1. Speciale, afhandling om alevier i Danmark - Moderate Muslimer
1. Speciale, afhandling om alevier i Danmark - Moderate Muslimer
1. Speciale, afhandling om alevier i Danmark - Moderate Muslimer
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
5. Alevisme i nyere tid<br />
Bektashiordenen var i flere hundrede år stærke allierede med Janitsarkorpset i det osmanniske rige.<br />
De fungerede s<strong>om</strong> en slags feltpræster for tropperne. Korpset kaldtes "Haci Bektash' sønner" og ved<br />
optagelsen i korpset, skulle man sværge, at man ville følge Haci Bektash' vej. Fra 1600-tallet og<br />
frem var korpset en væsentlig magtfaktor, der var involveret i mange opstande imod styret. Det<br />
kunne afpresse sultaner og kræve penge og gaver for deres loyalitet og deres militære assistance.<br />
Alliancen med korpset gjorde, at bektashierne havde en forholdsvis stærk position historien igennem<br />
i forhold til det osmanniske styre.<br />
I 1826 blev Janitsarkorpset destrueret, bl.a. ved volds<strong>om</strong>me massakrer, af det osmanniske styre, der<br />
havde fået nok af den trussel, s<strong>om</strong> korpset udgjorde. Følgen for Bektashierne blev, at ordenen blev<br />
forbudt, og der blev givet ordrer <strong>om</strong>, at ordensmedlemmer skulle forfølges, hvilket de blev. 1<br />
Bektashierne levede efterfølgende et meget skjult liv. I 1849 var ordenen dog genetableret og havde<br />
genvundet meget af sin indflydelse. I slutningen af 1800-tallet var der mange fortalere for ordenen,<br />
s<strong>om</strong> havde den opfattelse, at man skulle passe på ordenen, der med sine hemmelige ritualer og<br />
litteratur var bevarer af en oprindelig<br />
^<br />
tyrkisk kultur. En opfattelse der også er at finde i dag mht. <strong>alevier</strong>ne s<strong>om</strong> bærere af det<br />
oprindeligt tyrkiske, der har været grundlaget for det tyrkiske sprog og kultur. 3<br />
Mustafa Kemal, kaldet Ataturk(tyrkernes fader), reformerede det tyrkiske samfund efter l.<br />
verdenskrig. Han ønskede at lave en sekulær moderne republik efter vestligt forbillede, og<br />
gjorde op med kalifatet og de muslimske institutioner, der havde bundet religion og stat<br />
sammen i det osmanniske styre. Republikken blev proklameret d. 29. oktober 1923.<br />
Til at opnå denne republik så han det nødvendigt at skabe en tyrkisk enhedsidentitet. Han<br />
indførte fx. at man skulle lære tyrkisk i skolerne og fik skriftsproget reformeret fra det<br />
arabiske til det nuværende latinske alfabet.<br />
Idet han anså <strong>alevier</strong>ne for at være moderne, demokratiske og sekulære, ønskede han deres<br />
samarbejde. Han sørgede for, at de havde en repræsentant i parlamentet og vandt de<br />
alevittiske religiøse overhoveders tillid. Ifølge Ataseven så folk ham ligefrem s<strong>om</strong> den<br />
'Birge, 1965, p.p. 74-78.<br />
2 Ibid. p. 84.<br />
3 Se fx. Ataseven, 1997, p.p. 82-83.<br />
4 Se fx. Cornell, 1997.<br />
50<br />
51