Antijudaisme i den danske kirke, et historisk rids - DIIS

Antijudaisme i den danske kirke, et historisk rids
hvilket man udførte fromme gerninger og tog afstand fra verdslige fornøjelser
og "ukristelige" handlinger. Kristne mennesker skulle gøres til
fromme kristne mennesker, og ikke-kristne skulle omvendes til kristendom.
Pietisterne, hvis udgangspunkt og centrum var byen Halle i Sachsen,
udformede også et særligt missionsprogram overfor jøder (og muslimer).
Ved det nyoprettede Institutum Judaicum et Muhamedicum i Halle
undervistes i hebraisk og jiddisch, i rabbinsk teologi og omvendelsesmetoder,
og herfra udsendtes missionærer til Mellemøsten og til europæiske
lande. I tre omgange (1734, 1742, 1748) rejste sådanne "jødemissionærer"
i tomandshold til Danmark. De var forpligtede til at skrive
dagbøger undervejs og jævnligt sende indberetninger fra rejsen hjem til
instituttet i Halle. Disse hidtil utrykte dagbøger leverer et særdeles detaljeret
indblik i missionærernes metoder og oplevelser, og de giver fine
indtryk af jødiske familiers forhold og religiøse holdninger i København,
Nyborg og Fredericia, som vi ikke har kendt tidligere. Resultaterne var
for missionærerne dog særdeles nedslående. Jøderne i Danmark er som
gamle egetræer. De er ikke til at stikke i og de er rodfæstede i deres jødedom,
konstaterede de efter både oplysende og dramatiske samtaler med bl.a.
familierne Goldschmidt, Cantor, Unna og Nathan.
Andre følger af pietismens syn på jødedom og jøder blev en heftig litterær
teologisk debat herhjemme mellem ortodokse og pietistiske teologer,
hvor man fra de ortodokses side nu direkte henviste til Luthers antijødiske
skrifter. En anden følge var, at regeringen optog tanken om tvangsprædikener
for jøder, som ledende tyske pietister havde foreslået. Samtlige
københavnske jøder blev af kongen beordret til at overvære prædikener
af et par tysksprogede præster i Vajsenhusets kirke i sommeren 1728. Vi
har ikke tidligere kendt særligt meget til dette, men de tyske "jødemissionærer"
skaffede sig gennem samtaler med de involverede præster efterretninger,
som de nedfældede i deres dagbøger. Jøderne skulle i al stilhed
lytte til de kristne prædikener og svare beskedent, dersom der blev stillet
spørgsmål til dem. Regeringen mente, at dette ville overbevise dem om
kristendommens sandhed. Både den tyske og den portugisiske jødiske
menighed protesterede, men forgæves. Der blev afholdt 5 sådanne Juden-
Predigten, temaerne var de sædvanlige kontroversemner mellem jødedom
og kristendom, og referaterne giver god oplysninger om disse og de
51