Medlemsorientering for Praktiserende Tandlægers ... - PTO

1 8 P R A K T I S E R E N D E T A N D L Æ G E R 1 / 01 90
P r a k t i s e r e n d e t a n d L Æ G e r 1 / 1 0
1 9
TEKST
Karsten P. Larsen,
advokat, H.
Sygefraværssamtaler
Fra den 4. januar 2010 er det blevet pålagt
klinikejere som andre arbejdsgivere at indkalde
en sygemeldt medarbejder til en samtale senest
4 uger efter 1. sygedag.
Formålet fra regeringens side hermed har været
at gøre arbejdsgiveren til en aktiv medspiller i
forhold til at forebygge et langvarigt sygdoms-
og fraværsforløb. Det er en win-win-win
situation. Medarbejderen kommer hurtigere
tilbage på arbejde, arbejdsgiveren sparer
løn under sygdom og det offentlige ditto
sygedagpenge.
Under samtalen skal parterne drøfte hvordan og
hvornår medarbejderen kan vendte tilbage på
klinikken. Enten på fuld eller om nødvendigt på
deltid. Og under behørig hensyn til sygdommen.
Hvis medarbejderen således har problemer
med bentøjet, kunne man jo godt forestille sig,
at hun siddende kunne hjælpe i receptionen,
tage telefon, håndtere aftalebog, tage imod
betalinger, udskrive regninger o.s.v.
Man kunne også forestille sig, at der ved hjælp
af fysioterapi, kiropraktik eller anden støtte
kunne ske en fremrykning af tidspunktet for
tilbagevenden på klinikken.
Der findes ingen autoriserede blanketter til brug
ved afholdelse af sygefraværssamtaler.
Klinikejeren skal efter samtalen orientere
lønmodtagerens bopælskommune om 3
forhold: 1) datoen for samtalen. 2) hvorvidt
medarbejderens fravær forventes at vare mere
end 8 uger og 3) om muligheden for delvis
genoptagelse af arbejdet.
Delvis genoptagelse er en mulighed, men ikke
en pligt for klinikejeren.
Man kan orientere kommunen på flere
forskellige måder. Enten elektronisk på www.
virk.dk. På en særlig blanket dp 333. Eller,
når klinikken alligevel sender anmeldelse om
sygefravær ind, på enten dp 201 eller dp 200A,
hvor de 3 forhold fra årsskiftet er blevet indsat i
blanketterne. Alle 3 blanketter kan downloades
fra www ved søgning på de respektive
blanketter.
Arbejdsmarkedsstyrelsen har oplyst, at
der fra deres side ingen sanktion er, hvis
sygefraværssamtalen ikke afholdes og
indberetning til kommunen ikke sker.
Ledelsesværktøj
Afholdelse af sygefraværssamtaler har et nobelt
formål, som alle burde kunne støtte op om.
Mange klinikejere har tidligere modtaget den
ene langvarige sygemelding efter den anden.
Og man har efterlyst mulighed for at komme i
dialog med den sygemeldte medarbejder om,
hvornår tilbagevenden kan forventes.
Ikke kun af hensyn til medarbejderen, men også
de kolleger, der under sygdommen måske må
arbejde for to. Eller klinikejerens muligheder for
at tilrettelægge en rationel drift under hensyn
til de muligheder for hjælp, der er i forhold til
de behandlinger patienterne efterspørger.
I det lys er sygefraværssamtaler et godt nyt
ledelsesværktøj.
Men det har stadig mangler. Klinikejeren må
stadig ikke spørge, hvad medarbejderen fejler.
Det paradoks er en direkte konsekvens af lov om
brug af helbredsoplysninger. Denne lov slår fast,
at arbejdsgivere kun må spørge
med henblik på at få belyst, om en
medarbejder lider eller har lidt af en sygdom,
når sygdommen vil have væsentlig betydning
for medarbejderens arbejdsdygtighed i det
pågældende arbejde (som klinikassistent,
tandplejer eller tandlæge) og ikke om andet i
relation til sygdommen.
Men hvad skal klinikejeren så gøre?
Hårfin grænse
Beskæftigelsesministeriet oplyser, at en
klinikejer kan anmode om oplysninger om
hvilke funktioner medarbejderen kan varetage
på trods af sygdommen, hvilket fravær der kan
blive tale om p.g.a. sygdommen eller hvilke
foranstaltninger, der kan være grund til at
iværksætte som følge af sygdommen’.