

alene tilkendte søsteren Helen Mack erstatning, men 

også gik ind og præciserede, hvilke guatemalanske 

myndigheder, der var ansvarlige for sagens utilstrækkelige 

behandling. 

Denne afgørelse har lagt et betydeligt pres på retsvæsnet 

i Guatemala, og få måneder efter Den Inter- 

Amerikanske Domstols afgørelse afsagde Højesteret 

sin fældende dom. 

At der stadig er problemer omkring retshåndhævelse 

over for især militærpersoner blev belyst, da anklagemyndighed 

og politi tre dage efter dommen ville anholde 

den dømte til afsoning. 

De fremmødte myndighedspersoner blev ganske enkelt 

tilbageholdt i 30 minutter af adskillige militærpersoner, 

og da man fik adgang til den dømtes hus, var 

han flygtet; Et klart signal om militærets – eller militærpersoners 

– fortsatte rolle i Guatemala. 

Mordet på biskop Juan José Gerardi 

I denne sag er der i byretten sket domfældelse af to 

officerer, men domfældelsen blev ophævet i appelretten. 

Imidlertid ophævede Højesteret den sidste 

afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling i 

appelretten, fordi denne havde foretaget en bevisbedømmelse, 

den ikke havde kompetence til. 

Efter Højesterets afgørelse er der blandt andet i forbindelse 

med udgivelse af bogen ”Hvem dræbte biskoppen 

?” skabt betydelig debat om byrettens bevisbedømmelse 

og især om ODHAGs (Den katolske kirkes 

menneskerettighedskontor) behandling af sagen, herunder 

at biskop Gerardis hjælpepræst har forholdt sig 

tavs i de mere end fem år, der er forløbet siden drabet. 

Massakrer mod mayabefolkningen 

Undersøgelserne af massakrerne mod mayaerne under 

borgerkrigen kan nævnes som tredje sag. Massakrerne 

fandt sted specielt i begyndelsen af 1980’erne. Der graves 

stadig efter ofrene for massakrerne. 

Mayaerne forestår selv gravearbejdet i samarbejde 

med retsantropologer. Kvinderne er meget aktive i 

arbejdet og foretager omfattende interviews med de 

efterladte for at få oplysninger om ofrenes sygdom, 

beklædning m.v. for at øge mulighederne for identifikation. 

Gravene søges ofte på private områder og er afhængige 

af jordbesiddernes samtykke. Arbejdet med udgravninger 

er ofte presset af korte tidsfrister. 

Undertiden udsættes de deltagende for et vist pres 

fra militært hold, men næppe nogen koordineret pression. 

De opgravede skelet- og knoglerester bringes til et 

retsantropologisk laboratorium i Guatemala By til nærmere 

undersøgelse og identifikation. 

Her foretages et meget omfattende arbejde med at 

samle knoglerne til de rette skeletter, der undersøges 

minutiøst for at skaffe oplysninger både til identifikation 

og til dokumentation for tortur, drabsmåde m.v. 

Oplysningerne registreres med henblik på bevisførelse 

i en eventuel senere retssag. 

Sideløbende med dette imponerende arbejde, hvor 

det er lykkedes at identificere mere end 50 procent 

af de ofre, der er gravet op, arbejder en gruppe på affotografering 

af militære arkiver fra hele borgerkrigsperioden 

for gennem interne militære dokumenter at 

kunne godtgøre, hvem der i militærets top og i regeringen 

havde kendskab til og gav ordre til massakrerne. 

Signalværdi 

Der bruges meget store ressourcer på de tre nævnte 

sager, og især i de to førstnævnte har der været ydet 

betydelig donorstøtte fra udlandet. 

Umiddelbart kan sagerne tages til indtægt for en bagudrettet 

dagsorden; I et samfund, hvor impuniteten 

over for nutidens overtrædelser er overvældende, 

bruges energien og ressourcerne i betydelig grad på at 

blotlægge fortidens synder. 

På den anden side angives de to førstnævnte sager at 

være en slags ”dåseåbnere” for at bryde med impuniteten 

i forhold til primært militæret. 

Sagerne – især Myrna Mack-sagen – viser, at det er 

muligt gennem pres fra Den Inter-Amerikanske Menneskerettighedsdomstol 

at opnå en vis retshåndhævelse 

i Guatemala. 

Der er ingen tvivl om, at ngo-samfundet tillægger de 

to sager betydelig signalværdi. Omvendt kan de to sager 

i et vist omfang siges at vedrøre overgreb mod det 

samme ngo-samfunds kritikere af systemet. Dette er 

nok væsentligt, men fra et overordnet synspunkt må 

det centrale være at støtte mayaerne, og den tredje sag 

kan siges mere direkte at forfølge dette formål, ligesom 

mayaerne er særdeles aktive i netop denne sag. 

På den anden side kan netop denne sag med sin betydelige 

alder hævdes at være bagudrettet. Problemet 

er imidlertid, at det netop i denne sag kan være farligt 

at anlægge målestokke fra vores kultur præget af mere 

rationalitet end historisk forståelse og respekt for individets 

værdighed. 

Rosalina Tuyuc, der er mayakvinde og leder af Den Nationale 

Sammenslutning af Enker (Conavigua ) forestod 

den udgravning uden for byen Comalapa, som vi så. 

Hun gav en udtryksfuld og tankevækkende beskrivelse 

af mayaernes opfattelse af disse problemer: ”Hvis 

ofrene ligger bagbundet i graven, kan vi befri dem.” 

Der er heller ikke tvivl om, at det for mayaernes selvforståelse 

og følelse af selvrespekt er væsentligt, at det 

nye samfund bygges på en erkendelse af de overgreb, 

som mayaerne har været udsat for. 


Hverken den katolske kirkes REMHI-rapport eller FNs 

historiske sandhedsrapport, CEH-rapporten, er nogensinde 

blevet anerkendt af regeringen, der således aldrig 

har ladet landets styre tage ansvar for massakrerne 

mod mayabefolkningen. 

Fremadrettet 

I øvrigt sporedes klart – først og fremmest hos menneskerettighedsorganisationen 

Myrna Mack Fonden – en 

klar vilje til at arbejde også for en fremadrettet dagsorden, 

hvor mayaernes adgang til retsvæsnet sættes højt 

samtidig med, at der arbejdes på at fjerne diskrimination 

af mayaerne. 

Regeringen har blandt andet oprettet en stilling som 

kommissær mod diskrimination og racisme. 

Alene uddannelsesområdet viser et voldsomt behov 

for bedring af mayaernes situation. Medens ladinoer 

(guatemalanere af blandet herkomst) gennemsnitligt 

går i skole 5,3 år, går mayaerne 2,5 år i skole. 

Også problemerne med undertrykkelse af mayakvinderne 

var fremtrædende. Kommissæren lagde stor 

vægt på at finde en balance mellem ligestilling for mayaerne 

og integration af disse i samfundet. 

Som andre presserende problemer nævntes mulighederne 

for en lettere adgang til jordregistrering, der i 

dag kræver så lange rejser, at de fattige, som har jorder, 

ikke får registreret disse. 

Regeringsskiftet og Frank La Rue 

Den nye regering præget af erhvervsfolk og ledet af 

præsident Oscar Berger tiltrådte den 15.1.2004. 

Sikkerhedsministeren har rødder i efterretningsvæsnet, 

medens Frank La Rue, der er højt respekteret og 

tidligere leder af menneskerettighedsorganisationen 

CALDH, er ansat som præsidentens rådgiver i menneskerettighedsspørgsmål 

(Copredeh) og har dermed 

status som minister og er medlem af regeringen. 

Frank La Rue redegjorde under vores møde meget 

åbent for sine overvejelser forud for sin accept af tilbuddet 

om at indtræde i regeringen. 

Den åbenbare fare er naturligvis, at regeringen måske 

ikke har reel vilje til forbedringer af menneskerettighederne 

og de svages vilkår. 

Omvendt er der en chance for, at der kan dannes en 

alliance med dele af erhvervslivet, som kan overbevises 

om, at også erhvervslivets fremtid er afhængig af, 

at impuniteten bekæmpes, og at sikkerheden i samfundet 

genoprettes ved en demilitarisering, så politiet 

omdannes fra en styrke, der bekæmper borgerne til at 

være en styrke, som beskytter borgerne, ligesom problemerne 

med ejerforholdet til jord må løses. 

Kun ved væsentlige forbedringer på disse områder kan 

Guatemala tiltrække erhvervsinvesteringer fra udlandet 

og i langt højere grad udnytte sit store turistpotentiale. 


Flere ngo’ere gav udtryk for, at der hurtigt bør komme 

signaler fra regeringen om, at den vil indføre reelle forbedringer. 

Ellers bør Frank La Rue trække sig. 

Vi opfordrede til større tålmodighed, da den fornødne 

alliance med dele af erhvervslivet ikke lader sig etablere 

på kort tid. 

Konklusioner 

Uden at være blind for, at Frank La Rues projekt indebærer 

betydelige usikkerhedsmomenter, er det vores 

opfattelse, at netop forsøget på at skabe en alliance 

mellem menneskerettighedsgrupperne og dele af erhvervslivet 

fortjener megen opmærksomhed. 

I årtier har kampen for bedring af primært mayaernes 

vilkår ført til meget små fremskridt. Kampen har været 

ført ud fra de rigtige og gode ideer med store ofre fra 

involverede ngo’ers side – men er ofte stødt mod en 

mur. 

Hvis det skulle lykkes at få et hul i muren ved den skitserede 

alliance, som vel har en vis lighed med kampen 

for demokratiet herhjemme, er der mulighed for reelle 

fremskridt. 

Hvis omvendt Frank La Rue må forlade regeringen, 

fordi det ikke lykkes at finde allierede kræfter i regeringen, 

er det nærliggende at anse en sådan konsekvens 

som en meget kraftig indikator for, at regeringen ikke 

har den fornødne vilje til at indføre forbedringer. 

Vi finder derfor, at donorsamfundet bør støtte La Rues 

bestræbelser og altså yde støtte til regeringens opbygning 

af retsvæsnet i det omfang, den nye regering 

måtte ønske det. 

Den nævnte udmøntning af hjælpen til styrkelse af 

kampen mod impunitet bør drøftes med Frank La Rue. 

Hvis Frank La Rue må forlade regeringen, bør støtten 

til denne ophøre, da man må opfatte dette som udtryk 

for, at regeringen reelt ikke ønsker at forbedre retsvæsnet. 

Uden denne vilje er det formålsløst at støtte regeringen. 

En sådan støtte kan opfattes som støtte til og 

legitimering af regeringen. I stedet bør donorsamfundet 

støtte de forskellige ngo’er, der direkte arbejder for 

at forbedre mayaernes stilling. 

Støtten bør naturligvis også omfatte de offentlige institutioner, 

som reelt arbejder for de samme mål, primært 

ombudsmanden, som efter de oplysninger, vi 

fik, klart udfører et påskønnelsesværdigt arbejde for at 

forbedre borgernes retsbeskyttelse.

Honduras er regionens næstfattigste land, og mange af 

det juridiske systems mangler har sammenhæng hermed. 

Men der er klare tegn på, at også manglende vilje 

og evne fra magthavernes side er stærkt medvirkende 

årsager til den vold, manglende retssikkerhed og korruption, 

der præger landet. 

Der er et stort antal våben i omløb i den honduranske 

befolkning, og den manglende tro på, at myndighederne 

griber relevant ind og sikrer borgerne, betyder, 

at samfundet har udviklet sig ekstremt voldeligt. 

I den honduranske befolkning, der er på knapt 6,4 millioner, 

blev der i 2003 begået flere end 2.100 drab (i 

Danmark cirka 65 drab i samme periode). Alene i januar 

2004 blev der begået 123 drab. 

Det honduranske samfund er desuden generelt præget 

af udbredt korruption samt usaglig påvirkning af 

myndighederne ved blandt andet trusler. Endvidere er 

der fortsat begrænsede muligheder for at få en fair behandling 

af politi, anklagemyndighed og domstole. 

Nogle af de hovedproblemstillinger, vi blev præsenteret 

for, var den manglende retssikkerhed og retsforfølgelse, 

påvirkning af retssystemet og gadebander. 

Gadebander 

Mange af de børn og unge, der tidligere – på grund af 

fattigdom og opbrud i deres familier – måske ville ende 

som gadebørn i de mellemamerikanske storbyer, er i 

stigende grad begyndt at organisere sig i egentlige gadebander 

efter amerikansk forbillede. 

De lader sig tatovere – også i ansigtet – og lover banden 

evigt troskab. Muligheden for at blive optaget og avancere 

i bandens interne hierarki hænger nøje sammen 

med den kriminalitet, den enkelte begår: At dræbe et 

medlem af en konkurrerende bande giver høj status. 

Banderne udgør en trussel – ikke blot mod hinanden 

men mod det civile samfund. Myndighederne har haft 

meget vanskeligt ved at dæmme op for banderne. 

Under overskriften ’0-tolerance’ har man gjort forskellige 

tiltag, og der er ingen tvivl om, at selv de mest basale 

krav til retssikkerhed ikke bliver opfyldt i jagten på 

banderne. 

I august 2003 kriminaliserede man medlemskab af 

gadebander med høj strafferamme. Loven praktiseres 

Honduras 

fattigdom og udbredt vold 

sådan, at det anses for bevist, at de unge er medlemmer 

af gadebander, hvis de har tatoveringer – hvilket er 

tilstrækkeligt grundlag for fængsling. 

Spørgsmålet om gadebandelovens forenelighed med 

den honduranske forfatning verserer for Højesterets 

forfatningsafdeling. 

Der er endvidere belæg for at tro, at politi og andre 

anser det for legitimt at nedskyde bandemedlemmer. 

I El Porvenir fængslet, som vi besøgte, blev der i april 

2003 dræbt flere end 60 medlemmer af gadebanden 

”Gang-18” samt nogle besøgende. 

Flere undersøgelser har konkluderet, at politi, fængselspersonale 

og militæret, som blev sat ind, deltog i 

drabene sammen med almindeligt indsatte. 

I El Progreso havde vi lejlighed til at besøge et overraskende 

vellykket resocialiseringsprojekt for tidligere 

bandemedlemmer. 

Manglende retssikkerhed 

En stor del af de 400 fanger, vi mødte i El Porvenir 

fængslet, har været fængslet i mange år uden at have 

været for en dommer og i øvrigt uden at have været i 

kontakt med en forsvarer. 

Rigsadvokaten Roy Medina bekræftede dette indtryk 

og oplyste, at 90-95 procent af alle indsatte før lovreformen 

i 2001 var fængslet uden at være dømt for 

en forbrydelse. En stor del af disse var fængslet i mere 

end 10 år. 

Ifølge rigsadvokaten er andelen af indsatte, der er 

fængslet uden dom, nu nedbragt til ca. 66 procent. 

Også den manglende retsforfølgelse (impunitet) er et 

alvorligt retssikkerhedsmæssigt problem. 

I Honduras begås flere end 2.100 drab om året, og kun 

en meget lille del af disse drab og anden alvorlig kriminalitet 

– som eksempelvis kidnapninger, røverier og 

voldtægter – efterforskes. 

I narkosager synes der at være en større villighed til 

efterforskning – formentlig efter pres fra USA. 

Inden for de sidste fem år er således flere end 2.100 

børn – mange af dem gadebørn - og helt unge (under 

23 år) blevet dræbt, mindre end 50 af disse sager er 

efterforsket, og kun enkelte af disse har ført til domfældelse. 


Ressourcer 

En væsentlig del af forklaringen på den manglende 

retsforfølgelse er givetvis mangel på ressourcer i kriminalpolitiet. 

Myndigheden med ansvar for politiet 

(Ministerio de Seguridad) har oplyst, at politiet ud af 

en samlet styrke på knap 8.000 mand kun anvender 

400 til efterforskning. Kriminalpolitiet blev i 1998 

flyttet væk fra anklagemyndigheden. Hertil kommer, 

at der er åbenbare samarbejdsproblemer mellem de 

kriminalbetjente, der skal skabe grundlaget for tiltalen, 

og anklagemyndigheden, der bl.a. omfatter 365 

anklagere. 

Politi og anklagemyndighed er organiseret i hver sit 

ministerium – henholdsvis Ministerio de Seguridad og 

Ministerio Publico. 

Ministeren for sikkerhed og rigsadvokaten fremsætter 

jævnligt via pressen beskyldninger mod hinanden. 

Endelig er der gentagne og troværdige oplysninger 

om, at politiet selv er direkte involveret i kriminalitet 

– dels i forbindelse med omfattende handel med narkotika 

og dels har politiet givetvis haft en særdeles 

aktiv rolle i forbindelse med nedskydningen og drab 

på medlemmer af gadebanderne. 

Det Inter-Amerikanske retssystem 

Menneskerettighedsorganisationer har i flere tilfælde 

forelagt sager for den Inter-Amerikanske Menneskerettighedskommission 

og Domstol for på den måde 

at lægge yderligere pres på det honduranske juridiske 

system, der især i sager mod højtstående politi og militærpersoner 

synes at være uvillig til at retsforfølge 

og domfælde. 

Domstolenes uafhængighed 

Forudsætningen for at bekæmpe den omfattende 

korruption og manglende retsforfølgelse er, at domstolene 

arbejder uafhængigt af samfundets øvrige 

grupper – herunder regeringen. 

Højesteretsdommerne er politisk udnævnt – afhængig 

af tilknytning til et parti, og vi fik oplyst, at højesteretsdommerne 

ligger under for pres fra både politikere 

og andre magtfulde samfundsgrupper. 

For få år siden blev udnævnelsesperioden ændret fra 

fire til syv år, men det er fortsat opfattelsen, at interessen 

i at blive genudnævnt kan betyde, at den enkelte 

dommer i vurderingen af konkrete sager varetager sit 

partis (partimedlemmers) politiske interesser. 

Vi har yderligere fået oplysninger om, at Højesterets 

præsident – understøttet af Højesterets flertal 

– har vide beføjelser til at afsætte og forflytte 

dommere på lavere niveau. Der har endvidere 

været fremsat kritik af, at afgørelserne truffet af 

domstolene ikke er tilstrækkeligt begrundede, og 


at der er mangel på gennemsigtighed i processen. 

Det har været vanskeligt at vurdere den kritik, da den 

delvis rettede sig mod hemmeligholdelse af voteringsprotokollen 

– som heller ikke i Danmark er åben 

for offentligheden. 

Oplysningerne om lønniveauet for dommerne giver 

ikke grundlag for at antage, at dommerne ikke skulle 

kunne være uafhængige af korruption og anden uvedkommende 

påvirkning udefra. Almindelige dommere 

tjener cirka 6.000 kr. om måneden – det er cirka fem 

gange så meget som en almindelig politibetjent. 

Foreninger og pressen 

Inden for de sidste to år har regeringen indsnævret 

rammerne for, at ngo’er, foreninger og pressen kan 

agere som kritiske aktører i civilsamfundet. 

Foreninger og ngo’er skal nu registreres, give oplysninger 

om de ansatte og redegøre for, hvordan deres 

midler anvendes – og der er risiko for, at de mister 

deres legale status. 

For en effektiv og demokratisk kontrol af regeringen, 

parlamentet og offentlige institutioner er det afgørende, 

at der dels er et kritisk civilsamfund, og dels 

at pressen har fri adgang til at arbejde dybtgående 

med kritiske aspekter af samfundets magtforhold og 

strukturer. 

Det er derfor problematisk, at store dele af pressen 

er domineret af præsidenten og andre, der har nær 

tilknytning til magthaverne. 

Derudover er der givetvis en del selvcensur blandt 

journalister, da det er almindeligt, at der fremsættes 

trusler – som i visse tilfælde effektueres. Endelig er 

der blandt journalister ikke tradition for og ressourcer 

til dybtgående velresearchet kritisk journalistik. 

Under besøget fik vi oplysninger om, at journalisternes 

rolle nu yderligere forringes ved, at der fremsættes 

forslag om at begrænse deres adgang til kildebeskyttelse. 

Fremtidig udvikling 

Selv om det kan være vanskeligt at se afgørende ændringer 

i det honduranske samfund, er der dog tegn 

på visse åbninger hen imod større retssikkerhed og et 

mere velfungerende juridisk system. 

På det tidspunkt, da vi besøgte Honduras, var der 

også besøg af Transparency International, der efter 

præsidentens opfordring skulle komme med forslag 

til at bekæmpe korruption. 

På regeringens foranledning er der ligeledes nedsat 

en kommission, der skal undersøge og følge opklaringen 

af de mange drab på børn og unge. Det skal i 

den forbindelse bemærkes, at der fra mange sider er 

fremført kritik af kommissionens arbejde.

Formelt har man gennem de seneste år udviklet og 

forbedret grundlaget for øget retssikkerhed, men anvendelse 

af det ændrede lovgrundlag er endnu ikke 

gennemført på en effektiv måde. 

Regeringen mangler fortsat at vise afgørende vilje 

til at bekæmpe korruption, impunitet og manglende 

retssikkerhed. 

El Salvador 

migration og gadebander 

Vi besøgte El Salvador som sidste del af rejsen og havde 

én fuld arbejdsdag i San Salvador, hvor programmet 

var koncentreret på IDHUCA (Det Mellemamerikanske 

Universitets Institut for Menneskerettigheder) 

med fokus på menneskerettigheder og adgang til 

retssystemet. 

Tre af IDHUCAs jurister gennemgik desuden, hvorledes 

instituttet og jurastuderende arbejder med støtte 

til fattiges adgang til retssystemet – primært i sager, 

der drejer sig om overtrædelser af menneskerettigheder 

– samt med flere paradigmatiske sager, som er 

bragt for Det Inter-Amerikanske retssystem. 

På grund af det meget korte besøg i San Salvador er 

nedenstående primært en beskrivelse af nogle af de 

væsentligste problemstillinger, som vi blev præsenteret 

for under vores møder. 

Migration og fattigdom 

Fra flere sider blev den omfattende migration fra El 

Salvador til USA nævnt som en økonomisk og social 

meget væsentlig faktor – og som en konsekvens af et 

politisk og socialt stærkt polariseret samfund. Omkring 

halvdelen af landets befolkning lever på eller under fattigdomsgrænsen. 

Cirka 2,5 millioner salvadoranere lever som migranter 

(legale og illegale) i USA – det svarer til, at omkring en 

Et fortsat pres fra det internationale samfund, ngo’er 

og pressen synes at være nødvendigt for at opnå ændringer 

– hvilket kan understøttes af sager ved den 

Inter-Amerikanske Domstol for Menneskerettigheder. 

Ændret organisering og ressourcefordeling i kriminalpolitiet 

kan endvidere medvirke til, at flere sager føres 

til endelig domfældelse. 

fjerdedel af El Salvadors befolkning er migreret til USA. 

Gadebander 

Også i El Salvador er der store problemer med gadebander 

og myndighederne har her i samarbejde med 

myndigheder i Honduras og Guatemala – gennemført 

”den hårde hånds” politik. 

Gadebander er blevet kriminaliseret – men uden at 

myndigheder og politi i øvrigt sætter gadebandeproblematikken 

i et større socialt perspektiv. 

El Salvador beskrives af flere som et af de mest voldelige 

lande i Latinamerika og et land med mange skydevåben 

i omløb. 72 procent af de 758 drab, der blev 

begået i 2003, blev begået med skydevåben. 

Også i El Salvador fremhæver flere menneskerettighedsaktører, 

at regeringens anti-gadebandelov er i 

strid med landets grundlov. 

Politiet og domstolene 

Fra flere sider blev det nationale civile politikorps, som 

skal varetage borgernes sikkerhed og den almindelige 

lov og orden, beskrevet som den statslige institution, 

der forbryder sig mest mod menneskerettighederne: 

Bl.a. i form af magtmisbrug og unødvendig magtanvendelse, 

samtidig med at anklagemyndigheden kritiseredes 

for vilkårlig retsforfølgelse. 


Impunitet 


Fakta 

Begrebet impunitet – ´’impunidad“ på spansk - stammer 

fra det latinske ord impune (in+poena), der betyder 

”uden straf ” eller ”fritagelse for straf.” 

I 1990’erne taltes mest om impunitet for militære og 

økonomiske magthavere. I dag er impunitet et så udbredt 

fænomen, at det omfatter nærmest alle slags 

forbrydelser. Begrebet ”impunitet” oversættes bedst 

til dansk som ”forbrydelser uden straf.” 

“Guatemala - Aldrig Mere” 

REMHI-RAPPORTEN : Den katolske kirkes projekt Recovery 

of the Historical Memory, som blandt andet Folkekirkens 

Nødhjælp har støttet, samler næsten 7.000 

vidneudsagn om overgreb under den 36 år lange borgerkrig. 

Rapporten, som biskop Juan José Gerardi præsenterede 

for befolkningen i Guatemala i 1998, har titlen: 

”Guatemala – Aldrig Mere,” og den fastslår: 

1. At militæret og civile selvforsvarspatruljer 

(PAC’erne) stod for næsten 90 procent af alle 

overgreb på menneskerettigheder og for flere 

end 400 massakrer. 

2. At guerilla-bevægelsen var ansvarlig for mindre 

end 5 procent af overgrebene (heriblandt 

ansvarlig for 16 massakrer). 

3. At 80 procent af alle overgreb blev begået 

mod maya-befolkningen. 

4. At omkring 200.000 mennesker blev dræbt 

eller forsvandt. 

5. At borgerkrigen havde efterladt mindst 1,2 

millioner guatemalanere som ofre – de var 

enten forældreløse børn, unge, enker eller 

flygtninge i og uden for landet. 

“Guatemala - Memory of Silence” 

CEH-RAPPORTEN: Oslo-aftalen underskrevet i Norge 

den 23. juni 1994 af den guatemalanske regering og 

guerillabevægelsen URNG gav mandat til, at FN udfærdigede 

en rapport om borgerkrigen og dens konsekvenser 

og på baggrund af denne rapport gav en række 

anbefalinger for at skabe national forsoning. 

FNs Historiske Sandhedskommission offentliggjorde 

i 1999 CEH-rapporten under titlen ”Guatemala – Memory 

of Silence.” 

CEH-rapporten fastslår, at de fleste overgreb mod 

menneskerettighederne blev begået i de fem provinser: 

El Quiché (69 procent), Huehuetenango (16 procent), 

Alta Verapaz (9 procent), Chimaltenango (7 procent) 

og Baja Verapaz (5 procent). 

Desuden fastslår den, at 83,3 procent af ofrene var 

mayaer, og at 93 procent af menneskerettighedsovergrebene 

blev begået af statslige institutioner (primært 

militære) og af de civile selvforsvarspatruljer (PAC’erne). 

Nogle af hovedanbefalingerne i CEH-rapporten, 

som blandt andet blev støttet af Danmark, er: 

1. At der tages initiativer til at bevare minderne 

om ofrene. 

2. At der tages initiativer til at fremme en kultur 

med gensidig respekt og respekt for menneskerettighederne. 

3. At der tages initiativer til at styrke den demokratiske 

proces. 

4. At der tages initiativer til at fremme fred og 

national samhørighed. 

5. At den guatemalanske stat med regeringens 

og Kongressens opbakning opretter et nationalt 

program, der skal yde erstatning til 

de pårørende til ofrene for menneskerettighedsovergrebene.

Guatemala 

Morgenmøde med Helen Mack. Orientering 

om Mack-sagen, om hvordan det inter-amerikanske 

og det hjemlige retssystem bruges 

i en tostrenget strategi. Generel orientering 

om, hvordan menneskerettigheds-situationen 

ser ud, perspektiverne for fredsprocessen 

og den nye regering. 

Diskussion af fremtidig strategi for Myrna 

Mack Fondens arbejde samt diskussion af, 

hvor det danske Institut for Menneskerettigheder 

bedst kan sætte ind for at styrke det 

officielle retssystem i Guatemala . 

Kørsel fra Guatemala By. Besøg ved udgravning 

af massegrave i bjergene uden for byen 

Comalapa. 

Møde her med Rosalina Toyuc, leder af Conavigua 

samt gruppe af slægtninge til ofre og 

retsantropolog. 

Orientering om Conaviguas arbejde, om 

overgreb mod civilbefolkningen, om ar- 

Kalender 

bejdet med opgravning af massegrave og 

dokumentation som del af freds- og forsoningsprocessen 

for de efterladte. 

Kørsel videre til Huehuetenango. Møde i 

det regionale MINUGUA kontor i Huehuetenango 

med Xavier Mena, Regional FN-repræsentant 

og MINUGUAs lokalt ansatte, 

Lidia Lopéz, Gaspar Gabrís, Elsa Soza, Juan 

Lopez. 

Orientering om provinsen, dens etniske 

(sproglige) sammensætning, historie og 

borgerkrigens konsekvenser. Desuden orientering 

om diverse konflikter, impunitetsspørgsmål 

og lynchninger i provinsen, politi- 

og fredsdommere og deres arbejde lokalt 

samt problemer vedr. samarbejde mellem 

myndigheder og lokalbefolkning. 

Orientering om MINUGUAs arbejde og diskussion 

om ressourcer/politisk vilje til at gøre de 

lokale rets- og politisystemer bedre. 

Kørsel til byen Todos Santos, Huehuetenango 

Møder i Todos Santos med lokale myndighedspersoner, 

fredsdommer og lokale menneskerettighedsaktivister 

om impunitet og jordproblemer lokalt, hvordan 

de løses, om lokalbefolkningen og forholdet til 

myndigheder, og om fredsdommerens funktioner. 

Tilbage til Huehuetenango og møder med lokale 

menneskerettighedsorganisationer bl.a. ADEM (Organisation 

til Udvikling og Integration af Kvinder), 

barfodsjurister, repræsentanter fra den katolske kirke, 

lokaldommer m.fl. 

Gennemgang af hvordan straffelovgivning fungerer i 

praksis, om manglende koordinering mellem politi og 

anklagemyndighed, manglende efterforskning i konkrete 

sager, problemer med maya-sprog og kulturforståelse 

og Ministerio Publicos rolle. 

Aftenmøde med repræsentanter fra det regionale 

Ombudsmandskontor i Huehuetenango: Om de humanitære 

og psykologiske konsekvenser af den væbnede 

konflikt, om fremskridt efter fredsaftalen med bl.a. 

etablering af et civilt politi. Om ressourcer og uddannelse 

inden for rets- og politivæsenet, og om hvordan 

korruption og impunitet giver sig udslag. 


Møde med Klavs Wulff, leder af Prodeca: Den historiske 

baggrund for etablering af Udenrigsministeriets regionale 

menneskerettighedsprogram Prodeca og Prodecas 

arbejde i forhold til civilsamfund/statslige institutioner i 

regionen og i Guatemala især. 

Forbedringer af retssystemet, styrker/svagheder og temaer, 

som mangler at blive belyst: f.eks. migrationens 

indflydelse og konsekvenser. Militærets rolle som tilbagetrukken 

men aktiv aktør i samfundet og om USA’s interesse 

i Guatemala og regionen. 

Betydningen af paradigmatiske sager som Mack-sagen 

for den centrale retsforståelse og for afdækning af, hvor 

de største svagheder er i rets- og politisystemet. Den nye 

regering og de politiske signaler. 

Møde med Frank La Rue, leder af COPREDH (præsidentens 

nye rådgiver I menneskerettighedsspørgsmål): Om 

skiftet som formand for menneskerettighedsorg. CALDH 

til præsidentens talsmand for menneskerettigheder. 

Morgenmøde med Clara Arenas. Direktør for AVAN- 

CSO og medlem af Folkekirkens Nødhjælps internationale 

partnergruppe (Core Group). 

Møde med dommer ved Højesteret Yolanda Pérez om: 

Det juridiske systems uafhængighed, om menneskerettigheder, 

impunitet, problemer med efterforskning 

og det offentlige anklagesystem, dets manglende prioritering 

i forhold til sager. 

Om højesteretsdommernes ansættelsesforhold og 

økonomisk/politisk korruption i dommerstanden. 

Ombudsmand for Menneskerettigheder, Sergio Morales: 

Om regeringsskiftet og perspektiverne for menneskerettigheder/retssystemet, 

om aktuelle drabstal, 

om gadebander, drab på gadebørn og om ombudsmandens 

funktion som “talsmand for ofrene” og forholdet 

til politi, anklagemyndighed. 

Om de mange sager, som institutionen har taget op, og 

om ombudsmandsinstitutionens støtte til CICIACS 

Ricardo Cajas, leder af Præsidentens Komité mod 

Diskrimination og Racisme. Har arbejdet tre årtier i 

maya-bevægelsen inden sin udnævnelse som præsi- 


Kørsel fra Huehuetenango til Guatemala By 

Perspektiver for civilsamfundet, regeringen og menneskerettigheder/impunitet 

generelt. Jord og borgernes 

sikkerhed er de mest eksplosive emner under den nye 

regering. Om CICIACS – kommissionsundersøgelse af 

”de hemmelige kræfter og organiseret kriminalitet”. 

Møde med diverse juridiske repræsentanter fra Myrna 

Mack Fonden, CALDH og den katolske kirkes menneskerettighedskontor 

vedrørende højtprofilerede retssager 

og Det Inter-Amerikanske retssystem: Gennemgang af 

status for Gerardi-sagen, Myrna Mack-sagen samt folkedrabssager 

og dokumentationsarbejdet. Diskussion af de 

civile og politiske rettigheder i forhold til de sociale og 

økonomiske rettigheder . 

Aftenmøde med Soraya Long, direktør for CEJIL, Mesoamerica 

og ansvarlig for Guatemala. 

CEJIL - Center for Retssikkerhed og International Lov er 

en ngo, der har konsultativ status ved Organisationen af 

Amerikanske Stater og ved FN. Gennemgang af de sager, 

som CEJIL bringer for Det Inter-Amerikanske retssystem 

og hvilken retslig binding, der er på afgørelser truffet her. 

Guatemala By 

dentrådgiver: Om jordproblemer, om diskrimination af 

mayabefolkningen og om FN-overvågning af racismen i 

Guatemala. 

Birgit Gerstenberg, FNs Højkommissariats kontor for 

Menneskerettigheder I Guatemala: Om menneskerettigheder, 

civilsamfundet og retssystemet samt det internationale 

samfunds rolle. 

FAFG – Retsantropologisk Institut: Hvor ofre fra massegrave 

fra borgerkrigen identificeres og døds-og 

drabsomstændigheder kortlægges og dokumenteres i 

samarbejde med slægtninge til ofrene. 

Aftenmøde med Iduvina Hernandez, SEDEM: Om 

perspektiverne ved den nye regering i forhold til menneskerettigheder 

og om fortalervirksomhed for at 

skaffe demokratisk kontrol med militæret og diverse 

sikkerheds-efterretningstjenester.

Honduras 

Fly San Pedro Sula, Honduras. Kørsel til La Ceiba 

på nordkysten. Rapportskrivning fra Guatemala. 

Besøg i fængslet El Porvenir uden for La Ceiba 

sammen med ombudsmand for menneskerettigheder, 

Ramón Custodio. Rundvisning med fængselsinspektøren 

og snak med indsatte om massakren 

sidste år i fængslet, om manglende retsforfølgelse 

og domfældelse af de fleste af de indsatte, om det 

offentlige forsvarssystem og om gadebander 

I studiet i Radio Progreso, 

hvor de danske jurister deltager 

i en times direkte udsendelse 

om menneskerettigheder, 

retsstat, demokrati 

og korruption i retssystemet – med efterfølgende 

lytteropkald og spørgsmål til danske jurister. 

Besøg på maquila-virksomheden, Zip Porvenir uden 

for El Progreso og rundvisning af virksomhedsledelsen: 

Om arbejdstagernes forhold og rettigheder på maquila-virksomheder, 

der er samle- og produktionsvirksomheder, 

som ligger i særlige eksportzoner, hvor de 

er fritaget for told og skat. 

Møde i El Progreso med Independent Monitoring Group, 

ERIC og maquila-arbejdere, der er blevet fyret: Om arbejdstagernes 

forhold og rettigheder på maquilaer, ret- 

Møde med Blanca Valladares, tidligere 

dommer ved højesteret: Om valg af 

dommere til Højesteret, om strafferetssystemet, 

om gadebander og den 

nye lov mod gadebander 

Møde med advokaterne fra Casa Alianza, Martha 

Savillon og Gustavo Zelayo og en advokat fra ERIC: 

Om de seks paradigmatiske sager (drab på gadebørn 

bl.a.), som Casa Alianza har bragt for Den Inter-Amerikanske 

Kommission for Menneskerettigheder, og 

om et nyt samarbejde mellem ERIC og Casa Alianza i 

spørgsmålet om gadebander og den nye lov mod gadebander, 

som menneskerettighedsorganisationer 

vil have prøvet ved Det Inter-Amerikanske system. 

Kørsel mod El Progreso. Aftenmøde med Ismael 

Moreno, leder af den katolske kirkes menneskerettighedsorganisatin 

ERIC: Om jesuitterordenens historie 

i det nordlige Honduras og om engagementet i menneskerettigheder 

og kampen mod impunitet 

El Progreso 

Fra El Progreso til Tegucigalpa 

ten til at organisere sig, mindsteløn og de forhold, som 

maquila-arbejderne (flest kvinder) arbejder under. 

Besøg hos JAHJA – Resocialiseringsprogram for Unge i 

El Progreso, efterfølgende besøg på metal- og smedeværksted 

i Rivera Hernandez-kvarteret uden for El Progreso. 

Diskussion af fængselsmassakren mod indsatte 

gadebandemedlemmer i El Porvenir, om den nye gadebandelov, 

og om unges rettigheder og muligheder 

Møde med unge, eksgadebandemedlemmer. 

Tilbage til El Progreso, hvor ERIC har arrangeret offentligt 

dialog- og debatmøde med de danske jurister, 

som holdt oplæg. 25 deltagere heriblandt lokale politifolk, 

dommere, advokater, menneskerettigheds-aktivister, 

jurastuderende – deltog i debatten om retsstat, 

ytringsfrihed, impunitet og retsvæsenet. 

Om myndighedernes manglende efterforskning og 

retsforfølgelse i forhold til de over 2.100 drab på børn 

og unge de seneste fem år. 

Kørsel mod Tegucigalpa. Møde om medierne, presse- 

og ytringsfrihed og ejerforholdet i medierne, hvor Felix 

Molina, journalist fra C-Libre, Sandra Maribel Sanchez, 

journalist Radio America, Ileana Morales, journalist hos 

FOSDEH og Kurt Kverbeek fra Revistazo.com deltager. 

Aftenmøde med Leo Valladares, tidligere ombudsmand 

og Celso Alvarado fra CIPRODEH: Om politikorpset, 

impunitet, menneskerettigheder og domstolenes 

retsudøvelse 


Danske jurister i TV-studiet i den landsdækkende Televicentro-kanals 

populære morgenprogram ”Ansigt til 

Ansigt,” hvor de interviewes om retsstat, menneskerettigheder, 

korruption i dommer- og politivæsnet, 

om danske forhold, om mediernes rolle som kritisk 

vagthund over for magthaverne og om Folkekirkens 

Nødhjælps støtte til menneskerettigheds-arbejdet i 

Guatemala og Honduras 

Møde hos Rigsadvokat Roy Medina, hans sekretær, 

vicerigsadvokaten samt fire særanklagere vedr. bl.a. 

menneskerettigheder og børn: Om hvor det gør ”ondt 

i retssystemet,” om straffelovgivningen, brug af varetægtsfængsling, 

manglende domfældelse, politi og anklagemyndighed, 

samarbejdsproblemer, impunitet og 

problemer med efterforskning i bl.a. de mange drab på 

børn og unge (gadebørn) 

Møde med Maria Luisa Borjas, politikommissær, 

som blev suspenderet fra tjenesten, da hendes efterforskning 

af drab på gadebørn/unge angiveligt viste, 

at politifolk var involveret. Gennemgang af hendes 

efterforskning af 32 drab på unge og våbenfund med 

Fly til San Salvador. Møde på UCA/ID- 

HUCA med Benjamin Collar, direktør for 

IDHUCA (Det Mellemamerikanske Universitets 

Institut for Menneskerettigheder) 

Aktuel orientering om situationen 

for menneskerettigheder i landet, herunder om fattigdom, 

migration og impunitet, paradigmatiske sager i El 

Salvador bl.a. mordet på jesuitterbrødrene og aktuelle 

drabssager. 

Samarbejdet med andre menneskerettigheds-organisationer 

i regionen som Myrna Mack Fonden og CALDH 

i Guatemala blev drøftet. Om de fattiges manglende 

adgang til retssystemet og den manglende demokratisering 

i landet. 

Temaer i øvrigt: Om gadebander, voldskriminalitet – og 

en koordineret indsats mellem ngo’er fra El Salvador, 

Guatemala og Honduras for at indbringe gadebandelovgivningen 

for det Inter-Amerikanske retssystem. Om 

koordinering mellem de tre landes regeringer i (militær/ 

politimæssig) bekæmpelse af gadebander. Om de unges 

manglende muligheder for uddannelse/skolegang 

og jobs. 

Diskussion efterfølgende med IDHUCA-juristerne Guadalupe 

de Espinoza, Pedro Cruz og Roberto Burgos om 

det inter-amerikanske retssystem og Den Amerikanske 

Konvention om Menneskerettigheder. 


El Salvador 

Tegucigalpa 

forbindelse til politifolk, samt 

hendes efterforskningsrapport, 

og hvordan den er blevet 

behandlet i Ministeriet for 

Sikkerhed, som politiet hører under. Hun og familiemedlemmer 

forfølges/overvåges og føler sig intimideret. 

Møde med minister for sikkerhed Oscar Álvarez, Jaime 

Banegas, der er chef for fængselsvæsnet og Luis Pineda 

Batres, generalsekretær i ministeriet. Sikkerhedsministeren 

deltog ikke, da han var hasterejst til La Ceiba, hvor en 

ny fængselskonflikt mellem almindeligt indsatte og indsatte 

gadebandemedlemmer var under udvikling. 

Orientering om massakren sidste år i El Porvenir-fængslet, 

om retsforfølgelse af ansvarlige, om gadebandelovens 

forvaltning, om problemer med den offentlige 

sikkerhed (borgernes sikkerhed) – opretholdelse af lov 

og orden og militærets rolle her. Om fængsels- og retsforholdene 

i Honduras og om samarbejdet mellem 

rigsadvokaten og Ministeriet for Sikkerhed,om drab på 

gadebørn og unge, og María Luiza Borjas’ efterforskning. 

Desuden blev trusler/intimidering mod journalister og 

mediernes rolle drøftet. 

Møde med højesteretsdommer Marina de Avila, der 

er tidligere ombudsmand for menneskerettigheder. 

Om højesteret og dommerstanden, om korruption og 

politisk pres samt impunitetsspørgsmål, om de fattiges 

adgang til retssystemet og om gadebandeloven. 

Møde med ombudsmand for menneskerettigheder 

Beatrice de Carrillo: Om institutionens rolle som “overvåger” 

i forhold til andre myndigheder/regering og 

retssystem. El Salvador-institutionen er et af de største 

ombudsmandskontorer i hele Latinamerika. Om anklagemyndigheden 

og politiet samt politisk korruption/ 

intimidering af dommere. Om grundloven, gadebandeloven 

m.m. 

Rundvisning på Centro Monseñor Romero-mindehuset. 

Aftenmøde med Rodolfo Cardenal, vicedekan på 

UCA og tidligere medlem af Folkekirkens Nødhjælps 

Internationale Partnergruppe (Core Group): Baggrund 

om den politiske situation i landet op til valget, om impunitet 

i og samarbejde mellem diverse menneskerettighedsorganosationer 

i regionen, om de forskellige 

retssager og gadebandeproblematik samt sociale problemer 

bl.a. migration i regionen.



Folkekirkens Nødhjælp 

Nørregade 13 

DK - 1165 København K 

33 15 28 00 

dca@dca.dk 

www.noedhjaelp.dk

Forbrydelser straf - Folkekirkens Nødhjælp

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?