Antijudaisme i den danske kirke, et historisk rids - DIIS

More documents

Recommendations

Info

Antijudaisme i den danske kirke, et historisk rids og 11 børn, i alt 23 jødiske personer, har mine undersøgelser foreløbig kunne påvise 105 jødiske personer, heraf 21 børn. 4 Men uanset de fremskridt, der var gjort, ser man hos oplysningstidens teologer også de sædvanlige fordomme, forhånelser og antijødiske holdninger. Den kgl. konfessionarius og feterede prædikant Christian Bastholms lidet glorværdige optræden i Den litterære Jødefejde (1813) er et eksempel blandt andre. Endnu sidst i det 19. århundrede møder man gang på gang jødefjendskab hos ledende kirkemænd. Goldschmidts berømte afskedshilsen til den døende ven i Rom, Carsten Hauch (1872), Farvel så længe, Hauch! udløste vrede i kirkelige kredse. Det var dem absurd at forestille sig et gensyn efter døden mellem en jøde og en kristen. Antijødiske tyske skrifter kom frem i Danmark og blev citeret i kirkelige tidsskrifter, og Sjællands biskop, stadig en af de ledende personer i kirkeog kulturlivet, H.L. Martensen kunne i sin meget udbredte Den christelige Ethik (1878) fremføre direkte forhånelser og angreb mod jøderne i Danmark: de er kun gæster, og en gæst gør man dog ikke til medregerende i sit hus, mente han, for jøderne repræsenterer de opløsende kræfter i det kristelige stats- og folkesamfund. Det omfattende kildemateriale, som kan belyse virkningshistorien i nutiden, effekten af denne sejge, stædige teologi, garneret med fordomme fra middelalderen, er ikke undersøgt endnu. Tendensen er dog klar nok. Omtalen af farisæerne i Det Nye Testamente og i det hele taget af jøderne som én gruppe, sådan som det f.eks. sker i Johannesevangeliet, leder også i nutidige prædikener ofte til afstandtagen og fordømmelse af jøderne i almindelighed, som under eet anklages for gerningsretfærdighed og lovtrældom. Der er som bekendt stadig mange kristne, der tror, at det er kristendommen, som har opfundet næstekærlighedsbudet! Man kan i luthersk forkyndelse tage kraftigt afstand fra jøderi eller at leve på jødisk vis, og selvom der selvsagt tænkes i teologiske baner, kunne det måske nok være på sin plads at tænke sig om, f.eks. overveje, hvilke associationer, udtrykkene kan udløse hos tilhørerne. I kollekten – den bøn, som præsten skal bede foran alteret ved søndagsgudstjenesten – til 10. søndag 4 Dette bind om holdninger i kirken til jødedom og jøder i oplysningstiden (1761-1814) er under udarbejdelse og forventes afsluttet og udgivet i 2002. 53
Martin Schwarz Lausten efter Trinitatis, lød teksten tidligere: lad os ikke slå dit ord hen i vejret som dit folk, de vantro jøder gjorde! Det blev i nyere tid ændret til – som dit folk Israel gjorde i sin vantro! Først i 1992 slettedes disse ord. Tidligere lød kollekten til 25. søndag efter Trinitatis: bevar os fra al vildfarelse og kætteri, at vi ikke bliver utaknemlige som jøderne og foragter dit ord. Dette blev dog ændret til nuværende: bevar os for al vildfarelse og falsk lærdom! I denne sammenhæng skal det også nævnes, at forlaget Tidehverv fra den kirkelige bevægelse af samme navn i efteråret 1999 udgav Luthers ovennævnte Om jøderne og deres løgne i en dansk oversættelse. Uddrag af Luthers skrift var tidligere flere gange (1938, 1972 og 1988) udgivet af de danske nazister. I samme bind udgav forlaget et skrift af Luther mod "tyrkerne" (dvs. muslimerne) fra 1529. Bortset fra knap to siders forord er teksterne blevet udgivet uden kommentarer, men på bogens omslag oplyses det, at hverken muslimer eller jøder tror på Gud, fordi de ikke anerkender Jesus som Messias. Det, hævdes der, er Luthers mening, og derfor er netop denne udgivelse i netop denne tid så betydningsfuld. Synspunktet er senere gentaget bl.a. af en af bevægelsens tilhængere, sognepræst Jesper Langballe, som under debatten ved bogens udgivelse erklærede, at jødedommen er gudsbespottelse. 5 Antisemitisme tager man naturligvis afstand fra. En anden af bevægelsens ledende skikkelser, sognepræst Søren Krarup har i øvrigt hævdet, at jøderne selv skaber antisemitisme, når de fører sig frem (og taler flygtninges sag) (okt. 1998). Antijudaismen har, som det forudgående har vist, været stærk og vedholdende i den danske kirke fra middelalderen til nyere tid. Antisemitisme kan man vel først tale om hos en mand som biskop H.L. Martensen i 1870erne, da hans fordømmelse angår jøderne som folk uden at være religiøst betinget. En klar og markant afvisning af både antijudaisme og antisemitisme møder man derimod i de danske biskoppers Hyrdebrev af 29/9 1943: Den danske Kirkes Stilling til Jødespørgsmålet. 6 5 Martin Luther, Mod tyrken og jøden. Tre udvalgte skrifter, oversat af Chr. Truelsen, Tidehvervs forlag, u. st. 1999. Jesper Langballe i Kristeligt Dagblad d. 3/11 1999. 6 Aftrykt i Martin Schwarz Lausten, Danmarks kirkehistorie, Gyldendals forlag, 2. udg., 6. opl. 2000, s. 3ll. 54
Page 1 and 2: Martin Schwarz Lausten Antijudaisme
Page 3 and 4: Martin Schwarz Lausten blev henrett
Page 5 and 6: Martin Schwarz Lausten synagoger og
Page 7 and 8: Martin Schwarz Lausten håndbogen i
Page 9 and 10: Martin Schwarz Lausten Alligevel bl
Page 11: Martin Schwarz Lausten ledende jød

Antijudaisme i den danske kirke, et historisk rids - DIIS

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?