Antijudaisme i den danske kirke, et historisk rids - DIIS
Antijudaisme i den danske kirke, et historisk rids - DIIS
Antijudaisme i den danske kirke, et historisk rids - DIIS
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Martin Schwarz Lausten<br />
håndbogen i luthersk dogmatik til langt op i d<strong>et</strong> 18. århundrede, og d<strong>et</strong><br />
har som lærebog for generationer af land<strong>et</strong>s præster haft en b<strong>et</strong>ydelig<br />
påvirkningsgrad herhjemme, ligesom d<strong>et</strong> også blev udgiv<strong>et</strong> i udland<strong>et</strong>.<br />
På d<strong>et</strong>te tidspunkt havde de første jødiske handelsmænd opnå<strong>et</strong> tilladelse<br />
til at for<strong>et</strong>age rejser i Danmark, og da Sjællands biskop Hans Wandal<br />
(1624-1675) fornemmede, hvor d<strong>et</strong> bar hen, erklærede han bramfrit i en<br />
appel til kongen (1672), at d<strong>et</strong> ville være "en Satans og djævelens gerning",<br />
dersom kongen ville indrømme jøderne religionsfrihed. Regeringen<br />
valgte trods d<strong>et</strong>te, efter store interne diskussioner, at give jøderne i<br />
København tilladelse til at afholde synagogegudstjeneste, ganske vist i<br />
"tillukte kamre og foru<strong>den</strong> nogen prædiken, saa at ingen forargelse deraf<br />
aarsages" (16/12 1684). Sjællands næste biskop, Hans Bagger (1646-1693)<br />
var ryst<strong>et</strong> og i en indber<strong>et</strong>ning til kongen (12/11 1685) kastede han sig<br />
over calvinister, katolikker, kvækere og jøder:<br />
ukrudt vokser nu dagligt iblandt os. Jøderne kan midt iblandt os kristne prædike<br />
deres daarlighed imod Kristus… og saaledes omspændes og omringes vi allerede<br />
nu af adskillige kættere, sværmere og vantro mennesker, og hvis d<strong>et</strong>te bliver ved,<br />
hvad skal d<strong>et</strong> hele saa ende med?<br />
D<strong>et</strong> var af erhvervspolitiske grunde, ikke af tolerancehensyn, at kongen<br />
var begyndt at udstede bosættelsestilladelser og b<strong>et</strong>ing<strong>et</strong> religionsfrihed<br />
til jøder. Skrappe forordninger (bl.a. anordningen af 9/9 1726) gjorde d<strong>et</strong><br />
klart, at d<strong>et</strong> blot var velhavende jøder og jøder med "know how", man<br />
var interesser<strong>et</strong> i, mænd som gennem kontaktn<strong>et</strong> med u<strong>den</strong>landske forr<strong>et</strong>ningsfolk<br />
hurtigt og effektivt kunne levere luksusvarer, starte klædefabrikationer<br />
eller tobaksspinderier og lignende. Fattige og illegalt indrejste<br />
jøder drev man klapjagt på og straffede strengt. Men for de jøder, som<br />
havde opnå<strong>et</strong> indrejse, arbejdstilladelse, bosættelse og religionsfrihed<br />
gjaldt d<strong>et</strong> nu om at finde balancen mellem jødisk tro og levevis og de<br />
regler, som gjaldt i d<strong>et</strong> <strong>danske</strong> samfund.<br />
Da jødedom ikke kun er <strong>et</strong> spørgsmål om en bestemt tro og ritualer, men<br />
også griber ind i de pågæl<strong>den</strong>des sociale liv og forhold til omgivelserne,<br />
viste sig hurtigt en række problemer. Skulle man f.eks. indrømme rabbineren<br />
r<strong>et</strong> til at bandlyse medlemmer af "<strong>den</strong> jødiske nation", som man<br />
48
Change language