Muligheder, begrænsninger og udfordringer ved afgræsning - Elbo

KVÆG
Muligheder, begrænsninger
og udfordringer ved
afgræsning

Kvægkonference: »Kvægproduktion og sundhedsfremme« - der blev holdt
i Vingstedcentret i november måned - satte fokus på øget afgræsning,
som fundament for intensiv mælkeproduktion. Et inspirerende og tværfagligt
panel af indlægsholdere gav deltagerne indblik i nogle af de ydre
vilkår, der kan drive udviklingen i retning af produktionssystemer med
mere afgræsning og, hvilke muligheder, begrænsninger og udfordringer
der er i forhold til øget afgræsning
[ Karen Helle Sloth ]
Dyrlæge, faglig skribent
Kun græs i New Zealand
Jim Gibbs fra Lincoln University, New
Zealand, lagde ud med at tage udgangspunkt
i new zealandske forhold, hvor
støtteordninger til landbrugsproduktionen
bortfaldt uden varsel eller overgangsordninger
for mere end 20 år siden.
Dengang, ligesom nu, betød stigende
omkostninger ved intensiv, industrialiseret
produktion mindre sandsynlighed
for en sikker indtjening, når
hovedparten af produkterne skulle sælges
på det globale marked. De forhold
samt øget opmærksomhed og lovkrav
til dyrevelfærd, gjorde det attraktivt at
øge og optimere græsbaseret mælkeproduktion.
Ifølge Jim Gibbs var udvikling
af mælkeproduktionssystemer baseret
på græs som eneste foder oplagt,
fordi jordpriser og klima gjorde græsset
til det billigste foder.
I New Zealand er mælkeproduktionen
i dag udpræget sæsonbetinget og tilpasset
vækstsæsonen for græs. I Canterburyområdet
på syd-øen er man på 20
år gået fra bedrifter med gennemsnitlig
153 køer og 269 kg værdistof produceret
pr. ko til bedrifter med gennemsnitlig
700 køer og 450 kg værdistof pr. ko.
Dyretætheden ligger i dag på 3,4 køer
pr. ha i området. Produktionssystemerne
kan betegnes som lavomkostnings-systemer,
der primært foregår udendørs,
hvilket reducerer infrastrukturomkostningerne
væsentligt på de enkelte bedrifter.
Endelig imødekommer udendørs
produktion offentlighedens opfattelse
af, at køer på græs har bedre velfærd
end køer på stald.
Jim Gibbs rundede sit indlæg af med
at fortælle, hvordan strukturudviklingen
over tid også har betydet, at opgaver i
veterinærpraksis har ændret sig fra ambulancetjeneste
til mere helhedsorienteret
produktionsrådgivning med bl.a. reproduktion,
yversundhed og klovsundhed
som særlige indsatsområder.
Hvad forhindrer afgræsning i DK?
Troels Kristensen fra Institut for Jordbrugsproduktion
og Miljø på Forskningscenter
Foulum, fulgte efter med resultater
fra en større spørgeskemaundersøgelse
gennemført blandt danske mælkeproducenter.
Ud af de adspurgte bedrifter
anvendte 66 pct. 0-græsning til
køerne. Bedrifter med 0-græsning var
karakteriseret ved større stigning i besætningsstørrelse
gennem de seneste
fem år, større investeringsniveau og
øget andel med automatiske malkesystemer,
når man sammenlignede med
bedrifter, som anvendte afgræsning til
køerne.
De tre vigtigste forhindringer eller
problemer identificeret for besætninger,
som praktiserede 0-græsning, var
problemer med drivgange, besværlig
adgang til græsningsarealer (større afstand,
krydsning af veje) samt forventning
om øget arbejdsbelastning. Undersøgelsen
viste desuden, at der var en
klar forskel mellem bedrifter med afgræsning
og bedrifter uden, hvad angik
deres vurderinger af problemer i for-
bindelse med afgræsning. Fx vurderede
75 pct. af bedrifterne med 0-græsning,
at fodermanagement ville være problematisk
mod kun 28 pct. blandt bedrifterne
med afgræsning.
Ifølge Troels Kristensen viser resultaterne,
at der er en stærk sammenhæng
mellem den måde, bedrifter producerer
på og deres holdning eller forventninger
til problemer og muligheder i deres
produktionssystem. Alligevel forventede
mere end halvdelen af de bedrifter,
som praktiserede 0-græsning i undersøgelsen,
at græsning om 10 år vil
være øget som følge af lovkrav, mens
halvdelen af bedrifter, som praktiserede
0-græsning i undersøgelsen, forventede,
at efterspørgslen efter mælk fra
køer på græs vil øges.
Samlet pegede Troels Kristensen på
forhold som besætningsstørrelse, foder
og besætningstype, men også på
ny teknologi, finansieringsmuligheder
og krav fra samfundet som drivende
kræfter mod/imod produktionssystemer,
som i højere grad baserer sig på afgræsning.
Han konkluderede endvidere, at vi
i Danmark sandsynligvis fremadrettet vil
få en endnu klarere opdeling af bedrifter
i hhv. de højteknologiske, intensive
produktionssystemer med fokus på individet
og så økologiske eller alternativelavomkostnings-produktionssystemer,
som vil have fokus på både produktivitet
og ressourceforbrug.
Betydningen af det
globale mælkemarked
- De danske mælkeproducenter skal
Dansk Veterinærtidsskrift 2010 · 15. januar · Nummer 2 · Årgang 93 9
>

KVÆG
vænne sig til en mere svingende mælhed blevet en slags makro-egenskab på gen negative effekter på vomslimhinkeafregning.
den måde, at hvis noget er sundt, er det de, mikroorganismer eller fiberfordø-
Det var en af konklusionerne fra kon- per definition godt og kan derfor købes jelighed, som generelt beskrevet for
sulent Martin Hestbæk, Dansk Kvæg, og spises uden yderligere motivation. lavt vom pH, og han mener derfor, at
som begrundede det med, at markedet For producenter og branche er sunde den kritiske grænse for lavt vom pH er
for mejeriprodukter i EU ikke længere egenskaber ved mælkeprodukter derfor anderledes for køer fodret udelukken-
er så beskyttet og derfor mere følsom en vigtig nøgle til den moderne forbrude med kvalitetsgræs end for køer fod-
overfor påvirkninger i produktion og efger. Forskningsaktiviteter på Handelsret med TMR, som vi kender det her i
terspørgsel på verdensmarkedet. højskolen i Århus ser i øjeblikket nær- Danmark.
Effekten af svingende verdensmarmere på de sammenhænge, som forkedspriser
på den lokale prissætning brugere opfatter, der eksisterer mellem Køer på TMR skal have et flydelag
forstærkes af forholdsvis få store leve- mælkeprodukter og sundhed.
Niels Bastian Kristensen fra Institut for
randører til verdensmarkedet. New Zea-
Husdyrbiologi og – sundhed på Forskland
er fx hovedleverandør på mælningscenter
Foulum tog afsæt i
kepulver, mens EU er det på ost. Ikke
desto mindre forventer branchen en
generel positiv prisudvikling de næste
10 år pga. den stigende efterspørgsel
på mejeriprodukter over
hele verdenen. Men udsvingene,
Konferencen var arrangeret af DDD
– Sektion vedrørende Kvæg og Danske Kvægfagdyrlægers
Forening i samarbejde med KU
LIFE, AU, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
og DTU Veterinærinstituttet.
sund drøvtyggerfodring baseret
på resultater fra en række vomforsøg
udført på Foulum på kalve
og køer. Ifølge Niels Bastian
Kristensen er vom-pH ikke en entydig
størrelse, fordi niveau og
med den højeste prisrekord i 2007
betydning af niveauet afhænger
og laveste i 2009 er kommet for at
af, hvor i vommen vi måler den.
blive. Dette vil sandsynligvis påvirke Malkekøer uden
En drøvtyggervom kan opdeles i en
den danske mælkeproduktion og tilhø- flydelag i vommen
høj-viskøs og en lav-viskøs fase, hvor
rende mælkeproduktionssystemer. Anden session på kvægkonferencen så pH er en del lavere i den høj-viskøse
nærmere på de vomfysiologiske udfor- fase end den er i den lav-viskøse fase
Hvad køber fremtidens
dringer, der er for den højtydende ko. på køer foderet med en såkaldt »frede-
forbruger?
Jim Gibbs fra Lincoln University, New lig« TMR (30 pct. hø af tørstof, 26 pct.
Sessionens sidste indlæg handlede om Zealand, beskrev, hvordan højtydende stivelse). Den høj-viskøse fase indehol-
sundhed som nøglen til den moderne køer (6.000 kg mælk på 280 dage), som der bl.a. det, vi kender som vommens
forbruger, hvor Robert P. Omrod fra In- optager mindst 16 kg tørstof af frisk flydelag, mens i den lav-viskøse fase
stitut for Marketing og Statistik, Han- kvalitetsgræs med et omsætteligt ener- findes væskefasen i bunden af vomdelshøjskolen
i Århus, tog konferenceginiveau på 11-12 MJ/kg tørstof, har men. Øges foderstyrken væsentligt,
deltagerne med på indkøb. På grund af lave vom pH-værdier og intet flydelag så den resulterer i subakut vomacido-
den store gennemsigtighed, der er i i vommen. Byg har til sammenligning se, falder pH i den lav-viskøse fase og
den moderne fra jord-til-bord proces, et omsætteligt energiniveau på 12,7 nærmer sig niveauet i vomindholdets
er det essentielt, at alle aktører i kæ- MJ/kg tørstof. Alligevel har Jim Gibbs høj-viskøse fase. Data peger således i
den forstår, hvilke egenskaber ved pro- aldrig fundet tegn på subakut vomaci- retning af, at subakut vomacidose er
dukterne og deres symboler, der er afdose, ej heller i det seneste forsknings- en tilstand, hvor den normale faseadgørende
for forbrugernes købeadfærd. projekt (2005-2009), hvor de arbejdeskillelse nedbrydes, og miljøet i den
Robert Omrod nævnte egenskaber som de med 15 fistulerede køer i en elite- høj-viskøse fase breder sig til den lav-
pris, opfattet kvalitet og indpakning og besætning. I projektet blev bl.a. en lang viskøse fase.
symboler som Ø-mærket.
række parametre overvåget i vommen I en række kalveforsøg fandt de på
Fordi forbrugeren igen og igen via på køerne såsom pH, temperatur, mo- Foulum ingen sammenhæng mellem
medier modtager information om sundtilitet, stofskifteprodukter og mikroor- kraftfoderoptagelse og subakut vomacihed
og vigtigheden af sundhed, er sundganismer. Ifølge Jim Gibbs fandt de indose målt som minimum vom-pH. Der-
10 Dansk Veterinærtidsskrift 2010 · 15. januar · Nummer 2 · Årgang 93

imod fandt de stigende minimum vompH
ved både stigende optagelse af hø
og ved stigende optagelse af hø i forhold
til kraftfoder. Det blev forklaret, at
struktur, her i form af hø, er væsentlig
med hensyn til at bære faseopdelingen
i vommen, ellers passerer kraftfoderet
direkte gennem flydelaget ned i den
lav-viskøse fase og giver problemer.
Nøglen til at undgå, at køer på TMR får
vom acidose, er derfor en tilstrækkelig
faseopdeling af vomindholdet.
Køer som græsslåmaskiner
På konferencens tredje session blev det
i høj grad understreget, at græsmarksstyring
er altafgørende for, at de 5 mio.
new zealandske køer tjener penge til
deres ejere. I græsmarksstyring handler
det ifølge Jim Gibbs om, at balancere
græsvækst og spiseligheden af græsset.
Til det anvender de rotationsgræsning
og høj græsningsintensitet af kort
varighed.
Græssets væksthastighed bestemmer
intervallet mellem, at køerne afgræsser
de samme arealer. Tiden det tager
til optimal genvækst af græsset er 7-8
dage i foråret og typisk 15 dage om efteråret.
For at opnå mindst mulig residual
græs tilbage på et areal beregnes
95-100 køer pr. ha pr. 24 timer, hvilket
er restriktivt i den forstand, at køerne
er sultne, når de dagligt lukkes ind på
det nye areal, og derfor også optager
75 pct. af fodret i løbet af de første 4-6
timer. Det er stik modsat mere traditionelle
systemer til græsmarksstyring,
der er karakteriseret ved lavere belægningsgrader
og længere græsningsperioder,
hvor køerne har mulighed for
at selektere, og mængden af residual
græs er langt større.
Kan afgræsning betale sig?
Ja, det vil kunne betale sig at binde de
275 køer ud hos Dick Millenaar i Vestjylland,
hvis man spørger både ham
selv og hans besætningsdyrlæge Lene
Trier fra Aulum-Vildbjerg Dyrlægerne.
Ved hjælp af programmet SimHerd havde
de simuleret sig frem til nogle estimater
for den økonomiske konsekvens
ved daggræsning i sommerhalvåret baseret
på besætningens egne tal og en
række forventninger til ændringer i bl.a.
mælkeydelse, foderpriser, reproduktion,
sygdomsforekomst og ufrivillig udsætning.
Ved sammenligning af nu-drift
med scenarier indeholdende de forskellige
forventninger lå afgræsningsscenarierne
med plus 0,02 til 0,06 kr. pr. kg
EKM. Der vil altså være penge at hente
for Dick Millenaar, om end der det første
år skal etableres hegn, vandforsyning
og drivgange. Han glæder sig, fordi
han kan lide at se køer på græs og
forbinder det med større arbejdsglæde,
bedre dyrevelfærd og positivt omdømme.
Malkning på græs
I sidste session indledte Hanne H. Hansen
fra Institut for Produktionsdyr og
Heste på KU LIFE med erfaringer fra det
seneste forskningsprojekt på mobile
robotmalkesystemer og afgræsning i
Danmark. Hun konkluderede, at mobil
robotmalkning på græs var forbundet
med en række udfordringer som fx behov
for at øge antallet af frivillige besøg
til robotten, optimering af kotrafikken
omkring robotterne, problemer
med foderforsyning, overvågning og
opretholdelse af mælkeproduktion samt
kampen mod mudder omkring robotterne
i våde perioder.
Kvier på græs
Derpå fulgte et indlæg af Peter Stamp
Enemark fra Dansk Kvæg, som opsummerede
problemer og udfordringer ved
at sætte kvier på græs. Blandt fordelene
nævnte han mindre konkurrence- og
aggressionsadfærd og en bedre bevægeadfærd
bl.a. rejse-lægge-sig adfærd.
Rækken af ulemper var længere og knyttet
til managementkrævende problemstillinger
på græs såsom reproduktion
(brunstobservation og inseminering),
parasit- og fluekontrol, foder- og vækststyring,
klovproblemer og transport.
Ifølge Peter Stamp Enemark vil afgræsning
i sig selv ikke være nogen garanti
for bedre velfærd hos kvier, fordi velfærd
ved afgræsning vil afhænge af de
individuelle forudsætninger på den enkelte
bedrift.
Velfærdsvurdering på græs
Dagens sidste programsatte indlæg
handlede om velfærdsvurdering på
græs. Dyrevelfærd kan ikke måles direkte,
men må ifølge Elke Burow fra Institut
for Husdyrbiologi og – sundhed
på Forskningscenter Foulum vurderes
på grundlag af indikatorer for adfærd,
sundhed, system- og managementforhold.
Et større, netop afsluttet, EU-projekt
om dyrevelfærd (»Welfare quality«)
anfører en lang række velfærdsindikatorer,
men ingen indikatorer for velfærd
på græs. Vejrforhold påvirker direkte
velfærd på græs og vil derfor være forskellig
for køer i henholdsvis Syd - og
Nordeuropa. Elke Burow skal i sit ph.d.studie
se nærmere på velfærdsvurdering
på græs i danske malkekvægsbesætninger
samt betydning af kvaliteten
af drivgange og øget vandtilbud på
græs.
Dansk Veterinærtidsskrift 2010 · 15. januar · Nummer 2 · Årgang 93 11