1. Speciale, afhandling om alevier i Danmark - Moderate Muslimer

1. Indledning
Gennem min studietid har jeg med jævne mellemrum hørt om en gruppe mennesker, der kaldes
alevier eller alevitter. Men det har altid været i meget tilfældige sammenhænge, at de er blevet nævnt.
Som fx. i Bodil Sehner og Lars Pedersens bog Muslimsk indvandrerungdom hvor alevier i Århus
beskrives, men hvor det fremstår, som er det en gruppe, forskerne tilfældigt er stødt på. Jeg er også
stødt på gruppen i anden litteratur om islam og i tyrkiskundervisning, men her har det mest været i
sidebemærkninger og fodnoter.
Min nysgerrighed og uvidenhed var derfor stor, da jeg besluttede mig for at skrive om alevier i
Danmark. Ved en smule indledende research på Internettet og i oversigtslitteratur opdagede jeg til min
store forbløffelse, at denne gruppe, som jeg vidste, levede i det skjulte mht. til deres etniske
tilhørsforhold, netop i disse år er i gang med en proces af øget bevidsthed vedrørende alevisme. Det
gælder i Tyrkiet og i andre lande, hvor der bor alevier. Jeg satte mig for at undersøge, om denne
opmærksomhed er udtryk for en genoplivelse eller en rekonstruktion af etnicitet, baggrunden for denne
eventuelle genoplivelse samt aleviers etnicitet i Danmark.
Alevier har i mange århundreder været en forfulgt befolkningsgruppe i Tyrkiet. Deres religion og
levevis er blevet betragtet som værende i strid med islam, og deres uvilje til at underkaste sig de
forskellige herskere har ført til oprør og efterfølgende massakrer og undertrykkelse. Udråbeisen af
den tyrkiske republik i 1923 blev støttet bredt af den alevittiske befolkning, idet de dermed fik et håb
om, at demokrati og et sekulært styre ville begrænse den religiøst funderede undertrykkelse og skabe
bedre levevilkår. Alligevel blev alevierne trængt i den nye republik, idet republikkens fader Mustafa
Kemal, kaldet Atatiirk, havde brug for en enhedskultur uden for store forskelle i religion og kultur til
at skabe en nationalstat, der skulle være efter vestligt forbillede.
I løbet af århundredet har alevierne været ude for store omvæltninger i Tyrkiet. Den store migration
til byerne fra 1950erne til 1970erne betød et opbrud i de nære landsbymiljøer, hvor alevierne hidtil
havde befundet sig. Migrationen gjorde det svært at bevare forholdet
1 Setmer og Pedersen, 1991.