Antijudaisme i den danske kirke, et historisk rids - DIIS
Antijudaisme i den danske kirke, et historisk rids - DIIS
Antijudaisme i den danske kirke, et historisk rids - DIIS
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Martin Schwarz Lausten<br />
blev henr<strong>et</strong>t<strong>et</strong> af <strong>den</strong> romerske besættelsesmagt, efter at man fra <strong>den</strong><br />
jødiske ledelses side havde anklag<strong>et</strong> ham for gudsbespottelse, og de<br />
første kristne blev forfulgt af jøderne som gudsbespottere og ødelæggere<br />
af jødedommen. Desu<strong>den</strong> blev d<strong>et</strong> skæbnesvangert, at der allerede i<br />
50erne sk<strong>et</strong>e <strong>et</strong> gennembrud for <strong>den</strong> selvstændige hedningekristne mission,<br />
hvorved de hedningekristne afgrænsede sig overfor de jødekristne,<br />
og at de sidstnævnte hurtigt stagnerede og efterhån<strong>den</strong> gik op i <strong>den</strong> store<br />
fælles kristne <strong>kirke</strong>, således at også d<strong>et</strong>te bånd mellem jødedom og kristendom<br />
blev rev<strong>et</strong> over. I de skrifter af Paulus, som er bevar<strong>et</strong> i D<strong>et</strong> Nye<br />
Testamente afspejles d<strong>et</strong> dobbelte syn på jøderne: dels <strong>et</strong> kraftigt fordømmende<br />
syn, dels <strong>den</strong> opfattelse, at alle jøder engang skal frelses<br />
gennem <strong>den</strong> kristne messiastro. Men hos de senere forfattere af evangelierne<br />
er d<strong>et</strong> stort s<strong>et</strong> kun <strong>den</strong> fordømmende linie, som er fremherskende:<br />
jøderne er ikke mere Guds folk. D<strong>et</strong>te er til gengæld de kristne. Op gennem<br />
middelalderen gentages d<strong>et</strong>te dobbelte. På <strong>den</strong> ene side vedkender<br />
<strong>kirke</strong>n sig slægtskab<strong>et</strong> med jødedommen; begge har <strong>den</strong> monoteistiske<br />
tro, begge bygger på D<strong>et</strong> Gamle Testamente, Jesus og de første tilhængere<br />
gik fortsat i synagogen og overholdt dele af Moseloven. Derfor ser<br />
man, at der ved flere lejligheder udsendtes "beskyttelsesbuller" fra pavestolen,<br />
ligesom teologer kunne gøre sig til talsmænd for forståelse og<br />
sympati over for jøder. Langt mere udslagsgivende blev imidlertid <strong>den</strong><br />
hårde linie: fra korstogsti<strong>den</strong> sidst i 1000-tall<strong>et</strong> og fremefter var d<strong>et</strong> en<br />
klar politik, at jøderne skulle marginaliseres og isoleres, begrænsende<br />
love, beslaglæggelse af besiddelser, tvangsprædikener, direkte forfølgelser<br />
og udryddelser fulgte i bølge efter bølge. Som <strong>et</strong>nisk og religiøst<br />
egenart<strong>et</strong> minorit<strong>et</strong> var jøderne svage og bestandig udsat for had og<br />
negativ særbehandling.<br />
Middelalderens <strong>kirke</strong> i Danmark (til 1536) var <strong>et</strong> led i <strong>den</strong> europæiske<br />
romersk-katolske <strong>kirke</strong>. Dvs. at alle pavelige udtalelser, love og bestemmelser<br />
også gjaldt her i land<strong>et</strong>. Kildematerial<strong>et</strong> til belysning af og i giv<strong>et</strong><br />
fald hvorledes <strong>kirke</strong>n i Danmark tog stilling til jødedom og jøder, udgøres<br />
af andagtsbøger, helgenbeskrivelser, private bønnebøger, Anders<br />
Sunesøns teologiske værk Hexaëmeron (1220erne), kalkmalerier og an<strong>den</strong><br />
<strong>kirke</strong>lig brugskunst. En kulmination nåedes hen mod <strong>den</strong> katolske middelalders<br />
slutning med oversættelsen til dansk af tyskeren Johs. Pfefferkorns<br />
antijødiske skrift Libellus de judaica Confessione, som fik titlen Jøder-<br />
44
Change language