09.09.2013 Views

pto - 1

pto - 1

pto - 1

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Medlemsorientering for Praktiserende Tandlægers Organisation 1 / 2011<br />

Et samarbejde i hastig forandring 4 Sygdom 8 Ansæt en elev 14 Trigeminusneuralgi 22<br />

Dentalmesser & kongresser 24 Leasing - finansiering med fordele 26


Import af tænder<br />

kræver omtanke<br />

PROTIC ® - AALBORG<br />

HC Dental ApS<br />

Telefon 98 16 77 55<br />

Thomas Lundgren Carlsen<br />

PROTIC ® - BAGSVÆRD<br />

Rastow Dental ApS<br />

Telefon 45 88 16 00<br />

Elsebet & Vaughn Rastow<br />

Protic ®<br />

samarbejder med<br />

et stort kinesisk<br />

dentallaboratorium,<br />

som vi personligt<br />

har udvalgt og<br />

kvalitetstestet<br />

Som PTO medlem opnår du<br />

10% PTO fakturarabat<br />

på importeret arbejde<br />

RING TIL ET Af NEDENSTåENDE LABORATORIER!<br />

Vi uddyber gerne de fordele, som du kan opnå ved et samarbejde med Protic ® . Du vælger frit, hvilket laboratorium du<br />

kontakter:<br />

PROTIC ® - ODENSE<br />

AR Dental A/S<br />

Telefon 66 19 31 61<br />

Anders Rosager<br />

Læs mere om netværket Protic ® og de enkelte laboratorier på www.protic.dk<br />

PROTIC ® - VIBORG<br />

Dentolab ApS<br />

Telefon 86 62 99 54<br />

Jasmin Zilic & Ketil Sørensen<br />

Tandbehandling<br />

hos smeden?<br />

Ejeren af en tandlægeklinik er<br />

tandlæge...<br />

- naturligvis.<br />

Et sådant udsagn vækker ingen<br />

opmærksomhed, fordi det er lige så<br />

naturligt, som en læge, der ejer sin<br />

klinik eller en dyrlæge, der ejer sin.<br />

Tandlægens og de øvriges faglige<br />

baggrund er garant for, at klinikkerne<br />

besidder de fornødne faglige<br />

færdigheder og kompetencer, således<br />

at brugerne trygt kan henvende sig for<br />

rådgivning og behandling.<br />

Men Regeringens Vækstforum vil<br />

det anderledes. I dette forum er der<br />

således fremsat forslag til, hvorledes<br />

sundhedsområdet kan liberaliseres.<br />

Baggrunden er ønsket om forslag til<br />

initiativer vedr. øget privat og offentlig<br />

konkurrence. I sig selv et tilforladeligt<br />

mål, der i mange henseender er<br />

tiltrængt. og privat tandlægepraksis<br />

har intet imod konkurrence. Men når<br />

midlerne til at opnå dette mål bl.a. er<br />

såkaldte ’fleksible ejerforhold’ er der<br />

grund til bekymring.<br />

Bag en masse fine ord og udtryk fra<br />

dette vækstforum afdækkes det simple<br />

faktum, at Regeringen ikke længere<br />

finder det påkrævet, at læger og<br />

tandlæger ejer deres klinikker. Hvem<br />

skal så?<br />

I princippet alle. Det kan være<br />

tandlæger, men det kan også være<br />

den lokale smed, en progressiv lokal<br />

igangsætter eller en handelsmand<br />

af Låsby-Svendsen-typen, hvis<br />

foretagsomhed, og det lægges der<br />

ikke skjul på, udelukkende er drevet<br />

af ønsket om profit. Jo hurtigere og jo<br />

større, jo bedre.<br />

hensynet til tandsundhed, en forbedret<br />

tandstatus og optimal mundhygiejne<br />

vil næppe stå i disse entreprenørers<br />

personalehåndbog eller faglige<br />

visionsprogram. og de vil næppe føle<br />

den samme empati og omsorg for<br />

Praktiserende tandLÆGer 1:2011<br />

patienter, der gennemgår en længere<br />

behandling for parodontose. Eller<br />

mønstre den fornødne hjælp, når<br />

svage patienter skal have assistance til<br />

ansøgninger om hjælp hos region og<br />

kommune. Det vil nemlig gå ud over<br />

lønsomheden og dermed profitten.<br />

og det bliver udsigten til profit,<br />

der kommer til at drive værket, hvis<br />

andre end tandlæger får ejerskab af<br />

tandlægeklinikker.<br />

Er en sådan tilstand at tilstræbe? Vil det<br />

give forbedret tandsundhed? Og vil det<br />

give flere tilfredse patienter?<br />

Danske tandlæger har så længe det<br />

er registreret været i stand til at<br />

indfri de forventninger patienter<br />

med behandlingsbehov har stillet.<br />

Tandlæger står højt i tillidsmålinger<br />

i de årlige Forbrugerredegørelser.<br />

og samme undersøgelser viser, at<br />

tandlægens patienter generelt ikke har<br />

noget ønske om at skifte til hverken<br />

andre tandlæger eller udenlandsk<br />

behandling. På trods af at de vilkår<br />

tandbehandling kan foretages under<br />

eksotiske himmelstrøg er væsentlig<br />

mere lempelig end i Danmark.<br />

Efter PTo’s opfattelse spiller<br />

Regeringen hasard med de gode<br />

resultater danske tandlæger har været<br />

med til at opnå i de sidste 30-40 år.<br />

og som er et mål i mange lande.<br />

Dagsorden og motiver er nogle ganske<br />

andre:<br />

- Man vil forcere en konkurrence-<br />

situation, der allerede er til stede.<br />

- Målet er øget konkurrence.<br />

- Midlerne er kompromisser mellem<br />

profit og faglighed.<br />

- Men indsatsen er danske patienters<br />

tandsundhed.<br />

Er det scenarium indsatsen værd?<br />

Peter Kaihøj, formand for PTo<br />

InDhoLD<br />

Et samarbejde i hastig forandring .......................4<br />

Sygdom ...............................................................8<br />

Oro-faciale smerter og tandlægen ....................10<br />

Ansæt en elev - nu med stort tilskud ................14<br />

Brev fra Jørgen Buchgreitz ................................18<br />

Svar fra bestyrelsen ...........................................20<br />

Trigeminusneuralgi ...........................................22<br />

Dentalmesser & kongresser ..............................24<br />

Leasing - finansiering med fordele ....................26<br />

Stof til eftertanke ..............................................28<br />

PTO hjemmeside version 2011 ..........................30<br />

Praktiserende Tandlægers Organisation<br />

Amaliegade 17 • DK-1256 København K<br />

Telefon 3312 0020 • Telefax 3313 4220<br />

www.<strong>pto</strong>.dk • E-mail: <strong>pto</strong>@<strong>pto</strong>.dk<br />

21. årgang nr. 4/2010<br />

ISSN 0903-7624<br />

Redaktion:<br />

Peter Kaihøj (ansvh. redaktør)<br />

Jens Olav Holm Christensen (fagredaktør)<br />

Kaj Oluf Sørensen<br />

Karsten P. Larsen<br />

Layout<br />

Folkmann Design A/S<br />

Telefon 3964 5712<br />

www.folkmann-design.com<br />

Forside<br />

Foto: Andreas Gradin<br />

Tryk:<br />

Gulmann Grafisk<br />

3


4<br />

Et samarbejde i hastig forandring...<br />

TEKST Laboratorieejer Anders<br />

Rosager, AR Dental, Protic ® Odense<br />

og Marketingdirektør Morten<br />

Nielsen, Nordenta<br />

PRAKTISEREnDE TAnDLÆGER 1:2011<br />

Den digitale verden rummer store forandringer<br />

såvel for tandlægen, patienten som laboratoriet,<br />

og det ændrer i høj grad også samarbejdet<br />

mellem tandlægen og laboratoriet.<br />

Den gode nyhed er, at den digitale<br />

værktøjskasse eliminerer rigtig mange fejlkilder,<br />

hvilket indebærer, at den digitale tilgang<br />

umiddelbart giver en langt større præcision, en<br />

væsentlig reduktion i omlavninger og generelt -<br />

et lavere tidsforbrug.<br />

når aftrykket ”grundstenen” bliver<br />

digitaliseret, er den positive konsekvens,<br />

at kommunikationen mellem den enkelte<br />

tandlæge og det enkelte laboratorium kan<br />

koncentrere sig om at sikre den bedst mulige<br />

løsning på et konkret tandproblem.<br />

Fordelene ved det digitale aftryk og<br />

sikkerheden fra din egen tekniker<br />

Sironas Cerec system har længe været anerkendt<br />

blandt tandlæger som et af de mest avancerede<br />

og brugervenlige CAD/CAM systemer til<br />

fremstilling af kroner, inlay og onlay. Systemet<br />

kommer nu i en ny og supplerende version:<br />

Cerec Connect.<br />

Tanken bag Cerec Connect er, at tandlægen får<br />

alle fordelene ved at lave sine aftryk digitalt,<br />

men samtidig bevarer muligheden for at få lavet<br />

teknikken på sit normale laboratorium. Det<br />

skyldes, at man med Cerec Connect ikke længere<br />

fræser kronen ud på egen klinik, derimod<br />

sendes aftrykket via en portal på internettet til<br />

laboratoriet.<br />

Cerec Connect kan bruges til såvel keramiske<br />

kroner, som metalkeramisk arbejde i bio-<br />

konvertibelt stål/titan og guldlegeringer. og<br />

mulighederne dækker ligeledes, kroner, broer<br />

som implantater.<br />

Digitalt aftryk – så let er det<br />

Det digitale aftryk er en revolution<br />

af arbejdsprocessen på klinikken. Det<br />

konventionelle aftryk kræver en lang række<br />

processer, tager lang tid og er ubehageligt for<br />

patienten.<br />

Med det digitale aftryk er det lige omvendt.<br />

her bruges et avanceret kamera til at tage<br />

billeder af præparation og antagonist, hvorefter<br />

der dannes et tredimensionelt aftryk på den<br />

medfølgende computer.<br />

Aftrykket er ekstremt præcist og mangler blot<br />

indtegning af præparationsgrænsen, hvilket<br />

nemt klares med musen. hele processen tager<br />

under 5 minutter og resultatet – det digitale<br />

aftryk – er væsentligt mere præcist end det<br />

konventionelle aftryk.<br />

Sikkerhed fra egen tekniker<br />

Idéen med Cerec Connect er, at det digitale<br />

aftryk sendes via internettet som en fil til den<br />

tekniker, du har valgt at samarbejde med.<br />

Teknikeren kan altså have dit aftryk, mens<br />

patienten stadig sidder i stolen. Det gør, at<br />

du kan have en dialog med din tekniker om<br />

aftrykket, mens patienten er til stede. Det<br />

giver en stor sikkerhed for, at den færdige<br />

krone passer til dine forventninger. Desuden<br />

kan teknikeren indfarve og tilpasse kronen i<br />

forhold til dine ønsker. og - det er selvfølgelig<br />

stadigt muligt, at du sender dine patienter til<br />

farveprøve på laboratoriet.<br />

Praktiserende tandLÆGer 1:2011<br />

Cerec Connect er en oplagt løsning for de fleste<br />

klinikker. Du kan komme i gang med CAD/<br />

CAM uden den helt store investering i egen<br />

fræsemaskine, du fastholder din relation til<br />

det laboratorium, du normalt arbejder med<br />

– og så får du selvfølgelig alle fordelene ved<br />

det digitale aftryk: Større præcision, mindre<br />

tidsforbrug og en væsentligt mere behagelig<br />

oplevelse for patienten. Det giver god økonomi<br />

og gladere patienter.<br />

Samarbejdet mellem tandlæge og laboratoriet<br />

En laboratorieteknikker var i går en håndværker,<br />

men i dag skal laboratorieteknikeren også<br />

kunne betjene det nyeste IT udstyr og være<br />

god til at kommunikere med tandlægen og<br />

tandlægens medarbejdere.<br />

Teknikerens digitale værktøjskasse indebærer,<br />

at det færdige resultat får en væsentlig bedre<br />

styrke og funktion.<br />

5


6<br />

PRAKTISEREnDE TAnDLÆGER 1:2011<br />

Et samarbejde i hastig forandring...<br />

Med den nye teknologi bliver en del af<br />

grundlæggende arbejde som nævnt fremstillet<br />

i en meget høj CAD/CAM kvalitet, hvilket sikrer,<br />

at det aftryksmateriale laboratoriet modtager er<br />

elimineret for en række fejlkilder:<br />

■ Præparation og parallelitet er tilpasset,<br />

mens patienten sidder i stolen<br />

■ Eventuelle fejl i aftrykket er korrigeret,<br />

mens patienten sidder i stolen<br />

■ Modellerne bliver dannet uden, at<br />

”fremmedlegemer” i mundhulen<br />

påvirker resultatet<br />

og når teknikeren på baggrund af det digitale<br />

aftryk skal designe eksempelvis kroner, et<br />

broskelet eller et abutment, sørger de digitale<br />

programmer for, at arbejdet ikke bliver<br />

underdimensioneret, hvilket giver sikkerhed<br />

for, at arbejdet altid får den rigtige form og<br />

funktion.<br />

Samarbejde mellem to PTo Partnere<br />

Protics netværk af laboratorier er en del af PTo´s<br />

partneraftale. Protics laboratorier er alle koblet<br />

op på Cerec Connect, og hvert laboratorium kan<br />

modtage digitale aftryk i Cerec konceptet.<br />

Protics laboratorier arbejder tæt sammen PTo´s<br />

partner nordenta, som er forhandler af Cerec<br />

Connect.<br />

Med dette nye teknologiske kvantespring<br />

glæder såvel nordenta som Protic® sig til at<br />

udbygge vores samarbejde med dig.<br />

012511<br />

pwc.dk<br />

Vi giver dig<br />

økonomisk<br />

overblik<br />

uden huller<br />

Start med et møde<br />

Kontakt:<br />

PwC, Strandvejen 44<br />

2900 Hellerup, T: 3945 3178<br />

Enhver forretning<br />

kan forbedres


8<br />

TEKST Karsten P. Larsen,<br />

sekretariatschef, PTO<br />

ILLUSTRATION Dennis Cox<br />

PRAKTISEREnDE TAnDLÆGER 1:2011<br />

Sygdom er lovligt forfald. og stort set eneste<br />

begrundelse for, at en medarbejder lovligt kan<br />

udeblive fra arbejde.<br />

På landsplan er fravær p.g.a. sygdom et stort<br />

problem. Regeringen har for nogen tid siden<br />

oplyst, at 150.000 medarbejdere er syge<br />

og fraværende hver eneste dag året rundt.<br />

Det svarer til hver 20. af den erhvervsaktive<br />

arbejdsstyrke.<br />

Det er ganske dyrt for samfundet i tabt<br />

produktion og sygedagpenge. nærmere<br />

betegnet 37 mia. kroner.<br />

De skræmmende tal var blandt årsagerne til,<br />

at regeringen i 2009 iværksatte tiltag med<br />

henblik på fastholdelse af medarbejdere på<br />

arbejdsmarkedet, således at sygefravær blev<br />

mindsket og medarbejdere hurtigere kom i<br />

arbejde igen.<br />

Mindre arbejdspladser som tandlægeklinikker<br />

typisk er mærker sygefravær i særlig grad. og<br />

det belaster de raske medarbejdere, der må<br />

løbe stærkere, tage over og/eller der må meldes<br />

afbud til patienter.<br />

nye undersøgelser viser, at det ikke er<br />

særligt populært hos de medarbejdere, der<br />

må holde skansen, hvis andre kolleger har<br />

højt ubegrundet fravær. Et brækket ben, en<br />

operation og andre fysiske skavanker kan ingen<br />

holde for. Men medarbejdere med et højt<br />

ustruktureret fravær, populært kaldet fredagmandags-sygdom,<br />

er ikke længere velsete.<br />

organisationen Lederne har således<br />

offentliggjort undersøgelser, der viser, at mere<br />

end halvdelen af medarbejderne ser skævt til<br />

kolleger med et sådant fravær. Men de bakker<br />

også op, hvis en kolleger en sjælden gang er<br />

syg, og de derfor må løbe stærkere. over- eller<br />

ekstraarbejde går de heller ikke af vejen for.<br />

Men det er, som om man som medarbejder skal<br />

gøre sig fortjent til hjælp og opbakning, viser<br />

undersøgelsen.<br />

Lederrollen<br />

Klinikkens ledelse skal træde i karakter under<br />

sygdom. Det er bl.a. ledelsens opgave at skabe<br />

grobund for et godt arbejdsklima, trivsel<br />

og miljø. hvis miljøet bliver dårligt, især det<br />

psykiske, vil det i lang tid dræne klinikken for<br />

kræfter og effektivitet, der på sigt går ud over<br />

lønsomhed og drift.<br />

Medarbejdersamtaler og, når sygdom er<br />

indtruffet, sygefraværssamtaler, er gode<br />

instrumenter til at håndtere den opgave. og<br />

en egentlig sygefraværspolitik er også en god<br />

idé. Gerne efterfulgt af en handleplan, hvis det<br />

skønnes nødvendig.<br />

hav også klare retningslinier for, hvorledes<br />

medarbejdere forholder sig ved sygdom.<br />

hvem melder man sig syg hos? hvornår og<br />

hvordan? Skal det være personligt eller er sms<br />

eller mail tilstrækkeligt? Skriv det evt. ind i en<br />

personalehåndbog.<br />

Langvarig sygdom kan belaste klinikken så<br />

meget, at afsked kommer på tale. hvis 120 dages<br />

reglen er vedtaget, sker det ved mindst 120<br />

dages sygdom over en periode på 12 måneder.<br />

Varslet er en måned ved udgangen af en måned.<br />

opsigelse efter 120-dages reglen udløser ingen<br />

godtgørelser til den ansatte, men alene løn i<br />

opsigelsesperioden.<br />

hvis 120 dages reglen ikke er vedtaget, hvilket<br />

den bør være, kan der godt opsiges alligevel,<br />

såfremt opsigelsen er begrundet i klinikkens<br />

eller den ansattes forhold. Varslet er dog<br />

længere end ved 120 dages reglen, og afhænger<br />

af anciennitet. hvis opsigelsen ikke er begrundet<br />

i klinikkens eller den ansattes forhold, kan<br />

opsigelse udløse en godtgørelse på typisk en<br />

månedsløn eller to. I særlige tilfælde mere.<br />

Få hjælp i PTo eller hos andre, hvis du står foran<br />

opsigelse inden du evt. skrider til handling.<br />

Praktiserende tandLÆGer 1:2011<br />

9


10<br />

TEKST Specialtandlæge<br />

Henning Lehmann Bastian<br />

Redaktør af www.<br />

tandogmund.dk/prof<br />

PRAKTISEREnDE TAnDLÆGER 1:2011<br />

og tandlægen!<br />

Enhver klinikejer ved at smerteudredning,<br />

diagnostik og behandling kan være en<br />

overordentlig kompliceret og vanskelig opgave.<br />

I nogle tilfælde må man konstatere at man ikke<br />

er i stand til at løse patientens problem. hvis<br />

alle de diagnostiske muligheder er udtømte og<br />

man stadig ikke har en diagnose som årsag til<br />

patientens smerte kan den sidste udvej være at<br />

henvise patienten til psykolog for at lære at leve<br />

med smerten.<br />

Det er meget vigtigt at optage en omhyggelig<br />

anamnese og lytte til patientens smertehistorie.<br />

Især debut og varighed af smerterne , hvad<br />

hjælper og hvilken terapi er prøvet. hvilke<br />

terapeuter er frekventeret , det kan være egen<br />

læge, ørelæge, neurolog, andre tandlæger<br />

,alternative terapeuter. Enhver tandlæge bør<br />

starte med at efterse tænderne for caries,<br />

paradontale skader, dybe fyldninger , revner,<br />

usurer, erosioner og følsomme tandhalse.<br />

Desuden en radiologisk vurdering af de apikale<br />

områder, sinus maxillaris og knoglestrukturen<br />

i maxil og mandibel . En vurdering af evt.<br />

retinerede tænder skal også foretages. Der skal<br />

foretages en grundig inspektion af slimhinderne<br />

overalt i mundhulen og tyggemuskulaturen skal<br />

palperes for myoser, konsistensforandringer<br />

samt asymmetrier. Extraoralt palperes især m.<br />

masseter og m.temporalis,herunder a.temporalis<br />

sup.ant. Gabeevnen ,herunder protrusion og<br />

laterotrusion skal noteres og kæbeleddene skal<br />

palperes under funktion samt stetoskoperespositive<br />

fund bør føre til radiologisk udredning.<br />

hvis alle ens undersøgelser er negative bør man<br />

henvise patienten til en ørelæge eller evt. til<br />

egen læge for viderehenvisning til en neurolog<br />

til udredning.<br />

Ansigtssmerter kan inddeles i forskellige<br />

typer afhængig af anfaldenes karakter.<br />

non-neuralgiforme smerter, eller atypiske<br />

ansigtssmerter og de neuralgiforme der<br />

inddeles i ægte trigeminusneuralgier og uægte<br />

trigeminusneuralgier.<br />

non-neuralgiforme smerter omfatter<br />

cariessmerter, pulpitis,apikal parodontitis,<br />

ostitis, infektioner i cyster mm, muskelsmerter<br />

samt orale dysæstesier. Desuden smerter fra<br />

ømme tandhalse og smerter i tanderosioner.<br />

Smerter forårsaget af arteritis temporalis,<br />

hortons hovedpine og migræne. hertil kommer<br />

en lidt underkendt gruppe af smerter fra<br />

kæbeleddet.<br />

Enkelte af de Non-neuralgiforme<br />

smerter skal omtales:<br />

Burning mouth syndrome<br />

BMS er en smertefuld dysæstesi lokaliseret<br />

til tungen og sym<strong>pto</strong>merne beskrives af<br />

patienterne som en sviende eller brændende<br />

fornemmelse i tungeslimhinden. Der skal<br />

naturligvis foretages de nødvendige undersøgelser<br />

for jernmangel ,B-vitaminmangel samt<br />

svampepodning. Justering af eventuelle proteser<br />

og måling for Xerostomi og evt. Mb. Sjøgren<br />

Fig.1. I den forbindelse er det vigtigt at gennemgå<br />

patientens medicinering. I mange tilfælde finder<br />

man ingen objektive tegn på sygdom hos denne<br />

patientkategori, hvorfor det er vigtigt at lære<br />

patienterne af acceptere deres gener.<br />

Følsomme tandhalse<br />

Et stigende antal mennesker kender de<br />

kortvarige , jagende smerter eller isninger<br />

i tænderne i forbindelse med indtagelse af<br />

kolde og varme drikke. ofte ses smerterne<br />

også ved indtagelse af sure/syrlige drikke ved<br />

tandbørstning og ved indånding af kold luft<br />

Fig.2. Mange patienter føler en voldsom smerte<br />

og opsøger tandlægen som ofte vil tage et<br />

røntgenbillede for at udelukke at det drejer sig<br />

om huller i tænderne , insufficiente fyldninger<br />

eller en akut overbelastning af tanden med en<br />

revne til følge, som meget vel kan minde om<br />

smerterne fra de følsomme tandhalse.<br />

hvilken behandling er bedst for følsomme<br />

tandhalse? Den terapi der er mest<br />

hensigtsmæssig i det enkelte tilfælde afhænger<br />

af den kliniske undersøgelse. Mange ting er<br />

gjort i tidens løb , men det mest anvendte er<br />

en lokal fluorpåvirkning enten ved tandpastaer<br />

med højt fluorindhold, fluorlakeringer eller<br />

skylninger med fluoropløsninger. Tandlægen<br />

er desuden nødt til at gå ind i kostvejledning<br />

af patienten for at undgå de sure/syrlige<br />

fødeemner. Der skal desuden kigges på<br />

hygiejnehjælpemidlerne - patienten skal bruge<br />

en blød børste og en ikke slibende tandpasta.<br />

Mange patienter oplever ømme tænder<br />

efter den professionelle tandrensning og i de<br />

tilfælde kan man slutte rensningen af med en<br />

gang fluorlak. hos enkelte patienter kan man<br />

anlægge en plastfyldning. hvis tandkødets<br />

tilbagetrækning er et stort kosmetisk problem<br />

kan man i enkelte tilfælde forsøge kirurgisk<br />

tilbageføring af tandkødet-det giver dog<br />

sjældent blivende resultater. I ekstremt sjældne<br />

tilfælde kan smerten være så generende at man<br />

er nødt til at tilbyde patienten en rodbehandling<br />

af tanden.<br />

Praktiserende tandLÆGer 1:2011<br />

Tanderosioner<br />

Erosioner i emaljen er et stigende problem , især<br />

blandt yngre mennesker formentlig begrundet<br />

i ændret livsstil og spisevaner, især med et<br />

stort forbrug af læskedrikke og frugtjuice<br />

Fig.3. Tanderosion er en kemisk, ikke bakteriel<br />

opløsning af tandsubstans , primært forårsaget<br />

af ætsning med syre. Tanderosion har været<br />

kendt i mange år hos patienter som led af<br />

sure opstød ,pyrosis eller hos bulimipatienter<br />

med hyppige opkast. I sidstnævnte tilfælde ses<br />

erosionerne linqualt Fig.4. Det kan være en<br />

meget stor opgave at få patienter til at ændre<br />

livsstil , men hyppige skylninger af munden med<br />

almindeligt vand vil kunne gøre underværker.<br />

Desuden kan anbefales fluortandpasta med højt<br />

fluorindhold.<br />

Arteritis temporalis<br />

Patienter der oplyser om hovedpine,<br />

synsforstyrrelser , tungegener samt synkebesvær<br />

og måske ukarakteristiske hævelser i ansigtet<br />

skal palperes godt igennem ved tyggemusklerne<br />

og hvis man mærker en spændt, hævet og<br />

øm arteria temporalis uden pulsation så skal<br />

patienten henvises til egen ørelæge med<br />

henblik på en arteriebiopsi til diagnostik af<br />

lidelsen. Der er tale om en betændelsestilstand<br />

i de store og mellemstore arterier. Lidelsen<br />

debuterer ofte hos ældre og dobbelt så hyppigt<br />

hos kvinder som hos mænd. Lidelsen vil ofte<br />

være fulgt af almene sym<strong>pto</strong>mer som træthed,<br />

vægttab, feber og muskuloskeletale smerter.<br />

Behandlingen er generel steroidterapi og ved<br />

tidlig indsættende behandling er prognosen<br />

god og senfølgerne (blindhed,tungenekrose)<br />

sjældne.<br />

hortons hovedpine<br />

hortons hovedpine eller klyngehovedpine<br />

forekommer altid ensidigt og er en meget<br />

generende smerte lokaliseret omkring det<br />

ene øje altid i samme side og med samsidigt<br />

tåreflod, miosis og hævelse. Anfaldene<br />

Fig. 1 Fig. 2 Fig. 3 Fig. 4<br />

11


12<br />

PRAKTISEREnDE TAnDLÆGER 1:2011<br />

er ophobede og varer ca.15-60 minutter.<br />

Behandlingen er medicinsk – i reglen med<br />

migrænemidler.<br />

Migræne<br />

Migræne optræder smertemæssigt anfaldsvis . I<br />

reglen forudgået af en aura i form af lysglimt i<br />

det modsidige synsfelt og der vil være en ensidig<br />

dunkende hovedpine. Der vil ofte være kvalme,<br />

opkastninger og lys - og lydoverfølsomhed.<br />

Der ses familiær ophobning af tilfældene.<br />

Behandlingen er medicinsk og der er gode<br />

behandlingsmuligheder i dag.<br />

Spændingshovedpine<br />

Denne lidelse anser jeg det ikke for nødvendigt<br />

at gennemgå da den næsten hver eneste dag<br />

mødes i privat praksis. Lidelsen er dog en<br />

væsentlig differentialdiagnose til de ovenfor<br />

nævnte sygdomme. I værste fald kan den<br />

være invaliderende og ofte er den udløsende<br />

årsag iatrogen idet der er afleveret en krone<br />

eller fyldning som har en hyperkontakt.<br />

Løsningen i disse tilfælde ligger ligefor. Den<br />

neuromuskulære hyperaktivitet med psykogen<br />

baggrund er dog ofte betydeligt vanskeligere<br />

at behandle, men kan i mange tilfælde dæmpes<br />

med en bideskinne. Der er også mulighed for at<br />

bryde den tilgrundliggende spændingstilstand<br />

ved det såkaldte bio-feed back princip, hvilket<br />

indebærer at patienten skal ”lære at slappe af i<br />

kæbemuskulaturen”.<br />

neuralgiforme smerter<br />

De neuralgiforme smerter kan inddeles i<br />

trigeminusneuralgi og atypisk trigeminusneuralgi.<br />

Trigeminusneuralgi<br />

Ægte trigeminusneuralgi er en sjælden, men<br />

smertefuld og invaliderende lidelse, hvis årsag<br />

er ukendt. Den forekommer hyppigst hos ældre<br />

og ses 4 gange så hyppigt hos kvinder som hos<br />

mænd. Der er ca. 4 tilfælde ud af 100.000. I<br />

nogle tilfælde kan man påvise åreforkalkning<br />

som årsag til lidelsen. Sym<strong>pto</strong>merne er jagende<br />

smerter som kommer uden forudgående varsel,<br />

som ”et lyn fra en klar himmel”, som patienterne<br />

ofte beskriver det. Anfaldene kan være spredt<br />

over hele døgnet, de er meget intense og meget<br />

kortvarige dvs. af få sekunders -2 minutters<br />

varighed. Smerterne har en brændende og<br />

skærende karakter. Der kan under anfaldet<br />

være kraftige muskelkontraktioner i<br />

ansigtsmusklerne.<br />

Angrebene er hyppigst svarende til 2’den<br />

gren af nervus trigeminus , men kan ses i alle<br />

3 grene .Der kan være angreb i 1,2,eller 3<br />

grene samtidig. Der er hyppigst tale om en<br />

kombination af angreb i 2’ og 3’ gren. Det er<br />

yderst sjældent at der er tale om dobbeltsidig<br />

påvirkning. De ekstremt voldsomme<br />

smerteudbrud provokeres af ganske lette<br />

og ubetydelige sensitive påvirkninger så<br />

som temperaturforandringer, blæst, regn ,<br />

let berøring dråber fra bruseren, spisning ,<br />

synkning, barbering og tale. ofte er patienten<br />

i stand til at påvise et ganske lille område en<br />

såkaldt triggerzone , hvor påvirkning udløser<br />

et anfald. Patienterne er ofte rædselsslagne<br />

for at bevæge ansigtets muskler , heraf<br />

udtrykket ”maskeansigt” og de er angste<br />

og forpinte og i dårlig almentilstand.Der<br />

er lange intervaller mellem anfaldene hvor<br />

patienterne er fuldstændig smertefrie.<br />

I tilslutning til anfaldene kan der være<br />

såkaldte ”vegetative ledsagesym<strong>pto</strong>mer”,<br />

så som næseflod, rødme, tåreflod og øget<br />

spyt –og svedsekretion. Diagnosen stilles på<br />

sym<strong>pto</strong>merne og ved udelukkelse af svulster<br />

og andre generelle lidelser , som kan give<br />

lignende sym<strong>pto</strong>mer. Lidelsen er som nævnt<br />

stærkt invaliderende og der har været forsøgt<br />

mange behandlinger i tidens løb. Mange<br />

patienter har fået trukket tænder ud i håb om<br />

at komme af med smerterne. I hjernen har<br />

man foretaget termokoagulation i nervens<br />

ganglion, mikrovaskulær dekompression og<br />

glycerolinjektioner i gangliet. Af perifere<br />

indgreb har man benyttet overskæring af<br />

nerven,exairese. Desuden cryoterapi, laserterapi,<br />

akupunktur samt alkoholinjektioner, disse<br />

bevirkede dog af og til en endnu værre<br />

situation nemlig anaesthesia dolorosa. Af denne<br />

grund benytter man ofte l.a. f.eks. Marcain som<br />

blokademiddel , da virkningen er reversibel.<br />

Medicinsk har man især brugt Tegretol,<br />

nordotol, Gabapentin, Diphenylhydantoin<br />

eller Lioresal og Rivotril samt Trileptal, som det<br />

nyeste. Kirurgisk behandling er naturligvis sidste<br />

valg.<br />

Gør hverdagen lettere …<br />

Husk<br />

Årsrejseforsikring!<br />

Uægte trigeminusneuralgi<br />

Lidelsen adskiller sig hovedsagelig fra den<br />

ægte neuralgi ved at der er konstante<br />

smerter og anfaldene er af betydelig<br />

længere varighed. Desuden er den ofte mere<br />

behandlingsrefraktær. Forsøgsvis startes samme<br />

behandling som ved den ægte neuralgi. Kontakt Tandlægernes Tryghedsordninger på tlf. 39 46 00 80<br />

Vi støtter Tandsundhed uden grænser


14<br />

PRAKTISEREnDE TAnDLÆGER 1:2011 2/09<br />

- nu med stort tilskud<br />

TEKST Michael Fahlgren Det har altid været en god ide at ansætte<br />

en tandklinikassistentelev, og nu er der med<br />

regeringens præmie- og bonusordning også<br />

blevet god økonomi i det.<br />

Mange tandlæger er efterhånden ved at få<br />

øjnene op for de mange fordele, som ligger<br />

i at ansætte en elev. For under uddannelsen<br />

bliver eleverne fyldt med erfaringer om de<br />

seneste landvindinger inden for forebyggelse,<br />

behandling og materialer, samt ikke mindst<br />

viden om de nyeste instrumenter. I den 3-årige<br />

uddannelse indgår både teoretisk, praktisk og<br />

klinisk undervisning.<br />

Mange fordele - få ulemper<br />

Uddannelsens praktiske del involverer<br />

praktikophold hos en tandklinik, der er<br />

godkendt til at have elever. Paradoksalt har<br />

denne del af uddannelsen vanskeligt ved at<br />

skabe det nødvendige antal elevpladser hos<br />

regionens tandlæger - i hvert fald er det i<br />

Storkøbenhavn kun omkring en fjerdedel af de<br />

ca. 1200 klinikker i regionen, som benytter sig<br />

af denne fantastisk gode mulighed. På trods af<br />

de ubestridelige og indlysende fordele, der altså<br />

nu tillige har fået tilføjet et stærkt økonomisk<br />

incitament, det indebærer.<br />

FORHØJET PRÆMIE OG BONUS PÅ OP TIL 70.000 KRONER<br />

Regeringen underskrev den 10. oktober 2010 finansloven for indeværende<br />

år. Det indebærer at tandlæger, som indgår en uddannelsesaftale med en<br />

klinikassistentelev, kan få udbetalt op til 70.000 kroner i samler præmie og bonus<br />

frem til 31. december 2011:<br />

■ Præmien udgør 6.000 kroner for hver måned eleven gennemfører af prøvetiden -<br />

dog maksimalt 18.000 kroner per elevansættelse<br />

■ Bonus udgør 13.000 kroner henholdsvis 3, 6, 9 og 12 måneder efter prøvetidens<br />

udløb, under forudsætning at uddannelsesaftalen fortsat er i kraft. Det maksimale<br />

bonusbeløb udgør 52.000 kroner.<br />

Den samlede bonus og præmie udgør således maksimalt 70.000 kroner per elev<br />

under 25 år, eller for de voksenelever, der ikke modtager tilskud fra jobcentret på<br />

100.000 kroner.<br />

At få en elev ind på sin tandklinik er<br />

ensbetydende med at få adgang til en teoretisk<br />

viden - en viden, det ofte kan være vanskeligt<br />

for eleven at tilegne sig i den travle hverdag,<br />

der kendetegner langt de fleste tandlægers<br />

arbejdsvilkår.<br />

Man skal naturligvis være opmærksom på at<br />

en elev ikke er lig med en færdiguddannet<br />

klinikassistent, og derfor heller ikke kan udfylde<br />

en sådans plads 100 %. Alligevel finder de fleste<br />

tandlæger med en eller flere elever på klinikken<br />

at fordelene langt opvejer de få ulemper der<br />

måtte være forbundet med elevens ophold og<br />

arbejde.<br />

Det haster!<br />

Et andet paradoks finder man i den<br />

kendsgerning at enhver tandklinik er afhængig<br />

af adgang til veluddannede medarbejdere, og at<br />

disse i fremtiden potentielt bliver en mangelvare<br />

af mindst tre årsager:<br />

Dels problemet med at skabe tilstrækkeligt<br />

mange elevpladser, dels de mindre<br />

ungdomsårgange, dels de mange ældre<br />

medarbejdere, som står overfor en<br />

tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet de<br />

kommende år.<br />

Derfor haster det med at få øjnene op for at<br />

ansætte en eller flere elever, og de fordele dette<br />

indebærer - også på sigt.<br />

Fastholdelse frem for frafald<br />

Desværre er det ikke alle elevansættelser, der<br />

ender med en færdigudlært klinikassistent. I<br />

nogle tilfælde passer kemien simpelthen ikke<br />

mellem tandlægeklinik og elev, og elevforholdet<br />

bringes til ophør. I mange tilfælde finder den<br />

pågældende elev en ny tandklinik, hvor kemien<br />

passer bedre, og færdiggør her sin uddannelse.<br />

Men desværre er der også de elever, som af<br />

denne årsag forlader uddannelsen helt med<br />

risiko for hjerneflugt fra faget.<br />

En nylig undersøgelse gennemført af Cowi<br />

(Lærlinge og elevers psykiske arbejdsmiljø, 2009)<br />

blandt 1.500 elever afdækker hvilke faktorer,<br />

der betyder mest for elevernes tilfredshed med<br />

deres uddannelsessted:<br />

■ Ros for godt arbejde<br />

■ At blive behandlet ordentligt<br />

■ Godt samarbejde og følelsen af at høre til<br />

■ Ingen drillerier/mobning<br />

■ Meningsfulde arbejdsopgaver som<br />

eleven kan lære af<br />

■ Frihed til at sige hvad eleven mener<br />

■ En ordentlig omgangstone<br />

■ God vejledning når eleven begår fejl<br />

Praktiserende tandLÆGer 1:2011<br />

Dan nørgaard Larsen og Klaus nielsen<br />

gennemførte ligeledes i 2009 undersøgelsen<br />

Fuldførelse, fastholdelse og frafald<br />

ved Aarhus Universitet. Undersøgelsen<br />

fokuserede på praktikvirksomheder med høj<br />

fuldførelsesprocent, og det kendetegnende for<br />

disse virksomheder er:<br />

■ Elev og virksomhed passer sammen<br />

- en god kemi<br />

■ Forventningerne afstemmes jævnligt<br />

før og under elevtiden<br />

■ Arbejdsopgaverne er passende for eleven<br />

at magte og lære noget af<br />

■ Eleven støttes ved faglige og personlige<br />

udfordringer<br />

■ Sammenhæng mellem det, der sker<br />

på skolen, og det, der sker i virksomheden<br />

15


16<br />

PRAKTISEREnDE TAnDLÆGER 1:2011<br />

GODE RÅD OM ELEVANSÆTTELSE<br />

Nøgleordet for et godt samarbejde hedder motivation, samt ikke mindst at sætte<br />

ord på, hvordan man ønsker de forskelligartede opgaver løst - specielt hvilke<br />

kvalitetskrav der nødvendigvis må indfries. Mange unge har store præstationskrav<br />

til eget arbejde, men er netop på grund af deres unge alder ikke lige så erfarne som<br />

ældre færdiguddannede med nogle års erfaringsgrundlag at trække på.<br />

En arbejdsplads med et højt informationsniveau giver eleverne mulighed for at tage<br />

et ansvar og - i et vist omfang - lede sig selv.<br />

Når eleven beder om hjælp er det vigtigt at give præcist den ønskede hjælp - ikke at<br />

gå ind over eleven og selv løse opgaven.<br />

Lad ikke eleven sejle sin egen sø<br />

Det er vigtigt at der på tandklinikken udpeges<br />

én medarbejder, som kan vejlede eleven i stort<br />

og småt. Denne medarbejder får til gengæld<br />

stor mulighed for at påvirke elevens trivsel<br />

i positiv retning. De fem vigtigste tips til en<br />

succesfuld elevtid er:<br />

■ Sørg for en god introduktion<br />

■ Udarbejd en elevplan sammen med eleven<br />

■ hold jævnligt elevsamtaler<br />

■ Ros og anerkend elevens arbejde<br />

■ Understøt den gode tone<br />

Lyt også til hvad eleven har at sige. Mange<br />

unge mennesker tumler med personlige<br />

problemer, der for en ældre nemt lader sig løse.<br />

Sådanne problemer kan komme til at påvirke<br />

arbejdsindsatsen, men hvis eleven er indstillet<br />

på at tale om det - så lyt, og giv gode råd.<br />

Få hjælp af SKT<br />

For den tandlæge, som søger en elev er<br />

der megen hjælp at hente hos Skolen for<br />

Klinikassistenter og Tandplejere (SKT). Dels er<br />

det muligt at få stillingsopslag lagt ind på SKT's<br />

hjemmeside, tandlæger kan søge elevprofiler<br />

på internettet (www.dentaljob.dk og www.<br />

praktikpladsen.dk), og desuden afholder SKT en<br />

ugentlig jobcafé.<br />

Således kan tandlæger og klinikkernes øvrige<br />

personale hver tirsdag kl. 12:00 dels få mulighed<br />

for at præcisere en profil på den elev de søger,<br />

dels møde de elever, som inden for nærmeste<br />

fremtid afslutter deres grundforløb, og derfor<br />

søger en praktikplads. Det er muligt at bestille<br />

tid i jobcaféen ved henvendelse til SKT's<br />

praktikpladskonsulent Doris Lukowski-nielsen<br />

på telefon 35 32 68 37 eller via mail: dln@sund.<br />

ku.dk.<br />

For de tandlæger, som ønsker yderligere<br />

vejledning afholder SKT kurset Praktikvejledning<br />

af tandklinikassistentelever af én dags<br />

varighed. Kurset er målrettet tandklinikkernes<br />

medarbejdere, primært tandklinikassistenter.<br />

Aftaletyper<br />

Der findes følgende aftaletyper:<br />

■ En almindelig uddannelsesaftale: en aftale<br />

der gælder hele elevens uddannelse. Aftalen<br />

omfatter hele praktik- og skoleforløbet<br />

■ ny mesterlære: det første år af uddannelses-<br />

aftalen gennemføres som praktisk oplæring<br />

på tandklinikken og træder i stedet for<br />

grundforløbet på skolen. Aftalen omfatter<br />

hele praktik- og skoleforløbet.<br />

■ Kombinationsaftale: to eller flere tandklinikker<br />

kan indgå en aftale med en elev, så<br />

aftalerne tilsammen omfatter hele<br />

praktiktiden og alle skoleophold, det vil sige<br />

en hel uddannelse.<br />

■ Korte aftaler: hvis klinikken af den ene eller<br />

anden grund ikke kan påtage sig et helt<br />

uddannelsesforløb.<br />

■ Restlæreaftale: hvis en tandklinik indgår<br />

en aftale med en elev, som allerede har taget<br />

noget af uddannelsen på en anden<br />

tandklinik eller i skolepraktik, og ønsker at<br />

færdiguddanne eleven i sin egen<br />

virksomhed.<br />

Læs mere: I en kommende artikel bringer vi<br />

interviews med både tandlæger og elever, og<br />

afdækker de mange fordele et elevforhold<br />

medfører set fra begge sider.<br />

YDERLIGERE INFORMATION:<br />

■ www.skt.ku.dk<br />

■ Uddannelses- og erhvervsvejleder Bente Bernth<br />

Tlf. 3532 6834. Mail: bber@sund.ku.dk eller<br />

■ Uddannelses- og erhvervsvejleder Marianne<br />

Jungsted Tlf. 3532 6834. Mail: mjun@sund.ku.dk<br />

■ Praktikpladskonsulent Doris Lukowski-Nielsen<br />

Tlf. 3532 6837. Mail: dln@sund.ku.dk.<br />

Hvis du tror det er let at<br />

eje en klinik, kan du godt<br />

skrue ned for lattergassen<br />

Som klinikejer springer du ud som både<br />

administrerende direktør, personalechef, økonomichef<br />

og tandlæge. Derfor er du nødt til at<br />

omgive dig med de bedst mulige rådgivere.<br />

Spar Nord kender klinikkens hverdag og udfordringer.<br />

Vi rådgiver klinikker landet over.<br />

sparnord.dk/erhverv<br />

På gensyn i Spar Nord bankerne i<br />

København Aarhus Odense Frederikshavn Vejle<br />

Tlf. 33 30 87 18 Tlf. 87 30 31 97 Tlf. 63 12 52 83 Tlf. 96 20 07 23 Tlf. 76 41 47 57<br />

tættere på


18<br />

PRAKTISEREnDE TAnDLÆGER 1:2011<br />

Brev fra Jørgen Buchgreitz<br />

Svar til Jørgen<br />

Buchgreitz<br />

PTo går ind for evidensbaseret tandpleje. og vi<br />

går ind for kvalitet i tandplejen.<br />

Vi mener, det er særdeles fornuftigt at anvende<br />

kofferdam ved endodontiske behandlinger, hvis<br />

man derved øger sin succesrate.<br />

Men vi har det meget svært med , og kan ikke<br />

acceptere, som der har været optræk til, at en<br />

tandlæge får beklikket sin faglighed, fordi han<br />

ikke anvender kofferdam ved endodontiske<br />

behandlinger.<br />

hermed ikke være sagt noget ufordelagtigt<br />

om kofferdam. Men det er efter vor opfattelse<br />

op til den enkelte at bruge de metoder, det<br />

udstyr og de produkter,som han eller hun<br />

er mest tryg ved, og som den pågældende i<br />

behandlingssituationen tror på, giver det bedste<br />

resultat.<br />

I den forbindelse kan det da være en ekstra<br />

sikkerhed mod fx en rodfil i svælget, at der<br />

er lagt kofferdam. Det overlader vi trygt til<br />

tandlægerne selv at forholde sig til.<br />

Men vi kan ikke generelt acceptere, at en<br />

tandlæges blotte fravalg af kofferdam skal<br />

udsætte ham eller hende for faglig kritik, en<br />

tabt klagesag, og måske blive udhængt til<br />

spot og spe i Sundhedsstyrelsens ’gabestok’,<br />

fordi tandlægen ikke har anvendt kofferdam,<br />

ledsaget af påstanden om, at behandlingen<br />

kunne have fået en bedre prognose, hvis<br />

kofferdam havde været anvendt.<br />

Praktiserende tandLÆGer 1:2011<br />

Der er mange forskellige faktorer, der spiller ind<br />

også ved de endodontiske behandlinger.<br />

Det skal jeg på ingen måde kloge mig i , og<br />

især ikke overfor en af vore specialister udi<br />

endodontien.<br />

Dog kan jeg alligevel ikke undgå at påpege<br />

, at faktorer som rodskylninger, udvidelse<br />

af kanal, brug af roterende instrumenter,<br />

depot materiale, tætheden af den provisorisk<br />

dækfyldning (cavit, glasionomer, plast),<br />

anvendelse af mikroskop, lupbrille m.v. har<br />

indflydelse på det endodontiske slutresultat.<br />

hvad bliver det næste så, hvor der<br />

kræves fx anvendelse af kofferdam og<br />

med hvilken begrundelse? Bliver det ved<br />

cariesterapi, cementeringer eller måske<br />

ved implantatindsættelse. og skal der laves<br />

regler for hvilken type airrotor eller evt.<br />

opgearings-vinkelstykke, der skal anvendes til<br />

præpareringer osv.<br />

State-of-the-art-behandlinger er ikke det<br />

samme som evidensbaseret tandpleje. og der er<br />

efter vor opfattelse ikke belæg for generelt og<br />

over en kam at hævde, at kofferdam giver bedre<br />

kvalitet. nogle gange gør det, andre gange<br />

ikke. og nogle tandlæger arbejder bedre med<br />

kofferdam og får bedre resultater, end andre<br />

gør.<br />

19


20<br />

PRAKTISEREnDE TAnDLÆGER 1:2011<br />

Svar til Jørgen Buchgreitz...<br />

Det skal tandlæger have lov til. også i tiden<br />

fremover, selvom kravet om anvendelse af<br />

kofferdam p.t. forsøges indarbejdet i den<br />

Danske Kvalitetsmodel. Ganske vist ikke som et<br />

’skal’, men som et ’bør’.<br />

PTo mener ikke, at der bør stå hverken ’skal’<br />

eller ’bør’. Vi hylder kravet om metodefrihed<br />

på dette område, og vi mener, at der angående<br />

kofferdam i vejledningen kun bør stå:<br />

Ved rodbehandlinger kan kofferdam<br />

anvendes, når det af tandlægen skønnes<br />

hensigtsmæssigt eller nødvendigt i den givne<br />

behandlingssituation.<br />

Vores skrækcenarie er,hvis vi ikke holder igen,<br />

og indtager en sund kritisk holdning til bl.a.<br />

kofferdam, at alle endodontiske behandlinger,<br />

der ikke får en optimal prognose, ender<br />

hos tandlægen som tabte ikke-lege artis-<br />

sager,fordi der ikke er anvendt kofferdam, hvor<br />

begrundelsen måske er en helt anden.<br />

"Fonden har til formål at yde økonomisk<br />

hjælp i form af bistandsydelser, lån eller på<br />

anden måde til medlemmer af PTO samt til<br />

disse medlemmers samlevende ægtefæller,<br />

børn og samlevere, når nogen af de<br />

nævnte persongrupper uden egen skyld er<br />

kommet i økonomisk nød".<br />

Indtil da må der være frit valg eller fornøden<br />

evidens for kofferdam må fremskaffes. Sådan er<br />

det med andre behandlingsmetoder og -rutiner.<br />

hvorfor skal det ikke gælde kofferdam?<br />

Til slut kan jeg nævne, at jeg for et par måneder<br />

siden læste en artikel i Jyllands Posten med<br />

følgende overskrift:<br />

Spil golf og bliv 5 år ældre.<br />

Er det fordi jeg køber et sæt golfkøller eller<br />

fordi jeg melder mig ind i en golfklub?<br />

Kunne det tænkes at være pga. øget motion og<br />

i så fald; kunne motionen være opnået på en<br />

anden måde end ved at spille golf?<br />

SKRIFTLIG hEnVEnDELSE TIL PTo's SEKRETARIAT : AMALIEGADE 17, 1256 KØBEnhAVn K<br />

p.b.v.<br />

Peter Kaihøj,<br />

Formand for PTo.<br />

www.zendium.dk<br />

Produktfordele - zendium Sensitive:<br />

Som supplement til zendium Saliva-produkterne anbefales<br />

fx zendium Sensitive, der er en s¾rlig mild tandpasta<br />

med enzymer, m¾lkeproteiner, kaliumnitrat, en h¿j<br />

fluoridkoncentration samt lav slibeeffekt.<br />

Ref: Tarbet WJ et al. Clinical Evaluation of a new treatment for Dentinal Hypersensitivity.<br />

J. Periodontol. 1980 sep; 51 (9): 535-540<br />

Produktinformation ved Klinisk Konsulent<br />

Oral Care Lene Heilskov:<br />

tlf.: 63 14 12 47 eller e-mail.: lene.heilskov@saralee.com<br />

a/s blumøller healthcare<br />

Nyvang 16, DK-5500 Middelfart<br />

Praktiserende tandLÆGer 1:2011<br />

Produktfordele - zendium Saliva<br />

Xerostomi er en kendt bivirkning til en del medikamenter,<br />

sygdomme, behandlinger samt selve aldringen.<br />

zendium Saliva gel og spray:<br />

• modvirker xerostomi og forst¾rker bestanddele i<br />

spyttet, samt stimulerer mundens spytproduktion<br />

• m¾lkeproteinet opbygger en fugtighedsgivende<br />

barriere pŒ t¿rre og sarte slimhinder<br />

• hj¾lper til at modvirke ulcerationer<br />

• ikke et l¾gemiddel<br />

• indeholder natriumfluorid<br />

Gelen giver langvarig fugtning af mundens slimhinder, og<br />

sprayen er en handy og hurtig l¿sning.<br />

Ref: Pedersen AM, Andersen LT, Reibel J, Holmstrup P, Nauntofte B Oral findings in<br />

patients with primary SjšgrenÕs Syndrome and oral lichen planus Ð a premilinary study on<br />

the effects of bovine colostrumcontaining oral hygiene products. Clin Oral Invest (2002)<br />

6:11-20<br />

zendium Saliva fugtgel og fugtspray k¿bes via dentalgrossister<br />

og pΠapoteker.<br />

professional dental care<br />

21


22<br />

PRAKTISEREnDE TAnDLÆGER 1:2011<br />

Forslag til beskrivelse overfor tandlæger<br />

En mærkelig, men tankevækkende, form for<br />

oplevelse man som tandlæge kan komme ud for<br />

er, når man bliver opsøgt af en patient, der lider<br />

af Trigeminusneuralgi.<br />

Patienten vil klage over stærke smerter i<br />

tænderne, men vil ikke kunne lokalisere<br />

dem præcist. når man herefter forsøger at<br />

undersøge tænderne i det område patienten<br />

mener problemet kommer fra, vil det udløse<br />

stærke smerteangreb hos patienten, og man<br />

kan forledes til at tro, at der er tale om en<br />

tandrodsbetændelse eller tilsvarende lidelse,<br />

hvad patienten vil være mere end parat til<br />

at acceptere under hensyn til de nævnte<br />

smerteangreb.<br />

Imidlertid skal bemærkes, at smerteangrebene<br />

ikke er konstante som ved normale<br />

tandinfektioner, men derimod kortvarige<br />

voldsomme angreb på nogle få sekunder med<br />

en ”efterklang” på typisk 10 - 20 sekunder. Men<br />

hvis man netop holder igen med undersøgelsen<br />

under patientens smerteangreb, vil smerterne<br />

udløses ved næste forsøg på undersøgelse af<br />

området. Man kan altså som tandlæge komme<br />

YDERLIGERE OPLYSNINGER:<br />

■ Glostrup Hospital - Introduktion omkring Ansigtssmerter (Trigeminus Neuralgi)<br />

www.glostruphospital.dk/menu/Afdelinger/Neurokirurgisk+AfdelingSygdom+og<br />

+behandling/S%C3%A6rlige+lidelser/Ansigtssmerter+(trigeminus+neuralgi).htm<br />

■ Glostrup Hospital - Pjece om Glycerolinjektion<br />

www.glostruphospital.dk/NR/rdonlyres/B6B7AD41-4F47-4DC3-<br />

BCCA-6982125BFEE1/0/TrigeminusGlycerol_070308.pdf<br />

■ Glostrup Hospital - Pjece om Mikrovaskulær dekompression<br />

www.glostruphospital.dk/NR/rdonlyres/45BED4D8-BC84-<br />

4A8B-ACDD-AA51E348C0AF/0/TrigeminusMikrovaskul%c3%a6r_070308.pdf<br />

til at foretage en fejldiagnose, hvis man ikke er<br />

tilstrækkelig opmærksom og ikke kender til den<br />

omtalte lidelse.<br />

Lidelsen kaldes trigeminusneuralgi, og ifølge<br />

beskrivelsen udarbejdet af neurokirugisk<br />

afdeling på Glostrup hospital, er dette<br />

kendetegnet ved serier af lynhurtige skarpe<br />

angreb af smerter af en eller flere af grenene<br />

i trigeminusnerven. Smerterne varer oftest<br />

fra sekunder til minutter, og udløses typisk af<br />

stimulation af smerteområdet (triggerpunkter).<br />

Udløsende faktorer kan være tandbørstning,<br />

tale, tyggebevægelse, kulde og lignende. Der er<br />

ofte smerteperioder flere gange dagligt i uger<br />

eller måneder. Smerterne vil ofte forsvinde i<br />

perioder men vender ofte tilbage.<br />

Trigemninusneuralgi findes hos ca. 5000<br />

personer i Danmark ( Trigeminus Foreningens<br />

skøn). Der kommer ca. 200 nye tilfælde om<br />

året. Lidelsen optræder ca. dobbelt så hyppigt<br />

hos kvinder som hos mænd. Sygdommen<br />

optræder sjældent før 40 års alderen og tiltager<br />

i hyppighed med alderen. Gennemsnitsalderen<br />

for den typiske patient i Danmark er 60 - 65 år.<br />

Smerterne er stort set altid lokaliseret til den<br />

ene ansigtshalvdel.<br />

En variant er de såkaldte atypiske<br />

ansigtssmerter, som imidlertid er mere kroniske<br />

smerter, der er dumpe, borende, stikkende,<br />

gnavende, men uden de karakteristiske hurtige<br />

smertejag, der ses ved neuralgi. Der er også her<br />

ofte udløsende faktorer i og omkring tænder/<br />

mundhule. Mange har depressioner eller<br />

angstsym<strong>pto</strong>mer.<br />

Trigeminusneuralgi skyldes at et blodkar<br />

i hjernen er blevet fortykket og trykker<br />

på trigeminusnerven. Dette vil som oftest<br />

kunne afsløres af en MR-skanning, eventuelt<br />

en kombineret skanning uden og med<br />

kontrastvæske, hvilket giver de bedste<br />

muligheder for at iagttage berøring mellem<br />

nerve og blodåre.<br />

FOTO Caramysh - Mikrovaskulær dekompression, hvor man<br />

Endelig henvises til Trigeminus Foreningen www.Trigeminus.dk som kan give<br />

supplerende oplysninger og vejledning.<br />

Trigeminus Foreningen: Lonni Uttenthal Jensen (farmorlonni@fasttvnet.dk) / Torben<br />

Gunge (torben@gunge.dk)<br />

For patienten går vejen over egen læge, som bør<br />

henvise til relevante specialister (neurologer) for<br />

at få foretaget den korrekte undersøgelse og<br />

diagnosticering.<br />

Som oftest vil medicinsk behandling blive<br />

anbefalet, da der normalt kan opnås<br />

tilfredsstillende resultat med præparater<br />

som dæmper nerveaktiviteten (Tegretol og<br />

lignende). Imidlertid er doseringen af medicinen<br />

noget vanskelig, da der først opnås reel<br />

virkning, når medicinen når det for patienten<br />

nødvendige niveau. Læger uden erfaring i<br />

denne dosering har vanskeligt ved at foreskrive<br />

det korrekte doserings niveau, og i praksis bør<br />

man anbefale patienterne at bede om at blive<br />

henvist til specialisterne på hovedpineklikken<br />

på Glostrup hospital eller sekundært til<br />

Smerteklinikken på Århus Universitetshospital.<br />

På hovedpineklinikken vil man, ud over at<br />

kunne give den bedste vejledning i korrekt<br />

medicindosering, også kunne give patienterne<br />

en vurdering af, om det mest relevante er en<br />

egentlig operation.<br />

Der er to former for operation mod<br />

trigeminusneuralgi:<br />

- Glycerolinjektion, hvor der injiceres glycerol<br />

i og omkring trigeminusnerven, hvor denne<br />

går ud gennem kraniebunden. Dette er et lille<br />

indgreb, men med kortvarende virkning (typisk<br />

et par år), og med mindre, men varige, skader<br />

på ansigtsnerven til følge.<br />

Praktiserende tandLÆGer 1:2011<br />

fræser et hul i kraniet og arbejder sig ind til det<br />

sted hvor blodåren trykker på nerven, separerer<br />

dem fra hinanden og holder dem adskilt<br />

ved hjælp af et stykke isolerende materiale.<br />

Denne operation kan i de fleste tilfælde kurere<br />

patienten helt og uden bivirkninger. Det er dog<br />

selvsagt en noget større operation.<br />

Selve operationerne er i dag koncentreret på<br />

Rigshospitalet, og tendensen går i retning af, at<br />

det er den mikrovaskulære dekompression der<br />

vælges.<br />

23


24<br />

PRAKTISEREnDE TAnDLÆGER 1/09 1:2011<br />

På mange virker Scandefa i BellaCenter stor.<br />

og det er den også:<br />

Knapt 5.000 m2.<br />

50-100 udstillere.<br />

og ca. 2.000 besøgende.<br />

Men den blegner altså lidt ved siden af verdens<br />

største dentalmesse. IDS-Messen i Køln.<br />

145.000 m2 udstillingsareal fordelt over 7 haller.<br />

2.000 udstillere og<br />

ca. 115.000 besøgende.<br />

Det er altså voldsomt, og det er mere end let<br />

at blive væk fra hinanden, hvis man er flere<br />

sammen.<br />

Messen er, trods dens lokation, ikke et rent<br />

tysk foretagende. De knapt 2.000 udstillere<br />

kom fra 58 lande, Danmark incl. og der var stor<br />

udenlandsk interesse for at deltage. 66% af alle<br />

udstillerne kom fra andre steder end Tyskland.<br />

Fra Danmark<br />

En af udstillerne var danske Rønvig, der<br />

især oplevede efterspørgsel på deres<br />

injektionssprøjteprogram med Aspi- og Paroject<br />

i spidsen.<br />

-Vi benytter lejligheden til at hilse på vore<br />

europæiske kunder, som vi normalt kun<br />

korresponderer med eller taler med i telefon.<br />

og samtidig præsentere vor nyheder, som vi så<br />

arbejder på afsætning af resten af året, lyder<br />

det fra Rønvig.<br />

Det kan for nogle virker bemærkelsesværdigt, at<br />

der, selvom mange tusinde tandlæger er samlet<br />

i Køln under messen, ikke bydes på kursus- eller<br />

efteruddannelsesaktiviteter, således som det<br />

kendes på Årskursus/Scandefa i Danmark?<br />

En af årsagerne er måske, at den tyske<br />

tandlægeforening stort set er ude af<br />

arrangementet, der primært er et anliggende<br />

for producenter og leverandører af udstyr og<br />

materialer til brug i tandlægepraksis. Af samme<br />

årsag er den første udstillingsdag forbeholdt<br />

business-to-business aktiviteter.<br />

IDS-messen i Køln afholdes hver andet år og<br />

næste gang 12.-16. marts 2013.<br />

Den er bestemt et besøg værd og ligger<br />

samtidig behageligt tæt på Danmark, således<br />

at transporten dertil uanset transportform er<br />

begrænset til max. 6-8 timer fra den danske<br />

grænse at regne.<br />

FDI og ADA<br />

Det forholder sig lidt anderledes, hvis det store<br />

udland trækker.<br />

Den årlige FDI-kongres står således for døren,<br />

og det gør årsmødet i den amerikanske<br />

tandlægeforening ADA også.<br />

FDI-kongressen foregår i år i Mexico 14.-17.<br />

september. og ADA’s årsmøde 10.-13. oktober i<br />

Las Vegas.<br />

Begge steder trakteres der med såvel<br />

dentaludstilling som kursusaktiviteter. Især<br />

ADA’s kursussektion kan anbefales. Langt de<br />

fleste er af meget høj klasse med kompetente<br />

indlægsgivere kendt fra den odontologiskfaglige<br />

verden.<br />

Praktiserende tandLÆGer 1:2011<br />

Med den stadig meget lave dollarkurs får man<br />

meget for kursusbudgettet, hvis man tager til<br />

USA. og også til Mexico, da de fleste udgifter<br />

forbundet hermed afregnes i dollars.<br />

Deltagelse, transport og ophold så længe FDIkongressen<br />

og ADA’s årsmøde varer er normalt<br />

fradragsberettiget som en driftsudgift for<br />

klinikejere. Evt. ferie før eller efter er for egen<br />

regning.<br />

Som tandlæge bør man unde sig selv mindst én<br />

gang at deltage i et internationalt kursusforløb<br />

sammen med fagfæller fra den øvrige verden.<br />

Deltagerne kan nok synes forskellige og er det<br />

også, men alle har samme faglige udgangspunkt<br />

med det fællesskab det automatisk generer.<br />

Samtidig åbner det op for den store verdens<br />

udfordringer og muligheder, således at man<br />

kommer tilbage på klinikken med nyt mod<br />

på dagligdagen, ny inspiration og andre/nye<br />

behandlingsmetoder.<br />

25


26<br />

TEKST Bodil Hinge,<br />

Salgschef SPARBANK Leasing<br />

FOTO Clemmensen & XO-care<br />

PRAKTISEREnDE TAnDLÆGER 1:2011<br />

Leasing<br />

Finansiering med fordele<br />

Investeringer i nyt dentaludstyr har en stor<br />

indflydelse på klinikkens økonomi. Finansiering<br />

med leasing kan give en række fordele, når<br />

udstyret anskaffes,<br />

Teknologi spiller en stadig vigtigere rolle i<br />

tandbehandlinger og mange klinikker ønsker<br />

derfor at være på forkant med de mange nye<br />

muligheder, der byder sig. Det betyder dog i<br />

et vist omfang også investeringer i nyt udstyr<br />

på klinikken. Det er i den forbindelse vigtigt at<br />

sikre sig, at investeringen er lønsom. Det gør<br />

man bedst ved at se på, hvordan finansieringen<br />

kan maksimere både likviditet samt skatte- og<br />

momspositioner.<br />

Der er flere faktorer, som skal indgå i disse<br />

overvejelser. Det er uanset, om der er<br />

tale om traditionel bankfinansiering, kontant<br />

køb eller leasing af udstyret. I denne artikel vil vi<br />

kigge lidt nærmere på leasingfinansiering, idet<br />

leasing forespørges dagligt, og bruges af flere<br />

og flere klinikker.<br />

OM FORFATTEREN<br />

Bodil Hinge, Salgschef hos SPARBANK Leasing, er en af markedets meste erfarne<br />

senior-specialister i leasingfinansiering. Hun har arbejdet såvel internationalt og<br />

nationalt med leasing i flere årtier og har gennem de seneste år haft dentalområdet<br />

som sit speciale. Hun har derfor stor indsigt i de processer og produkter, som<br />

anvendes på en tandklinik.<br />

Væsentlige fordele ved leasing er…<br />

Den helt store fordel er, at der normalt ikke vil<br />

være et likviditetsdræn i form af udbetaling<br />

eller engangsydelse i forbindelse med investeringen.<br />

Anskaffelse af udstyr ved leasing<br />

erderfor væsentlig mindre likviditetskrævende<br />

end køb ved almindelig finansiering.<br />

Desuden kan det leasede udstyr straks generere<br />

indtægter og indkomst for klinikken,<br />

inden udgiften - leasingydelserne - forfalder til<br />

betaling. Man kan altså via leasing nemmere<br />

få adgang til det ønskede udstyr og gennem<br />

hurtig ibrugtagning sikre en god økonomi i sine<br />

anskaffelser.<br />

Således er det ofte af stor betydning, hvilket<br />

likviditetsbehov eller likviditetsberedskab, der<br />

er på klinikken, når udstyret anskaffes. her vil<br />

leasing være en stor fordel for ejere som ønsker<br />

at udvide en klinik eller måske vil indrette en ny<br />

klinik – man skal først begynde sine betalinger,<br />

når udstyret rent faktisk er begyndt at generere<br />

indtægter.<br />

herudover vil de fleste leasingaftaler også<br />

kunne omfatte fuld service på udstyret i<br />

leasingperioden, så udstyr og service én gang<br />

for alle er forhandlet på plads, og dermed er en<br />

kendt omkostning mange år frem i tiden.<br />

Fradragsberettiget driftsudgift<br />

når der leases frem for andre finansieringsmuligheder<br />

nyt udstyr, kan klinikejeren trække<br />

hele leasingydelsen incl. moms fra i skat. Det<br />

vil sige, at klinikejeren med omgående virkning<br />

opnår den fulde skattemæssige fordel af den<br />

leasingafgift, som betales for brug af<br />

udstyret.<br />

Moms - tandlæger og anden dental virksomhed<br />

Der er ingen momsbetaling, når klinikejeren<br />

leaser nyt udstyr. I stedet for bliver momsen<br />

delt op i små bidder, som tillægges og fordeles<br />

på leasingydelsen over hele leasingperiodens<br />

løbetid. Ved at lease frem for eje, undgår<br />

klinikejeren at skulle investere/finansiere<br />

meromkostningen på de 25% moms, som<br />

momsen udgør ved køb af klinikudstyr.<br />

Finansiel leasing - regnskabet<br />

oprindeligt var det et krav, at alle tandlægeklinikker<br />

omfattet af regnskabsklasse B-D<br />

skulle efterleve kravene om at indregne finansiel<br />

leasing i balancen. I sin søgen efter forenklinger<br />

ændrede Folketinget imidlertid disse regler i<br />

2006, så tandlægeklinikker i regnskabsklasse B<br />

ikke længere skal indregne finansiel leasing i<br />

balancen, hvis man er<br />

leasingtager. De fleste tandlægeklinikker er<br />

regnskabsklasse B. her skal leasingydelserne blot<br />

noteoplyses i regnskabet.<br />

Vil du vide mere om leasing?<br />

SPARBAnK har leasingfinansieret udstyr til<br />

tandklinikker gennem flere år. SPARBAnK<br />

har netop indgået et formelt samarbejde<br />

omkring leasing med nordenta, som betyder,<br />

at der nu kan opnås nogle meget attraktive<br />

Praktiserende tandLÆGer 1:2011<br />

leasingbetingelser på anskaffelse af nyt udstyr<br />

– fra units over røntgen til indretning. I den<br />

forbindelse skal nævnes, at nordenta ikke<br />

har økonomisk fordel af samarbejdet med<br />

SPARBAnK, men blot har sikret sig, at der er tale<br />

om markedets mest attraktive vilkår.<br />

Samarbejdet inkluderer specialuddannelse af<br />

nordentas konsulenter, som har indgående<br />

viden om denne finansieringsform. Du er derfor<br />

meget velkommen til at kontakte nordenta<br />

på telefon 43 270 270 for at høre mere om<br />

mulighederne for at anskaffe nyt udstyr via<br />

leasing.<br />

27


28<br />

TEKST stud.cand.IT Janni Edstoft &<br />

stud.cand.soc Tine Rahbek Sørensen<br />

PRAKTISEREnDE TAnDLÆGER 1:2011<br />

Skidtet sidder i mellemrummene<br />

- også når det kommer til konflikter!<br />

Tandlægebranchen har rigtig mange konflikter<br />

relativt til andre brancher. Fra 2006 – 2011<br />

tegner tandlægebranchen sig fx for hele 48% af<br />

hK Østjyllands klagesager.<br />

ofte hørt på klinikken er: ”tandbørsten<br />

børster tænderne og er selvfølgelig et must,<br />

men det er kun tandtråden som kan gøre rent<br />

i mellemrummene!” hvad enten udsagnet<br />

er indiskutable fakta eller en skjult agenda<br />

for at gøre os til tandtrådsfanatikere, så er<br />

det interessant at sande, at `skidtet sidder i<br />

mellemrummene´ er en glimrende metafor, for<br />

hvordan tæt samarbejde kan ende i destruktive<br />

konflikter.<br />

Det er med mennesker som med tænder; det<br />

er i vores forskelligheder og derfor i måden vi<br />

gnider mod hinanden at uoverensstemmelser,<br />

misforståelser og konflikter opstår, ulmer og<br />

vokser sig store.<br />

Forebyggelse med hyppig brug af tandtråd<br />

viser, at vi forholder os til det der er det sunde<br />

og bærende. hvis mellemrummene bliver rene<br />

og velplejede, behøver vores tænder ikke være<br />

et snorlige, tætsiddende tandsæt for at være<br />

velfungerende og flotte. For at undgå konflikter<br />

er det derfor centralt at være opmærksom på og<br />

pleje arbejdspladsens relationelle mellemrum.<br />

Det indebærer først og fremmest en accept af<br />

vores forskelligheder og vores egne, særlige<br />

forudsætninger for at tænke, agere og føle,<br />

som vi gør. Det handler om ren og skær<br />

anerkendelse, og drejer sig i grundlæggende<br />

om at turde sætte sig ud over sin egen næsetip,<br />

sine egne meninger og forståelser, og at lytte til<br />

VIL DU VIDE MERE:<br />

Hvordan følelser smitter: prøv Daniel Goleman ”Social Intelligens.”<br />

Konfliktoptrapning: Else Hammerich og Kirsten Frydensberg “Konflikt og<br />

Kontakt -om at forstå og håndtere konflikter.”<br />

Anerkendelse: Anne-Lise Schibbye ”Relationer - et dialektisk perspektiv.”<br />

Se desuden www.double-loop.dk og kontakt os endelig med spørgsmål eller<br />

kommentarer. Find os på Tandlægeforeningens efteruddannelse til foråret 2012<br />

hvem de andre teammedlemmer egentlig er. Det<br />

er jo faktisk ganske simpelt!<br />

God team- og konfliktledelse indebærer<br />

en forståelse for mellemrummene, dvs. at<br />

kliniklederens vigtigste opgave er at håndtere<br />

relationerne mellem sig selv, sine ansatte og<br />

ikke mindst de ansatte imellem!<br />

En udfordring som er meget specifik for<br />

klinikteams er et meget tæt fysisk samarbejde.<br />

Følelser smitter og dette træder tydeligt frem,<br />

når der fysisk ikke er plads til at få afløb for<br />

sine frustrationer – det kræver derfor ekstra<br />

arbejde og de rigtige redskaber at holde<br />

mellemrummene rene!<br />

For at undgå uoverensstemmelser sætter<br />

sig fast, er det derfor ekstra vigtigt, når<br />

man arbejder meget tæt sammen, at være<br />

opmærksom på hinanden og det samspil der<br />

foregår både over patientens mund og ude<br />

bagved i køkkenet.<br />

En simpel gåtur på gaden afslører, at vi<br />

mennesker ser meget forskellige ud. hvad øjet<br />

ikke umiddelbart kan fange er, at det samme<br />

gælder vores værdier, vores behov og derfor<br />

også vores motiver for at gå på arbejde og indgå<br />

i teamet! Det betyder, at uoverensstemmelser<br />

helt naturligt er hverdagskost på en arbejdsplads.<br />

hvis forskelligheder behandles med<br />

respekt og forståelse, kan de skabe dynamik<br />

med konstruktive, sjove og givtige diskussioner,<br />

men behandles de med uvidenhed og<br />

ligegyldighed, så er det, at de kan vokse sig<br />

store og omkostningsfulde.<br />

Der er to typer af konflikter, nemlig en<br />

opgaverelateret slags og en personrelateret<br />

slags. hvor der blandt ledelsesteoretikere er<br />

heftig diskussion om hvorvidt opgaverelateret<br />

konflikt faktisk i kan være gavnligt for et teams<br />

produktivitet, så er der ganske bred enighed om<br />

at konflikter, hvor fokus er parternes personlige<br />

forskelligheder, udelukkende er destruktive for<br />

samarbejde og arbejdsglæde.<br />

Redskaber til at rense ud i vores<br />

sociale mellemrum…<br />

I en branche, hvor samarbejdet er meget<br />

fysisk tæt, virker det som sagt ekstra vigtigt<br />

at anerkende hinandens personligheder<br />

og forskelligheder bl.a. for at undgå at<br />

uoverensstemmelser vokser sig til store<br />

konflikter. Men hvordan når man dertil? Er<br />

det nok som leder at være rosende og give<br />

skulderklap? Er anerkendelse at give store,<br />

flotte gaver i form af firmaudflugter og -rejser?<br />

Er det at behandle andre helt som man selv<br />

vil behandles? Svaret er nej. Det drejer sig om<br />

noget andet…<br />

Tag f.eks. denne lille (røver)historie fra en klinik<br />

et sted i Jylland:<br />

”En tandlæge synes, det har været lidt hårdt og<br />

travlt på klinikken på det sidste, og vil så gerne<br />

gøre det godt for sine medarbejdere. han går<br />

all in og inviterer hele klinikken til Paris, hvor<br />

han byder på foie grats og escargots med alt<br />

hvad dertil hører. han tænker, at nu får den<br />

hele armen, for det må de da synes er skønt –<br />

det ville han selv synes. noget tid efter hører<br />

han, at nogle af de ansatte efter middagen var<br />

fortsat direkte på Mc Donalds.<br />

Tandlægen står altså uforstående tilbage<br />

med kvitteringen for den voldsomme<br />

restaurantregning i lommen, og føler, at der er<br />

noget han ikke helt har forstået – han gjorde jo<br />

for dem, hvad han selv gerne ville have…?”<br />

hvad gjorde tandlægen forkert? han glemte<br />

at lytte, at forstå og at acceptere. han glemte,<br />

at mennesker er forskellige! han tænkte ud<br />

fra sin egen næsetip og gav sine ansatte noget<br />

han selv ville sætte pris på, uden at undersøge<br />

eller anerkende at andre måske ikke delte hans<br />

opfattelse.<br />

For ikke at ende som den misforståe(n)de<br />

tandlæge, må man altså have en åben interesse<br />

for hvem det enkelte teammedlem egentlig er.<br />

Se dine kolleger som individer hvis meninger,<br />

holdninger og følelser er ligeså meget værd<br />

som dine egne (escargots eller burger – ingen af<br />

Praktiserende tandLÆGer 1:2011<br />

delene er bedre, de er bare forskellige)<br />

Forstå baggrunden for uenigheden, gå på<br />

opdagelse i forskelligheden og accepter denne<br />

- det er første skridt mod det sunde og gode<br />

arbejdsmiljø.<br />

Vær villig til at lade alle dine ansatte bidrage til<br />

det sociale samspil – uanset stilling, anciennitet,<br />

alder eller køn, og skab et team hvor I mødes<br />

med respekt for hinandens præmisser.<br />

Store omkostningsfulde konflikter behøver<br />

ikke finde sted – men kan stoppe ved enkelte,<br />

lærerige uoverensstemmelser. Det kræver først<br />

og fremmest at man som klinikleder tillader sig<br />

selv at være opmærksom på hvad der gør enhver<br />

tandlæge, klinikassistent eller tandplejer til<br />

noget unikt i klinikkens fællesskab. Forståelse,<br />

accept og en positiv brug af forskellighederne<br />

er kilden til opgøret med konflikterne og derfor<br />

også til en glad og dygtig arbejdsplads – og det<br />

kræver at du som leder tager det første skridt<br />

og beslutter, hvordan det skal være at gå på<br />

arbejde i morgen.<br />

hvad er en rigtig god arbejdsdag for dig? Prøv<br />

at spørge dine ansatte om det samme …<br />

29


30<br />

PRAKTISEREnDE TAnDLÆGER 1:2011<br />

En helt ny hjemmeside for PTo's medlemmer vil<br />

blive lanceret ultimo juni 2011.<br />

Bestyrelsen har igennem længere tid indsamlet<br />

ønsker fra medlemmerne vedrørende PTo's<br />

hjemmeside. hovedtrækkene har været ønsket<br />

om en bedre og mere informativ brugerflade,<br />

mere opdateret information og muligheden for<br />

login med eget navn og medlemsnummer.<br />

Alt dette, og mere til, bliver nu en realitet.<br />

Se alle nyhederne her og få samtidigt en<br />

lille brugervejledning til PTo's kommende<br />

hjemmeside.<br />

Klik her, så kommer du retur til forsiden.<br />

Åbner en kontaktformular til PTo<br />

Medlems log in (Se herunder)<br />

For at komme ind på PTo's medlemssider skal du<br />

skrive dit fulde navn i feltet med brugernavn -<br />

f.eks. således: HansPeterAndersen.<br />

Bemærk: Anvend ikke mellemrum og skriv<br />

hvert navn med stort begyndelsesbogstav.<br />

Anvend navnet som er identisk med det som<br />

står på bagsiden af dit tilsendte PTorientering.<br />

Dit PTo medlemsnummer fungerer som<br />

adgangskode.<br />

Ønsker du at "blive husket" til næste gang<br />

du log'er ind skal du sætte kryds i Husk mine<br />

legitimationsoplysninger.<br />

PTo faktaoplysninger PTo produktoversigt og downloads<br />

PTo faglig information - læs online PTo Partnerprogram oversigt<br />

Alfabetisk oversigt af indhold PTo nyheder om privat praksis<br />

Skriv det du søger her.<br />

Klik her for at komme ud af log in.<br />

har du spørgsmål til hjemmesiden giver<br />

PTo webmaster dig svar hurtigst muligt.<br />

Læs PTo magasinet online her.<br />

Se de seneste udgaver af PTorientering.<br />

Læs de seneste udgaver af PTo<br />

medlemsblad online her.<br />

Praktiserende tandLÆGer 1:2011<br />

Blanketter, vejledninger, brochurer, infomateriale,<br />

produktdownloads m.m.<br />

Find det du søger i alfabetisk oversigt - klik<br />

og få den pågældende side frem.<br />

Bliv medlem og få adgang til alle PTo's<br />

mange medlemsfordele.<br />

Få de seneste nyheder vedr. privat praksis.<br />

Få gratis rådgivning af PTo's advokat.<br />

Referater fra PTo's bestyrelses- og<br />

udvalgsmøder.<br />

PTo's Partnerprogram oversigt.<br />

Få gratis rådgivning af PTo's advokat.<br />

Læs om alle fordelene ved et PTo<br />

medlemsskab.<br />

31


Afsender:<br />

Praktiserende Tandlægers<br />

Organisation<br />

Amaliegade 17<br />

K-1256 København K<br />

RETuRNERES vED vEDvARENDE ADRESSEæNDRING

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!