Antijudaisme i den danske kirke, et historisk rids - DIIS
Antijudaisme i den danske kirke, et historisk rids - DIIS
Antijudaisme i den danske kirke, et historisk rids - DIIS
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Martin Schwarz Lausten<br />
le<strong>den</strong>de jødiske mænds reaktioner. Efter Københavns brand i oktober<br />
1728 valgte man at indstille d<strong>et</strong>te missionsforsøg.<br />
Selvom disse forskellige initiativer ikke fik direkte følger, dvs. at ingen<br />
jøder omvendte sig af <strong>den</strong>ne grund til kristendommen, så forekom alligevel<br />
i pi<strong>et</strong>ismens tid, 1700-1760, konversioner af jøder til kristendommen.<br />
Me<strong>den</strong>s man tidligere i forskningslitteraturen har kunn<strong>et</strong> opregne 12<br />
jødiske proselytansøgere og 11 børn, har mine undersøgelser kunn<strong>et</strong><br />
fremvise 92 og 29 børn under 14 år, i alt 121 jødiske personer. I undersøgelsen<br />
har jeg nærmere redegjort for regeringens procedure, proselytternes<br />
motiver, undervisningen, dåben, samt i skemaform opregn<strong>et</strong> samtlige<br />
jødiske proselytter. 3<br />
Kildematerial<strong>et</strong> til undersøgelsen af de <strong>kirke</strong>lige holdninger til jødedom<br />
og jøder i <strong>den</strong> følgende periode, oplysningsti<strong>den</strong> (1760-1814) er atter de<br />
førende biskoppers, præsters og universit<strong>et</strong>steologers prædikener og polemiske<br />
litteratur. Hertil kommer, at der i <strong>den</strong>ne periode også forekommer<br />
en lang række sager, hvor regeringen, D<strong>et</strong> teologiske Fakult<strong>et</strong>, biskopper<br />
og andre gejstlige tager stilling til religiøse og sociale forhold<br />
omkring jøderne i Danmark. D<strong>et</strong> drejer sig bl.a. om krav<strong>et</strong> til jøderne om<br />
at b<strong>et</strong>ale de såkaldte Præstepenge til stats<strong>kirke</strong>ns præster i de sogne, hvor<br />
de bor, om d<strong>et</strong> fornyede ønske om synagogebyggeri, om jødisk bandlysning<br />
og edsaflæggelse, om opr<strong>et</strong>telse af <strong>et</strong> jødisk bogtrykkeri, om ønsk<strong>et</strong> om<br />
jødiske drenges optagelse i latinskolen, om blandede ægteskaber, om fængslede<br />
jøders gudsdyrkelse, om indførelse af religionsprøve for <strong>den</strong> jødiske<br />
ungdom. Undersøgelserne er endnu ikke helt afslutt<strong>et</strong>, men generelt kan<br />
man sige, at oplysningsti<strong>den</strong>s ideer også trænger ind i præsteskab<strong>et</strong> og<br />
ved d<strong>et</strong> teologiske fakult<strong>et</strong>. D<strong>et</strong> b<strong>et</strong>yder hos nogle mere åbenhed og<br />
tolerance over for jøderne. En mand som biskop N.E. Balle (1744-1816)<br />
var på mange måder en foregangsmand, men samtidig var mange endnu<br />
hild<strong>et</strong> i de tidligere tiders opfattelser, og Balles efterfølger, <strong>den</strong> tidligere<br />
teologiske professor Frederik Münter (1761-1830) synes her mere reaktionær.<br />
Også fra <strong>den</strong>ne periode er der efterr<strong>et</strong>ninger om jødiske konversioner<br />
til kristendommen. Me<strong>den</strong>s man tidligere kunne opregne 12 voksne<br />
3 Martin Schwarz Lausten, De fromme og jøderne. Holdninger til jødedom og jøder i Danmark<br />
i pi<strong>et</strong>ismens tid (1700-1760), 2000.<br />
52
Change language