Mere OK på plads Musik i familien Forskning på fremmarch - Elbo

Mere OK på plads 

Parterne fandt hinanden i 

praksisoverenskomsten. 

50 nye ydernumre på vej. 

SIDE 2-3 

1. april 2011 | 65. årgang | Dansk Psykolog Forening 

6 

Ung og ’på’ 

Musik i familien 

Dansk Flygtningehjælp benytter 

musikterapi som hjælp til 

traumatiserede familier. 

SIDE 8 

Kan børn og unge selv vurdere, hvad de skal stille op til i tv? 

Etiknævnet og to mediefolk har debatteret spørgsmålet. 

Forskning på fremmarch 

De seneste årtier har afgørende 

rykket ved vores viden om hjernens 

plasticitet. 

SIDE 14 

SIDE 4

› LEDER 

Overenskomsten har 19 år bag sig 

OK og trænger til at blive set på med helt 

Nutidens!Mere 

friske øjne. 

Friske øjne på OK – 

D 

en store afstand mellem parterne i forhandlingerne om praksisoverenskomst, 

som nu er i hus, var ikke lige efter bogen. Krisen 

satte spor også her. Optagelsen af angst som ny kategori og med 

nu 50 nye ydere udgjorde en alvorlig knast – en påmindelse til begge parter 

om, at forhandlinger på sundhedsområdet først og fremmest 

handler om forholdet mellem behov og økonomi. 

Vi kender godt til behovet, men øgede krav til økonomistyring, 

forrykkelse af kompetencen til at oprette nye ydernumre, 

truslen om at angstkategorien kunne flyttes til såkaldt 

”anden aktør” … Jo, der var forklaringer nok på det 

langstrakte forløb. Når vi har grund til at være tilfredse 

med resultatet, hænger det derfor både sammen med 

det, vi fik, og det, vi undgik. 

Vi fastholdt strategien om gradvis at udvide 

overenskomsten og kom i mål med behandling af 

milde til moderate angstlidelser hos 18-28-årige. 

Overenskomstens samlede volumen er i løbet af en 

blot treårig periode udvidet med flotte 105 mio. kr. 

Udvidelsen med 50 ydernumre var, hvad vi kunne 

blive enige om – men noget i underkanten. Til gengæld 

kom vi igennem med kravet om en grundlæggende 

reform. Overenskomsten har 19 år bag sig og trænger 

til at blive set på med helt friske øjne. Nutidens! 

I hele forløbet har vi vist forståelse for behovet for 

økonomistyring. Det er klogt og indgår som element 

i enhver forhandling. Kompetencen til at oprette nye 

ydernumre er ikke længere et overenskomstanliggende, 

men beror nu hos regionerne. Hermed tilpasses til andre 

offentlige områder, hvor vi jo ikke kan bestemme oprettelse 

nye stillinger. 

Allerede nu begynder arbejdet frem mod en ny og forbedret 

overens komst i 2014. Men inden arbejdet går i gang, 

sættes resultatet til afstemning. Dansk Psykolog Forening 

anbefaler varmt at stemme ja. 

Roal Ulrichsen, formand for Dansk Psykolog Forening 

på plads 

Parterne fandt hinanden i 

praksisoverenskomsten. 

50 nye ydernumre på vej. 

SIDE 2-3 

1. april 2011 | 65. årgang | Dansk Psykolog Forening 

6 

Ung og ’på’ 

Musik i familien 

Forskning på fremmarch 

Dansk Flygtningehjælp benyt- 

De seneste årtier har afgørende 

ter musikterapi som hjælp til 

rykket ved vores viden om hjer- 

traumatiserede familier. 

nens plasticitet. 

SIDE 8 

SIDE 14 

Medlemsblad for 

Dansk Psykolog Forening 

Dansk Psykolog Forening 

Stockholmsgade 27, 

2100 København Ø. 

Tlf. 35 26 99 55. 

E-mail: dp@dp.dk 

www.danskpsykologforening.dk 

Psykolog Nyt 

Stockholmsgade 27, 

2100 København Ø. 

Tlf. 35 26 99 55. 

E-mail: p-nyt@dp.dk 

Fax/Psykolog Nyt: 35 25 97 07. 

Redaktion: 

Rebecca Savery Trojaborg, ansv. redaktør 

Jørgen Carl, redaktør 

Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer 

DK ISSN: 0901-7089 

Design og produktion: 

Mediegruppen A/S 

Tryk: 

Jørn Thomsen/Elbo A/S 

Trykt med vegetabilske farver 

på miljøgodkendt papir 

Oplag: 

Kontrolleret oplag (FMK): 8.550 ex. 

Trykoplag: 9.450 ex. 

Medlem af Danske Specialmedier 

Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke 

nødvendigvis redaktionens eller foreningens 

holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret 

til at afvise, forkorte eller redigere indsendte 

artikler. Redaktionen påtager sig ikke 

ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. 

Forside: Colourbox/Danmarks Radio 

Jobannoncer 2011 

Psykolog Nyt + www.psykologjob.dk 

Ved manus Ved reproklar 

Helsider: 

176 x 237 mm: 

Kr. 12.060,- Kr. 10.410,- 

Halvsider: Kr. 6.945,- Kr. 6.085,- 

86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: 

Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. 

Prisliste: www.danskpsykologforening.dk 

Farvetillæg (CMYK): 

Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr. 1.500,- 

Alle priser ekskl. moms. 

Kan børn og unge selv vurdere, hvad de skal stille op til i tv? 

Etiknævnet og to mediefolk har debatteret spørgsmålet. 

SIDE 4 

Abonnement/2011: 1.200 kr. + moms. 

Deadline (kl. 12) 

Nr. Deadline Udgivelse 

8 Ti. 26/4 13/5 

9 9/5 27/5 

10 23/5 10/6

› OK-RESULTAT 

Ny overenskomst på 

praksisområdet 

Den ny praksisoverenskomst indebærer markante ryk. Den økonomiske ramme er væsentligt forhøjet, 

der blev opnået 50 nye ydernumre og et behandlingstilbud til patienter med angstlidelser. 

I 

en økonomisk særdeles vanskelig periode 

må det betragtes som en succes, at 

det lykkedes Dansk Psykolog Forening 

og Regionernes Lønnings- og Takstnævn, 

RLTN, at nå til enighed om en ny, ekspansiv 

praksisoverenskomst. Overenskomsten faldt 

på plads tidligt om morgenen 11. marts 2011 

med en samlet økonomisk ramme for overenskomsten 

på nu 220 mio. kr. om året. 

Dermed er den økonomiske ramme blevet 

tilpasset, så den matcher, hvad det reelt 

har vist sig at koste at behandle de 18-37-årige 

med let til moderat depression. Derudover 

indføres der en ny henvisningsårsag i 

overenskomsten, idet de 18-28-årige med let 

til moderat angstlidelse (inkl. OCD) fra 1. 

maj 2011 kan henvises til psykologhjælp. Det 

forventes, at dette nye behandlingstilbud vil 

koste 25 mio. kr. om året. 

For foreningen var det vigtigt, at en udvidelse 

af henvisningsårsagerne også udmøntede 

sig i en udvidelse i antallet af ydernumre. 

Foreningens modpart, RLTN, afviste imid- 

lertid helt frem til den sidste forhandling at 

udløse flere ydernumre, idet man af frygt for 

merforbrug i ordningen ikke var indstillet 

på at udvide behandlerkapaciteten. Det lykkedes 

dog at opnå en aftale om 50 nye ydernumre. 

Disse vil blive slået op og besat snarest 

muligt. 

Brug for at modernisere 

Dansk Psykolog Forenings hovedkrav bestod 

i at få indledt et arbejde med at modernisere 

overenskomsten, så den i mindre grad 

er udtryk for knopskydning og i langt højere 

grad afspejler både det, psykologerne i dag 

kan tilbyde klienterne, og borgernes behov 

for psykologhjælp. Efter nogen forhandling 

om rækkevidden af sådan et moderniseringsarbejde 

imødekom RLTN kravet. Et 

udvalg med deltagelse af Dansk Psykolog 

Forening, RLTN og Indenrigs- og Sundhedsministeriet 

tager i den kommende periode 

hul på arbejdet med at modernisere overenskomsten. 

Det praKtisKe FOrløb 

Foreningen måtte på sin side imødekomme 

RLTN’s krav om at decentralisere kompetencen 

til at ændre antallet af ydernumre. 

Fremover vil det være op til hver enkelt region 

at beslutte, om der skal oprettes nye 

ydernumre. Det vil også være muligt at nedlægge 

ydernumre, men en sådan beslutning 

kræver dog enighed i det regionale samarbejdsudvalg 

og giver derfor reelt Dansk Psykolog 

Forenings repræsentanter vetoret. Foreningen 

har i øvrigt forbeholdt sig at kunne 

forhandle flere ydernumre med RLTN, hvis 

der sker udvidelser af den persongruppe, 

som kan henvises til psykologhjælp. 

For RLTN var det et afgørende krav at 

få indført nogle håndfaste mekanismer, så 

udgifterne til psykologhjælp holder sig inden 

for den aftalte økonomiske ramme på 

220 mio. kr. Efter ganske svære forhandlinger 

endte det med en aftale om, at et eventuelt 

merforbrug alene kan modregnes i den 

regulering af honorarerne, som følger af pris- 

og lønudviklingen. 

Charlotte Fornø, cand.jur., konsulent 

En detaljeret beskrivelse af overenskomstens indhold findes på www.dp.dk 

> Løn & arbejdsvilkår > Selvstændig. Overenskomsten træder i kraft 1. juli. 

I april afholdes orienteringsmøder om overenskomsten i København, Odense 

og Aarhus – se annoncen side 31. Overenskomstresultatet sendes herpå 

til vejledende afstemning blandt ydernummerpsykologerne, forventeligt i 

uge 16 og 17. 

PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2011 | SIDE 3

› PÅ SKÆRMEN 

Det er godt 

fjernsyn 

Børn og unge optræder ofte i tv-pro grammer. Uskyldigt i nogle tilfælde, men etisk problematisk 

i andre. Etiknævnet er sammen med DR dykket ned i nogle af dilemmaerne. 

S 

tephanies mor føler sig udstillet og nedgjort. Det halve land 

har i begyndelsen af januar på tv-skærmen været vidne til 

en skideballe af dimensioner, i anledning af at hun har ladet 

sin datter optræde i ’X Factor’ uden at have for fem øre talent. Stephanie 

er udpræget ikke Danmarks svar på Beyoncé, hvad mor ellers 

havde bibragt hende opfattelsen af. Så hun bliver ikke alene 

stemt ud for fuld musik, det gør moderen også. 

Man kan tænke: Herregud, det er underholdning, det her, der 

må godt gå drama i den. Og vi ved jo, hvor grov Blachman kan 

være. Men man kan også, i stedet for at trække på skuldrene, tage 

den spektakulære ’X Factor’-dommer alvorligt og lytte til, hvad 

han siger til moderen: ”Hvorfor beskytter du ikke dit barn mod 

denne her slags ting? Det er jo et overgreb. Du er hendes advokat, 

du skal gå ind og så sige ’Er det forsvarligt, at jeg sender hende ind 

her?’. Det er fanme dit ansvar.” 

Børn og unge, der optræder i tv, havner nemt i en uoversku- 

SIDE 4 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2011 

elig situation. Vi er for længst ude over monopolets og uskyldens 

dage, tv giver ikke bare den opvoksende ungdom stemmer til at 

svare på de spørgsmål, voksne interviewere stil ler dem. Med nye 

genrer, med nærgående dokumentarer fra skyggeland, med talentkonkurrencer, 

reality-program mer osv. risikerer børnene og de 

unge at blive eksponeret på en måde og i et omfang, de umuligt 

kan forudsige. Og som de altså med Blachmans logik burde beskyttes 

imod. 

Af den grund bliver ’børn og medier’ i høj grad et spørgsmål 

om etik. 

De nærgående dokumentarer 

Emnet har længe haft Etiknævnets interesse, og diskussioner her 

har skabt lyst til at dele overvejelser og dilemmaer med andre. Psykologerne 

for eksempel, eftersom der til nogle af de nævnte typer 

tv-programmer ofte er tilknyttet psykologer som konsulenter. Men

det kunne også være repræsentanter fra de medier, der lægger sendeflade 

til børnenes optræden. Hvilke overvejelser gør man sig her 

om børn, medier og etik? 

Der har netop været anledning til det sidste, idet Etiknævnet 

på sit seneste interne seminar havde inviteret to repræsentanter 

fra Danmarks Radio til at debattere medieetik. Den ene var Marianne 

Blichfeldt, journalist og konsulent for DR’s programetikudvalg. 

Den anden var Jacob Mollerup, lytternes og seernes redaktør 

– sidstnævnte i en intern ombudsmandslignende rolle som ”bestyrer 

af DR’s ankesystem”. 

Etiknævnets opmærksomhed har i særlig grad været rettet mod 

dokumentarudsendelser, hvor børn og unge og deres familier portrætteres 

indgående, med autentiske billeder og beskrivelser af livsomstændigheder, 

personlige og sociale forhold. Emnet kan være 

anbragte børn og unge på behandlingshjem, forældresvigtede og 

misbrugte børn og unge, flygtningebørn, børn af forældre med 

samlivsproblemer – og mange flere. 

Fælles for udsendelserne er, at de medvirkendes private, personlige 

og intime forhold indgående beskrives. De medvirkende 

ARKIvFOTOS: DANmARKS RADIO 

giver udsendelserne en autenticitet, som vanskeligt opnås ved andre 

beskrivelsesformer. Og undertiden medvirker psykologer altså 

i disse udsendelser eller bag kulisserne. 

Men hvor står medierne selv i afvejningen af, hvad der er ok, 

og hvad der ikke er? 

Kæft, trit og knus 

En programserie, som vakte stor opmærksomhed og rammer lige 

ned i kernen af dilemmaet, var ”Kæft, trit og knus”. Den blev sendt 

på DR 1 over fem afsnit i 2010 og fulgte livet på behandlingshjemmet 

Schuberts Minde. I udsendelserne møder vi Marc, Camilla, 

Nicolaj, Santi og Nicki, navngivne børn på 13-15 år, præget af en 

opvækst med massiv voksensvigt. Nu er de kommet i stramme institutionelle 

rammer og er undervejs i en udvikling, hvor der håndfast, 

men også kærligt skal brydes med fortiden. Fem sjæle skal 

samles op, mens tid er, og som seere er vi så tæt på denne smertefulde 

og indimellem dramatiske proces, som vi aldrig ville komme 

i det virkelige liv. 

At det er godt tv, vil ingen benægte, men det er også en udsen- 


delsestype, der kalder på etiske overvejelser. Er børn på den alder 

– sårbare børn – i stand til at vurdere betydningen af at blive eksponeret? 

Her understreger Marianne Blichfeldt, at DR altid følger ”De 

ti bud” for god programetik, regler, som tilsiger, at den programansvarlige 

fx skal sikre klare aftaler og tage vidtgående hensyn til 

børn, udsatte og svage personer, som medvirker i tv-programmer. 

Der skal foreligge samtykke – og det havde man i ”Kæft, trit og 

knus”, ikke alene fra børnene selv, men fra forældrene og personalet 

på institutionen. 

En dreng holdes fast, mens han skriger ind i kameraet: ”I skal 

fanme ikke filme mig!” Men det gør man? 

Marianne Blichfeldt: - Det gør man, fordi man efterfølgende i 

udsendelsen ser ham rolig og fattet vurdere situationen og sige, at 

det er ok også at vise de billeder. Ligesom der går måneders forarbejde 

forud for optagelserne, hvor DR altså har været til stede på 

institutionen, er der hele tiden et efterforløb. Både børnene og de 

ansatte har set optagelserne, og der er løbende diskussion med de 

unge efter de enkelte optagelser. 

- Vi påstår ikke, at der ingen problemer kan være, for børnene 

kan selvfølgelig ikke altid vide, hvad der er godt for dem. Selv om 

forældrene også er indover, kan også de have svært ved at vurdere. 

Vi ved af erfaring, at de journalister, der laver denne type programmer, 

gør sig alle de etiske overvejelser, der er nødvendige, 

ikke alene for programmet, men også for de medvirkende, især 

når det er børn og unge. 

Men selvfølgelig er det ikke så enkelt. 

DR skal nå tv-fladen kl. 20-21 og skaffe 

seere, hvad vi ikke må være blinde for. Godt 

fjernsyn er inde at røre ved grænserne. 


baggrunD 

Læs om Danmarks Radios programetik på 

www.dr.dk/etik. Herfra er der link til DR’s programetiske 

regler og mange eksempler på samspillet 

mellem journalistiske hensyn og etik, ligesom 

man kan klikke sig til afgørelser fra Pressenævnet. 

Udsendelserne ”Kæft, trit og knus” kan alle ses på 

www.dr.dk. Tilgængeligheden sker med tilladelse 

fra de deltagende børn, deres forældre og de ansatte. 

DEBAT: Giver denne artikel anledning til kommentarer? 

vi har åbnet for debat på www.dp.dk > Aktuelt > 

Aktuelle temaer. 

Psykologer giver ingen garanti 

Jacob Mollerup: - Programetik er noget, der fylder i DR, virkelig, 

der arbejdes seriøst, der tænkes over tingene, indhentes til ladelser 

osv. Men selvfølgelig er det ikke så enkelt. DR skal nå tv-fladen kl. 

20-21 og skaffe seere, hvad vi ikke må være blinde for. Godt fjernsyn 

er inde at røre ved grænserne. 

Marianne Blichfeldt er på linje. Hun påpeger betydningen af 

at vise mennesker af kød og blod. - Målet helliger ikke altid midlet, 

men udsendelser, der går tæt på det berørte menneske, gør det 

muligt at få en overordnet diskussion i samfundet, som man ellers 

ikke ville kunne rejse. Hvad er det for vilkår i børns opvækst, som 

fører til en institutionsanbringelse. Hvad er det, disse unge må slås 

med. Det kan vi alle forholde os til nu. 

Etiknævnet ønsker at vide, om det ikke var en overvejelse i højere 

grad at lade psykologer vurdere grænserne? 

- Det er ingen garanti i sig selv at bruge en psykolog i disse 

sammenhænge, anfører Jacob Mollerup. DR gør det undertiden, 

som det fx var tilfældet med ”Forældrekrigen”, men der var alligevel 

mange seerklager efterfølgende. Spørgsmålet er også, om alle 

psykologer ville vurdere ens. 

I en serie som ”Kæft, trit og knus” ville DR-ombudsmanden 

efter eget udsagn dog have været mere tryg, hvis børnene havde

fået en uafhængig rådgivning og ikke bare institutionens egen. Det 

ville højne etikken. - Jeg er ikke overbevist om, at det er godt nok 

nu, siger han. 

Altid debat om etik 

Noget andet er, hvordan Marc, Camilla, Nicolaj, Santi, Nicki vil 

have det med at gense sig selv, den dag DR finder tiden moden til 

en genudsendelse. Spørgsmålet rækker direkte ned i den digitale 

tidsalders farlighed: den nemme adgang til stoffet. 

Her har DR den regel, at de følsomme klip ikke må bruges uden 

for den konkrete sammenhæng. Et indslag i en TV-Avis om besparelser 

på institutionerne må altså ikke vise klip fra dokumentarer, 

der har ”det røde lys” – den særlige mærknings ordning, der 

hindrer brud på etikken. Og mange af DR’s dokumentarer har dette 

mærke. 

- Det er selvfølgelig ingen garanti, fejl kan ske, men generelt 

fungerer det. Ligesom også den regel, at tilladelsen er givet til visning 

her og nu, men ikke genudsendelser. Ved brug af kritiske klip 

skal de involverede spørges hver gang. Marc og hans kammerater 

kan jo ikke i 2010 vide, om de gerne vil stå frem i deres gamle skikkelser 

i 2012 eller 2015. 

Som repræsentant for en stor public service-virksomhed fastslår 

Marianne Blichfeldt: - Der er altid debat om DR’s etik, vi er 

meget synlige i offentligheden, og derfor behøver man ikke frygte, 

at etikken bliver glemt. ”Troværdighed” er et ord der går igen i DR, 

når vi diskuterer etik. 

Jacob Mollerup: - Jeg taler med mange fra de andre medier, og 

selv om DR nok er en af de pæne drenge i klassen, er der faktisk 

en bred interesse for de etiske spørgsmål. Vi er jo også fælles om 

Pressenævnet. 

Hvad er der så af sanktionsmuligheder, når tingene går galt? 

- Det afhænger meget af sagen, forklarer Jacob Mollerup. Hvis 

DR erkender at have begået en fejl, kan der jo være tale om rettelser, 

beklagelser osv. Og hvis redaktionen afviser, har man som medvirkende 

og som seer mulighed for at bede mig tage sagen op. Det 

sker mange gange i løbet af et år – og jævnligt med beklagelser og 

rettelser som den endelige udgang. Så er der Pressenævnet og i 

sidste instans domstolene. 

- Det kan alligevel føles utilstrækkeligt for dem, der mener sig 

urimeligt behandlet, men det danske system er faktisk blandt de 

bedre i verden. Og jeg kan forsikre om, at de journalister og redaktører, 

der kritiseres undervejs, ikke tager det let. Det ved jeg 

fra min hverdag, siger Jacob Mollerup. 

Jørgen Carl, redaktør 

hDANSK PSYKOLOG FORENINGS ÅRSMØDE 2011: 

LYKKERIDDEREN 

– SELVREALISERINGENS INKARNATION 

ÅRSMØDE 

– så er det nu! 

Interesserer du dig for, hvordan psykologi og 

samtid går hånd i hånd, så er du selvskreven 

som deltager i Dansk Psykolog Forenings ÅRS- 

MØDE 2011. 

Her kaster vi lys på individualiseringen, trangen 

til at tage udgangspunkt i ’mig’: What’s in it for 

me. Det moderne menneske vogter over sin ret 

og sine egne valg, på bekostning af fællesskabet. 

Det mærker psykologen også i mødet med 

klienten/lykkeridderen. 

ÅRSMØDE 2011 afholdes torsdag den 12. – fredag 

den 13. maj 2011 på Hotel Nyborg Strand. 

Læs mere om de 7 workshops, om plenumforelæsninger, 

om merit til specialistuddannelser, 

og om alt det praktiske på www.dp.dk. Det er 

absolut NU, du skal tilmelde dig. 

Meld dig ind i samtiden. Mød din lykkeridder. 

Vi ses i Nyborg. 

Årsmødegruppen 


› MUSIKTERAPI 

Musik 

i familien 

Udviskede forældreroller og børn, der lever uden grænser, 

er en udfordring for mange traumatiserede flygtninge. I 

Integrationsnet arbejder psykologer og musikterapeuter på 

at kickstarte og genetablere familiens sammenhængskraft. 

T 

ryghed og trivsel i familien er et omdrejningspunkt i integrationen 

og behandlingen af traumatiserede flygtningefamilier. I den lange 

integrationsproces, hvor der stilles store krav til at kunne begå sig 

kulturelt og sprogligt, er familien den enhed, hvor forældre og børn bør 

kunne finde fællesskab og ro. 

Det er i mange kommuner normalt, at man splitter behandlingen af en 

flygtningefamilie op i individuelle behandlingsforløb i form af psykologsamtaler, 

fysioterapi, rehabiliteringscen tre, psykiatri, PPR-forløb for børn 

mv. Desværre melder mange sagsbehandlere og familier tilbage, at det 

er svært at mærke fremskridt. Børn og forældre bliver endnu dårligere 

fungerende som familie, fordi de udvikler sig forskelligt og 

forskudt fra hinanden, de ved ikke, hvad der foregår i hinandens 

behandlingsforløb, og forstår ikke hinandens reaktioner på det. 

Gennem en familiebaseret indsats kan der skabes en energi og motivation 

i familien, der kan øge effekten af efterfølgende eller sideløbende 

individuel psykoterapi. 

Ved Integrationsnet, som er en del af Dansk Flygtningehjælp, 

benytter musikterapeuter og psykologer familiebehandling med musikterapi 

til at få familien til at bearbejde traumer og styrke sammenhængskraften 

i familien, og kommuner bekræfter, at der efterfølgende 

er tegn på bedre trivsel. Musikken er her et nøglepunkt i forhold til 

at samle familien og få dem til at samarbejde om sig selv. 

Børnene mister respekten 

En stor del af de familier, der bliver henvist til terapien, er i opløsning. 

Under den ofte langvarige flugt og ophold i asyllejre rundt i 

verden med overgreb, tab og angst har fokus ligget på at få familien 

bragt i sikkerhed. Det er typisk først, når familien har fået opholdstilladelse 

og dækket de basale behov, at symptomerne for traumer og 

PTSD viser sig. Måske endda først senere, eftersom andre projekter 

SIDE 8 | PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2011

PSYKOLOG NYT NR. 6 | 2011 | SIDE 9 

mODELFOTO: BAm/ScANPIx

som at lære dansk og integrere sig får mange til at konservere traumerne. 

- Men følelserne og frygtreaktionerne er lejret i dem, og mange 

flygtninge bruger enorme kræfter på at holde følelserne nede 

og skjult, hvad der forhindrer nærhed, vurderer psykolog og musikterapeut 

Kira Vibe Jespersen. 

- Oven i dette opstår der i asyllandet ofte en ny udfordring for 

familien. Hvor det under flugten er forældrene, der har sikret børnene, 

bliver rollefordelingen udvisket i det nye liv i Danmark. Hvis 

faderen er arbejdsløs og torturoffer, kan det være svært at opretholde 

rollen som familieoverhoved, og man ser ofte, at børnene 

mister respekten for forældrene i sådan en periode. 

- Børn er hurtigere til at lære og bliver tit dem, der kan først 

kan tale dansk eller finde ud af tingene – fx hvordan toilettet, telefonen 

og komfuret fungerer – ting, familien ikke havde i flygtningelejren, 

fortæller hun. 

Måske skal børnene oveni fungere som tolke for forældrene 

under meget personlige samtaler hos læge og sagsbehandler. Men 

børnene har stadig brug for et overhoved, og hvis forælderen fremstår 

inkompetent og som en klods om benet på den unge, ser man, 

at en familie knækker over på midten. 

Marianne Badstue, der er cand.mag. i musikterapi, og som de 

seneste fem år har haft 20 familier til musikterapi, beskriver det 

således: 


Om musiKterapi 

musikterapi er en videnskabeligt funderet behandlingsform, 

som bygger på musikkens evne til 

at skabe kontakt og kommunikation. musikken 

anvendes i en proces, der fremmer kommunikation, 

personlig udvikling, dannelse af relationer, 

læring, genoptræning, fysisk stimulation eller afspænding 

samt følelsesmæssige oplevelser, udtryk 

og erkendelser. 

musikterapeuter indgår ofte i tværfaglige behandlerteam 

og samarbejder med fx læger, psykiatere, 

psykologer, socialrådgivere, pædagoger og lærere. 

Uddannelsen er en kandidatuddannelse, som herhjemme 

kun findes på Aalborg Universitet. 

- Et typisk tegn er, at forælderen bliver mere syg, og at børnene 

overtager autoriteten. Jeg har oplevet sønner, der slår deres mor 

i frustration over, at hun ikke slog til som forælder, fædre med aggressive 

udbrud og mødre, der græder over at have mistet grebet 

om deres familie. 

- En anden tendens er, at familien deler meget lidt af deres følelser 

og lever parallelle liv. Mange familier er så anspændte, at det 

bliver ret anstrengende at være sammen. Der er generelt mange 

hemmeligheder. Det kan være en enorm belastning for børn, hvis 

de har overværet overgreb i hjemlandet, som de har fået at vide at 

de ikke må fortælle om til deres forældre af hensyn til familiens 

sikkerhed. Det tager tid, før de forstår, at de ikke længere er på 

flugt, og det er en kolossal forløsning ikke at skulle holde noget 

skjult for hinanden. 

Musik som terapeutisk ramme 

Omdrejningspunktet i behandlingen er at få familien til at genfinde 

sig selv som familie. Musikken er her en anden kommunikati-

onskanal at arbejde på, vurderer Kira Vibe Jespersen, der tidligere 

har arbejdet med gruppedynamikker og samtaleterapi for pårørende 

til alkoholmisbrugere: 

- Mange flygtninge kommer fra lande, hvor der ikke er tradition 

for samtaleterapi. I begyndelsen kan der være angst og indre 

modstand mod at skulle sætte ord på følelser, og samtidig kan 

sprogforskellene gøre det udfordrende at kommunikere verbalt. 

Musikken er her en samlende form, hvor familien oplever, at de 

er afhængige af hinanden og skal bruge hinanden, når de skal skabe 

noget sammen. Nogle af de rollemønstre, der er i familien, afspejler 

sig her i musikken, fortæller hun. 

Musiks evne til at fremkalde følelser benyttes ligeledes, forklarer 

Marianne Badstue: 

- Når man bringes tilbage til minder, opstår der fysiologiske 

og biologiske reaktioner, og mange er bange for at miste kontrollen. 

Her anvendes psykoedukation til at gøre klart, hvordan gener 

som hjertebanken kan kobles til traumer. At høre, at reaktionerne 

er normale og kan kontrolleres, virker som en lettelse for mange. 

Derudover kan det virke som en forløsning i sig selv at kunne 

kontrollere noget i form af instrumentet, at bruge sin krop og stemme 

og give sig selv lov til at blive bevæget. Nyere forskning viser, at musik 

kan reducere koncentrationen af stresshormonet cortisol og øge 

koncentrationen af oxytocin, der har positiv indflydelse på tillid. 

Musikken som ramme anvendes desuden til at styre den psykoterapeutiske 

proces. For mange familier gælder det, at de generelt 

lytter meget lidt til hinanden. Der er en typisk firefasemodel i musisk 

sammenspil, der følger terapidelens proces og afspejler de enkelte 

trin, familierne gennemgår. I den første, Confluence, flyder alle 

lyde sammen i ét virvar. I anden fase, Contact, mødes de enkeltes 

rytmer. I tredje fase, Encounter, står et slag om at få sin egen rytme 

igennem samt få de andre til at lytte. Det er her, der i terapidelen 

ofte kommer voldsomme reaktioner op – ikke mindst fordi det for 

nogles vedkommende er første gang, de hører deres barn eller forælder 

sætte ord på deres følelser. I fjerde og sidste fase, Relationship, 

begynder melodien og de enkelte instrumenters toner at stabilisere 

sig, et punkt, der afspejler forløsningen i den psykoterapeutiske del, 

hvor familien begynder at lytte til hinanden og kommunikere. 

Familien skal genfortælle sig selv 

Familiebehandlingen tager udgangspunkt i narrativ metode. Målet 

er at få familien til at genetablere en fortælling om sig selv. 

- Mange familier føler sig handlingslammede og har bygget en 

mur op til fortiden, som de ikke vil beskæftige sig med. Men familien 

har brug for et fundament at bygge videre på. Uden en fortid 

kan man heller ikke have en nutid eller en fremtid, vurderer 

Marianne Badstue. Det handler her om at bevidstgøre familien om 

ressourcer og give dem mestringsstrategier tilbage. 

- Ved at få nogle positive og alternative historier frem kan du 

nuancere familiemedlemmernes billeder af hinanden, påpeger Kira 

Vibe Jespersen. 

- I fokus på fortiden kan det være en pointe i sig selv, at børnene 

får indblik i, hvilke oplevelser og følelser forældrene knytter 

på perioder i fortiden for at øge deres forståelse for forældrenes 

situation og rolle. Der er ofte gået mange år fra flugten, til familien 

kommer i behandling, og for mange børn er dette første gang, 

de indser, hvor hårdt forældrene har kæmpet for at skaffe dem i 

sikkerhed. Nogle forældre fortæller her, hvordan de har båret deres 

børn på ryggen tværs gennem ørkener, hvilket gør indtryk på 

børn, der i længere tid har betragtet deres forælder som skrøbelig 

og uden evne til at beskytte barnet. Indsigten kan hjælpe børnene 

til at genetablere en respekt for deres forældre, og familiens roller 

kan blive reetablerede. 

Nogle gange er det dog nødvendigt at behandle familiemedlemmer 

individuelt. Det vurderer cand.mag. i musikterapi Helle 

Mumm, ansat ved Integrationsnet og tidligere blandt andet har arbejdet 

ved Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre. 

Hun understreger behovet for at beskytte børnene imod at vide 

for meget, netop for at understrege deres rolle i familien som børn. 

Nogle gange er det et vigtigt signal at sende til forældrene. 

Også Kira Vibe Jespersen er meget opmærksom på ikke at åbne 

for mere, end barnet eller forælderen kan magte: Det er vigtigt med 

respekt og fornemmelse for både børnenes og forældrenes grænser 

og hele tiden vurdere, hvor de er. Det er derfor vigtigt, at musikterapeuten 

er styrende, og at alt, der kommer frem, bliver samlet 

op. 

- Erindringer skal gøres brugbare i forhold til nutiden, fx ved 

at spørge, hvad det at høre om forældrenes følelser gør ved børnene, 

eller gribe en ressource og understrege den som et redskab, der 

også kan bruges i dag, siger Helle Mumm. 

Ved brug af løsningsfokuserede metoder arbejdes der des uden 

på at få familiemedlemmerne til at koble deres vanskeligheder til 

de måder at håndtere vanskelighederne på, som ofte viser sig indirekte 

og kan fremhæves som ressourcer og vigtig resiliens: overlevelsesevne 

og modstandskraft. Målet er at adskille deres identitet 

fra oplevelserne som flygtninge for i stedet at fokusere på det, 

der kendetegnede dem som de mennesker, de var før flugten og 

stadig er i dag – og måske skal genfinde. En vigtig del i familiemedlemmernes 

individuelle fortællinger om fortiden er derfor 

også netop italesættelse og eksternalisering: 

- Det handler om at få tingene ud og give dem en anden form, 

fx som figurer, musik eller ord, så familierne har noget konkret at 

forholde sig til frem for et virvar af følelser, vurderer Helle Mumm. 

Ved at anerkende familien i ressourcer og styrker og arbejde for at 

dæmme op for et fastløst mønster, kan man arbejde for, at den, der 

har symptomerne, ikke kommer til at sætte dagsordenen. 

Birgitte Sonne Kristensen, projektmedarbejder, 

Dansk Integrationsnet 


› MERVÆRDI 

Flertal vil droppe 

ALDERSGRÆNSEN 

Samfundet kan tjene millioner på at sende depressive til psykolog. 

Et flertal i Folketinget vil gerne fjerne aldersgrænsen for tilskud. 

S 

amfundet kan tjene mindst 800 mio. kroner om året ved at 

give tilskud til psykologhjælp til alle med depressioner og 

ikke som i dag kun til de 18-37-årige. Det viser nye tal fra 

Danske Regioner. 

De 800 millioner er den samlede gevinst ved, at depressive går 

på arbejde og skaber værdi i stedet for at være sygemeldt. Samtidig 

kan samfundet spare 65 mio. kroner i sygedagpenge. Og i de 

tal er den ekstra udgift på 240 millioner kroner, som det vil koste 

at udvide ordningen, allerede trukket fra. 

I Folketinget går et flertal faktisk ind for at udvide tilskuddet 

til psykologbehandling af depressioner. Både Socialdemokraterne, 

SF, De Radikale og Enhedslisten er positive over for tanken. Spørgsmålet 

er bare, hvor pengene skal komme fra. Nogle vil sætte psykologhjælp 

på finansloven, andre vil finde pengene i satspuljen, 

som betaler ordningen i dag. 

Socialdemokraternes sundhedsordfører, Sofie Hæstorp Andersen, 

siger til Dagens Medicin: 

- Det er noget, vi i en ny regering vil arbejde på, men alle pengene 

kommer ikke med det samme. Det vil 

være som en del af en samlet opprioritering 

af psykiatrien. 

Også Dansk Folkeparti 

går ind for psykologhjælp 


til alle, der lider af depressioner, uanset alder. Til Psykolog Nyt siger 

Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselotte Blixt: 

- Partierne i satspuljeforliget er enige om, at vi skal kigge på 

ordningen, så vi kan komme af med alderskravet. Men vi er blevet 

lovet en evaluering, og vi mangler stadig svar fra ministeren. 

Det er vigtigt at evaluere, så vi sikrer os, at alle får en ordentlig behandling, 

som virker. Vi skal have konkrete tal på, hvad der hjælper, 

og vi er villige til at sætte flere penge af, så vi kan lave en ordning, 

der ikke går på alder. 

Behandling gav gode resultater 

I øjeblikket ser Dansk Folkeparti ikke andre steder at finde pengene 

end i satspuljen, som hvert år sætter penge af til nye tiltag på 

social- og psykiatriområdet. 

- Jeg synes, hele psykiatrien skal på finansloven, men det forudsætter, 

vi nedlægger satspuljen, siger Liselotte Blixt. 

Dansk Psykolog Forening opfordrer politikerne til at finde pengene 

til behandlingen én gang for alle. 

- Satspuljen er god til at finansiere nye ideer. Men når vi taler 

om depressioner, taler vi om en folkesygdom med et konstant behov 

for behandling. Det skal løses permanent og holdbart. Man 

ville jo aldrig lade hjerte- eller kræftsyge mennesker være afhængige 

af satspuljen, siger foreningens formand Roal Ulrichsen. 

Indtil videre venter politikerne altså på en evaluering af hele 

ordningen. Den er lagt i hænderne på psykolog Rita Fjeldsted og 

læge Kaj Sparle Christensen, som også evaluerede to forsøg med 

psykologbehandling mod depression tilbage i 2005-2007. 

Erfaringerne fra forsøget var gode og udgifterne små: Hele 60 

procent af patienterne blev helt fri for symptomer efter cirka ti behandlinger 

hos en psykolog, og over halvdelen af de sygemeldte 

kunne vende tilbage til arbejde. Udgifterne til behandlingen løb 

op i mellem 8.000 og 11.000 kroner pr. patient. 

Psykolog Rita Fjeldsted kan ikke kommentere de foreløbige 

resultater af den nye evaluering, men hun forventer, at 

den er klar i løbet af april eller maj i år. 

Over 22.000 danskere mellem 18 og 37 år fik i 2010 

tilskud til psykologhjælp mod depressioner. Knap 8700 

personer fik i 2009 tilkendt førtidspension på grund af 

psykiske lidelser. 

Bille Sterll, journalist, Dansk Psykolog Forening

Generalforsamling i MP Pension 

Til medlemmerne af pensionskassen 

Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i MP Pension 

onsdag 27. april 2011 kl. 16.00 

i Odense Congress Center, Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ. 

Dagsordenen er: 

1. Valg af dirigent 

2. Bestyrelsens beretning 

3. Forelæggelse af Årsrapport 2010 med ledelsesberetning og 

revisionspåtegning til godkendelse 

4. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab 

i henhold til den godkendte årsrapport 

5. Forslag fra bestyrelsen 

6. Forslag fra medlemmer og bestyrelsen 

7. Forelæggelse og godkendelse af lønpolitik 

8. Valg af revisor og revisorsuppleant 

9. Eventuelt 

Ad 1. Bestyrelsen indstiller til valg af Claes Christensen og Peter 

Balle som dirigenter. 

Ad 2-4. Bestyrelsens beretning og regnskab er gengivet i Årsrapport 

2010, som bliver sendt til alle, der melder sig til generalforsamlingen. 

Årsrapporten kan downloades på 

www.mppension.dk/mpgf2011. Resumé af Årsrapport 2010 

er vedlagt indkaldelsen, der er sendt til alle medlemmer. 

Ad 5. Der er forslag fra bestyrelsen om ændringer i vedtægten og 

pensionsregulativerne. Forslag og begrundelser er vedlagt. 

Ad 6. Der er indkommet medlemsforslag. De fuldstændige forslag 

og bestyrelsens bemærkninger er vedlagt indkaldelsen, der 

er udsendt til alle medlemmer. 

Ad 7. Forslag fra bestyrelsen om lønpolitik for pensionskassen 

(resumé) er vedlagt indkaldelsen, der er sendt til alle 

medlemmer. 

Ad 8. Bestyrelsen indstiller til nyvalg af statsautoriseret revisor 

Lone Møller Olsen og genvalg af statsautoriseret revisor 

Kasper Bruhn Udam fra Deloitte som henholdsvis revisor 

og revisorsuppleant. Som medlemsvalgt revisor indstiller 

bestyrelsen til genvalg af Bjørn Gyland og Jens Brandorff 

som suppleant. 

Venlig hilsen 

Bestyrelsen 

Efter generalforsamlingen er pensionskassen vært ved en buffet. 

Af hensyn til den praktiske tilrettelæggelse bedes medlemmerne 

tilmelde sig via mail til gf2011mp@unipension.dk senest 18. april 2011. 

Medlemmer, som tilmelder sig inden denne frist, modtager et eksemplar 

af Årsrapport 2010 med posten. 

Der ydes transporttilskud efter gældende regler. Blanket til udfyldelse 

udleveres på generalforsamlingen. 

Ikke tilstedeværende medlemmer kan stemme ved afgivelse af skriftlig 

fuldmagt. Fuldmagtsformular kan hentes på www.mppension.dk/ 

mpgf2011. Af hensyn til den praktiske tilrettelæggelse bedes de 

udfyldte fuldmagter indsendes, så de er pensionskassen i hænde 

senest 18. april 2011. 

Alt materiale herunder indkaldelsen med det fulde materiale, 

Årsrapport 2010 med revisionspåtegning, Forretningsorden for 

afvikling af generalforsamlingen og lønpolitik kan ses på 

www.mppension.dk/mpgf2011 eller rekvireres på telefon 3915 0102. 

Smakkedalen 8 . DK-2820 Gentofte . telefon 3915 0102 . post@unipension.dk . www.mppension.dk

› NEUROREHABILITERING 

ÅR HJERNEN 

ØR FREMSKRIDT 

Fagfolk taler om en helt ny tidsalder for neuropsykologisk rehabilitering efter hjerneskade. 

Især de seneste årtier har afgørende rykket ved vores viden om hjernens plasticitet. 

H 

jernen er det mest komplekse organ, naturen har skabt. 

Den er i konstant forandring. Suger til sig og træner uafbrudt. 

Det er hjernetræning at gå på arbejde, at fungere 

i et socialt netværk, at tænke tanker og være kreativ. Vi tager for 

givet, at den muliggør alt det, der gør os til velfungerende mennesker. 

Pludselig sker det. BANG! Faldet af cyklen. Ramt af en bil. Fået 

en blodprop … Hverdagen bliver vendt på hovedet, den velkend- 


te identitet er væk, ens jeg er i stykker. Kan det lade sig gøre at få 

sine evner igen? 

Hjerneskader som følger af blodpropper, hjerneblødninger og 

hovedtraumer er den hyppigste årsag til handicap i voksenalderen 

og næsthyppigste årsag til død i den vestlige verden. Herhjemme 

rammes hvert år over 18.000 personer af sådanne skader, og 80.000 

danskere lever med varige følger af en hjerneskade. 

At komme over hjerneskade kan tage lang tid, og der kan komme

mange følger. De fysiske er de mest iøjnefaldende, de psykiske og sociale 

de mest invaliderende. Mange ændringer er varige og påvirker 

både ens privat- og arbejdsliv. For at vende tilbage til en aktiv tilværelse 

skal man genlære færdigheder, finde nye veje og mestre nye roller 

i forhold til sig selv, ens pårørende og øvrige social netværk. Den 

hjerneskaderamte og dennes nærmeste skal gennem en krævende 

forandringsproces, som indebærer en ny forståelse af sig selv. 

Der er dog hjælp at hente. Processen med neurorehabilitering 

er rettet mod mennesker, der har fået en neurologisk lidelse, fx en 

hjerneskade. Psykologen spiller her en særlig rolle, idet han skal 

hjælpe personen med at få styr på det mentale liv, der er blevet påvirket 

af skaden. Først gennemføres neuropsykologisk udredning 

for at diagnosticere hjerneskadens symptomer. Herpå kommer rehabilitering 

på dagsorden, idet der skal skræddesys og gennemføres 

kognitiv genoptræning, individuel- og gruppeterapi, psykoedukation, 

arbejdes med pårørende m.m. 

Første danske rapport 

I januar 2011 udgav Sundhedsstyrelsen rapporten ”Hjerneskaderehabilitering 

– en medicinsk teknologivurdering [1], som rådgiver om, 

hvordan man tilrettelægger forløb for hjerneskaderehabilitering. Rapporten 

afgrænser sig til erhvervede hjerneskader, men det må antages, 

at der er en række fællesnævnere i forhold til rehabilitering af 

hjernesygdomme i den kroniske fase, og viden fra hjerneskadeområdet 

kan til en vis grad overføres til andre sygdomsgrupper. 

Rapporten samler og vurderer systematisk de sidste ti års viden 

om hjerneskaderehabilitering. Grundlaget er forskning af høj videnskabelig 

kvalitet fra både det sundheds- og samfundsvidenskabelige 

og det humanistiske område. En lignende rapport ville for bare ti år 

siden have tegnet et anderledes billede. 

Hvad skyldes dette fremskridt? Forskellige videnskabelige opdagelser 

og den teknologiske udvikling samt øget forståelse for samspil 

mellem gener og miljø har bragt os tættere på at forstå, hvordan 

hjernen fungerer – både i sundhed og sygdom. 

Viden om hjernens plasticitet 

Hjernen er en dynamisk størrelse, som består af et umådeligt kompliceret 

netværk af hjerneceller og deres indbyrdes forbindelser. 

For 30-40 år siden herskede den opfattelse, at et voksent menneske 

havde et modent nervesystem, der ikke kunne ændres – og 

slet ikke i respons på træning eller læring. Derfor mødte de hjerneskadede 

patienter ofte stor skepsis, når deres symptomer skulle behandles. 

I dag ved vi bedre. Hjernecellernes netværk er i konstant 

forandring, også når vi er voksne og gamle. Det er klart, at ændringerne 

finder sted i et langsommere tempo, i takt med at man bliver 

ældre. Men ændringerne sker hele livet igennem, både i form af nydannede 

hjerneceller og omorganisering af de detaljerede forbindelsesmønstre 

imellem hjernecellerne [2, 3]. 

Det er læring, øvelse, træning og stimulation, der afgør, hvilke 

forbindelser der er funktionelle og skal fastholdes, og hvilke skal 

skaffes bort. Dette omorganiseringspotentiale, den såkaldte neuroplasticitet, 

anses som fundamentet for hjernens udvikling og normale 

funktion og for hjernens genopretning, når skaden sker [4]. 

På den ene side frarøver en hjerneskade den ramte et antal hjerneceller, 

på den anden side fremkalder den en tilstand, hvor hjernen 

for en periode bliver mere plastisk. Hjernen søger nemlig at finde 

ny balance gennem en øget omorganisering. Denne kan udvikle 

sig i både ønsket og uønsket retning. Rehabilitering tilbyder en nød- 


mODELFOTOS: cOLOURBOx 

H jernen er det mest komplekse organ, naturen 

har skabt. Den er i konstant forandring. 

vendig støtte i denne proces, så hjernen finder optimale veje og det 

medfødte potentiale for genopretning udnyttes til fulde. 

Selv om der fortsat er mange uafklarede spørgsmål omkring 

neurorehabilitering, bliver vi stadig bedre til at forstå effekten af de 

forskellige behandlinger, og hvad der støtter hjernens genopretning 

bedst . Samtidig har billeddannende studier gjort det muligt at vise 

den neurale effekt af en given rehabiliteringsindsats [5]. Denne viden 

har sprøjtet ny energi til kliniske stu dier, der sø ger at besvare 

spørgsmål om rehabiliteringen. Og de sidste ti års forskning lader 

ingen tvivl tilbage: Det giver god mening at tilbyde rehabilitering til 

personer med hjerneskader. 

Hvad viser rapporten? 

Forskning slår ifølge rapporten fast, at der er en række specifikke 

behandlinger af mentale funktioner, der viser god effekt på hjernens 

funktion. Fx giver det god mening at genoptræne opmærksomhed 

og venstresidig neglekt, som fører til opmærksomhedssvigt i den 

ene side af synsfeltet. Genoptræning skal starte tidligst muligt, men 

effekten af træningen er også påvist i den kroniske fase. Selv om både 

top-down og bottom-up baserede behandlinger er virksomme, opnår 

man bedste resultater, hvis man kombinerer begge tilgange. 

Hukommelsesforstyrrelser kan behandles ved hjælp af interne 

og eksterne hukommelsesstrategier og især ved brug af eksterne 


hjælpemidler. Teknikker som træning af mentale forestillingsbilleder, 

brug af kategoristyret læring, instruktionsteknikker samt kombination 

af disse fører til forbedring af hverdagshukommelse. Især 

de strategier, der i høj grad aktiverer patienten er med til at fastholde 

forbedringer på sigt. 

Eksekutiv dysfunktion efter hjerneskade forekommer hyppigt, 

og der er god evidens for effekt af metakognitive strategier, hvor man 

reflekterer over sin egen måde at tænke og handle på. Virksomme 

teknikker indbefatter verbalt ræsonnement og cueing, verbal selvinstruktion, 

selvspørgen, selvmonitorering og strategitræning. Foregår 

behandling af eksekutive forstyrrelser i helhedsorienteret sammenhæng, 

opnår man yderligere effekt i forhold til, hvordan personen 

klarer sig i det øvrige liv. 

At få en hjerneskade kan påvirke ens følelser voldsomt. Dels kan 

depression være en af skadens direkte symptomer, dels kan man udvikle 

en depression i lyset af sin vanskelige livssituation. Hjerneskadede 

og deres pårørende har nemlig længerevarende øget risiko for 

at udvikle fx depression eller angst [6]. Også her kan rehabilitering 

hjælpe – målrettede interventioner kan mindske de depressive symptomer 

og reducere angst. Den terapeutiske indsats over for personer 

med svær hjerneskade kan forbedre deres evne til at opfatte og fortolke 

følelser, så de nemmere kan styre deres adfærdsreaktioner afhængig 

af situationen. Rehabilitering kan endvidere positivt påvirke 

patientens selvbevidsthed og realistisk tiltro til egen formåen. 

Tilbage til et meningsfuldt liv 

Sprogforstyrrelser er en anden fremtrædende følge efter erhvervet 

hjerneskade, idet en hjerneskade ofte påvirker evnen til at opfatte, 

forstå og producere sprog. Sprogtræning, der påbegyndes tidligt, 

skaber gode resultater, især hvis træningen er intensiv. Selv om ef-

fekten er størst ved tidlig intervention, opnår man også forbedring 

ved at træne i den kroniske fase. Ligeledes har det stor betydning, 

at man inddrager den hjerneskadedes egne perspektiver, træning af 

samtalepartnere og det sociale netværk. 

For den gruppe, hvor det er relevant, bekræfter forskningen, at 

arbejdsmarkedsrelaterede indsatser gør det muligt for den hjerneskadede 

at vende tilbage til arbejde eller uddannelse. Især programmer, 

der bygger på tværfaglig, intensiv og struktureret kognitiv rehabilitering, 

viser sig at kunne skabe grundlag for tilbagevenden til hel eller 

delvis selvforsørgelse selv for personer med alvorlige skader. 

En skade i hjernen er ikke alene en belastning for den ramte, 

men for hele familien. Rapporten understreger vigtigheden af støtte 

og aflastning af pårørende gennem forskellige rehabiliteringstilbud, 

så oplevelsen af belastning og stress mindskes. 

Rapporten konkluderer, at det især er den tværfaglige, sammenhængende, 

fagligt specialiserede og veltilrettelagte rehabilitering, 

der fører til de gode resultater. Indsatsen skal sættes i gang tidligt og 

med en rimelig intensitet. Det dokumenteres også, at aktiv inddragelse 

af den skadede og arbejde med målsætninger er af stor betydning. 

Der er dog fortsat brug for mere viden, fx om rehabiliteringens 

effekter på lang sigt, og om hvordan den hjerneskadedes dagligdag 

påvirkes. 

Den øgede viden om hjernen, og hvordan den reagerer på interne 

og eksterne påvirkninger, har givet et ryk til udvikling og afprøvning 

af behandlinger inden for hjerneskaderehabilitering. Evidensgrundlaget 

er blevet betydeligt stærkere og peger i én retning: 

skader i hjernen kan behandles og den forringede funktionsevne 

forbedres! Der behøver ikke længere være fokus på, om rehabilitering 

virker, men på, hvordan den virker, og hvordan forskningsresultaterne 

kan implementeres i den daglige praksis. 

Hana Malá Rytter, cand.psych., ph.d., adjunkt ved Institut for 

Psykologi, Kbh. Universitet og Center for Hjerneskade, Kbh. 

reFerencer: 

[1] Sundhedsstyrelsen (2011). Hjerneskaderehabilitering – en medicinsk teknologivurdering. 

www.sst.dk > Udgivelser > 2011. 

[2]Buonomano, D.V. & Merzenich, M. M. (1998). Cortical plasticity: From Synapses 

to Maps. Annual Review of Neuroscience 21: 149-186. 

[3] Rakic, P. (2002). Neurogenesis in adult primate neocortex: an evaluation of the 

evidence. Nature Reviews Neuro science 3 (1): 65-71. 

[54] Biernaskie, J. & Corbett, D. (2001). Enriched rehabilitative training promotes 

improved forelimb motor function and enhanced dendritic growth after focal ischemic 

injury. Journal of Neuroscience, 21: 5272-5280. 

[5] Menke, R. et al. (2009). Imaging short- and long-term training success in chronic 

aphasia. BMC Neuroscience, 22(10):118. 

[6] Ponsford, J. & Schönberger, M. (2010). Family functioning and emotional state two 

and five years after traumatic brain injury. Journal of International Neuropsychological 

Society, 16(2):306-317. 

Virker 

behandlingen? 

Hjerneskaderehabilitering har længe været kritiseret for, 

at effekten af indsatsen er ringe dokumenteret, og at 

området hviler på praktisk erfaring blandt klinikere snarere 

end videnskabelig evidens. 

Der har været mange grunde til spinklere evidensbasis. 

Rehabilitering udgør en kompleks intervention, hvor 

det kan være svært præcist at pege på den virksomme 

komponent i behandlingen. 

For det første: Neurorehabilitering foregiver ikke at 

skulle ”helbrede” skaden. Målet er at forbedre hjernens 

funktion (fx visuel opmærksomhed) og forbedre evnen 

til at udføre sammensatte handlinger og deltagelse i meningsfulde 

dagligdagsaktiviteter. Det fører til mange 

varierede effektmål – nogle kan endog være vanskelige 

at kvantificere. 

For det andet: Rehabilitering vælger bevidst at gøre 

brug af forskellige behandlingskontekster, terapeuttyper 

og behandlingsteknikker. Det anses som en styrke, at 

rehabilitering bygger på tværfagligt samarbejde, hvor 

fagdiscipliner på hver sin måde beriger behandlingsprocessen 

til gavn for patienten. Og mere end det. Der stiles 

efter et helhedsorienteret perspektiv, hvor der satses på 

koordineret og sammenhængende indsats, som tager 

udgangspunkt i patientens samlede situation og ønsker 

for fremtiden, og som anerkender betydning af uspecifikke 

elementer i terapiforløb. 

For det tredje: Succesfuld rehabilitering hviler på, at 

patienten selv udfører et stykke arbejde. De fleste interventioner 

er derfor oplevelses- og erfaringsbaserede og 

fokuserer på patientens kognitive, følelsesmæssige og 

adfærdsmæssige reaktioner. Behandling består derfor 

typisk af læring, øvelse, tilvænning, arbejde med mentale 

strategier m.m. 

Effektforskning inden for rehabilitering er påvirket 

af, at den centrale ”computer” i sig selv er beskadiget. 

Patienter har forskellige aldre, baggrund, personlighedsstruktur 

mv. før og efter skaden og måder at tackle hverdagen 

på. Dertil kommer, at hjerneskader er forskellige 

hos de enkelte personer, både med hensyn til omfang 

og placering, og med hvordan de påvirker funk tionsniveauet. 

Derfor er det vanskeligt at sammenligne patienterne 

og deres fremskridt. 

Evidensbaseret praksis er imidlertid blevet til gængse 

krav, og det har feltet taget til sig. Forskning i rehabilitering 

oplever stor vækst, og til gavn for klinisk virke. 


hmr

› I KORT FORM 

Hvordan har du det? 

Det spørgsmål har 180.000 danskere 

svaret på i undersøgelsen ”Den nationale 

sundhedsprofil 2010 – hvordan har du 

det?” De mange svar er netop lagt i en 

database, som alle kan gå på opdagelse i. 

Databasen findes på hjemmesiden 

www.sundhedsprofil2010.dk. Her kan man 

blandt andet søge informationer om, hvor 

meget vi motionerer, hvilke sygdomme vi 

har, og hvor ofte vi dyrker vores sociale 

relationer. Fx kan man læse, at Region Hovedstaden 

tæller færrest storrygere og svært 

Det enkelte barns ret til at blive set og hørt 

glemmes alt for ofte i sagsbunkerne. 

Det mener Vibe K. Voetmann og Helle 

W. Samuelsen, Danners Krisecenter, som 

retter en stærk kritik mod kommunernes 

manglende hensyn til børns grundliggende 

retssikkerhed. 

Hvis en kommune bliver gjort opmærk- 


overvægtige. Her indtager beboerne den 

sundeste kost og dyrker mest motion i 

fritiden – til gengæld drikker de også mere, 

end Sundhedsstyrelsen anbefaler. 

Tjekker man databasen for kønsmæssige 

forskelle, finder man dokumentation 

for, at kvinder har dårligere både fysisk 

og mentalt helbred end mænd, når de 

selv skal vurdere det. Det viser sig også i, 

at kvinder går mere til læge end mænd og 

i øvrigt har større sygefravær. 

På den mentale front viser databasen, 

Hold dig opdateret 

Dansk Psykolog Forening har fået et nyt medie, nemlig det elektroniske nyhedsbrev ”Nyt 

fra Dansk Psykolog Forening”. De sidste fire måneder er nyhedsbrevet blevet sendt ud 

hver 14. dag til mere end 1.700 abonnenter. Og antallet af tilmeldte er i stadig stigning. 

Nyhedsbrevet holder især foreningens medlemmer opdateret om nyt inden for fag, 

profession, løn, arbejdsvilkår, kurser, arrangementer, job, karriere, medlemstilbud og meget 

mere Det byder også på mere generelt stof til beslutningstagere og presse og vil gerne invitere 

til debat om aktuelle temaer – ofte taget op i ledere og artikler fra Psykolog Nyt. 

Siden lanceringen i november 2010 har nyhedsbrevet sammen med Psykolog Nyt flere 

gange været dagsordensættende om så forskellige emner som ventelisterne i psykiatrien 

og værdien af slankekure. 

Man kan tilmelde sig nyhedsbrevet på www.dp.dk > Aktuelt > Nyhedsbreve. 

dnp & nl 

Børn skal ses og høres 

som på, at et barn muligvis mistrives, skal 

der hurtigt iværksættes en undersøgelse af 

ressourcer og problemer hos barn, familie 

og netværket. Det er imidlertid erfaringen i 

Danners Krisecenter, at nogle undersøgelser 

slet ikke bliver påbegyndt, at andre 

bliver lavet for sent, og at andre igen ikke 

har den fornødne faglige kvalitet. 

at mere end hver fjerde person inden for 

den seneste 14 dages periode har følt sig 

generet af nedtrykthed og af ængstelse, 

nervøsitet, uro eller angst. Under specifikke 

sygdomme hører forbigående psykiske 

lidelser, hovedpine og forhøjet blodtryk 

til blandt de sygdomme, som flest 

angiver at lide af. 

Sundhedsprofilerne bliver opdateret 

næste gang i foråret 2013 og vil ligge klar 

på nettet i begyndelsen af 2014. 

nl 

Hvis børnene ikke oplever hurtig og 

faglig kompetent hjælp, hvor de bliver set 

og hørt, kan problemerne risikere at vokse 

og følge med ind i voksenlivet, vurderer 

Voetmann og Samuelsen, der håber, at 

valgkampen 2011 vil rette et fokus mod 

børns rettigheder. 

dnp

Kendt eller anerkendt? 

D 

rømmer du om at blive kendt 

eller anerkendt? Spørgsmålet 

blev stillet i ”Amalies verden”, 

som blev sendt i efteråret og burde være 

pligt-tv for alle, som beskæftiger sig med 

børn og unge, inkl. forældre. 

18-årige Amalie drømmer om at blive 

kendt og kickstartede karrieren i 

”Paradise Hotel”, hvor hun brillerede ved 

at sige ”sjove ting”, noget, andre nok vil 

kalde svag eller begrænset formuleringsevne. 

Men Amalie er hot og har fået sit 

eget program på TV3. Hun taler gerne og 

uafbrudt, bliver dog ved journalistens 

spørgsmål stille, men siger så: ”Nu ved jeg 

så ikke lige, hvad anerkendt betyder.” 

Jeg skal ikke gøre mig sjov over en ung 

piges kamp med ordene, vi har selv ordblindhed 

som gæst i familien, men spørgsmålet 

er centralt i forhold til ungdomskulturen 

i dag, for mange andre end Amalie 

har star-drømme. Drømmer de unge om at 

blive kendt uanset for hvad eller om at 

blive anerkendt for mere end eget spejlbillede 

i et personligt tv-pro gram? 

Popstars-generationen er født ind i et 

rigt, individualistisk velfærdssamfund 

med et overflødighedshorn af muligheder 

for forbrug, rejser og tv-kanaler, plastikkirurgi 

og et massivt indtryk af drømmebilleder. 

Startraketten var Popstars i 2001 og 

siden et eldorado af reality-program mer 

som X Factor, Paradise Hotel og mere 

Klummen (lat. columna) 

fiktionspræget underholdning som Sex 

and the City, altid på ret høje hæle. En hel 

generation af børn og unge klæbede til 

skærmen, og når de bagefter sang i deres 

karaoke-anlæg, klappede far og mor ukritisk 

med, slet ikke bevidst om, at Louise 

så troede, hun kunne blive den næste 

stjerne. 

Stjernekok eller studievært 

Samtidig er mange opvokset som ønske- 

eller projektbørn og er blevet curlet af 

velmenende forældre, papforældre og 

papbedster, der har klappet med, for janteloven 

er jo død. Familiebegrebet er 

blevet mere flydende, i takt med at de 

nødvendige funktioner er blevet outsourcet 

til institutioner og supermarkeder og 

kvinderne har fået selvstændig økonomi. 

Der er ingen nødvendighed, ingen klare 

roller eller naturlig forældreautoritet 

tilbage. Derfor er børn meningen i fars og 

mors liv, limen, der skal holde det hele 

samme. Det lykkes ofte ikke, men barnet 

som meningsgivende projekt fortsætter 

nu i nye, mere flydende familieformer 

med ekstra opmærksomhed i ”min” uge, 

herligt dobbelt op! Der er ikke meget nej 

og nødvendighed – begrebet lørdagsslik 

tilhører vist en svunden tid. 

Tilmed er popstars-generationen en 

lille generation, der får at vide, at de vil få 

let til alting. Og det er vel rigtigt nok. 

› KLUMME 

Bortset fra under den aktuelle finanskrise; 

der bliver rift om popstars-generationen, 

i takt med at de store årgange forlader 

arbejdsmarkedet. 

Opvokset i en individualistisk verden 

fuld af muligheder og ingen faste roller er 

det klart, at de unge forventer at sætte scenen 

i eget liv, og det må gerne være stort. 

Lidt star quality, om det så hedder stjernekirurg, 

stjernekok eller studievært. 

Mulighederne og drømmene står i kø. 

Det er bare om at vælge – til gengæld kan 

valget ikke vælges fra. Samfundet ændrer 

sig i turbofart, og i fremtidens samfund 

findes ingen faste pladser. Relationer, job, 

kompetencer er flydende og foranderlige. 

Det bliver vigtigt at kunne kapere forandringens 

evige strøm, reflektere over egne 

evner, mestre ny viden, vælge ud og møde 

de andre enere i netværk, hvilket faktisk 

kræver et ret så stort beredskab i sociale 

kompetencer. Og vigtigst: at finde et indre 

anker af selvværd og værdier til at klare 

de mange tæppefald og sceneskift. Vide, 

at især i et omskifteligt samfund er let 

succes i dag, glemsel i morgen. Det kan 

faktisk være vigtigt at kende den benhårde 

forskel på at være anerkendt eller bare 

kendt. 

Anne-Marie Dahl, cand.scient.pol., 

fremtidsforsker, Futuria 

Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i 

det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder – og opgaven lyder ikke på at 

skrive om psykologi. 


› ANMELDELSE 

Teenagevoldtægt 

voldtægt udgør en alvorlig krænkelse mod krop og sjæl, og sker hændelsen i ungdomsårene, 

kan det påvirke udviklingen langt hen i livet. Temaet behandles i en stadig aktuel bog. 

U 

ngdomsårene er en udsat og sårbar periode, fysisk, psykologisk 

og socialt. 

Denne antagelse ligger til grund for bogen ”Teenagevoldtægt 

– karakteristika, konsekvenser og behandling”, der giver 

indblik i omfang og karakter ved ungdomsvoldtægter, de psykiske 

følgevirkninger og det terapeutiske arbejde med unge voldtægtsofre. 

Selv om bogens udgivelse ligger et par år tilbage, er 

”Teenagevoldtægt” fortsat relevant, da det inden for faglitteraturen 

er småt med uddybende beskrivelser af gruppebehandling som 

interventionsmetode i forhold til unge, der har været udsat for 

voldtægt. 

En af bogens pointer er, at gruppebehandling har været vigtig 

for bearbejdningen af voldtægt, idet voldtægt kan medføre en oplevelse 

af at føle sig anderledes og en frygt for omgivelsernes reaktion 

herpå. Ved udveksling af tanker og reaktioner kan der ske en 

almengørelse og gyldiggørelse af de følelsesmæssige reaktioner. 

Det er imidlertid vigtigt, at deltagerne matcher hinanden i alder, 

køn og type af overgreb, hvorfor etableringen af optimale behandlingsgrupper 

kan være svær. 

Bogen tager udgangspunkt i gruppebehandling af 44 akutte 

voldtægtsofre i alderen 13-16 år. Der lægges vægt på, at unge ofte 

føler sig alene med de reaktioner og følelser, de har haft efter overgrebet, 

og har haft stort behov for at tale med andre i samme situation. 

Yderligere er man i ungdomsårene fokuseret på sig selv i forhold 

til gruppen af jævnaldrende, og identifikation med jævnaldrende 

er således virkningsfuldt i en gruppeterapeutisk tilgang. 

Med uddrag af pigernes egne fortællinger giver bogen et levende 

indblik i arbejdet med de unge voldtægtsofre og en forståelse for, 

hvordan en voldtægt griber ind i hele den unges tilværelse. 

Afsnit for afsnit 

Bogen er inddelt i tre hovedafsnit. Første del, Karakteristika ved 

teenagevoldtægter, er en beskrivelse af forskellige aspekter ved voldtægter 

blandt unge, bl.a. risikofaktorer, oplevelse af tidligere seksuelle 

overgreb samt relation mellem offer og gerningsmand. Man 

har i projektet villet undersøge forskelle på voldtægter blandt de 

yngste ofre (12-14-årige) samt de ældre (15-18-årige). 


Der skabes et fint overblik for læseren, idet de forskellige data 

anskueliggøres i tabeller og efterfølgende opsummeres i afsnit, der 

fremhæver vigtige aspekter. Eksempelvis ses det, at jo ældre ofret 

har været på gerningstidspunktet, jo hyppigere er der indtaget større 

mængder af rusmidler før overgrebet. Forfatterens budskab er 

i den forbindelse, at indtagelse af rusmidler bør udgøre et væsentligt 

indsatsområde, når man vil forebygge voldtægter blandt unge. 

For de helt unge piger ses det, at de noget oftere end de ældre 

blev udsat for overgrebet af en, de kendte på forhånd. Heraf kan 

måske udledes en central problematik i behandlingen af de yngste 

piger, idet gerningsmanden har haft mere erfaring, også seksuelt, 

end ofrene. En risikofaktor ved at være ung kan være, at man måske 

ikke klart opfatter de seksuelle signaler. 

I bogens anden del, Konsekvenser af seksuelle overgreb blandt 

unge, berøres den unges fysiske, psykologiske og sociale udvikling 

med henblik på at forstå en voldtægts dybtgribende indvirkning 

på udviklingen. De psykefysiologiske eftervirkninger kan bestå i 

en traumatiseret seksualitet, hvor almindelige handlinger, der repræsenterer 

nærhed og venskab, blandes sammen med overgrebet 

og kan ødelægge opfattelser af intimitet. Beskrivelsen af de sociale 

eftervirkninger er især interessant, da betydningen af omgivelsernes 

reaktioner for den efterfølgende helingsproces fremhæves. 

En oplevelse af mistro blandt jævnaldrende kan bidrage til en 

forværring af skyldfølelse i relation til overgrebet hos den unge. 

Kapitlet giver hermed en bred indføring i de særlige påvirkninger 

og reaktioner, der hænger sammen med seksuelle overgreb hos 

unge. Som læser kan man dog savne en uddybende, teoretisk behandling 

af bestemte tematikker, fx gruppens betydning for den 

unges identitetsdannelse, der synes relevant i forhold til gruppeterapeutisk 

behandling af unge. 

Tredje og sidste del af bogen, Gruppeterapeutisk behandling af 

unge voldtægtsofre, belyser aspekter ved en gruppeterapeutisk indsats, 

og hvorvidt metoden er specielt egnet til behandling af unge 

akutte voldtægtsofre. 

Overordnet har kapitlet fokus på at beskrive metoden ved gruppeterapi, 

herunder hvilke punkter der er indgået ved gruppesessionerne, 

gruppens form og terapeutrollen. Gruppen har været

åben og bestået af maksimalt otte deltagere. Gruppen har mødtes 

hver anden uge i to timer, og deltagerne har kunnet fortsætte så 

længe, de havde behov for det. De unge har haft medansvar for 

indhold, struktur og rammesætning, hvilket er tænkt som en måde 

at forsøge at styrke genopbyggelsen af den personlige styring og 

kontrol, de var blevet frarøvet gennem voldtægten. Terapeuternes 

interventioner beskrives som en vekselvirkning mellem psykoedukation 

og støtte og mere tolkende og analytiske metoder. I den 

forbindelse ville det have været interessant med en nærmere beskrivelse 

af terapeuternes referenceramme, så man forstår disses 

grundlag for tolkning og intervention. 

I kapitlet behandles endvidere centrale aspekter ved gruppeterapien, 

fx at tale om overgrebet og lytte til andres historier. Inddragelse 

af gruppedeltagernes udtalelser gør læsningen vedrørende 

og tydeliggør kapitlets tematikker. På baggrund af den eksterne 

evaluering af projektet fremhæves det, at behandlingen har hjulpet 

til at almengøre overgrebet, få modvirket følelsen af isolation 

og genopbygget personlig styring og kontrol. Dog pointeres problemstillinger 

ved brug af en åben gruppe, herunder løbende udskiftninger 

af deltagere, der kan indvirke på gruppens dynamik og 

være med til at skabe et komplekst mønster af relationer mellem 

bOgData 

deltagerne. Det kunne have været interessant at få debatteret disse 

problemstillinger mere indgående og få indblik i overvejelser omkring 

metodevalg af åbne frem for lukkede grupper. 

En anbefaling 

Sammenfattende skaber denne bog et sammenhængende overblik, 

så læseren forstår forskellige aspekter ved ungdomsvoldtægt. Der 

præsenteres empirisk opdateret viden i letlæst form, og bogen kan 

anbefales til forskellige faggrupper med interesse for unge, der har 

været udsat for seksuelle overgreb. 

Bogen taler varmt for brugen af gruppeterapi i relation til behandling 

af voldtægt. Det fremhæves imidlertid, at reduktion af 

de sværeste kriseprægede reaktioner opnås bedst gennem individuel 

behandling, før gruppeterapi påbegyndes. Den gruppeterapeutiske 

behandling kan altså ikke erstatte den individuelle behandling, 

men ses som et supplement hertil. Ved brug af begge interventionsformer 

kan den unges oplevelse af voldtægten behandles 

på mere fyldestgørende vis. 

Kristine Sønderby Boesen 

Annalise Rust: ”Teenagevoldtægt – karakteristika, konsekvenser og behandling”. 

København: Rigshospitalet – center for voldtægtsofre, 2008. 192 sider. Gratis download 

på center for Seksuelle Overgrebs hjemmeside, fremsendes også i bogform. 


› NYE BØGER 

Martin Payne: 

› Narrativ terapi. Teori og praksis. 

Narrativ terapi sætter menneskers beretninger om deres 

liv og relationer i centrum for den terapeutiske proces. 

Tesen er, at fortællingen af livserfaringer kan føre til en 

forandret mere realistisk livsindstilling og åbne muligheder 

for at ændre klientens forhold til de problemer, han 

eller hun søger terapi for. Med udgangspunkt i Michael 

White og David Epstons ideer beskriver bogen det filosofiske 

grundlag og præsenterer nytænkning på området 

af den narrative terapi verden over. 

Dansk Psykologisk Forlag, 2011, 336 sider, 368 kr. 

Susan Hart (red.): 

› Dissociationsfænomener. 

Susan Hart har redigeret dette første samlede overblik 

over dissociationsfænomener på dansk. Samlingen af 

anerkendte traumeforskeres og forfatteres viden om 

dissociationsfænomener er et vigtigt bidrag til udviklingen 

af en samlet teoretisk forståelse af personlighedsudvikling, 

personlighedsforstyrrelser og traumatisk 

dissociation. 

Hans Reitzels Forlag, 2011, 448 sider, 398 kr. 

Kaj Sparle Christensen et al. (red.) 

› Medicinsk kommunikation. 

Tillid er alfa og omega i behandler-patient-relationen. 

Medicinsk kommunikation handler netop om at 

skabe tillidsfulde relationer, hvorved man som læge 

bedre kan informere, vejlede og motivere sine patienter. 

På denne måde er der bedre mulighed for den rigtige 

diagnose og den rigtige behandling. Derudover er 

medicinsk kommunikation central i hverdagen med 

kolleger og samarbejdspartnere i sundhedsvæsenet. 

Dette og mange andre emner belyses i bogen. 

DADL’s Forlag, 2011, 215 sider, 330 kr. 

nYe bøger 

præsenterer løbende de nye 

bogudgivelser primært inden 

for det psykologiske område. 

Det redaktionelle princip er at 

søge inspiration til omtalen fx i 

forlagenes pressemeddelelser. 

En omtale er en omtale – ikke 

redaktionens anbefaling af 

bogen. 

Prisangivelserne er vejledende. 

Leif Askland. Nina Rosholt: 

› Køn i børnehøjde. 

Om, hvordan vi kønner børn og udfordrer den traditionelle 

forståelse af ligestilling. Det vi ser og gør, er 

ikke neutralt. Forfatterne viser, hvordan dette kommer 

til udtryk i det pædagogiske arbejde med børnene 

med forståelse for, at dette er et følsomt felt at berøre. 

Med afsæt heri præsenterer bogen konkrete 

metoder til, hvordan vi kan arbejde med værdierne 

ligestilling og ligeværd i daglig pædagogisk praksis. 

Dansk Psykologisk Forlag, 2011, 224 sider, 278 kr. 

Ben Furman: 

› Børn kan – i praksis. 

Viser, hvordan børn er ikke bare villige til, men også 

forbløffende kvalificerede til at løse deres egne problemer, 

hvis bare man nærmer sig dem med respekt og 

samarbejdsvilje. Gennem en række historier fra virkeligheden 

beskriver Ben Furman, hvordan hans metode 

’Jeg kan’ kan bruges på talrige måder i meget forskellige 

situationer. Blandt de store og små problemer, 

metoden med held er blevet anvendt på, kan nævnes 

frygt, depression, sengevæderi og hyperaggressiv 

adfærd. 

Hans Reitzels Forlag, 2011, 226 sider, 249 kr. 

Susan R. Barry: 

› Fra skelen til en verden med dybde. 

I et letforståeligt sprog behandler bogen såvel de fysiske 

som følelsesmæssige aspekter ved at skulle gennemgå 

skeleoperationer samt de psykologiske følger 

af et synsrelateret læreproblem og af at være anderledes. 

Bogen behandler også det kolossale udbytte af at 

få et godt stereosyn i en sen alder. 

Dansk Psykologisk Forlag, 2011, 216 sider, 278 kr.

RefeRat af 

bestyRelsesmøde 

25. janUaR 2011 

Til stede: Roal Ulrichsen, Rie Rasmussen 

(punkt 4 ff.), Arne Grønborg Johansen 

(punkt 4-10), Ditte Söderhamn (punkt 1-4 

og 8-10), Eva Secher Mathiasen, Henriette 

Stick, Jacob Risbjerg Vardrup (punkt 1-13), 

Merete Strømming, Rebecca Savery Trojaborg 

(punkt 4 og 8) og Helene Quist Langhoff 

Straarup (punkt 1-13). Fra sekretariatet: 

Marie Zelander, Ib Andersen, Lis Ethelberg, 

Mette Holsøe og Susanne Hørdam 

(referat). Ved behandlingen af punkt 4a 

deltog også Ole Anders Nielsen, og ved 

behandlingen af punkt 10 deltog Gitte Jensen. 

Afbud fra: Anne Thrane (orlov), Anna 

Haugerud Formo. 

1. Godkendelse af dagsorden. 

Roal Ulrichsen oplyste, at Anne Thrane 

fortsat har orlov, hvorfor Henriette Stick 

således også er stemmebærende ved dette 

bestyrelsesmøde. 

Roal Ulrichsen fastslog, at bestyrelsen 

er beslutningsdygtig, idet 5 kandidatmedlemmer 

var til stede. 

Dagsordenen for mødet blev godkendt 

med bemærkning om, at punkt 6 ”Årsregnskab 

2010” udsættes til næste møde. Det 

blev derfor besluttet, at dagsordenens punkt 

4 ”Værdi i medlemskabet” skulle drøftes på 

dagens møde, men at der ikke skulle træffes 

beslutning om eventuel iværksættelse af 

projektet eller dele af dette, før årsregnskabet 

er kendes. 

Dagsordenen blev godkendt. 

2. Godkendelse af referat. 

Referatet af 8. møde i bestyrelsen 14. 

december 2010 blev godkendt med enkelte 

bemærkninger. 

3. Orientering om FU-møde. 

Efter et enkelt opklarende spørgsmål 

tog bestyrelsen referatet af 7. møde i forretningsudvalget 

13. januar 2011 til efterretning. 

4. Værdi i medlemskabet. 

a) Medlemsundersøgelse. 

Roal Ulrichsen bød velkommen til 

Jacob Stammer Larsen, MSI Research, som 

præsenterede den model for medlemsundersøgelse, 

som MSI Research arbejder 

med. Efter præsentationen forlod Jacob 

Stammer Larsen mødet. Bestyrelsen drøftede 

herefter en eventuel gennemførelse af en 

medlemsundersøgelse. 

Holdningen i bestyrelsen var, at der er 

behov for en medlemsundersøgelse, idet en 

sådan ikke er gennemført siden 2000. Man 

debatterede videre behovet for, at undersøgelsen 

blev foretaget eksternt og økonomien 

forbundet hermed. Endelig delte man en 

overvejelse om det hensigtsmæssige i, at 

undersøgelsen gennemføres sammen med 

urafstemningen om struktur i efteråret 

2011, eller om de to ting bør skilles ad. 

Roal Ulrichsen konkluderede på baggrund 

af bestyrelsens bemærkninger, at 

bestyrelsen finder, at vi skal arbejde videre 

hen mod at få gennemført en medlemsundersøgelse. 

Punktet tages op igen på bestyrelsesmødet 

28. februar 2011. 

b. Oplæg til strategiproces. 

Bestyrelsen drøftede et projekt om 

’strategiske scenarier’ på baggrund af et 

oplæg fra konsulentfirmaet NextPuzzle. 

Debatten om oplægget handlede om 

prisen for projektet, om timingen i forhold 

til medlemsundersøgelsen, om mulige 

metodiske alternativer og om betydningen 

af at udskyde strategiprocessen i forhold til 

udarbejdelse af det næste arbejdsprogram. 

Roal Ulrichsen konkluderede, at bestyrelsens 

bemærkninger vil blive samlet op 

med henblik på den videre behandling på 

bestyrelsesmødet i februar 2011. 

5. Opfølgning fra bestyrelsesseminaret. 

Punktet blev på grund af tidsnød udsat 

til næste møde. 

6. Årsregnskab 2010. 

Punktet blev udsat til næste møde, da 

årsregnskabet ikke havde kunnet nå at blive 

færdigt. 

7. Revideret budget 2011. 

a. Hvordan udmøntes besparelsen på 

bestyrelsesmøder/seminarer? 

Marie Zelander opfordrede til en drøftelse 

af, hvordan besparelsen på bestyrelsesmøder/seminarer 

kan udmøntes. 

Det blev besluttet at lægge et af bestyrelsesmøderne 

forud for et møde i Formandskollegiet. 

Herved kan rejseomkostninger 

svarende til et møde spares. 

› MØDER & MEDDELELSER 

Derudover blev det besluttet, at et bestyrelsesmøde 

lægges sammen med det 

bestyrelsesseminar, som er planlagt til at 

finde sted i efteråret 2011. Her spares atter 

rejseomkostninger svarende til et bestyrelsesmøde. 

Bestyrelsen drøftede endvidere planlægningen 

af bestyrelsesseminaret, og om 

det eventuelt kan afvikles som eksternat. 

Flere bestyrelsesmedlemmer pegede imidlertid 

på det givtige i samværet på et internatseminar, 

så det blev besluttet at fastholde 

et internatseminar. Sekretariatet afsøger 

markedet for at finde en billig løsning. 

b. Revurdering af beslutning om ny praksis 

vedr. tilbagebetaling af kontingent. 

Bestyrelsen vedtog at følge indstillingen 

fra sekretariatet om, at bestyrelsens beslutning 

fra mødet i november 2010 om tilbageregulering 

af kontingent ændres, så at 

tilbagebetalingsperioderne er ens, uanset 

om det er i medlemmernes eller i foreningens 

favør, og at den fastsættes til maksimalt 

3 år. Ændringen betyder også, at perioden 

er den samme, som gælder med hensyn 

til ændring af den personlige skatteansættelse. 

8. Pressestrategiske mærkesager. 

Rebecca Trojaborg redegjorde for de 

overvejelser Kommunikationsforum/kommunikationsgruppen 

havde gjort sig med 

hensyn til de foreslåede pressestrategiske 

mærkesager. 

Ditte Söderhamn var glad for, at der 

peges på at rette opmærksomhed mod ”øget 

adgang til gratis eller tilskudsberettiget 

psykologbehandling” og ”bedre trivsel for 

børn og unge”, som begge dele lå i forlængelse 

af arbejdet i Social- og Sundhedspolitisk 

Udvalg. 

Bestyrelsen fandt, at der var tale om 

gode og rigtige valg og tiltrådte indstillingen 

om, at Dansk Psykolog Forening har 

følgende pressestrategiske mærkesager: 

Øget adgang til gratis eller tilskudsberettiget 

psykologbehandling. Flere psykologer i 

somatikken. Bedre trivsel for børn og unge. 

Det gode arbejdsliv. 

9. Kompensation til delegation. 

Bestyrelsen drøftede en henvendelse fra 

forhandlingsdelegationen vedrørende prak- 



sisoverenskomsten om kompensation for 

tid og arbejdsbyrde i tilknytning til de 

igangværende overenskomstforhandlinger. 

Bestyrelsen udtrykte stor anerkendelse 

for delegationens indsats, men afslog at 

imødekomme ansøgningen om at kompensere 

medlemmerne økonomisk, da det er et 

generalforsamlingsanliggende at beslutte 

honorering af politisk arbejde, og da det 

ikke ligger inden for de hidtidige generalforsamlingsbeslutninger 

om honorering. Af 

samme grund afslog bestyrelsen også at 

give Selvstændige Psykologers Sektion 

mandat til at honorere forhandlingsdelegationen 

af sektionens egne midler. 

10. Kursusevalueringer. 

Merete Strømming redegjorde for kursusudvalgets 

drøftelser af generalforsamlingsbeslutningen 

om at synliggøre kursusevalueringer 

på hjemmesiden og tilføjede, 

at kursusudvalget efter nøjere overvejelser 

anbefaler ikke at følge beslutningen, fordi 

man er bekymret for konsekvenserne. 

Merete Strømming oplyste, at der i 

forvejen altid tages hånd om kritiske evalueringer 

i forhold til undervisere, men at 

kritiske evalueringer i forhold til kursusindhold 

kan være vanskelige at gøre noget ved, 

fordi vi er forpligtede over for kravene til 

kurser i forbindelse med specialistuddannelserne. 

Det kan endvidere påvirke muligheden 

for at fastholde kvalificerede undervisere 

negativt. 

Kursusudvalget havde udarbejdet et 

forslag til synliggørelse, som går ud på, at 

afkrydsningerne på fire delspørgsmål fra 

kursusevalueringsskemaet gøres tilgængelige 

på hjemmesiden. 

Efter en drøftelse i bestyrelsen var der 

en afstemning, som viste at et flertal (5-3) i 

bestyrelsen ønsker at fastholde generalforsamlingsbeslutningen. 

Bestyrelsen godkendte 

herefter kursusudvalgets forslag om 

synliggørelse kursusevalueringer på hjemmesiden. 

Kursusevalueringer fra 2012 vil 

blive offentliggjort, samtidig med at der 

åbnes for tilmelding til kurserne i 2013. 

Ordningen evalueres efter to år. 

11. Etiksag. 

Sagen blev behandlet fortroligt. 

12. Temaplan 2010-12. 


Sekretariatet udarbejder forslag til ny 

temaplan til næste møde i bestyrelsen, som 

tager højde for beslutningerne tidligere på 

dagsordenen om, at et bestyrelsesmøde 

lægges forud for et møde i Formandskollegiet, 

og at et bestyrelsesmøde i løbet af 

efteråret lægges sammen med et bestyrelsesseminar. 

13. Arbejdsmiljøet i sekretariatet. 

Lis Ethelberg orienterede om udarbejdelsen 

af servicebeskrivelserne på forhandlingsområdet, 

som har sit udspring i arbejdsmiljøsagen. 

Processen med beskrivelse 

af medlemsservicen på de enkelte områder 

har været rigtig god for at få efterset og 

tydeliggjort serviceniveauet. 

Bestyrelsen udtrykte tilfredshed med 

orienteringen og opbakning til det valgte 

serviceniveau. Servicebeskrivelserne blev 

taget til efterretning. 

14. Orientering om OK2011. 

Roal Ulrichsen og Lis Ethelberg orienterede 

om overenskomstforhandlingerne på 

henholdsvis de offentlige områder og på 

praksisområdet. 

Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning 

og bekræftede Roal Ulrichsens 

fortsatte forhandlingsmandat. 

15. Orienteringssager. 

a. Nyt fra formanden. b. Nyt fra sekretariatet. 

c. Kommunikation og presse. 

Orienteringssagerne blev taget til efterretning. 

16. Evaluering af mødet. 

Ingen bemærkninger. 

17. Eventuelt. 

Intet til punktet. 

KRedse 

Kreds Ringkøbing 

› Foredrag om diagnosesamfundet 

Torsdag 12. maj kl. 17- ca. 20 inviteres til 

foredrag med Svend Brinkmann, professor 

i psykologi ved Institut for Kommunikation, 

Aalborg Universitet. Overskriften er 

”Diag nose samfundet”. Der tages fat i det 

faktum, at der stilles flere og flere psykiatriske 

diagnoser. Hvad sker der med et 

samfund, som i stigende grad anskuer dets 

problemer gennem diagnosernes optik? Se 

i øvrigt hjemmesiden. 

Undervejs serveres lidt godt til ganen. 

Tilmelding: grete.jorgensen@rksk.dk. 

Regina Vajhøj Smedegaard 

Kreds Nordjylland 

› Fyraftensmøde: Den teambaserede 

organi sation 

Tid og sted: Tirsdag 12. april 2011 kl. 17- 

20 i Magisterforeningen, Østerågade 19, 3. 

sal, Aalborg (over Danske Bank). Ved 

Karina Nielsen, cand.psych., seniorforsker 

ved Det Nationale Forskningscenter for 

Arbejdsmiljø. 

Der er mange ideer til, hvordan man 

inddrager medarbejderne i ledelsesopgaverne 

på en arbejdsplads. Overskrifterne 

er forskellige: Selvstyrende grupper. Medstyrende 

grupper. Selvledelse. Den teambaserede 

organisation. ”Alle” ansatte placeres 

i team, der sammen skal varetage opgaver, 

der ellers bliver varetaget af ledere på 

forskellige niveauer i organisationen. 

Som psykologer er vi selv placeret på 

arbejdspladser, hvor ledelsesopgaverne kan 

være lagt ud. Vi kan også modtage klienter 

eller arbejde med grupper af medarbejdere, 

hvor arbejdsmiljøet er dårligt, bl.a. fordi der 

er uklarhed om forståelse af et team. Og 

hvad er i øvrigt forskellen på et team og en 

gruppe? 

Ingen tilmelding. 

Gitte Tandal Olsen 

selsKabeR 

Børneneuropsykologisk selskab 

› Generalforsamling 

Selskabet holdt generalforsamling den 4. 

februar 2011. 

Formandsberetning og regnskab blev 

forelagt og godkendt. Lige nu er der 240 

medlemmer i selskabet. Inden næste 

generalforsamling vil bestyrelsen komme 

med et ændringsforslag til vedtægterne, 

nu da dansk Psykolog Forening har overtaget 

selve regnskabet og økonomien.

Mette Hennelund gav en kort redegørelse 

om fagnævnets arbejde. Beretningen 

blev godkendt. 

Ny styrelse blev valgt: Lotte Fensbo, 

Mette Hennelund og Birgit Laungaard 

blev valgt til styrelsen for to år. Rikke 

Halse og Heidi Toft Olesen blev valgt som 

suppleanter for et år. Johanne Sjøblom og 

Hanne Ytting blev valgt som associerede 

medlemmer, der kan indkaldes til styrelsesmøder. 

Birgit Laungaard 

Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi 

› Foredrag om test 

Metoder til at afsløre og forhindre snyd og 

manipulation i test v/Guido Makransky 

Tid og sted: Torsdag 14. april 2011 kl. 

19.30-22 i Dansk Psykolog Forening, 

Stockholmsgade 27, København Ø. 

Testresultater er brugt til at træffe 

vigtige beslutninger, der kan have store 

konsekvenser for testkandidaters liv. Når 

konsekvenserne af testresultater er så 

store, er snyd og manipulation af testresultater 

et relevant emne for testudviklere 

og psykologer at forholde sig til. Oplægget 

vil dække de to mest brugte testområder: 

personlighedstest og kognitive test. 

Arrangementet er gratis for selskabets 

medlemmer. Årligt kontingent er 100 kr. 

(50 kr. for studerende). Kig forbi vores 

hjemmeside: www.forskningsmetode.dk. 

Tytte Hetmar 

Psykologisk Selskab for børnesagkyndige i 

Familieretlige Forhold 

› Debatmøde 

Selskabet inviterer til debatmøde om 

forældreansvarsloven. Oplægsholdere: 

Børns Vilkår v/souschef Bente Boserup, 

Landsforeningen Børn og Samvær v/ 

ad vokat Viggo Bækgaard, Foreningen Far 

v/formand Claes Ludvigsen. 

Tid og sted: 10. maj 2011 kl. 18-20 i 

Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 

27, København Ø. 

Oplæggene er planlagt til at vare i alt 

en time. Herefter følger en times debat 

kun for selskabets medlemmer. 

Af hensyn til forplejning skal tilmelding 

ske senest 3. maj 2011til Michael Kaster 

på michael@kaster.eu. 

Michael Kaster 

øvRigt 

Forum for eksistentiel psykologi og terapi 

› Foredrag: skoleskyderi 

Selvdannelsens skyggesider – skoleskyderi 

som en moderne form for ”dæmonisk 

rasen”. Ved Lars Geer Hammershøj, lektor, 

ph.d. 

I foredraget forsøges Kierkegaards begreb 

om ”dæmonisk fortvivlelse” interpreteret 

i et selvdannelsesperspektiv, der er en 

kategori for samtidens vilkår for det at være 

individ. Foredraget undersøger, i hvilken 

forstand skoleskyderier kan forstås som en 

rasen rettet mod skolekammeraterne som 

vedkommendes pri mære sociale verden. 

Tid og sted: Onsdag 13. april 2011 kl.19- 

21 på Københavns Universitet CSS, Øster 

Farimagsgade 5, lokale 1.1.18. (Der vil være 

en mindre entré for ikke-medlemmer.) 

Bjarne Eiholt 

ISPS Denmark 

› Invitation til seminar 

“On being exposed: phenomenology of 

selfexperienced vulnerability in schizophrenia 

ved Andrea Raballo, MD.” 

Tid og sted: Onsdag 4. maj 2011 kl. 

13.00-15.00 på Psykoterapeutisk Ambulatorium, 

Nannasgade 28, København N. 

Tilmelding senest 27. april 2011 pr. 

mail til lisbeth.03.jensen@regionh.dk 

Pris: Seminaret er gratis for medlemmer 

af ISPS Danmark, og for ikke-medlemmer 

koster det 150 kr., som indbetales 

i Lægernes Pensionsbank, konto 6771 

6185971. Husk angivelse af eget navn og 

e-mail ved indbetalingen. 

Betalingen omfatter kaffe/te og kage. 

Seminaret foregår på engelsk. 

Bettina Jæger, formand 

f. ISPS Danmark 


Dansk Carl Rogers Forum 

› Åbent møde 

Tid og sted: Fredag 13. maj 2011 kl. 13.30- 

17.00 i ”Psyche og Eksistens”, Priorgade 13 

B, Sorø. 

Program: ”Inner Relationship Focusing” 

ved psykolog Elmar Kriuthoff fra 

Tyskland. Oplægget og diskussionen om 

det vil foregå på engelsk. 

Vi prøver at arrangere transport til og 

fra stationen for deltagere, der kommer 

med tog. Meddelelse om ønske herom, 

med ankomsttidspunkt til Sorø Station, til 

Allan Larsen, al@cpcp.dk, eller Lisbeth 

Sommerbeck, tlf. 57 80 11 60. 

Alle er velkomne. Deltagelse er gratis, 

bortset fra at man bedes lægge 40 kr. i 

kassen til lidt at drikke og spise og til lokaleudgifter. 

Allan Larsen og Lisbeth Sommerbeck 

Dansk Pædagogisk Tidsskrift og 

Institut for Pædagogik, DPU 

› Debatmøde 

DpT og DPU inviterer til et debatmøde 

med forfatterne til temaet i nr. 1/2011 om 

”Opdragelse af og i familien”. Temaet foldes 

ud ved oplæg af: Oline Pedersen: 

Sundhedspleje, viden og normalitet, Sofie 

P. Rosengaard: Måltidsdisciplin tur/retur, 

Birte Ravn: Skole-hjem-samarbejdets 

historie, Hanne Knudsen: Afmagtsdemonstration, 

Lars Holm: Heldagsskoler for 

etniske minoritetselever. En analyse af 

forældreperspektiver på et lokalt skoleforsøg. 

Forfatterne præsenterer deres bidrag 

og diskuterer emnet med hinanden og 

med deltagerne i en bestræbelse på at 

levendegøre temaet og videreudvikle det. 

Tid og sted: Tirsdag 5. april 2011 kl. 

16.30-19 i Festsalen, lokale A 222 på Danmarks 

Pædagogiske Universitetsskole, 

Tuborgvej 164, København NV. 

Fri adgang for alle interesserede. 

”DpT” nr. 1 vil kunne købes for 100 kr. på 

stedet. Yderligere oplysning om ”DpT” og 

abonnement på www.dpt.dk. 

Axel Neubert 


› RUBRIKANNONCER 

Kreds Københavns Amt 

NEUROAFFEKTIV PSYKOTERAPI 

- INTERVENTIONER TIL DEN 

NÆRMESTE UDVIKLINGSZONE 

To kursusdage med Marianne Bentzen 

Den 15. og 16. juni 2011 kl. 9.30 - 16.30 

I Dansk Psykolog Forening, 


Marianne Bentzen psykoterapeut, MPF. Har siden sidst i 90`erne udviklet 

psykoterapeutiske principper og metoder baseret på den neuroaffektive 

udviklingspsykologi i nært samarbejde med cand.psyh. 

Susan Hart. Marianne Bentzen har været somatisk psykoterapeut 

siden 1980, og har afholdt professionelle efteruddannelseskurser for 

psykoterapeuter, psykologer og psykiatriske behandlergrupper internationalt 

siden 1982. 

Temaerne vil være. 

På dette kursus vil Marianne Bentzen give en praktisk introduktion til, 

hvordan den neuroaffektive udviklingsforståelse, ud fra Susan Harts 

bøger og teoridannelse, kan bruges i psykoterapi. Vi kommer til at arbejde 

med arousalreguleringen af det autonome nervesystem og 

nuanceringen af den limbiske, følelsesmæssige afstemningsproces, 

som er fundamentet for den sunde mentaliseringsevne. 

Deltagerne kommer til at arbejde med øvelser og arbejdsmetoder, 

der indvirker på disse niveauer, samt en nyudviklet model til analyse 

og refleksion over personlighedstilstande og terapeutiske processer. 

Igennem diskussion af øvelser, model og demonstrationsterapi eller 

supervision vil vi arbejde med at præcisere forståelsen af interventioner 

til den nærmeste udviklingszone. 

Kurset vil indeholde teoretiske oplæg, kropslige øvelser, interaktionsøvelser, 

diskussion, og mulighed for demonstrationsterapi og supervision. 

Medbring behageligt tøj. 

Tilmelding: Ellen Dreyer, e-mail: e_dreyer@post.tele.dk senest 

5. maj 2011. 

Deltagerantal: Max. 30. 

Kurset koster 800 kr. som betales kontant (ikke dankort) ved indgangen. 

Kun individuelle tilmeldinger godtages. Ved tilmelding skal 

gives oplysning om dit navn og hvor du arbejder og om dette arbejdssted 

er beliggende inden for kredsen, eller hvis du er arbejdsløs, 

hvor du bor, og ligeledes her om bopælen er inden for kredsen, da 

kurset fortrinsvis er for kredsens medlemmer. 

Kreds Københavns Amt dækker det gamle Kbh. Amt, Birkerød (Rudersdal) 

er flyttet til kredsen og Farum (Furesø) ligeså. Derimod tilhører 

Ledøje-Smørum (Egedal) ikke længere kredsens område. Ligeledes 

tilhører hovedstadsregionen ikke kredsen. 

Kredsen byder på morgenkaffe kl. 9.20 samt en let frokost, som ramme 

om et mere uformelt kollegialt samvær. 


København Centrum 

—————————————————————————————— 

Hyggelige, møblerede lokaler til samtaleterapi udlejes. 

Køkken og venteværelse. Husleje (alt inkl.) fra 

500 kr. pr. måned for én hverdag pr. uge. 

Ring 21 64 44 08, eller se: 

http://lokaler.psykologkontakt.dk 

Selskab for Misbrugspsykologi 

Afholder kursus i 

Mentaliseringsbaseret udredning 

og differentieret behandling 

”What works for Whom” 

v/Jens Hardy Sørensen 

På dette kursus vil deltagerne lære at udføre en klinisk udredning 

med strukturelt interview og test af mentaliserende og affektregulatoriske 

relationelle ressourcer og deres betydning for differentieret 

behandlingstilgang og -organisering. 

Afholdes 29. april 2011 og 16. september 2011 i Roskilde. 

Deltagelse er ikke forbeholdt selskabets medlemmer. 

Alle psykologer er velkomne. 

Læs mere og tilmeld dig på selskabets hjemmeside: 

www.misbrugsnet.dk 

Er du bagud med din supervision? 

… og ønsker du færre men længerevarende sessioner? Så 

kan du glæde dig over, at erfaren cand.psych.aut tilbyder 

intensive supervisionsforløb til fornuftige priser - også 

aften og weekend. 

Eksempelvis 10 timers individuel supervision til 7.500 

kr. eller 10 timers gruppesupervision (sammen med én 

anden psykolog) til 5.000 kr. 

Læs mere på www.talentshaper.com/supervision 

Eller kontakt supervisor Dion Sørensen og hør nærmere 

Tel: +45 26 28 58 92 

Email: ds@talentshaper.com 

Supervision ifm. autorisation 

og specialistgodkendelse 

Sydsjælland og Lolland- Falster 

Der tilbydes supervision, individuelt eller i gruppe, i lokaler beliggende 

i Nykøbing F. Supervisionen vil overvejende være på psykodynamisk 

grundlag, med input fra andre teoriretninger. 

Supervisionen kan omhandle psykoterapi såvel som undersøgelsesforløb, 

herunder Rorschach-testning og -scoring a.m. Exner. 

Henvendelse: Tlf. 54 73 29 50, 8-16 (fre. 8-13) 

Eva Neerup-Lundh og Dorte Nielsen, specialister i psykoterapi 

Lisbeth Sten Jensen (leder)

Kreds Storstrøm 

Afholder kursus i Næstved: 

”Skam: Den stille dræber” 

Med chefpsykolog Lars J. Sørensen 

”Det er ingen skam at have en psykisk sygdom, 

men det er skamfuldt at blive sygeliggjort, og 

skammeligt hvis man kun ser sygdommen for at 

undgå at se den egentlige smerte.” 

Kreds Storstrøm inviterer til et heldagskursus med Lars J. Sørensen, 

der siden 1979 har været chefpsykolog på Amtshospitalet i Nykøbing 

Sjælland. Han har arbejdet bredt med psykoterapi, blandt andet med 

psykoseterapi med meget vanskelige patienter på den retspsykiatriske, 

landsdækkende Sikringsafdeling. Han har privatpraksis, ”Integrativ 

Psykoterapi og Supervision”, og har været underviser og træner af 

psykoterapeuter siden 1982. 

Han er ved at forfatte sin tredje kliniske bog: ”Skam. Den skjulte smerte”, 

hvorfor vi med glæde har inviteret ham til at dele sin store viden 

om skammens rolle i psykiske lidelser. 

Lars Sørensen har endvidere beskæftiget sig med choktraumebehandling 

og har en dybtgående indsigt i, hvordan traumatisering skaber 

glidende overgange imellem svære livsproblemer og sindslidelser. 

Lars Sørensen plejer at dele sin viden og erfaringer med hjertevarme 

og sjæl. 

Tid og sted: Torsdag 5. maj 2011 kl. 09.00-16.00. 

Restaurant GULERODSHUSET, Ringstedgade 528, 4700 Næstved. 

Underviser: 

Chefpsykolog Lars J. Sørensen, specialist og supervisor er forfatter af 

bøgerne: 

Særhed – Særpræg – Sygdom (1996/2008) 

Smertegrænsen (2005) 

Og er nu på vej med: 

Skam. Den skjulte smerte 

Tilmelding: 

Tilmelding sker ved at kontakte kasserer Susanne Thorsted på e-mail: 

regionsyd@msn.com for at høre, om der er ledige pladser. 

Derefter betales, og du er optaget. 

Tilmeldingsfrist: 15. april 2011. 

Pris: 1000 kr. inkl. moms. (Ved ønske om elektronisk afregning pålægges 

gebyr på 50 kr.). 

Prisen er inklusiv morgenmad, frokost, sodavand, kaffe, te og kage. 

Indbetaling: Skal ske til Lån og Spar Bank, konto nr.: 0400-401-24- 

46026. 

Aarhus 

Lokaler til leje - 90 kr./timen. 

www.phuset.dk 

Tlf. 2214 4180 

hNU! Årsmøde 12.-13. maj 2011 

Tilmelding på www.dp.dk 

Børne- og Familiepsykologisk Selskab 


Workshop med Maggie Carey 

16.-17. maj 2011: 

Reflections on Narrative 

Practice: Labeling, problem 

children and hope 

This workshop will offer: 

- Reflections on ongoing narrative practice, with opportunity for reviewing 

concepts and logic of Narrative Practice. There will be opportunity 

to reflect on participant’s journeys in their practice, interviews 

and narratives of practice. 

- Reflections focused on the challenges connected to the different 

kinds of labeling, that we encounter in psychology praxis. 

A key focus will involve exploring narrative approaches to children 

who have been labelled as being ADHD, ODD, on the Asperger’s 

spectrum, or as having Anxiety. While continuing to respect what 

these diagnoses mean to the family, the narrative approach offers 

some alternative ways of thinking about these experiences. Rather 

than seeing the child or the young person as being ADHD or as being 

anxious and in this way ‘being the problem’, we can separate the problem 

out from the young person. ‘The ADHD’ or ‘The Worries’ then become 

the problem and we can explore how it works and what it does. 

We can then begin to look for the child’s and the family’s own knowhow 

and skills in being able to respond it. 

Deltagere: Kandidatmedlemmer af Dansk Psykolog Forening. 

Tid: 16. og 17. maj 2011, begge dage kl. 9-16, i Dansk Psykolog Forening, 


Pris: For medlemmer af Børne- og Familiepsykologisk Selskab 

1.500 kr., for øvrige 1.700 kr. 

Prisen inkluderer moms (hhv. 270 kr./310 kr.) samt frokost og kaffe/te. 

Tilmelding: Senest 18. april 2011, ved betaling til Selskabets konto i 

Lån & Spar Bank, 0400-4012580946. Oplys navn og ”Maggie Carey”. 

Send samtidig en mail indeholdende navn samt medlemsnr. i Dansk 

Psykolog Forening, til kasserer Susanne Landorph: 

Susanne.Landorph@regionh.dk. 

Medlemmer af Børne- og Familiepsykologisk Selskab har fortrinsret 

til deltagelse. Herudover optages deltagere efter ”først-til-mølle” 

princippet. 

Kursus i Undersøgelsesmetodik 

3-dages NEO PI-R certificering, 23-24/6 og 12/9 2011 

Pris: 5.600 kr. 

2-dages WAIS mm. ,13-14/9 2011 

Pris: 3.900 kr. 

Sted: Vartov, København K. 

Underviser: Christian Møller Pedersen m.fl. 

Meritgivende til specialist i psykoterapi og psykopatologi. 

Kontakt: Trine Østergård, kursusliv@gmail.com 



Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose 

afholder: 

Grundkursus i klinisk 

hypnose København 

med cand.psych., specialist og 

supervisor i psykoterapi Inge Guldal 

Lørdag 24. september. kl. 10.00-17.00 og 

søndag 25. september. kl. 09.00-16.00 

i Dansk Psykolog Forening, 


Kurset henvender sig til psykologer, som gerne vil lære at bruge hypnotiske 

teknikker i deres terapeutiske arbejde. 

Kursusform mv. 

Der vil blive tale om et intensivt kursus, hvor deltagerne bliver indført 

i de grundlæggende teknikker og metoder inden for klinisk hypnose. 

Kurset vil bl.a. omhandle: 

• Hypnosens historie 

• Hvordan og hvorfor hypnose virker 

• Det bevidste og ubevidste sind 

• Indikationer og kontraindikationer for brug af hypnose 

• Den terapeutiske relation 

• Hypnotiske induktionsteknikker 

• Brugen af suggestioner 

• Dehypnotisering 

• Selvhypnose 

Kurset er godkendt som meriterende i forhold til specialistuddannelsen 

i psykoterapi med 12 timer under 12.4.4.2.3. Sundhedspsykologisk 

specialistuddannelse med 12 timer under 11.4.4.2.2. 

Psykopatologi specialistuddannelse: 3 timer under 13.4.4.2.3. 

Underviser 

Inge Guldal har en lang efteruddannelse i klinisk hypnose bag sig. 

Hurtig tilmelding tilrådes, da disse kurser hurtigt bliver udsolgt. 

Praktisk 

Pris: 3.000 kr. inkl. moms for medlemmer af selskabet og 3.300 kr. for 

ikke-medlemmer inkl. frokost. 

Rabatpris for grund- og fortsættelseskursus: 5.500 kr. for medlemmer 

af selskabet. 6.600 kr. for ikke-medlemmer. 

Kære psykolog, betal 200 kr. i medlemskab og 5500 kr. for del 1 og 2, 

det er billigst for dig. 

Tilmelding sker på selskabets hjemmeside 

www.klinisk-hypnose.org under menupunktet ”Kursustilmelding”. 

Spørgsmål vedr. kurset kan rettes til underviseren på 2022 5720 eller 

e-mail: ingeguldal@hotmail.com. 

Tilmeldingsfrist: Mandag 4. juli 2011. 

Deltagerantal: Max. 15. 


Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose 

afholder: 

Fortsættelseskursus 

i klinisk hypnose 

København 

med cand.psych., specialist og 

supervisor i psykoterapi Inge Guldal 

Fredag 18. november 2011 kl. 10.00-17.00 

og lørdag 19. november 2011 

kl. 9.00-16.00 i Dansk Psykolog Forening, 


Kurset henvender sig til psykologer, der har taget grundkurset og 

som gerne vil lære at bruge hypnotiske teknikker i deres terapeutiske 

arbejde. 

Kursusform mv. 

Kursets form veksler mellem teoretisk undervisning, demonstrationer 

og praktiske hypnoseøvelser og supervision. Aktiv multisensorisk undervisning, 

hvor deltagerne selv er meget med og på – hypnotisk indlæring. 

Kurset vil bl.a. omhandle: 

• Fordybelse i teori og praktik fra grundkurset 

• Nye induktions- og fordybelsesmetoder 

• Ideomotorisk respons 

• Direkte og indirekte suggestioner 

• Posthypnotiske suggestioner 

• Brug af hypnose i det kliniske arbejde 

• Hypnoseterapi 

• Personlig stil og egne forslag/scripts 

• Evaluering 

Kurset er godkendt som meriterende i forhold til specialistuddannelsen 

i psykoterapi med 12 timer under 12.4.4.2.3. 

Psykopatologi specialistuddannelse: 3 timer under 13.4.4.2.3. 

Underviser 

Inge Guldal har en lang efteruddannelse i klinisk hypnose bag sig. 

Hurtig tilmelding tilrådes, da disse kurser hurtigt bliver udsolgt. 

Praktisk 

Pris: 3.000 kr. inkl. moms for medlemmer af selskabet og 3.300 kr. for 

ikke-medlemmer inkl. frokost. 

Rabatpris for grund- og fortsættelseskursus: 5.500 kr. for medlemmer 

af selskabet. 6.600 kr. for ikke-medlemmer. 

Kære psykolog, betal 200 kr. i medlemskab og 5500 kr. for del 1 og 2, 

det er billigst for dig. 

Tilmelding sker på selskabets hjemmeside 

www.klinisk-hypnose.org under menupunktet ”Kursustilmelding”. 

Spørgsmål vedr. kurset kan rettes til underviseren på 2022 5720 eller 

e-mail: ingeguldal@hotmail.com. 

Tilmeldingsfrist: Mandag 12. september 2011. 

Deltagerantal: Max. 15.

Organisationspsykologisk Selskab 

Virtuel ledelse – ledelse på afstand 

Hvordan skabe synlighed, nærvær 

og relationer på afstand? 

Tid og sted: Mandag 11. april 2011 kl. 17-20 i Dansk Psykolog Forening 

i Århus (Arosgaarden, Fiskergade 41). 

Antallet af ledere, der ikke har daglig fysisk kontakt med sine medarbejdere, 

er stærkt stigende. Masser af ledelse foregår på afstand, selv 

om ledelse i sine grundegenskaber kræver nærvær. 

Hjemmearbejdspladser, afdelinger i udlandet, medarbejdere placeret 

på forskellige adresser og projektteam, der arbejder i cyberspace, er 

efterhånden hverdag i mange organisationer. 

Man skal i rigtig mange lederstillinger kunne håndtere et helt nyt sæt 

af kompetencer for at kommunikere med og motivere mennesker, 

der arbejder på afstand af en selv. 

Ledere i dag bruger fx i gennemsnit over 7 timer om ugen på at skrive, 

læse og håndtere e-mails. For nogle er der langt mere. I en elektronisk 

tidsalder med e-mail, mobiltelefoner, voicemail, instant messaging, 

video- og computerkonferencer, hvordan navigerer du så som 

leder i de teknologiske muligheder og udnytter dem bedst muligt? 

Hvad betyder det for ledelse, for ledelseskompetencer og for lederstil, 

når medarbejdere af forskellige årsager er placeret langt væk fra din 

hverdag som leder? Hvordan er du fx en god leder via e-mail, hvordan 

skaber du sammenhold og tillid blandt dine medarbejdere, når I 

sjældent mødes? 

Hvordan håndterer du forskellighed, når folk kommer fra forskellige 

kulturer og har forskellige personligheder? 

Bogen Virtuel ledelse (udkommer sommeren 2011 på Dansk Psykologisk 

Forlag) er fyldt med redskaber, gode råd og ideer fra andre ledere 

og fra den nyeste forskning omkring ledelse og internetpsykologi til, 

hvordan man kan skabe nærvær, tillid og synlighed som leder på afstand. 

Underviser: Cand.psych. Mads Schramm, medejer af 

netpsykologer.dk. Har siden 2001 beskæftiget sig med internetpsykologi 

og ledelse. Det har bl.a. resulteret i bogen 

www.nærkontakt.net udgivet på Dansk Psykologisk Forlag. 

Praktisk: 

Deltagere: Psykologer med interesse for arbejds- og organisationspsykologi. 

NB! Begrænset deltagerantal. 

Forplejning: Undervejs vil der blive serveret sandwich og drikkevarer. 

Pris: Mødet koster 300 kr. for medlemmer af Organisationspsykologisk 

Selskab. For ikke-medlemmer kan det – såfremt du er medlem af 

Dansk Psykolog Forening – anbefales at blive medlem af selskabet. 

Prisen for et års medlemskab (250 kr.) + arrangementet bliver således 

kun 550 kr. For deltagere, der ikke ønsker at være medlem af selskabet, 

koster mødet 675 kr. Alle priser er inkl. moms. 

Tilmelding og betaling sker over vores webshop, som findes på hjemmesiden 

www.osidp.dk senest onsdag den 6. april 2011. Eventuelle 

spørgsmål rettes til studentermedhjælperen på 

aktivesterne@hotmail.com. 


KURSUSPROGRAM 2011 

INTRODUKTION TIL NARRATIV TEORI OG PRAKSIS - AARHUS 

V. psykologerne Rasmus Olsen & Christian Kragh Pedersen, 

4.-6. maj 2011. 

Pris: 3.500 kr. 

SUPERVISIONSPRAKSIS MED ET NARRATIVT GRUNDLAG 

V. Maggie Carey, 18.-20. maj 2011. 

Pris: 3.900 kr. 

NARRATIV TERAPI OG PARSAMTALER 

V. Jill Freedman, 15.-16. juni 2011. 

Pris: 3.500 kr. 

SORG, KRISE OG BELASTNINGSREAKTIONER I ET 

NARRATIVT PERSPEKTIV – GODKENDT TIL SPECIALIST 

V. psykolog Helene Grau, 14.-15. september 2011. 

Pris: 3.000 kr. 

NARRATIV PRAKSIS I ORGANISATIONER 

V. Jill Freedman, 3.-5. oktober 2011. 

Pris: 7.000 kr. 

INTENSIV NARRATIV TRÆNINGSGRUPPE 

V. Art Fisher, 27.-30. oktober 2011. 

Pris: 6.900 kr. 

NARRATIV TERAPI OG ABSENT-BUT-IMPLICIT 

V. Shona Russell, 7.-9. november 2011. 

Pris: 3.900 kr. 

NARRATIV PARTERAPI - AARHUS 

V. psykologerne Rasmus Olsen & Christian Kragh Pedersen, 

17.-18. november 2011. 

Pris: 3.000 kr. 

──────────────── 

Længerevarende uddannelser 

SUPERVISIONSGRUPPE FOR PSYKOLOGER MED HENBLIK 

PÅ SPECIALIST / AUTORISATION 

V. psykolog Helene Grau, start august 2011 - 10 hele dage. 

Pris: 20.000 kr. 

1-ÅRIG TVÆRFAGLIG UDDANNELSE 

V. psykolog Jannike Fogh, speciallæge i børn og ungdomspsykiatri Sus 

Foldager + div. gæsteundervisere, start oktober 2011 – 10 hele dage. 

Pris: 13.800 kr. 

2-ÅRIG SPECIALISTUDDANNELSE I PSYKOTERAPI 

V. psykologerne Helene Grau & Maria Lykke, start januar 2012. 

Pris: 27.000 kr. 

www.narrativ-praksis.dk 


HEART AND SOUL 

OF CHANGE 

- klientfeedback i behandlingen. 

SEMINAR MED 

SCOTT MILLER, USA 

København d.13. - 14. September 2011 

Fordybende workshop CDOI tilgangen 

afholdes i København d. 15. September 2011 

Nærmere oplysninger: 

www.solutionfocus.dk e 

Telef fs.dk 

LØSNINGSFOKUSERET TERAPI & UDDANNELSE 

ANNESAXTORPH 

Konsultation Supervision Workshops Træning 

København - Helsingør - Århus 

annesaxtorph@gmail.com 

Mobil 22160065 

Narrativ 

Gruppeterapi forløb 

12 gange • 44 timer, Start 27 april 2011 

Sted: København, Pris: 11.500 kr 

Terapisamtalerne kan for psykologer tælle som egenterapi 

i gruppe i specialistgodkendelse af psykoterapi. 

Tilmelding nu 

kun få pladser tilbage 

www.annesaxtorph.dk 


INFO: Ny praksisoverenskomst 

Dansk Psykolog Forening inviterer alle psykologer med 

ydernummer til informationsmøder om forhandlingsresultatet 

om en ny praksisoverenskomst 

Den 11. marts 2011 blev Dansk Psykolog Forening og 

Regionernes Lønnings- og Takstnævn enige om en fornyelse 

af praksisoverenskomsten for perioden 2011-2014. 

I ugerne 16 og 17 skal der afholdes vejledende afstemning 

om forhandlingsresultatet. 

Forinden afstemningen sættes i værk, holder Dansk Psykolog 

Forening informationsmøder om indholdet af den nye 

overenskomst. På møderne vil foreningens formand og 

forhandlingsleder Roal Ulrichsen være til stede og sammen 

med forhandlingschef Lis Ethelberg og konsulent Charlotte 

Fornø gennemgå forhandlingsresultatet og svare på 

spørgsmål. 

Møderne afvikles som følger: 

Mandag den 11. april 2011 kl. 10-13 i DGI-byen, København. 

Tirsdag den 12. april 2011 kl. 10-13 i Turbinehallerne, Århus. 

Tirsdag den 12. april 2011 kl. 16-19 på Quality Hotel Park i 

Middelfart. 

Tilmelding er nødvendig og bedes 

foretaget snarest muligt og senest 

6. april 2011 til sekretær Jette Binzer, 

jeb@dp.dk 

Organisationspsykologisk Selskab 

afholder temadag om: 

BESLUTNINGSPSYKOLOGI 

En introduktion til en ny ”teori”, 

metode og model for, hvordan 

mennesker træffer beslutninger 

på egne og andres vegne, sammen 

med andre og i forhold til andre 

Finn Gilling og Vagn Kirkskov har arbejdet med det i mere end 15 år, 

og det er første gang, deres arbejde bliver officielt præsenteret. Så 

forbered jer på en spændende og nytænkende dag med mulighed 

for at få udfordret egen tænkning! 

Tid og sted: Lørdag 7. maj 2011 kl. 10.00 til kl. 15.00 i Dansk Psykolog 

Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. 

Der vil være kaffe/te og diverse vand samt morgencroissant og en let 

frokost. Prisen er 300 kr. (inkl. moms) for medlemmer (225 kr. ekskl. 

moms) og 600 kr. (inkl. moms) for ikke medlemmer (450 kr. ekskl. 

moms). 

Begrænset antal, så det vil være efter først til mølle princippet. 

Tilmelding via webshop på hjemmesiden: 

www.osidp.dk/Indmeld/Webshop.htm 


› STILLINGSANNONCER 

NÅR DU SØGER JOB 

Ved forhandling af løn i nyt job af sekretariatet bedes henvendelse 

foregå til forhandling@dp.dk. 

Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via telefon 

35 26 99 55 eller på dp@dp.dk 

Stillinger i Psykolog Nyt 

Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst 

eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog 

Forening ved rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes 

fælles og individuelle interesser. Foreningen har 

visse regler for, hvornår og på hvilke betingelser medlemmer 

kan tiltræde i psykologstillinger. Stillingsannoncerne 

er derfor mærket, og mærkerne betyder følgende: 

Der skal altid rettes henvendelse til sekretariatet/tillidsrepræsentanten, 

hvis du har fået tilbudt 

ansættelse i denne stilling. Du skal fortælle arbejdsgiveren, 

at lønnen skal forhandles af Dansk 

Psykolog Forening. Det anbefales, at du ikke opsiger 

din nuværende stilling, før Dansk Psykolog Forenings 

forhandling er afsluttet. 

Hvis du er i besiddelse af særlige kvalifikationer, 

fx autorisation eller specialistuddannelse, eller 

har særlig lang eller relevant erfaring inden for 

stillingsområdet, skal du rette henvendelse til 

Dansk Psykolog Forening/tillidsrepræsentanten, 

så vi kan forhandle tillæg til stillingen. Du må altså ikke opsige 

din nuværende stilling, før en forhandling er afsluttet. 

Der er tale om en privat ansættelse, og du bør rådføre dig 

med Dansk Psykolog Forening om løn og ansættelsesvilkår. 

Er stillingen dækket af en overenskomst, 

vil dette fremgå af annoncen, ellers skal 

løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt. 

Du er i begge tilfælde velkommen til at indsende 

et kontraktudkast til os. Er der ikke overenskomst, skal 

du selv forhandle løn og øvrige ansættelsesvilkår. Du er i 

begge tilfælde velkommen til at søge rådgivning i Dansk 

Psykolog Forenings sekretariat, ligesom du kan få gennemgået 

et kontraktudkast. 

Dansk Psykolog Forenings konsulenter holder øje med stillingsannoncerne 

i bladet. På www.dp.dk > Om foreningen 

> Sekretariat kan du se vores konsulenter. 


! 

annonceret i Psykolog Nyt eller på psykologjob.dk, kan søges. 

Men du må ikke tiltræde eller underskrive kontrakt eller 

ansættelsesbrev, før ansættelsesvilkårene er godkendt i 

foreningen. Efter godkendelse kan der blive tale om en procedure, 

som er beskrevet ovenfor under ”Stillinger i Psykolog 

Nyt”. 

Når Dansk Psykolog Forening/din tillidsrepræsentant 

forhandler 

Når du har fået tilbudt en ny stilling og Dansk Psykolog 

Forening eller tillidsrepræsentanten skal forhandle løn, vil 

vi bede dig sende en mail til forhandling@dp.dk. Vi beder 

dig vedhæfte følgende: 

• Stillingsopslaget. 

• Din ansøgning. 

• Dit CV. 

• Seneste lønseddel. 

• En beskrivelse af, hvad der i øvrigt har været relevant for 

valget af dig til stillingen. 

Du bedes samtidig angive, hvornår det er meningen du skal 

tiltræde. Vær forberedt på, at det kan blive senere end det 

forventede tidspunkt, da lønforhandlingen skal være afsluttet, 

før du kan tiltræde. 

Når din tillidsrepræsentant forhandler 

Benyttes samme procedure som ovenfor, hvor Dansk Psykolog 

Forening forhandler. Men du skal sende direkte til 

tillidsrepræsentanten. 

Stillinger opslået andre steder 

Psykologstillinger eller bredt opslåede stillinger, der ikke er 

Det er ALTID en god idé at kontakte sekretariatet eller din tillidsrepræsentant forud for en ansættelse. 

Der kan være behov for at søge rådgivning om jobsøgning, ansættelsesvilkår og lignende.

københavns universitet 

Ph.d.-uddannelserne på 

Det Samfunds videnskabelige 

Fakultet 

giver dig mulighederne! 

Netop nu har du mulighed for at søge et ph.d.stipendium 

i psykologi, statskundskab eller økonomi ved 

The Copenhagen Graduate School of Social Sciences på 

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns 

Universitet. Start 1. september 2011. 

Ansøgningsfrist den 2. maj 2011. 

Læs mere om karriereveje, studieordninger og mød 

andre ph.d.-studerende på: http://samf.ku.dk/phdskolen/ 

Her finder du også det fulde ansøgningsopslag. 

Information: 

• Økonomisk Institut: Informationsmøde torsdag 14. 

april 2011 fra 14 til 15 på Center for Sundhed og 

Samfund, Øster Farimagsgade 5, 1353 København K, 

Økonomisk Institut, Bygning 26, 2. sal, lokale 26.2.21. 

http://www.econ.ku.dk/phd/ 

• Institut for Statskundskab: Informationsmøde 

tirsdag 19. april 2011 fra 15 til 16 på Center for 

Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5, 1353 

København K, Institut for Statskundskab, Opgang 

E, lokale 4.2.26, ”Frokoststuen”. Mødet holdes på 

dansk. http://polsci.ku.dk/uddannelse/phd/ 

• Institut for Psykologi: Informationsmøde onsdag 

13. april 2011 fra 11 til 12 på Øster Farimagsgade 

2A, 1353 København K, Kantinen på 2. sal (3-2- 

M202). 

Opslaget i fuld ordlyd: Dette opslag er et uddrag, der 

ikke kan benyttes som grundlag for ansøgning. Det 

fulde opslag findes på http://samf.ku.dk/phd-skolen/ 

eller www.ku.dk/stillinger 

www.ku.dk 

TR: Annie Høgh, tlf. 35 32 48 25 


Studenterrådgivningen 

søger en ny direktør 

Har du solid erfaring med ledelse såvel på det strategiske 

niveau som med personaleledelse? Kan du stå i spidsen 

for forandringsprocesser? Kan du samle en geografisk 

spredt organisation og skabe nærhed i beslutningerne? 

Så er stillingen som direktør i Studenterrådgivningen 

måske noget for dig. 

Vi lægger vægt på, at du har solid erfaring med: 

• Personaleledelse og forandringsprocesser 

• Arbejde i en politisk styret organisation 

• At tænke og arbejde strategisk 

• Det socialpsykologiske felt og uddannelsesområdet 

• Offentlig økonomistyring og budgetopfølgning 

Ansøgningsfristen udløber onsdag den 13. april 2011 

kl. 12.00. 

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 18. 

Læs det fulde opslag på: www.srg.dk. 

Praksiskandidat 

søges til privat praksis 

Travl og udviklende psykologpraksis med i alt 11 ansatte 

søger ny kollega til primært at varetage terapiopgaver. 

Du skal være selvstændig med eget CVR-nummer. 

For den rette vil der være gode fremtidsperspektiver med at 

indgå som partner i vores psykologfællesskab efter det 1. 

år. 

Nærmere oplysninger på www.g-r.dk eller ved telefonisk 

henvendelse til Annette Groot eller Finn Godrim på tlf. 

97 52 00 95. 

Ansøgning sendes senest den 26. april 2011 til 

GR - Psykologerne, Nordbanevej 15, 7800 Skive 

eller på mail til finn@g-r.dk. 

forhandling@dp.dk 

Nordbanevej 15, 7800 Skive Tlf. 9752 0095 www.g-r.dk 




Neuropsykologisk Klinik i Horsens søger neuropsykolog 

Da vi har meget travlt, ønsker vi at ansætte endnu en neuropsykolog. Vi søger en 

erfaren neuropsykolog, som selvstændigt kan udføre neuropsykologiske undersøgelser 

for klinikken. Dit primære ansættelsessted vil være i Horsens samt til dels i 

Aarhus. Du kommer til at indgå i en velfungerende klinik i stor udvikling med fire 

kollegaer omkring dig. Klinikken ligger i skønne nye lokaler centralt i Horsens midtby 

med få minutters gang til banegården. 

Dine arbejdsopgaver vil hovedsageligt bestå af: 

∗ Psykologiske og neuropsykologiske undersøgelser primært til kommuner som 

led i kommunens afklaring af borgere. 

∗ Udfærdigelse af erklæringer samt fakturering og anden administration i forbindelse 

med undersøgelserne. 

Vi forestiller os, at du: 

∗ Er autoriseret psykolog med særlig interesse for neuropsykologi – gerne under 

uddannelse til specialist. 

∗ Har viden og erfaring på området. 

∗ Er et socialt menneske med humoristisk sans. 

∗ Involverer dig i vores arbejdsplads og tager konstruktiv del i hverdagen. 

∗ Udviser ansvarlighed og respekt og har en høj etik i forhold til dine klienter og 

din arbejdsplads. 

Tiltrædelse hurtigst muligt. 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit cv. 

Ansøgningsfristen er fredag den 8. april 2011. Du kan sende din ansøgning via 

mail til rakel@neuropsykologiskklinik.dk eller pr. brev til: 

Neuropsykolog Per Bernth Jensen 

Løvenørnsgade 1B, st. 

8700 Horsens 

Ansættelsessamtaler finder sted fredag den 15. april 2011. 

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe til os på telefon 86 11 80 00. 

Du kan desuden læse mere om Neuropsykologisk Klinik på 

www.neuropsykologiskklinik.dk 

Psykologerne i Jens Bangs Stenhus, 

Østerågade 9, Aalborg 

søger psykolog til kandidatstilling 

med tiltrædelse snarest. 

Klinikken består af 4 psykologer med ydernummer, 

hertil flere deltidsansatte selvstændige psykologer. 

Stillingen giver mulighed for at arbejde selvstændigt 

med en række psykoterapeutiske opgaver, overvejende 

inden for sygesikringens område, men du vil også 

få mulighed for at være med i udviklingen af kursusvirksomhed, 

gruppeterapeutiske tilbud etc. 

Referencerammen er overvejende psykodynamisk, og 

vi lægger i klinikken vægt på et højt fagligt og etisk 

forpligtende fællesskab. 

Yderligere information ved psykolog Lotte Nørbach 

på tlf: 21 81 45 01 eller psykolog Dorte Rødbro på tlf: 

20 19 21 09 samt 

www.psykologerneijensbangsstenhus.dk 

Ansøgningsfrist: 14. april 2011. 

psykologerne 

i jens bangs stenhus 


Praksiskandidat (føl) 

søges ved Neuropsykologisk Praksis Århus 

Velfungerende og travl klinik i Aarhus C søger praksiskandidat 

pr. 1. august 2011 på fuld tid i en 1-års-periode. Ansøgeren skal have, eller 

være villig til at få, selvstændigt CVR. nr. Der er tale om en samarbejdskontrakt, 

jf. Dansk Psykolog Forenings retningslinjer på området. 

I klinikken foretages udredning/neuropsykologiske undersøgelser, samtalebehandling, 

undervisning samt supervision. Målgruppen er børn, unge og voksne. 

Arbejdsopgaverne angår samtalebehandling, dels forløb henvist via Den 

Offentlige Sygesikring, dels forløb henvist af andre instanser samt privatbetalende 

forløb. Desuden med mulighed for øvrige psykologopgaver i et vist 

omfang, herunder indsigt i neuropsykologisk udredning og supervision på 

både børne- og voksenområdet. 

Psykolog med interesse og klinisk erfaring inden for neuropsykologiske problemstillinger 

foretrækkes. Det vil endvidere være en fordel, at ansøgeren har 

kendskab til kognitiv behandlingstilgang, bl.a. ift. depression og angstlidelser. 

Ansøgning, cv og øvrige relevante papirer sendes til 

psykolog og praksisindehaver Lona Bjerre Andersen, Neuropsykologisk 

Praksis Århus, Ryesgade 29, 2.th., 8000 Aarhus C. 

Eller elektronisk til: lona@neuropsykologiskpraksis.dk. 

Ansøgningsfrist 15. april 2011. Jobsamtaler afholdes 26. april 2011. 

Yderligere orientering om praksis, se: 

www.neuropsykologiskpraksis.dk 

Neuropsykologisk Praksis Århus 

Børneneuropsykolog Lona Bjerre Andersen 

www.neuropsykologiskpraksis.dk 

forhandling@dp.dk forhandling@dp.dk 


Region Hovedstaden – Psykiatri 

Psykoterapeutisk Center Stolpegård 

Autoriseret psykolog 

til Ambulatorium for Personlighedsforstyrrelser 

En nyoprettet psykologstilling, 37 timer ugentligt, til et 

nyoprettet ambulatorium opslås pr 1. maj 2011. 

Ambulatorium for Personlighedsforstyrrelser arbejder 

psykoterapeutisk med personer med moderate til 

svære personlighedsforstyrrelser, der kan profitere af 

ambulant psykoterapi. 

Behandlingen er tilrettelagt som mentaliseringsbaseret 

terapi (MBT) i gruppe og individuelt og foregår i 

et tværfagligt samarbejde mellem læger, psykologer, 

socialrådgivere, sygeplejersker og fysioterapeuter. 

Psykoterapeutisk Center Stolpegård varetager 

ambulant behandling af voksne med ikke-psykotiske 

psykiske lidelser. Det drejer sig om personer med 

angst, depression, stress og traumerelaterede lidelser, 

personlighedsforstyrrelser og spiseforstyrrelser. 

Yderligere oplysninger om centret på 

www.psykiatri-stolpegaard.dk 

Se hele stillingsopslaget på 

www.offentligestillinger.dk job nr. rh50846 

Ansøgning mailes til PCStolpegaard@regionh.dk 

Ansøgningsfrist: 14. april 2011 

TR: Svend Aage Rasmussen, tlf. 39 77 75 85

Psykolog til Børn og Familie 

Familiebehandlerteamet 

Kalundborg Kommune søger psykolog 37 timer ugentlig snarest 

muligt. 

Vil du som psykolog være med til at udvikle børn og familiebehandlingen 

i Kalundborg Kommune, så har vi jobbet. 

Du vil indgå et et team på 18 medarbejdere, bestående af familiebehandlere 

og psykologer. 

Løn efter gældende overenskomst. 

Ansøgningsfrist 15. april 2011, kl. 12.00. 

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 24. 

Se hele annoncen på www.kalundborg.dk 

Professor 

Klinisk psykologi 


Ved Institut for Kommunikation, det Humanistiske 

Fakultet, er der pr. 1. august 2011 eller snarest derefter 

et ledigt professorat i klinisk psykologi. 

Stillingen er møntet på forskning i psykopatologi 

og psykoterapi. 

Undervisningsmæssigt er stillingen indtil videre 

tilknyttet bachelor-, kandidat- og ph.d.-uddannelserne 

i psykologi. 

Stillingsnummer: 2011-224-00119 

Ansøgningsfrist: 29. april 2011 

Aalborg Universitet (AAU) driver undervisning og forskning 

til højeste niveau inden for humaniora, samfunds-, teknisk-, 

natur- og sundhedsvidenskab. 

TR: Bendt Torpegård Pedersen, tlf. 99 40 99 40 

Psykolog 

søger nyt job – 

Det sikre sted at søge er i Psykolog Nyt. 


Psykolog til Hinnerup Kollegiet 

Hinnerup Kollegiet, Viborg 

Vi søger en psykolog, 32-37 timer pr. uge. 

Du kan læse mere om Hinnerup Kollegiet og stillingen 

på: www.hinnerupkollegiet.dk. Her kan stillingsannoncen 

også ses i sin fulde længde. 

Ansøgningsfrist: 15. april 2011. Det er kun muligt at 

søge stillingen elektronisk, via linket på ovenstående 

hjemmeside. 

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse 

til stedfortræder Dorthe Jensen, tlf. 2036 9095 

eller forstander Lars Aarup Jensen, tlf. 2942 0545. 

et arbejde med hjerne og hjerte 

midtjob 

.dk 


18. januar 2008 62. årgang Dansk Psykolog Forening 

Det sørgende menneske – 

Ene er ikke nødvendigvis stærk, når man har mistet. Læs om en 

fynsk ordning med grupper for efterladte til personer døde af kræft. 

Side 4 

I gennemsnit bliver der opslået 15 ledige psykologjob 

på bladets annoncesider. Serveret direkte i postkassen 

hver anden uge. 

Lige så sikkert er Psykologjob.dk. Siden opdateres 

løbende, og har du ikke tid til at vente på næste 

Psykolog Nyt, kan du klikke dig ind her. Eller 

opret en jobagent – så får du en mail, når der er 

spændende nyt. 

Næsten alle jobannoncer kan ses begge steder. 

Men selvfølgelig kan en arbejdsgiver vælge det 

ene frem for det andet. Som aktiv jobsøger bør du 

derfor holde øje med både blad og net. 


1

PLET 

PRAKTISK LEDELSE I ET TEORETISK PERSPEKTIV 

EN ANDERLEDES UDVIKLENDE LEDERUDDANNELSE 

Det sociale arbejde med udsatte børn og unge stiller til stadighed større 

krav til faglighed og øgede krav til kvaliteten. Dette medfører større 

og mere komplekse forventninger til de ledere der arbejder indenfor 

dette område. PLET henvender sig til både nye og erfarne ledere, der 

interesserer sig for at skabe udvikling, fælles fokus og engagement. 

Basen har designet en helt særlig lederuddannelse for ledere, mellem- 

ledere, afdelingsledere, faglig koordinatorer, embedsmænd og andre der 

arbejder på ledelsesniveau indenfor området: socialt udsatte børn og 

unge. Uddannelsen tager sit udgangspunkt i den systemiske tænkning, 

hvor vi bl.a. vil fokuserer på begrebet lederrolle vs. lederposition. Vi 

ønsker at invitere private og offentlige ledere, til at se ledelse som en 

refleksiv forholden sig til de mange aspekter af det at lede. 

PLET består overordnet af 3 elementer: 

1. Seks hele undervisningsdage 

(opdelt i tre moduler á to dage hver) samt 1/2 introdag 

2. Ledelsescoaching; 

fem sessions i mindre grupper af professionel coach/supervisor 

3. Ledelsesnetværk med fokus på omsætning af uddannelsens indhold 

til praksis 

UNDERVISNINGEN - DE 3 MODULER 

Modul 1: Udvikling af ledelsestænkning og ledelseskompetencer v/ 

psykolog Pia Laursen - Fokus på den nødvendige metaevne og hvilke 

personlige forudsætninger, der skal være til stede, for at lederen kan 

træde professionelt i karakter. 

Modul 2: Det personlige lederskab v/ psykolog Steen Visholm – 

Udvikling af egne personlige kvalifikationer ift. lederrollen, samt skabe 

refleksion og bevidsthed over egen ledelsesmæssig praksis. 

Modul 3: Praktiske ledelsesværktøjer v/ erhvervspsykolog Rikke 

Sick Børgesen - ledelsesbaseret coaching; at bruge coaching som 

ledelsesværktøj & kommunikationsmodel, der bl.a. sætter fokus på, 

hvordan vi skaber vores virkelighed gennem sprog og kommunikation. 

Du kan læse mere om PLET og hvordan du tilmelder dig på vores 

hjemmeside: basencph.dk 

Ansøgningsfrist fredag d. 10. juni 2011 kl. 12.00. 

Al henvendelse til: dansk Psykolog Forening, stockholmsgade 27, 2100 København Ø. tlf. 35 26 99 55 

MAsKinel MAgAsinPost MMP

Mere OK på plads Musik i familien Forskning på fremmarch - Elbo

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?