Stiftsårbogen 2006 som pdf-fil (3 MB) - Holmens Kirke

Årbog for Københavns stift 

2006 

Som gjorde 

menneskene 

sikre i deres 

gudløse liv

Årbog 2006 

Udgivet af Københavns stift 

Redaktion: 

Anders Carlsson 

Bente Hansen 

Flemming Pless 

Peter Skov-Jakobsen 

Jesper Stange (ansvarshavende) 

Foto: Maj-Britt Boa 

Billedkunstner (f. 1963), bosat i København, hvor hun også har sin arbejdsplads. 

Fast tilknyttet galleri Specta. Debuteret på Kunstnernes Efterårsudstilling 1985. 

Fast fotograf ved Stiftsavisen siden starten i 2003. 

Design: Mindgame 

Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S 

ISBN: 87-89096-26-6 

ISSN: 902-4190 

Årbog for Københavns stift 

2006 

Som gjorde 

menneskene 

sikre i deres 

gudløse liv

4 

Indhold 

Forord 6 

af forfatter, mag.art. Bente Hansen 

Hvilken opstandelse 8 

af sognepræst Claus Oldenburg 

Shari’a, fundamentalisme og dansk ret 12 

af lektor, ph.d. Lisbet Christoff ersen 

Det fundamentale i kristendommen 24 

af sognepræst og adjunkt Jakob Valdemar Olsen 

Sider af den katolske kirkeret i dag 30 

af afdelingsleder, cand. adm. pol. Erna Kleiner 

Religiøs og sekulær lov 34 

af overrabbiner emeritus, dr.h.c. Bent Melchior 

Naser Khader – Demokrati og islam 39 

Interview ved Bente Hansen 

Hvis er egentlig riget, magten og æren? 42 

af sognepræst Peter Skov-Jakobsen 

Vi trækker på samme himmel 48 

af sognepræst Anders Carlsson 

Usikkerhedens forløsning 55 

af sognepræst Jesper Stange 

En salme om troens grund 60 

af biskop Erik Norman Svendsen 

Aktstykker fra årets landemode 

Prædiken ved landemodegudstjenesten 66 

af Holmens provst og orlogsprovst Ejgil Bank Olesen 

Årsberetning 2006 69 

ved biskop Erik Norman Svendsen 

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, 

præst? 82 

af biskop Steen Skovsgaard 

Referat af forårsprovstemøde 19. april 2006 88 

ved stiftsfuldmægtig Anne Margrethe Andersen 

Referat af landemodets forhandling 

den 10. og 11. oktober 2006 93 

ved stiftskontorchef Helle Ostenfeld 

Udvalgsberetninger 

Stiftsudvalget for mellemkirkeligt arbejde 101 

ved universitetslektor Karsten Fledelius 

Stiftsudvalget om nye religiøse strømninger 

102 

ved stiftspræst Niels Underbjerg 

Stiftsudvalget for arbejde blandt 

etniske minoriteter 103 

ved stiftspræst dr.theol. Lissi Rasmussen 

Stiftsudvalget for Det Danske Bibelselskab 104 

ved datalog Karsten Kynde 

Stiftsudvalget for mission 105 

ved stiftspræst og sognepræst Jonna Dalsgaard 

Stiftsudvalget for diakoni 107 

ved sognepræst Hanne Storebjerg 

Københavns Stiftscentral for undervisning 108 

ved stiftspræst og sognepræst Helene Dam 

Folkekirkens Skoletjeneste 110 

ved leder af skoletjenesten Helle Krogh Madsen 

Landemodeberetning 113 

Præster: tilgang – afgang 113 

Navne og adresser 116 

Regnskab for Københavns Stiftsfond 126 

Bidrag til Stiftsfonden 128 

5

Forord 

Tænk hvis alle jordens folkeslag var luthersk-evangeliske 

nordeuropæere i heteroseksuelle kernefamilier. Er 

det en herligt fristende tanke, eller ville det ikke, hån - 

den på hjertet, være en lille smule kedsommeligt? 

Ingen bånd og bedemøller, ingen indiske templer, 

ingen dansende og klappende afrikanere, ingen homoseksuelle 

i spraglede parader, ingen indædte ateister, 

sabbat, ramadan, kinesisk nytår, ingen bedetæpper og 

ingen – forskellighed. 

6 

Vi har med denne stiftsårbog forsøgt at tage fat på 

nogle af de forhold, som både kan true og opretholde 

rimeligt adskilt, men med Khomeinis magtovertag else i 

Iran i 1979 skabtes den fundamentalistiske islam på ny, 

7 

den frodige diversitet – forskellighederne. 

Hvor er der tale om stivsindet fundamentalisme, 

og den har vækket diskussionen om lov og reli gion. 

som kræver indgreb i ret og lighed, og hvor er der ta- Kristendom og jødedom var også lovreligioner i tiderle 

om frihed til forskellighed? Hvor er der angreb på nes morgen, og resterne af dem fi ndes, som nogle af 

demokratiet i religionernes navn, og hvor er der and- artiklerne viser, i både katolicismen og moseloven, 

re angreb på demokratiet? Hvordan får vi plads til den men de anfægter ikke den sekulære stat med krav om 

mangfoldighed, som både natur og kultur tilbyder os 

så rundhåndet? 

anden straff e- og familielovgivning. 

Efter den store frisættelse af værdierne, troen, fritænkningen 

og seksualiteten i den moderne tid (de to 

forgangne århundreder) stod vi med et fl ydende samfund, 

hvor bevægelighed og omstillings-parathed var 

de store idealer. Det har naturligt nok skabt en reaktion, 

hvor der nu ønskes: fl ere rammer, sikrere fundament, 

gamle ritualer, fastere tro – og alt dette giver uro og 

ridser i den nyvundne frihed. 

Folkevandringstiden, som vi lever i, har skabt større 

religiøse og sociale sammenstød, end vi er vant til, 

men det har udfordret vores egne ståsteder, og det 

er udmærket. De religioner, vi har været vant til at le ve 

med i Vesten i de seneste århundreder, har tilpas set 

sig den verden af frihed og menneskerettigheder, som 

voksede ud af reformation og oplysningstid.Men ind er 

der kommet en islamisk tradition, som er ander ledes. I 

mange lande var den ved at fi nde sig til rette i mere eller 

mindre sekulære samfund, hvor stat og moske var 

Megen diskussion foregår for tiden i krigszonen mellem 

lov og religion. En anden – og mindre opmærksom met 

af medierne – står mellem demokratiet og de kræfter, 

der ønsker ’en stærk mand’. Muligvis en langt større 

(ind re) fare end de fundamentalistiske islamister. 

Ingen kan klage over manglende interesse omkring 

de religiøse spørgsmål, og det er en god udfordring. 

Bente Hansen

Hvilken opstandelse 

Af Claus Oldenburg, sognepræst 

At Han er opstanden fra de døde, sådan ganske bogsta- 

veligt og fysisk, er jeg ikke i tvivl om. 

I den forstand melder jeg mig gerne under fundamentalisternes 

faner, for man kan ikke omgås de bibelske 

tekster på en redelig måde – slet ikke de fantas tis ke 

– hvis man ikke tager dem på ordet. For hvis det overskridende 

element i en fortælling partout skal omtolkes 

til at passe ind i den normale ramme for videnska- 

belig og naturlovsbetinget tænkning, så har man ikke 

Don Juan gør det som forfører af kvinden inden for 

den erotiske dimension, Jesus gør det som forfører af 

mennesket inden for gudsforholdet. 

De udtrykker begge en provokation og en for deres 

omgivelser ubeskrivelig frækhed. 

De slår sig begge på den virkelighed, de er inde 

i. Don Juan gør det på stengæst eller kommandanten, 

der fordømmer ham til Helvede, altså fortabelsen. 

Jesus gør det på sit kors, hvor han henrettes for 

8 

fat tet religionens væsen som den netop grænse overskridende 

billeddannelse med deraf følgende bevidst- 

gud s bespottelse, men Han opløftes af Helvede og bliver 

den fi gur, der forløser mennesket i kraft af forjæt- 

9 

hedsudvidelse.telsen. 

Men dobbeltheden er klar, og som prædikant må Udgangen i de to historier er modsatte, men samti- 

man kunne forholde sig ligeværdigt til både denne verdig er der en parallelitet inde i selve udfordringens fi - 

dens erfaringer og så til de forestillinger, som spræn- gur. 

ger disse erfaringers vilkår. 

Desværre kan jeg ikke huske min kilde, men det 

er engang bemærket af en klog mand, at historien om 

Så når nu Han er opstanden og graven er tom, så slår Don Juans fortabelse og Jesu opløftelse – altså sten- 

det mig, at der er et link til den fi gur, som normalt kalgæst og den tomme grav – er de to grundhistorier, 

des Don Juan, og som er et gennemarbejdet og hyppigt som vores civilisation bygger på. 

anvendt litterært motiv. 

Denne forskel har en teologisk betegnelse, som 

Ikke fordi jeg skal gøre mig specielt klog på den man passende kunne kalde lovens forbandelse og for- 

litterære side af Don Juan-skikkelsen, men jeg kan ik ke jættelsens velsignelse. 

se rettere end, at både Jesus-skikkelsen og Don Juan- Altså forskellen på og sammenkædningen af loskikkelsen 

i ekstrem grad er udfordrere af deres samvens fordømmelse og evangeliets grundløse nådestid 

og i forhold til deres omgivelser. 

ges tus over for mennesket. Begge dele. 

Eller sagt på en anden måde: Skulle det gå retfær digt 

til, ville menneskets skæbne være Don Juans, men går

Shari’a, fundamentalisme og dansk ret 

Af Lisbet Christoff ersen, lektor, ph.d. 

Indledningsvis skitseres, hvad der kan ligge i be - 

gre bet shari’a. Inden for rammerne af stiftsårbogen 

kan der alene blive tale om angivelse af nogle 

pejle mærker. Man kan komme videre i fl ere udgivelser 

fra Carsten Niebuhr Biblioteket på forlaget 

Vandkunsten. 

Dernæst gør jeg mig nogle tanker om, hvad der 

fra et retligt perspektiv kan gøre, at man sætter de to 

begreber shari’a og fundamentalisme over for hinan- 

tilslutning til det samlede projekt i religionsfrihedens 

hellige navn. Mit forslag er, at vi skal videreudvikle en 

dansk (nordisk?) tilgang til samspil mellem religioner 

og ret. 

Shari’a 

Islam betyder underkastelse under Guds vilje, som den 

er foreskrevet i åbenbaringen (Quranen). Muslimer 

skal stræbe efter eller kæmpe (jihad) på Guds vej 

for urene og som medfører urenhed, dels forpligtelsen 

til ikke at udføre ritualerne, hvis man er i en tilstand 

af urenhed. 

Selvom de religiøse pligter egentlig angår forholdet 

til Gud, får ikke mindst kampene om fortolkning 

af rækkevidden af tankegangen om (rituel) renhed i 

form af adskillelse (af køn), afsondrethed (af kvinder 

fra det off entlige rum) og tilsløring (af kvinder) betydning 

for muslimers og ikke-muslimers gensidige opfattelse 

af hinanden. 

Vi har her fokus på et helt spektrum af praksis’er, 

hvoraf nogle er fundamentalistiske i forsøget på at gå 

tilbage til kilderne, Koranen selv, mens andre er liberale 

i forsøget på at forene religiøse pligter med en 

moderne hverdag. Som i jødedom og alle udgaver af 

kristendom trives en kamp mellem tolkningsformer: 

hvilken betydning har den oprindelige tekst? Hvilken 

samt fysisk og klar psykisk undertrykkelse – kalde den 

gammel-testamentlige fortælling om den veluddannede 

og velintegrerede, men landfl ygtige jøde Daniel 

og hans tur i den babyloniske løvekule frem i erindringen. 

Han var som bekendt dygtigere end de indfødte 

forskere til at forstå fremtidens konfl ikter, forudsige 

kongens storhed, fald og genrejsning, og analysere 

skriften på væggen. Til sidst ville Kongen sætte ham 

over hele riget. Konkurrenterne fi k så indført en regel 

om, at den, der bad til andre end kongen, skulle kastes 

i løvekulen. Det skulle være Daniels endeligt. For 

han havde hele sit liv overholdt en religiøs norm om tre 

gange om dagen at bede til sin Gud med ansigtet vendt 

mod Jerusalem og for åbne vinduer, synligt for alle. 

I dag er det Europas veluddannede og velintegrerede 

muslimer og jøder, der gennem religiøs praksis 

søger at fastholde en identitet ’i Jerusalem’. Jeg minder 

12 

den. I den forbindelse spørger jeg, om man på nogle 

punkter kan sammenligne shari’a med mosaisk ret, 

(sha ri’a) for at virkeliggøre Guds vilje på jord, udbrede 

og forsvare den muslimske menighed (umma) 

betydning har nutiden? Hvordan går man ret – og hermeneutisk 

– til værks? Også her er spørgsmålet om 

om, hvem det var, der endte med at blive ædt i løvekulen 

– de nemlig, som ønskede at anvende ’den andens’ 

13 

med den katolske kirkes kanoniske ret og med en samt oprette et retfærdigt samfund. I denne kamp for 

kanonisering væsentligt. 

religiøse praksis som grundlag for at få udryddet en 

rets opfattelse hos dem, der først brugte begrebet at fi nde vejen til Gud indgår to dimensioner: det en- 

De religiøse pligter er sammenlignelige med an- ’fremmed’. 

fundamentalisme, nemlig amerikanske, konservative kelte mennes kes direkte relation til Gud, og den pligt 

dre (monoteistiske) religioner. Der er masser af plads og 

kristne (dem, der i aviserne kaldes ’de evangeliske’, over for Gud, som mennesker har i relation til hinan- 

grund til religionskritik, til gensidig kritik af hinandens Shari’a og samfundet 

fordi de på amerikansk hedder ’evangelicals’) og deden. Sha ri’a – vejen til Gud – giver regler for menne- 

rituelle praksis samt til krav om gensi dighed: skal ’vi’ Shari’a angiver også de pligter, den religiøse har over 

res danske åndsbeslægtede. 

skers liv i begge disse to relationer. 

tage skoene af udenlands, må ’de’ også give hånd her for andre mennesker, når han eller hun vil følge Guds 

Så diskuterer jeg, om sådanne religiøst betin- 

til lands, ikke mindst når mandlige muslimske ambas- vej. Tankegangen er ikke, at samfundet skal sikre den 

gede retsopfattelser kan trives i dansk ret, både fra Islams fem søjler 

sadører skal møde landets regent. Jeg kunne godt øn- enkeltes vej til Gud – men at samfundet skal sikre, at 

et empi risk synspunkt: hvordan ser virkeligheden De pligter, den enkelte har direkte over for Gud, 

ske, at Dronningen sagde klart og tydeligt fra og sam- den enkelte har mulighed for at følge Guds vej i forhol- 

ud? og fra et normativt synspunkt: må man det? Her kun ne man kalde de religiøse pligter i Shari’a, Islams 

men med Udenrigsministeriet meddelte, at Hoff et ikke det til sine medmennesker. Derigennem får Shari’a 

tager jeg af sæt i grundloven i en stillingtagen til dis- fem søjler. Det er trosbekendelsen, den regelmæssige 

ønsker at modtage akkreditiver fra ambassadører, der (in)direkte betydning for indretning af samfundet. 

kussionen om parallelsamfund i dansk ret. 

bøn (daglige tidebønner, fredagsbøn, bønneretning), 

ikke kan overholde dette lands høfl ighedsregler. Men Og her tilbyder Shari’a ikke blot nogle grundlæg- 

Afsluttende kommer jeg med forslag til et punkt, pligten til at give almisse til de fattige, fasten i rama- 

der er tale om rituel, kultisk praksis, som ligger i kergende principper. Der er derimod en omfattende 

hvorfra man kan tage konstruktivt stilling, altså et dan-måneden, samt pilgrimsritualet i Mekka. 

nen af grundlovens ord om religionsfrihed for guds- regu lering, som indeholder en fælles kodeks for ad- 

standpunkt. Jeg kan allerede nu røbe, at jeg hverken De religiøse pligter er koblet sammen med rendyrkelse.færd 

og samkvem i alle muslimske samfund. Normerne 

præsenterer en hard core afvisning af alt, hvad der hedsforskrifter. Det drejer sig dels om forskrifter til at 

Forestillinger om at ville begrænse disse praksi- drejer sig om handel og vandel (økonomiske regler, 

rummes inden for rammen shari’a eller en jublende undgå (hygiejniske) forhold, mad og ting, som anses 

ser ved lov må – bortset fra områderne for lemlæstelse hæderlighed, ejendomsret, formynderen, kvinders og

mænds ulighed, renteforbud, tøven ved forsikringsvæ- 

sen); om familieretlige regler (familieloyalitet, pligter 

over for forældre, polygami, slægtskabsregler der hindrer 

ægteskab, religiøse begrænsninger for ægteskab 

(ikke-muslimsk ægtefælle medfører il le gitimt ægteskab), 

seksuelle forpligtelser i ægteskab, skilsmisse). 

Der er regler om magt og krig (krigens love), for brydelse 

og straf (ret til gengældelse, til skadeserstatning, 

korporlige straff e som håndsafhugning for tyveri 

og stening for hor, dødsstraf for forbrydelser mod 

Gud (blasfemi og frafald), samt straff e for andre seksuelle 

krænkelser, beruselse, tyveri). 

Denne regulering opfattes ikke alene som reli gi øst 

betingede normer som den enkelte kan følge eller lade 

væ re, og som alene har med gudsforholdet at gøre. 

Isla misk ret opfattes som et retssystem, der gæl der for 

muslimer i de lande, der anerkender islamisk ret som et 


tage udgangspunkt, ikke i menneskers nationalitet (for- 

fatninger) eller deres identitet som mennesker (men- 

neskerettigheder), men i deres religion (kanonisk 

ret, mosaisk ret, shari’a). Det indebærer jo imidlertid 

ikke automatisk, at disse retsopfattelser er i strid med 

grundloven eller med dansk ret i øvrigt. 

Den anden grundlæggende konfl ikt mellem på den 

ene side menneskerettighederne og dansk ret og på 

den anden side shari’a er spørgsmålet om, hvem der 

har det sidste ord i reguleringen af forholdet mellem 

mennesker: Gud eller mennesker. Det juridiske spørgsmål 

formuleres som et spørgsmål om retssystemets 

afgørende gyldighedskriterium. Det politiske spørgsmål 

er, hvorvidt mennesker kan sætte retten, og ændre 

den som man vil eller har magt eller (demokratisk 

baseret) fl ertal til – eller om religiøse normer og evt. 

også religiøse institutioner sætter en grænse for, hvil- 

bud mod adgang til abort; om den gudskabte kønsopdelte 

funktionsfordeling og deraf følgende identitet 

af kvinden som hustru og mor og manden som forsørger; 

om ægteskabets hellighed og dermed forbud mod 

skilsmisse; om mandens primære værdighed og dermed 

rådighed over hustru og børn i såvel som efter familielivet 

(myndighedsregler, skilsmisseregler, arveregler); 

eller (i USA) om dødsstraf. 

Det er i denne forbindelse også værd at nævne, 

at der i dansk politik aktuelt fi ndes en stærk, religiøst 

begrundet kritik, som henter sine argumentationskæder 

fra lutherdommen, en kritik af at se menneskerettigheder 

og dermed menneskers adgang til at sætte loven 

som fundament for samfundet – en kritik præcis af, 

at mennesker derved gør sig selv Gud lige. 

Umiddelbart står de fl este lutherske kristne af – for 

fi ndes der én vej, som Gud har fastlagt, som har betyd- 


samt undertrykkelse af kvinder og børn. Dét er udfordringen, 

og den udfordring kommer ikke alene fra 

Shari’a. 

Religiøse retsregler og dansk ret 

I det følgende skal vi se på, hvordan den udfordring 

grundlæggende er tacklet i dansk ret. Vi starter i samfundets 

fundament, grundloven. 

Når religion og ret mødes 

Det har i den off entlige debat hyppigt været fremført, 

at ’når religion og ret mødes, er det altid religionen, 

der har vigepligt’. Modsat kan den off entlige debat 

give indtryk af, at grundtanken i Shari’a må være, 

at når religion og de retsregler, der udgår fra demokratiet, 

mødes eller kommer i konfl ikt, så er det altid 

demokratiet, der har vigepligt. Den danske grundlov 

14 

selvstændigt retssystem med egne domstole ved siden 

af det nationale retssystem, eller som gælder for alle i 

ken ret mennesker kan sætte. 

Argumentet kunne her være, at shari’a er udening 

for forholdet mellem mennesker? Og på den anden 

side ved vi, at også mangeårige lutherske sam- 

svarer hverken til den ene eller den anden af disse tilgange. 

Grundloven tilbyder et balancepunkt. 

15 

de lande, der bygger på islamisk ret. Der er tale om et lelig og derfor også må indeholde accept af de korfund 

som det danske har været forsøgt styret under 

retssystem med egne institutioner, egne traditioner og porlige straff e (stening, håndsafhugning, hængning 

auspicierne af de 10 bud som en tilbagevenden til kil- Religionsfrihed 

egen juridisk diskurs. I den forstand kan man sammen- mv): Gud, menneskets skaber, har konstrueret disse 

derne, til fundamentet for Guds vej for relationerne Grundloven sikrer områder, hvor religion har fortrinsligne 

islamisk ret – shari’a – med vesteuropæis ke rets- fundamentale love for at beskytte mennesket, som 

mellem mennesker. Dette fundament kan fortsat ses i ret for den demokratisk fastsatte retsorden. Reli gionssystemer 

eller med kanonisk ret og mosaisk ret. 

han har skabt det, og alle menneskelige rettigheder 

straff eloven. Vi ved også, at både protestanter og kafriheden (grl. § 67) giver en frihed til at dyrke Gud 

og for der igennem at sikre den yderste retfærdighed 

tolikker, også i Europa i dag, henter etiske normative – enkeltvis eller sammen med andre – uden at nogen 

Religiøs fundamentalisme som retligt problem i menneske ligt samliv. Eftersom mennesket er Guds 

refl eksioner eller bidrag til en samfundsorden i næ- myndighed først skal spørges om lov, og uden at no- 

Imidlertid kan der identifi ceres to basale konfl ikter skabning og Gud har påbudt denne straf for bestemte 

stekærlighedsbudet eller de 10 bud eller bredere i sågen myndighed kan begrænse religionsudøvelsen, 

mellem traditionel islamisk ret og dansk retstænkning forbrydelser, så er straff en ikke umenneskelig, den 

vel lignelser som brevlitteratur i Ny Testamente. Vi blot den fi nder sted inden for grænserne af ”sædelighe- 

efter grundloven. Den ene er, at islamisk ret tager ud- hører til de vilkår, mennesket gennem sin skabelse 

ved helt enkelt godt, at religiøse normer har betydden og den off entlige orden”. I dette frihedsrum sætgangspunkt 

i, at både religion og køn (hver for sig, er sat under. Tankegangen vil være, at formålet med 

ning for vores stillingtagen til samfundets indretning. ter trossamfundet selv sin retsorden. Friheden er for 

men især tilsammen) gør en retlig forskel, mens straff en er afskrækkelse, og kun dén, der ikke har fulgt 

Selv Ha bermas ved det. Udfordringen til alle religiøse alle – ”kristen, hedning, tyrk og jøde”, som vi plejer at 

grundl oven (nu om stunder) tager udgangspunkt i en Guds vej, bliver jo hjemfalden til straf. 

er, om det er muligt at sætte en individuelt baseret sige, at Grundtvig sagde. 

(stats)borgerskabsnorm, en ligestilling af alle statsbor- Der er imidlertid tale om en argumentationskæde, 

rationalitet til dommer over det, som de religiøse in- Friheden er ikke begrænset til pæne udgaver af 

gere uden stillingtagen til deres religion eller køn. der kan genfi ndes i anden religiøs tækning – om end 

stitutioner udpeger til at være Guds udelelige lov og hverken kristendom, hedenskab, islam eller jødedom. 

Her er grundloven på kollisionskurs med såvel sha- argumentationen her f.eks. ville handle om den gud- 

dermed, om det er muligt ved menneskelig fornuft at Også fundamentalister har religionsfrihed, og lovgiver 

ri’a som andre religiøse normsystemer, der ønsker at skabte menneskelige værdighed som grundlag for for- 

ændre straff ormer, ægteskabs- og andre familieregler skal respektere denne religionsfrihed.

Shari’a, fundamentalisme og dansk ret Shari’a, fundamentalisme og dansk ret 

16 17

Religion går forud for demokratiets retsorden, når vi er 

inden for religionsfrihedens grænser. 

Men der er grænser for religionsfrihed, og grundlov 

en sikrer også områder, hvor retten går forud for 

religionen. Den gudsdyrkelse, der ”strider mod sædeligheden 

eller den off entlige orden”, er ikke beskyttet 

af grundloven. Begrænsningen kan forstås sådan, at 

en hvilken som helst retsforskrift kan sætte grænser 

for gudsdyrkelsen. Men begrebet om ”den off entlige orden” 

stiller større krav. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention 

giver her en klarere beskyttelse 

end grundloven. Den stiller fl ere krav til retsforskrif- 

ter, der skal kunne begrænse religionsudøvelse. Det er 

ikke nok, at de bliver vedtaget af et fl ertal i folketin- 

get. Folketinget skal også i vedtagelsen argumentere 

for, at reglerne opfylder en række betingelser, sat af 

menneskerettighedskonventionen. Regler, der vil be- 


Grunden til denne dobbelt-argumentation er, at der i 

grundlovens og det danske samfunds tradi tionelle forståelse 

af religionsfrihed ligger en opfattelse af ”hver 

ting til sin tid”, en opfattelse af, at religion begrænser 

sig til bestemte områder af tilværelsen. 

Religion i samfundets pligtforhold 

Denne begrænsning til området for ”gudsdyrkelse” hænger 

tæt sammen med grundlovens regel for, hvad der 

skal være gældende ret uden for området for gudsdyrkelse. 

Her hersker efter grl. § 70 et forbud mod, med 

henvisning til religiøse argumenter, at ”und drage sig 

nogen almindelig borgerpligt”. Denne side af reglen 

er altså rettet mod borgeren: man kan ikke undgå 

pligter over for samfundet ved at argumentere religiøst. 

Den anden side af reglen er, at samfundet heller 

ikke med henvisning til den enkeltes religion (”tros- 

demo kratiske samfund har fastsat modstående regler, 

i hvert fald, når disse regler er nødvendige. Det ser i 

hvert fald ud, som om henvisning til religion er fuldstændig 

irrelevant uden for kirker, synagoger og moskéer. 

Og noget er der om det. § 70 er en beskyttelsesbestemmelse. 

Den skal beskytte den enkelte mod at blive 

tilsidesat ved, at der bliver ført irrelevante argumenter 

om religion i marken. Men den skal også beskytte 

samfundet imod, at irrelevante religiøse argumenter 

føres i marken for at undgå forpligtelser over 

for samfundet. I den grundlovgivende rigsforsamling 

var Anders Sandøe Ørsted og N.F.S. Grundtvig 

enige om, at den regel betød, at vi i Danmark kunne 

få jøder som højesteretsdommere og katolske processioner 

i gaderne. Derfor var Ørsted imod bestemmelsen 

– mens Grundtvig netop ville have et samfund, 


Og i dette ikke-pligt-område er det tilsvarende muligt 

for statsmagten at tillade den enkeltes frihed til at 

lægge religiøse argumenter til grund, hvad jo også sker 

f.eks. ved accept af voksne Jehovas Vidners nægtel se 

af blodtransfusion, ved anerkendelse af religiøst prægede 

friskoler som Niels Steensens Gymnasium, ved 

driftsoverenskomster med hospitals- og undervisningsvirksomhed 

med religiøs identitet som Den Danske 

Diakonissestiftelse. 

Betyder det, at grundloven åbner mulighed for at 

leve et liv i Danmark i overensstemmelse med en (fundamentalistisk) 

forståelse af Shari’a? Vi ser på konkrete 

områder. 

Kønsadskillelse 

Som nævnt er det vanskeligt for mig at se, at (større 

dele af) de rituelle dimensioner af shari’a kan komme 

18 

grænse religionsfriheden, skal således være nødvendige 

i et demokratisk samfund for at give en præcis bebekendelse 

eller afstamning”) kan berøve nogen ”den 

fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder”. 

hvor alle kunne udøve deres religion, men hvor samtidig 

alle kunne deltage i det off entlige liv uden hensyn 

i strid med dagens danske lovgivning, så længe disse 

rituelle regler følges i tilknytning til religionsudøvel- 

19 

skyttelse enten af andres friheder og rettigheder eller Vi plejer at forstå grl. § 70 som et forbud mod dis- 

til denne religiøse udøvelse. Et samfund baseret på disen. af almene sundheds- og sædelighedsforhold eller af krimination. Men det er mere end det. Det er et forbud 

stinktion, på skelnen. 

Kønsadskillelsen i islam er imidlertid voldsomt de- 

et præcist hensyn til den off entlige orden. Den forstå- imod at den enkelte bruger religion som trumf i pligtmonstrativ. 

Tankegangen bag er imidlertid for mig 

else giver religionsfrihedsbegrebet et reelt indhold. forhold over for det off entlige. Og det er et forbud 

Religion uden for pligtrelationerne? 

at se parallel til jødisk, katolsk og fundamentalistisk- 

Religionsfrihed dækker ”gudsdyrkelse”. Beskyttet mod, at det off entlige overhovedet tager stilling til den 

Imidlertid. Bestemmelsen taler om den enkeltes nydelse protestantisk argumentation om, at mænd og kvinder 

er den side af den religiøse overbevisning, der fører til enkeltes religion i off entlige anliggender. Her ligger ki- 

af rettigheder og opfyldelse af forpligtelser. Den beskyt- er lige i værdighed, men forskellige i Gud-givne opga- 

udøvelse af en religiøs praksis i sig selv. Kulten, rimen til det almene argument, at ”religion er en pritelse 

af både samfundet og den enkelte, der er tale om, ver. Hvis den ligestillingsret, der er indført helt ind 

tualet og de rammer, der skal til for at skabe rum for vatsag”, eller i hvert fald en personlig sag, der ikke 

drejer sig om pligtrelationer. Dvs. beskyttelsesområdet for an folkekirkens altre (og som jeg i parentes bemær- 

kulten og ritualet. Grundlovens bestemmelser om reli- må påvirke borgerskabets almene sfære (men jo nok 

er dels det helt almene krav på det off entlige om ligeket er enig i), også skal gennemføres i forhold til musgionsfrihed 

beskytter efter sædvanlig opfattelse ikke de dele af det off entlige liv, der netop handler om rebehandling 

af enhver i off entlige anliggender og dels limske forsamlinger, vil det for mig at se kræve, at 

andre religiøst motiverede handlinger af almindelig kaligion, man må altså godt kræve, at folkekirkens præ- 

det individuelle krav over for den enkelte, der har en man samtidig vil tage nogle konfrontationer med Morakter. 

Skoledrift, hospitalsdrift, boghandlervirksomster og menighedsrådsmedlemmer tilhører det evange- 

pligtrelation til det off entlige i relation til f.eks. militærsaisk Troessamfund og Den Katolske Kirke. Det er for 

hed falder nok ikke ind under gudsdyrkelse og er derlisk-lutherske trossamfund). 

tjeneste. 

nemt blot at slå på muslimerne. Når det drejer sig om 

med nok ikke dækket af religionsfriheden. Sådan ple- Er der så overhovedet noget tilbage? Det ser 

Uden for pligtrelationerne til det off entlige fi n des udøvelse af kulten, vel at mærke. 

jer vi i hvert fald at argumentere, samtidig med at der ud, som om religion alene kan være et relevant argu- 

fortsat en mulighed for at den enkelte i sin tilværelse 

netop gives frihed til religiøse friskoler, religiøse hosment i forhold til udøvelse af religiøs kult (kollektiv 

kan lægge sin religiøse overbevisning til grund. Det 

pitaler mv. 

og indi viduel religiøs praksis) og da kun, hvis ikke det 

gælder også uden for området for gudsdyrkelse.

Straff ereglerne 

Den modsatte ende af skalaen er lige så klar. Der er ingen 

tvivl om, at strafbare handlinger ikke bliver mindre 

strafbare af at være religiøst motiveret, måske snarere 

tværtimod, jf. dommen i Slagelse-sagen for nylig. Dét 

er kernen i grl. § 70. Religionsfrihed giver ikke frihed til 

f.eks. at holde familiemedlemmer til den sande vej ved 

tvang, endsige nedskydning. Også her er der tale om 

en tankegang, der har noget at sige, ikke blot til muslimer, 

der ønsker at tvinge kvinder i familien til at leve 

afsondret fra off entligheden, tvinge til ægteskab mm., 

men også til folkekirkelige tidehvervspræster, der ønsker 

frihed til at tugte deres børn med korporlig – og 

ulovlig – afstraff else, og ser lovgivningens forbud herimod 

som konfl iktende med basale kristne rettigheder. 

Religiøs familieret 


Dommen fastslog, at indførelse af shari’a for alle (muslimer) 

ville være i strid med den europæiske menneskerettigheds 

konvention. Men den fastslog også, at 

den enkelte mus lim ikke har krav på at kunne følge 

f.eks. islamisk fa milieret med henvisning til sin religionsfrihed. 

Re li gionsfrihed rækker ikke til indførelse 

af en alternativ retsorden, var argumentet – bygget 

op på baggrund af, at Tyrkiet efter fransk model har 

én fælles obligatorisk statslig privatret, fastlagt i en 

code civile. 

Sådan er dansk privatret imidlertid ikke bygget op. 

Ikke mindst familie- og arveretten, består i en kombina 

tion af regler. Nogle skal følges, andre følger 

man, medmindre parterne selv har aftalt noget andet. 

Der er altså stor aftalefrihed i dansk familieret. Man 

kan derfor komme ganske langt med testamentsreglerne, 

og man må gå ud fra, at mennesker, der ønsker 

foldelsesmuligheder med religiøse krav kommer fra 

mange forskellige religiøse grupperinger. 

Blasfemi, f.eks. Det er således ikke islam, der står 

bag de to domme fra 1990erne, hvor Den Europæiske 

Menneskerettighedsdomstol har godkendt beslaglæggelse 

af eller forbud mod kunstneriske produktioner 

(fi lm), fordi de blev anset for blasfemiske. Blasfemi-reg- 

lerne kom ind i den danske straff elov længe før islam 

kom ind i Danmark, forbudet mod hate-speech kom 

ind i reglerne, da det i 1930erne blev klart, at jøder 

i Europa var i fare, og det var ikke islam, der fi k en 

stor supermarkedskæde til at trække et par sommer- 

sandaler tilbage fra markedet sidste år, det var den ka- 

tolske kirke. Badeforhængene i skolerne har mange tilhængere 

blandt kristne, der heller ikke kan se det 

morsomme i nøgenbadning, heller ikke inden for 

samme køn, og også kristne og jøder kunne ønske en 


Hvorfor skulle vi indskrænke den frihed og indføre u - 

danske sekularistiske normer i de off entlige institutio ner ? 

Et punkt at stå på og vurdere ud fra 

– et standpunkt 

Som jeg ser det, er der en underliggende frygt, som 

styrer ganske mange af disse diskussioner i det danske 

samfund pt., nemlig frygten for parallelsamfund, 

styret af andre regler og normer end dem, der er fastsat 

i folketinget. 

Det er en frygt for religiøse regler og en frygt for 

fundamentalisme. Den frygt giver angst for religionernes 

frihed og deres alt for tydelige genkomst. Ikke alle 

er overbevist om, at det er en god idé at indføre obligatorisk 

undervisning i ’ortodoks kristen kultur’ i de russiske 

skoler så lidt som i den danske folkeskole. Måske 

var det bedre at følge tanken om et generelt kursus 

20 

Det store praktiske problem er imidlertid religiøs familieret. 

Her ligger en udfordring, der kommer fra alle 

at følge religiøse regler på dette område også faktisk 

anvender testamentsreglerne til det – uanset om de 

større mådeholdenhed i det danske samfund, når det 

drejer sig om alkoholforbrug og seksualitet i uddan- 

i ’verdensreligionernes historie’. At holde religionsudøvelsen 

i kort snor. Sikre at mennesker ikke tager de- 

21 

ønsker om at følge religiøse normer, ikke blot fra Sha- nu fortæller deres advokat om denne baggrund eller 

nelsesinstitutionerne og i det off entlige rum som såres religion alt for alvorligt. Og i hvert fald ikke følger 

ri’a. F.eks. måtte Mosaisk Troessamfund i forbindelse ej. 

dan. Det er helt sikkert rigtigt, at integrationsudfordrin- religiøse retsregler. 

med den kongelige anerkendelse i 1813 til gengæld op- Dermed får vi, inden for rammerne af dansk privatgen 

er større, når 20 elever i en skoleklasse kræver le- Hvad skaber denne frygt? At borgere i Danmark 

give mosaiske arveregler (dobbelt arvelod til sønret, mange forskellige retlige løsninger, hvoraf nogle 

verpostejfri mad, end når dette krav kom fra blot en først og fremmest opfatter sig som en del af – forskelnerne) 

og følge den danske lovgivning på området. glimrende kan være religiøst motiverede, uden at det 

enkelt jødisk elev, men hvorfor svaret ændrede sig fra lige og konfl iktende men ikke mindst undertrykkende 

Men betyder det, at man ikke længere kan lade sine ændrer deres retlige gyldighed, blot aftalerne er ind- 

det hidtidige: så må du selv tage madpakke med, til en – religiøse regelsæt, i stedet for at opfatte sig som en 

sønner arve mere end døtrene? Ja, hvis man ønsker sig gået korrekt. Derimod er det ikke tilstrækkeligt at hen- 

afskaff else af traditionelle retter på spisekortet, blæser del af god, sekulær, dansk lov, der giver ligestilling og 

ge nerelt fritaget fra den danske arvelovs (obligatovise til islamisk ret. Det afgørende er, at den enkelte 

i vinden, jeg forstår det i hvert fald ikke. 

frihed til alle. Det er angsten for den religiøst betinriske) 

regler gør det. 

ikke har krav på at følge denne praksis som udtryk 

Det hidtidige danske svar på disse udfordringer gede borgerkrig. Det er ikke blot en historisk angst, 

For et par år siden afsagde den europæiske men- for sin religionsfrihed. Adgangen til i en vis udstræk- 

har været frihed. Frihed til at lade samfundet som hel- det europæiske mareridt. Det er angsten for at ende i 

neskerettighedsdomstol således en meget omdiskutening at anvende (religiøse) eller andre normer end 

hed udvikle sig uden hensyn til religiøse begrænsnin- Belfast, Beirut, Belarus og Bosnien. 

ret dom, hvor man godkendte Tyrkiets forbud mod vel- lovgivning ens regler opstår som følge af en frihed i 

ger – kombineret med frihed for religiøse (fra grundt- Derfor er der sikkert også en og anden læser, som 

færdspartiet. Grundlæggende var det en ”demokra ti- retsdannelsen, som alle har. 

vigianere og DKP’ere til muslimer og amerikanere) til at synes, at jeg er alt for venlig ved shari’a. Det er jeg ikke. 

slå-til”-dom, men argumentationen handlede om ræk ke - 

skabe egne normative åndehuller og samtidig kombi- Jeg peger blot på, at vi retligt set har haft delvise pa- 

vidden af religionsfrihed. Velfærdspartiet blev for budt, Religiøse normer i off entlige institutioner 

neret med afsøgning af alle muligheder for at samrallelsamfund i dette land i hele denne grundlovs tid. 

fordi det blev anset for at ville indføre en isla misk stat Også kravet om at følge religiøse normer i off entlige 

menkoble normerne, også på arbejdspladserne. 

Både kanonisk ret og mosaisk ret indbefatter normer 

i Tyrkiet, styret af shari’a. 

institutioner eller at begrænse samfundets almene ud- 

for indgåelse og opløsning af ægteskab, hvor mindst

den ene part er katolik eller jøde, og der opstår selv- 

sagt også inden for disse grupper konfl ikter, hvor en 

domstol må løse problemerne. Katolikker og jøder væl- 

ger ikke at lade disse sager komme for den alminde- 

lige byret. De løses i stedet af interne organer i den 

katolske kirke eller hos rabbineren, en form for kon- 

fl iktmægling hvor de religiøse regler lægges til grund. 

Parallellen i off entlig forvaltning – og dermed folkekirken 

– ville være forvaltningsnævn, så som fl ygtninge- 

nævnet eller altså et evt. lærenævn. Hvorfor skulle det 

være anderledes for muslimer? Vi har allerede parallel- 

samfund, og det har vi haft så længe, vi har haft reli- 

gionsfrihed – for mennesker lader religion styre deres 

livsforhold i langt større omfang, end ikke-religiøse 

mennesker bryder sig om. 

Næh, jeg er mere bange for noget andet. Jeg er 

bange for tendenserne til at lukke religion ude af sam- 


22 

fundet. Overlade religion til egne, interne strukturer, 

overlade religiøse mennesker til deres egen over- 

normer spille ind i valget af et aftalebaseret sæt af 

regler, også anvendes. Så mennesker ikke tvinges til 

gang til at off entligheden kan få indseende med og kritisk 

debattere de former og magtstrukturer, religio- 

23 

bevisning, undlade at fastholde samfundets institutio- at vælge mellem to sæt af retssystemer, men i stedet 

nerne binder op om sig med. Imidlertid – det er en anner 

på at løse alle retskonfl ikter, også dem der følger i anvender samfundets domstolssystem som sidste inden 

artikel. 

kølvandet på menneskers ønske om at følge religiøse 

normer, eller måske endog deres ønske om at kombinere 

religiøse retsregler med sekulære retsregler, som 

de altså gør i det virkelige liv. Jeg er bange for, at den 

danske retsordens angst for religiøse regler gør, at religiøse 

mennesker bliver tvunget til at pendle mellem 

to retssystemer, i stedet for at få mulighed for at få 

sam fundets domstole til at tage deres retskonfl ikter 

al vorligt. Og pådømme dem. Ved at forholde sig til 

bå de den sekulære og den religiøse side af normdan- 

nelsen. At religiøse mennesker i stedet – i praksis – bli- 

ver tvunget til at lade lukkede religiøse institutioner 

løse deres retlige konfl ikter efter et udelukkende reli- 

giøst baseret normsæt. En situation hvor vi i praksis 

afskærer kontakten mellem retsdannelsen i kirke og 

trossamfund fra retsdannelsen ved domstolene i ste- 

det for at sikre os, at domstolenes processuelle normer 

og basale menneskerettigheder også infl uerer på religiøs 

retsdannelse. I den situation tror jeg først, at religiøse 

normer får magt, som de har agt, uden overhovedet 

at lade sig anfægte af sekulær retsdannelse. Og 

dét er hvad jeg er bange for. 

Så hvad gør vi ved de faktiske 

parallelsamfund? 

Jeg ville derfor ønske, man kunne sikre en dansk retsorden, 

der giver plads til alle. Indenfor én fælles retsorden. 

Ikke i et valg mellem forskellige retssystemer med 

tilhørende forskellige sæt af juridisk argumentation og 

forskellige domstolssystemer uden indbyrdes forbindelse. 

Vejen frem er for mig at se at sikre, at de muligheder, 

der faktisk er i dansk ret for at lade religi øse 

stans til løsning af alle typer af retlige konfl ikter. Jeg 

tror, det er nødvendigt, at det danske juridiske system 

gør sig bekendt med de åbninger, der er for at anvende 

religiøse normer inden for retten, og lader seku lær og 

religiøs tankegang mødes i en retlig analyse af de konkrete 

konfl ikter, det bringer med sig. 

Forskere har vist, at danske (og engelske), muslimske 

(og hinduistiske og jødiske) kvinder (især, selvfølgelig!) 

mister rettigheder, fordi de lever i en konfl ikt 

mellem et dansk retssystem og et islamisk (etc., etc.) 

retssystem mht. ægteskab, skilsmisse, ret til børnene, 

medgift mv. I stedet for at se de islamiske – eller katolske 

eller jødiske – normer som enten fremmed ret, 

der ikke lægges til grund her, eller religiøse normer, 

der i hvert fald slet ikke kan anvendes her, burde advo- 

kater og domstole se på de normer, der faktisk har 

styret forventningerne og aftalerne omkring det konkrete 

ægteskab og så anvende dem sammen med den 

danske, sekulære retsorden, når konfl ikterne kommer. 

Det ville også tage luften ud af tendensen til at etablere 

egne, religiøse domstole hos imamer, rabbinere og ka- 

tolikker. 

Jeg vil altså fastholde, at der er ét domstolssystem 

i Danmark, der i sidste instans må tage sig af alle kon- 

fl ikter, evt. efter en indledende behandling ved interne 

nævn i trossamfund mv. 

Religionsfrihed i forhold til den udøvende magt 

Kernen i religionsfriheden er en frihed til, at trossam- 

fundet selv tilrettelægger sin religionsudøvelse uden 

om den udøvende magt. Men også her vil jeg foreslå 

mere gennemsigtighed. Ikke mere kontrol – men ad- 

Fælles lovgivningsmagt 

Endelig vil jeg gerne have opretholdt ét fælles lovgivningssystem 

i Danmark. For det er jo ikke nok at henvise 

til, at straff eloven (eller grundloven) nu engang ser 

sådan ud, og den må alle danske følge. Det afgørende 

er, hvordan straff eloven skal se ud fremover, når den 

skal ændres, og hvilke argumenter, der gælder i den 

diskussion, ligesom det afgørende er, hvordan retsor- 

denen bag den religiøse kult skal være, ikke blot, hvor- 

dan den er. Dét er udfordringen i et demokrati, hvor 

borgerne har forskellige religiøse udgangspunkter. 

Henvises religiøse argumenter til de private rum, op- 

står der først parallel-samfund. 


Jeg ser kun én vej frem. Det er ikke nok i et demokrati 

at argumentere med, at mennesker kan ændre 

Guds regler. Det er nødvendigt også at argumentere 

for, hvorfor de regler, man som menneske ønsker, er 

bedre end de regler, andre ønsker i Guds navn. Det er 

ikke nok at argumentere med, at straff eloven er vedta- 

get af Folketinget, af mennesker altså, og (derfor) skal 

stå over ethvert krav om at ville følge Guds lov. Det er 

nødvendigt også at argumentere med, at straff ormer 

som stening for hor er umenneskelige og derfor ikke 

skal indføres, heller ikke ad demokratisk vej. Ja, det er 

måske endog nødvendigt i Guds navn at argumentere 

for, at stening for hor er blasfemi – for hvem skal kaste 

den første sten?

24 

Det fundamentale i kristendommen 

af Jakob Valdemar Olsen, sognepræst og adjunkt på Dansk Bibelinstitut 

Det er ikke en let sag at skrive om fundamentalisme, 

med mindre sigtet er alene at kritisere. I daglig tale er 

ordet et entydigt negativt ord, det er et skældsord. Det 

bliver i reglen brugt i forbindelse med islam og mus- 

limer, og ofte af journalister, som ønsker at sige noget 

om muslimsk fundamentalisme, terrorisme, vold og 

deslige. Søger man på internettet under ”fundamentalisme”, 

vil man se, at det er et polemisk ord, og at det 

har fået en yderst bred anvendelse. Der tales om velfærdsstatsfundamentalisme, 

grøn fundamentalisme, 

markedsfundamentalisme osv. Ja, af og til kan man 

endda støde på, at enhver person i den off entlige debat, 

som har nogle markante og uopgivelige holdninger, 

bliver beskrevet som fundamentalist, om han så 

hører til på den venstre eller højre side af det politiske 

spektrum, om han er engageret i Greenpeace, Amnesty 

International eller andet, som har en holdning og 

kan være holdningsdannende. 

Et ord, som har en så bred anvendelse, kan synes at 

være et uanvendeligt ord, hvis man vil bruge det i en 

neutral beskrivelse. Derfor er det også svært at give en 

positiv beskrivelse af kristen fundamentalisme. 

Når der tales om kristen fundamentalisme, opstår 

derfor let associationer i retning af aggressive, indskrænkede 

og onde mennesker. F.eks. kan man i 

Præsteforeningens Blad (2006/25-26) støde på en 

bogomtale, hvori det hedder: ”I bogen giver hun et 

skræmmende billede af en fundamentalistisk og perverteret 

religiøsitet” (s.506). Fundamentalisme bliver 

her et synonym for det perverterede. At skulle sige noget 

positivt om kristen fundamentalisme, kan derfor 

forekomme at være en i udgangspunktet umulig opgave. 

Det kunne svare til at skulle give en positiv beskrivelse 

af kristen ondskab, som om der kan være noget 

positivt ved ondskab. Højst kan man måske bevæges 

til at synes, at det er synd for de onde mennesker, 

mens det nok i reglen er mest synd for dem, der falder 

i kløerne på dem. Dermed er begrebet fundamentalisme 

blevet en del af et magtsprog, som man kan anvende 

overfor andre, hvis man ønsker at stille dem i et 

dårligt lys. 

At vælge en historisk tilgang til emnet kan dog 

hjælpe os med at komme ud over en entydig negativ retorik 

og måske få en vis afstand til fjendebillederne. 

Fundamentalisme historisk set 

Fundamentalisme er et ord, som opstår i en kristen 

amerikansk sammenhæng. Baggrunden for ordet er 

en voldsom debat, som foregår i USA i begyndelsen 

af det 20. århundrede både i og uden for kirkerne. Der 

var på den tid fl ere, der gjorde sig til talsmænd for at 

fjerne kristendommen fra dens historiske forankring. 

Bibelen, mente nogen, skulle læses som en hvilken 

som helst anden bog. Om Jesus havde levet var ikke 

afgørende for kristendommen, for man kunne stadig 

25

26 

fastholde evangeliet som en poetisk sandhed. Det 

mente således en teolog ved Yale universitet. Andre 

mente, at læren om Jesu stedfortræden de død for vores 

skyld ikke var ikke kristelig forsvarlig. 

Disse og lignende synspunkter skabte en reaktion i 

mange kirker. F.eks. var der en kirke i 1910, der svarede 

på udfordringen ved at nævne fem fundamentale 

punkter som uopgivelige for kristendommen: 

1) Bibelen tager ikke fejl 

2) Jesus blev født af en jomfru 

3) Jesu død var en stedfortrædende død til soning for 

mennesker 

4) Jesus opstod legemligt 

5) Miraklerne i Bibelen har virkelig fundet sted 

Alle, som ønskede at blive præster i kirken, skulle tilslutte 

sig disse fem punkter. På samme tid, fra 1910- 

1915, blev der også i USA udgivet en småskriftserie 

med titlen The Fundamentals, hvor man ville besinde 

sig på, hvad det egentlige grundlag for kristendommen 

var, hvad man som kristen kirke måtte fastholde for 

stadig at være en kristen kirke. Denne småskriftsse rie 

var til dels en udfoldelse af de fem punkter fra 1910, 

og disse hæfter fi k stor udbredelse. De, der samlede 

sig om The Fundamentals, blev i 1920 af en journalist 

kaldt fundamentalister, og denne betegnelse blev 

efterhånden alment accepteret som en beskrivelse af 

visse konservative kristne. 

Intentionen bag The Fundamentals var at beskrive og 

fastholde, hvad kristendom i virkeligheden er, hvad 

man ikke kan slippe uden også at forandre og slippe 

kristendommen. Denne kamp var en dobbelt kamp. 


Dels var det en positiv kamp for kristendom med henblik 

på at defi nere og holde fast på det kristne. Men 

det var også en kamp imod det, man så som fornægtelse 

af kristendommen, hvilket for mange var ensbetydende 

med en kamp imod det moderne. Denne 

kamp var der fl ere, der samlede sig om, og det var en 

strid, som prægede alle de forskellige kristne konfessioner, 

og som gik på tværs af kirkelige grænser. Det 

betød så samtidig, at debatten fi k forskelligartet karakter 

i forskellige sammenhænge. 

Mange – men langt fra alle – af dem, der fi k betegnelsen 

fundamentalister, mente, at Jesus snart ville 

komme igen for at oprette et tusindårsrige på jorden. 

Denne tro på et kommende tusindårsrige var en af 

grundene til, at adskillige af de lutherske kristne i 

USA ikke ville identifi cere sig med The Fundamentals, 

selvom de mente, at det var Skriften alene, der var 

øverste autoritet i kirken, at Bibelen var Guds ord, og 

at Jesus var legemligt opstået fra de døde. 

Efterhånden blev fundamentalisterne i USA kendt 

i medierne for det, de sagde nej til, og begrebet 

fi k en mere og mere negativ betydning. I løbet af 

1940’er ne ønskede mange af dem, som ellers mere eller 

mindre identifi cerede sig med det fundamentalistiske 

udgangspunkt, ikke at bruge betegnelsen om 

sig selv, bl.a. fordi en del af dem, som gerne kaldte 

sig fundamentalister, agerede aggressivt og krævede 

afstandsta gen fra alt, hvad der lugtede af liberal teologi 

og liberal livsførelse, f.eks. alkohol (hvilket var 

kraftigt debatteret i mellemkrigstiden i USA), kortspil, 

biografer, dans og moderne musik. 

Med tiden mistede ordet sin direkte tilknytning til amerikanske 

protestantiske kredse og blev brugt i mere 

og mere bred betydning. 

Man begyndte at tale om romersk-katolske fundamentalister, 

hinduistiske fundamentalister, muslimske fundamentalister 

osv. I løbet af 1980’erne blev det almindeligt 

at tale om muslimsk fundamentalisme. Gradvist 

har begrebet fået en så bred betydning, at det kan 

bruges i en kritik af alle, der synes at have radikale 

synspunkter, om de er ateister, eller hvad de er. 

Fundamentalisme på dansk? 

Begrebet fundamentalisme er som sagt født i USA, som 

en betegnelse for visse protestantiske kristne, men efterhånden 

har begrebet bredt sig til hele verden og 

bruges om mange forskellige grupper af mennesker. 

Som jeg nævnte i begyndelsen, bruges det ofte om 

muslimer og særligt i forbindelse med bomber, vold, 

terrorisme og ødelæggelse. 

Det betyder, for mig at se, at man som kristen må opgive 

ordet som en betegnelse for kristendom. Det er 

blevet et ord, som i reglen ikke kan bruges til meget 

andet end som et kraftudtryk eller en fornærmelse. 

En mere positiv brug af ordet kan dog fi nde 

anven delse, hvis man ser på nogle af de motiver, som 

lå bag diskussionerne i USA i begyndelsen af det 20. 

århun drede og på den baggrund spørger til den måde, 

på hvilken en lignende debat er foregået i Danmark og 

til, hvad vi kan lære af debatten. 

Også i Danmark er der en interesse for, hvad kristendom 

er, og hvad kristendom historisk set har været. 

Den store interesse for Da Vinci mysteriet, Thomasevangeliet, 

Judas-evangeliet og tidlig kristendom vidner 

om det. Også i Danmark i dag er det vigtigt for en 

kristen kirke at vide, hvorfor man er til, og hvad det 

er, man vil, og derfor også svare på spørgsmålet om, 

hvad kristendom er. 


Hvis den kristne kirke vover at være kristen kirke, kan 

den ikke undgå at få spørgsmålet: Hvad er egentlig 

kristendom? Og i forsøget på at svare på det spørgsmål, 

må man skelne mellem det essentielt kristne og 

det mindre vigtige, mellem det fundamentale og det, 

som ikke er så afgørende. I virkeligheden er det en 

skelnen, alle anvender, om de er klar over det eller ej. 

I den danske grundlov § 4 står der: ”Den evangelisk-lutherske 

kirke er den danske folkekirke og understøttes 

som sådan af staten”. Her bliver folkekirken 

defi neret som luthersk. Det er altså fundamentalt 

i grundlovens forståelse af folkekirken. Det lutherske 

henter sit navn fra reformationen i 1500’tallet, hvor 

der også blev spurgt efter, hvad kristendom i virkeligheden 

er. I forsøget på at svare på det, blev der formuleret 

nogle teologiske slagord, som ’skriften alene’ 

og ’troen alene’. Ved hjælp af de slagord ønskede reformatorerne 

i 1500’tallet at fastholde det fundamentale 

i bibelsk kristendom. 

Grunden til talen om ’skriften alene’ var, at man 

men te, at ægte kristendom er bibelsk kristendom, og 

at det derfor er umuligt at komme udenom Bibelen. 

Sagen er jo, at der altid vil være en autoritet i kirken. 

Det er uundgåeligt. Spørgsmålet er bare, hvem eller 

hvad der har den endelige autoritet. Er det traditionen, 

er det præsterne, biskopperne, paven, kirkeministeriet, 

fl ertallet? Hvis man i kirken er enig om, at det er 

Gud og Guds ord, der er den endelige autoritet, bliver 

man i en luthersk kirke ført tilbage til Bibelen som 

grundlag og udgangspunkt. 

Det var det, man ønskede på reformationstiden, 

og det var det samme, mange ønskede både i USA og 

i Danmark i begyndelsen af det 20. århundrede. 

27

28 

Det er grunden til, at man for at blive præst i folkekirken 

skal love, at man vil befl itte sig ”på at forkynde 

Guds ord rent og purt, således som det fi ndes i de 

profetiske og apostoliske skrifter og i vor danske 

evangelisk-lutherske folkekirkes symbolske bøger”. 

Denne sætning er en del af præsteløftet, som alle præster 

i den danske folkekirke skal afl ægge. Denne binding 

til Bibelen har været bestemmende for en stor 

del af den teologiske debat i Danmark. 

Der er altså paralleller mellem den kirkelige debat i 

USA og i Danmark. Men der er også afgørende forskelle. 

Danmark har i langt højere grad end USA været 

præget af luthersk teologi. I den lutherske teolo gi 

skelner man mellem det verdslige og det åndelige regimente, 

mellem kirkens magt og statens magt. Kirken 

skal ifølge Martin Luther ikke have en mening om alle 

generelle politiske spørgsmål. 

Den skelnen er ikke så almen blandt kristne i USA, 

hvilket betyder, at mange af kirkerne i USA i højere 

grad end i Danmark har forsøgt at få direkte politisk 

indfl ydelse. Det har også været medvirkende til, at debatten 

i Danmark ikke altid har været så radikal som 

i USA. En anden grund er, at USA er så meget større 

end Danmark, så man kan fi nde mange fl ere ekstreme 

synspunkter i USA på alle mulige forskellige spørgsmål, 

lige så vel som man kan fi nde velargumenterede 

mellempositioner. 

Historiske paralleller til 

fundamentalismedebatten 

Når vi læser om reformationen i 1500’tallet og dens 

indførelse i Danmark, når vi læser præsteløftet og ser 

på grundlaget for folkekirken, og når vi forholder os 

til meget af den kirkelige debat i det 20. århundre de, 

så ser vi, at der er et motiv, der går igen, nemlig øn- 


sket om at den kristne kirke skal være bibelsk, fordi 

den Jesus, kirken tror på, er den bibelske Jesus. 

Stridighederne i den tidlige kirke om hvad kristendom 

er, uenighederne på reformationstiden om grundlaget 

for kristendom og diskussionerne i kirkelige miljøer 

i USA i begyndelsen af det 20. århundrede, har markante 

ligheder, selvom der også er forskelle. 

Lighederne er, at man søger tilbage til det oprindelige, 

til det, man ser som det egentlige i kristendommen. 

Renæssancen var en kulturel strømning i middelalderen, 

som førte op til reformationen. Slagordet i 

renæssancen var ad fontes, til kilderne. Man ønskede 

at læse de oprindelige kilder. Det påvirkede også den 

kristne kirke i ønsket om at forholde sig direkte til 

Bibelen og ikke fortrinsvis læse Bibelen gennem andres 

fortolkninger. Den bibelske Jesus og den apostolske 

kristendom var det, man ville fastholde. 

Samme motiv ligger til grund for den apostolske 

trosbekendelse. Det er den apostolske – og dermed bibelske 

– kristendom, man ser som den ægte vare. De 

fem punkter, som en kirke i USA i 1910 formulere de 

som fundamentale for kristendom, er punkter, der har 

paralleller i den apostolske trosbekendelse og folkekirkens 

lutherske bekendelser. 

Farerne ved fastholdelse af det oprindelige 

Det var et ønske både på reformationstiden og for 

mange kirker i USA i det 20. århundrede, at det bibelske 

blev deres kendetegn. 

Det samme ønske præger fællesskabet ved Emdrup 

Kirke, hvor jeg er sognepræst. Det er samtidig 

baggrunden for sådan et sted som Dansk Bibel-Institut, 

hvor jeg er ansat som underviser. På Dansk Bibel-Institut 

er det ønske blevet formuleret i tre fyndi ge 

udtryk: 

- glæde over evangeliet 

- tillid til Bibelen og 

- kærlighed til mennesker. 

Den treklang, ønsker vi, skal præge arbejdet. Man kan 

sige, at det er vores grundlæggende værdier. Grunden 

til, at vi vil fastholde Bibelen som autoritet, er, at uden 

den mister vi evangeliet, for det evangelium, vi tror 

på, er det bibelske evangelium. Og gennem det bibelske 

budskab sendes vi ud for at være sammen med 

mennesker og skabe kirkelige fællesskaber. Som der 

står i menighedsrådsløftet: at ”byde gode vilkår for 

den kristne menigheds liv og vækst”. 

Det motiv forekommer mig at være et godt motiv. 

Men er der også farer ved det? Ja, det er der. Det har 

historien vist, både i Danmark og i USA. Vi kan se, at 

der har været kirkelige fællesskaber, som i deres iver 

for at være bibelske, reelt mistede kærlighed til andre 

fællesskaber, som de anså som ubibelske. Der var 

kirker, som blev aggressive, indadvendte og bange 

for nye tiltag. Der var fællesskaber, som blev kulturfjend 

ske og ivrige efter at dømme andre. Det betød, 

at mange, som ellers havde sympati for den bibeltro 

intention, fi k afsmag for alt, hvad der lugtede af kamp 

for den rene lære. 

Hvordan kan vi modvirke det? Det kan vi, tror jeg, 

ved til stadighed at vende tilbage til de værdier, jeg 

nævnte før og tage dem alvorligt: Glæde over evangeliet, 

tillid til Bibelen, kærlighed til mennesker. Hvis vi 

virkelig vil fastholde en kærlighed til mennesker, kan 

vi ikke nå derhen, hvor vores forhold til andre bliver 

bestemt af aggressioner og dømmesyge. 

Noget andet, som kan modvirke en negativ udvikling 

i kirker, som ønsker at være bibelske, er fastholdelsen 

af vores lutherske tradition, hvor der skelnes 

mellem kirkelig og verdslig magt. 


Den skelnen kan medvirke til, at de kristne kirker ikke 

udvikler sig til politiske partier og til en stat i staten. 

Det kan være en hjælp til, at kirken ikke tiltager sig en 

magt, som ikke er kirkens. 

Hvad er det, der gør kristendom 

til kristendom? 

Det fundamentale spørgsmål, som lå bag diskussionerne 

om fundamentalisme i USA, var: Hvad er kristendom, 

og hvad er ikke kristendom? 

Alle, som er kirkeligt interesseret, må nødvendigvis 

arbejde med det spørgsmål. Kan man fjerne den 

historiske Jesus og stadig fastholde kristendommen? 

Hvad vil det sige at arbejde for den kristne menigheds 

liv og vækst? På hvilken måde kan Bibelen være en 

autoritet i den kristne kirke? 

Når vi besinder os på de spørgsmål, forstår vi noget af 

intentionen bag fundamentalismedebatten, samtidig 

med at vi gør os klart, at alvoren i spørgsmålene ligger 

i, at det er forholdet til Gud, det drejer sig om, at 

det er menneskers evige ve og vel, vi taler om. 

29

Sider af den katolske kirkeret i dag 

Af Erna Kleiner, afdelingsleder, cand. adm. pol. 

Begrebet fundamentalistisk bruges her i den betydning, 

at en religion har fundamentalistiske træk, når 

dens tilhængere anser de hellige skrifter for guddommelige 

og dermed ufejlbarlige. Og ligesådan, når 

disse skrifter samtidigt danner baggrund for en verdslig 

lovgivning, som derved bliver uforanderlig og uafhængig 

af samfundsmæssige forhold. 

Som døbt katolik skal man ikke kun give Gud, 

hvad Guds er, og kejseren, hvad kejserens er men 

Kirkeretten i historisk perspektiv 

Kirkeretten blev for første gang samlet i 1917 ud fra 

en stor samling mere eller mindre offi cielt brugte love, 

paragraff er og forordninger. I forbindelse med det andet 

vatikanske koncil 1962–1965 blev kirkeretten gennemarbejdet 

og ført ajour. Den nuværende ret er fra 

1983. 

Lovene regulerer bl.a. forhold vedrørende: 

Med hensyn til pkt. 2: Kirken har retten til at anskaff e 

sig, besidde, forvalte og sælge jordisk gods, så 

a) udgifterne ved afholdelse af gudstjenester sikres, 

b) præsterne og andre, der er i kirkens tjeneste, kan 

afl ønnes, 

c) missionsværket samt hjælpen til trængende kan 

fi nansieres. 

Og til pkt. 3: Kirken pådømmer overtrædelser i forhold 

til de områder, som kirkeretten regulerer. Eksempelvis 

kan der idømmes en tillægsstraf for mord, 

når kirken skønner, at morderen ikke længere er værdig 

til at modtage sakramenterne. I så fald vil den Kirkelige 

Domstol fradømme morderen retten til at modtage 

sakramenterne i en periode. 

Kirken kan også fradømme en person retten til 

at modtage sakramenterne ved forseelser, der ikke er 

Man har på baggrund af et ophævet samliv dog ikke 

ret til at indgå i et nyt forhold , da ægteskabet ikke 

er opløst. (Kildemateriale: Adam Zirkel: ”Schliesst das 

Kirchenrecht alle wiederverheirat eten Geschiedenen 

von den Sakramenten aus?” Matthias-Grünewald-Verlag 

Mainz 1977 (**)) 

Jeg blev i sin tid gift med en udmærket mand, som 

jeg var glad for, og vi fi k et par børn, og vi levede alle 

fi re lykkeligt i mange år. Jeg vil bestemt ikke sige noget 

ondt om ham, vi havde bare udviklet os væk fra 

hinanden. Efter længere tids overvejelser, fl yttede jeg 

hjemmefra. Da var børnene ved at være voksne. Tiden 

forud klarede vi selv, selvom der står i bemærkningerne 

til kirkeretten (*), at det er præstens pligt at bistå 

ægtefolk i deres beredvillighed til at holde ud i 

tapperhed. Det var måske derfor, vores tapperhed 

30 

også kirken, hvad kirkens er. (I det følgende vil begrebet 

kirken blive brugt om den katolske kirkes organi- 

1. 

2. 

retten til at give og modtage sakramenterne 

kirkens formueforvaltning 

strafbare i pågældende land. Her kan nævnes, at man 

bliver ekskommuniceret for en foretaget abort; der 

slap op på et tidspunkt, for ingen af os havde noget 

ønske om at få bistand fra en cølibatær præst, der i 

31 

sation.) Man er som katolik underlagt kirkeretten 3. kirkens straff e- og procesret 

gælder ingen undskyldninger eller tidsfrister. Spørgs- givet fald skulle gøre sig klog på samlivets udfordrin- 

”Codex Iuris Canonici” eller CIC, uanset om man er 

målet er dog her, hvem der er anklageren. Uden anger. Jeg kender heller ikke andre, der har ladet sig bi- 

praktiserende eller ej, og det har jeg måtte sande på Med hensyn til pkt. 1: Sakramenterne tjener (jf.*) til 

klager ingen rettergang. Dog vil personen, der har stå, men jeg kender måske ikke de rigtige folk. 

mine gamle dage. 

Guds forherligelse, til kirkefolkets helliggørelse, og 

fået foretaget aborten, selv være klar over, at man Nu er der gået mange år, siden vi blev skilt. Og 

Kirkeretten er en lovsamling, der omhandler alt de bidrager til kirkefolkets sammenhold. CIC fastlæg- 

ikke længere er værdig til at modtage eksempelvis vi har det fi nt sammen. Jeg vover endda den påstand, 

ved rørende den katolske kirkes drift og de forskrifter, ger, hvem der er værdig til at give og modtage sakra- 

kommunionen, og derfor vil man formentlig selv at vi har tilgivet hinanden alt det, vi ikke klarede til 

der regulerer kirkefolkets eksistens og sameksistens. menterne. Her er præsternes forhold beskrevet, deres 

hol de sig borte. I modsat fald, er det ens eget ansvar, UG tidligere, og ellers er vi begge umådeligt glade for 

Man skelner mellem guddommelig og ren kirkelig ret, pligt til cølibat, deres manglende frihed hvad angår 

hvorvidt man modtager sakramenterne uværdigt eller vore to børn, der i mellemtiden også har stiftet fami- 

afhængig af, om lovmæssigheden er opstået ved åben- retten til at organisere sig og udtale sig (især ikke 

ej. 

lie. Så langt så godt. 

baring, er naturretlig, eller om den stammer fra en kir- imod kirken). Alt i alt en række friheds- og menneskekelig 

lovgivning. De kirkelige love opdeles yderligere rettigheder, man ikke har som katolsk præst. Også 

Min egen sørgelige historie 

Problemet med den guddommelige ret opstod, da jeg 

i undergrupper. (Kildemateriale: Norbert Ruf: ”Das kirkefolket som sådan har en vis begrænsning i sin yt- 

Jeg fi k problemer med, at mit katolsk indgåede ægte- fandt en ny partner, helt uventet og i en moden alder. 

Recht der katholischen Kirche nach dem neuen Codex ringsfrihed. Troende må ikke publicere noget, der anskab 

ikke kan opløses. Retsgrundlaget er her guddom- Jeg har nu været skilt i 16 år efter dansk lov og ret, 

Iuris Canonici, für die Praxis erleutert” Verlag Herder, griber den katolske tro eller de gode sæder, uden retmeligt 

og kan derfor hverken ændres eller dispense- men som sagt står mit ægteskab, indgået for 34 år 

Freiburg im Breisgau 1989.(*)) 

færdig og fornuftig grund (jf.*). 

res fra. Det er dog ikke selve skilsmissen, der er pro- sid en, i vejen for, at jeg med kirkens velsignelse kan 

blemet, da man under visse omstændigheder kan få glæ de mig over mit fund, en ilter græker, der er døbt 

ret til at ophæve samlivet. 

ind i den græsk-ortodokse kirke.

Da den katolske kirke på intet tidspunkt vil anerkende 

et nyt ægteskab som værende gyldigt – jeg er jo efter 

kirkens målestok stadig gift – er det ud fra dette perspektiv 

lige meget, om vi gifter os eller ej. 

Fra og med den dag, da jeg anerkendte ham som 

min partner, har jeg ikke længere haft ret til at modtage 

sakramenterne, da jeg nu er uværdig, en bigamist, 

en notorisk og kronisk ægteskabsbryder. 

Det var nærliggende for mig at granske CIC for at 

fi nde en mulig løsning, men ak, guddommelig ret kan 

ikke ændres eller dispenseres fra. Her siger §1141 i 

CIC: ” Et gyldigt ægteskab, der er fuldbyrdet, kan ikke 

opløses ved nogen menneskelig magt, kun ved død. ” 

Ægteskabets gyldighed og den Kirkelige 

Domstol 

Ved at erklære det katolske ægteskabs ubrydelighed 


Døden kan skille folk ad 

Hvis jeg i sin tid havde taget livet af mine børns far 

i stedet for at blive skilt, er det muligt, at jeg havde 

fået en tidsbestemt tillægsstraf ved Domstolen, fordi 

man syntes, at jeg ikke var værdig til at modtage sakramenterne. 

Havde jeg derefter udvist anger, var jeg 

nok blevet taget til nåde igen. Siden jeg som sagt ikke 

har noget imod manden, ville jeg ikke have haft problemer 

med at udvise anger. Hvis det var gået sådan, 

ville der på nuværende tidspunkt ikke være noget til 

hinder for, at jeg blev gift med grækeren. 

Her må jeg altså konkludere, at det at anerkende 

grækeren som partner åbenbart er værre, end hvis 

jeg havde skudt mine børns far (dengang). CIC skynder 

sig nemlig at bemærke, at mord ikke kan opløse et 

gyldigt ægteskab, hvis denne opløsning var baggrunden 

for mordet. Åbenbart var der en enkelt desperat 

ikke længere at dele seng med grækeren – og at 

jeg holder, hvad jeg lover. Den mulighed vil jeg 

slet ikke kommen tere! 

Afslutning på min egen sørgelige historie 

Som sagerne står nu, kan jeg altså ikke få kirkens velsignelse 

til mit forhold til grækeren. Det vil sige, at 

jeg ifølge CIC lever i synd til min dødsdag, hvis ikke 

problemet løses ad anden vej (se ovenfor). Jeg går ud 

fra, at jeg, når den tid kommer, alligevel kommer til 

at ligge i indviet jord. Jeg er trods alt én af mange, der 

ikke opfører sig som kirkeretten foreskriver. Min forseelse 

vækker nok heller ikke længere den helt store forargelse, 

og godt det samme, for ellers kunne gudfrygtige 

mennesker bestemme, at jeg i al evighed måtte 

ligge udenfor muren omkring Vestre Kirkegårds katolske 

afdeling. 


Når og hvis katolikkernes personlige frihed er indskrænket 

i forhold til den tilsvarende ret, der eksisterer 

udenfor den katolske kirke i Danmark, har denne 

forskel kun betydning for de personer, den rammer. 

Det kan forholde sig anderledes i et katolsk land. Her 

kan indskrænkningerne af ytringsfriheden, foreningsfriheden 

og anden personlig frihed ramme så mange, 

at samfundet som sådan kan blive præget af det eller 

i det mindste påvirket af det. Men det er en anden historie, 

som jeg ikke har viden til at udtale mig om. 

32 

som en guddommelig lov, der ikke kan diskuteres, har 

kirken tvunget mange ud i en prøvelse af ægte skabets 

sjæl i tidernes morgen, der har prøvet denne radikale 

løsning. 

Men hvem er anklageren? Måske er tiden trods alt lønalstaternes 

lov og ret uden at straff e dobbelt og tredobbelt. 

Ansvaret for mit liv er alligevel mit eget, og 

33 

gyldighed for den Kirkelige Domstol. Her kommer igen 

bet fra, at man dømmer hinanden for ikke at udvise en dag skal jeg stå til ansvar for det, jeg har gjort og 

en hel fl ok cølibatære præster i aktion for at fi nde ud Hvis vi nu holder fast i døden som problemløser, så er 

uendelig tapperhed i ægteskabet. 

de gerninger, jeg har undladt. På denne dag tages der 

af, om ægteskabet var gyldigt, og om det blev fuld- der tre muligheder: 

ikke hensyn til, på hvilken side af muren omkring Vesbyrdet. 

a) mine børns far dør, og grækeren kan gifte sig 

Kirkerettens betydning for den danske stat 

tre Kirkegårds katolske afdeling jeg ligger. Heller ikke 

Jeg blev selv ved en enkelt lejlighed opfordret med mig, der således er blevet enke 

og dens borgere 

kirken kender til syvende og sidst den målestok, jeg 

til at få prøvet mit mangeårige ægteskabs gyldig- b) grækeren dør, og så er den historie ikke længere 

Jeg mener ærlig talt ikke, at den katolske kirkeret har en gang bliver dømt efter. Hvorfor indrømmer kirken 

hed, men jeg takkede nej. Som sagt var jeg glad for c) jeg selv dør, og så kan jeg forhåbentlig tage en 

nogen som helst betydning for den danske stat og ik ke bare ydmygt denne sandhed? 

børnenes far, og jeg så ingen grund til at få mine børn diskussion om den guddommelige ret på et hø- 

dens borgere. Dertil er der alt for få katolikker, bosid- 

mærket som afkom fra et ugyldigt ægteskab. Desuden jere sted. 

dende i Danmark. 

er ingen af lovens nævnte grunde til ugyldighedser- 

Kirkens formue slår kun lige til, når man ser på de 

klæringen anvendelig på vores ægteskab (jeg har læst Ellers er der kun de muligheder tilbage 

forholdsvis store udgifter til vedligeholdelse af kirker, 

på lektien!). Så var der kun fremskreden svindel og - at man enten frit kan vende tilbage til sin oprinde- 

præstelønninger m.v. Der kan derved ikke opstå en 

humbug tilbage, og det har jeg aldrig brudt mig om. 

lige partner, ens ægtefælle, og det er da noget af 

interessemodsætning, hvad angår det jordiske gods, 

Når man nu ikke kan få erklæret ægteskabet for ugyl- et forslag, 16 år efter skilsmissen! 

hvilket eventuelt kan være tilfældet i et katolsk land 

digt, hvad er der så tilbage (**)? 

- eller at man lever i et cølibatært forhold med den 

eller et land med en stor katolsk befolkningsgruppe, 

nye partner. Denne mulige løsning går ud på, at 

hvor kirken har en mulighed for at ophobe nævnevær- 

jeg lover skriftefaderen bod og bedring og især 

dige værdier. 

Afslutning 

Det er fantastisk som praktiserende katolik at indgå 

i en trosmæssig sammenhæng, hvor man er kendt af 

andre, og hvor man har tillid til hinanden. Siden jeg fi k 

et element ind i mit liv, som kirken ikke kan rumme, 

er min tillid væk. Jeg vil ønske, at kirken fulgte natio

Religiøs og sekulær lov 

Af Bent Melchior, overrabbiner emeritus, dr.h.c. 

”Der fi ndes et bestemt folk, der lever for sig selv og 

dog spredt blandt folkene i alle dit kongeriges provinser. 

Deres love adskiller sig fra alle andre folkeslags 

love, og kongens love holder de ikke!” 

Citatet stammer fra Esthers Bog kapitel 3 i Den jødiske 

Bibel, og det tillægges den persiske minister Haman, 

der opfattes som historiens første antisemit. 

Han havde set sig gal på Mordechaj, der var jøde, og 

ger og hvad ved jeg, og hver enkelt organisation har 

egne love, der kun kan ændres under iagttagelse af 

særlige regler. Alligevel er vi selvfølgelig un derkastet 

landets almindelige lovgivning, uden at der opstår nogen 

konfl ikt af den grund. 

I jødedommen fi ndes to principper fra gammel tid, som 

har været vejledende for jøder under den lange vandring 

fra land til land. Det ene er endnu ældre end begivenhe- 

Det skal bemærkes, at vi her netop taler om alle de 

love, der er fælles for hele befolk ningen. Det ligger i sagens 

natur, at vi kommer ud for problemer, når staten 

begynder at blande sig i den mere rituelle del af lovgivningen. 

Det vil normalt ikke være tilfældet i lande med 

religionsfrihed, hvor man ikke blander sig i, om folk 

holder hviledag om fredagen, lørdagen eller søndagen, 

bare de holder lukkeloven. Eller om sammensætningen 

af menuen ved middagsbordet, hvor staten trods hensyn 

til landbruget har overladt det til den enkelte at afgøre, 

om svinekød skal indgå i menuen. 

Man kan dog tænke sig, at der er ritualer, der strider 

imod grundlæggende principper i staten. I den følgende 

fremstilling skal jeg komme ind på en række 

emner, som vi længst har lagt bag os, og det er åbenbart, 

at alt, hvad der kommer ind under straff elovgiv- 

34 

han dannede skole ved at vise, at når man havde lagt 

sig ud med én jøde, så måtte man lade det gå ud over 

derne, der omtales i Esthers Bog. Det fi ndes allerede i 

forbindelse med det første eksil i jødernes historie, hvor 

ning, er statens domæne. Der kan tænkes nogle konfl 

ikter omkring ægteskabslovene, det gælder især, 

35 

samtlige jøder. Men før han kunne gennemføre sin ak- Jeremias skriver et brev til de landfl ygti e i Babylon – se 

hvis de religiøse samfund autoriseres til at repræsention, 

måtte han have kongens tilladelse, og havde han Jeremias kapitel 29. Her hedder det bl.a.: ”Søg efter 

tere staten ved indgåelse af ægteskab eller ved skils- 

blot fortalt sandheden, så var det vel tvivlsomt, om lykke og fremgang for den by, som jeg har forårsaget, 

misse. Der er aktuelt en grå zone omkring reglerne 

kongen ville lade sig overbevise om, at en hel befolk- at I er ført bort til, og bed for den til Herren. Går det den 

for slagtning af dyr. Kan staten acceptere, at forældre 

ningsgruppe skulle udryddes. Derfor kom den citerede godt, går det også jer godt!” I sig selv ganske sensatio- 

forbyder, at deres børn får blodtransfusion, hvis det 

argumentation, der umiddelbart virker overbevis ende. nelt, at judæerne skulle bede for det Babylon, der var 

anses for at være afgørende for at redde liv? Hvordan 

ansvarlig for Templets ødelæg gelse og Judæas tab af 

med betingelserne for omskærelse? I nyere tid er også 

En halv sandhed er ofte farligere end en direkte løgn. suverænitet. Men hvis man ikke beder for den by, hvori 

spørgsmål omkring beklædning kommet ind i den grå 

Det kunne jo efterprøves, at det folk, som der var tale man selv bor, så vil det gå, som det f.eks. gik Samson, 

zone, når det diskuteres, om kvinder må gå med tør- 

om, havde deres egne love. Hvad kunne være mere lo- at så kan man nok lade ulykken ramme sine fjender, 

klæder om hovedet, og om andre må bære andre ydre 

gisk end at konkludere, at de ikke holdt kongens love. 

Men det er ikke altid, at livets virkelighed er logisk . I 

men man bliver også selv begravet sammen med dem. 

tegn på deres religiøse holdninger. 

praksis behøver der ikke være nogen modsætning mel- Det andet princip er af en lidt senere dato, men dog 

Et af de emner, der traditionelt er opstået umiddelbart 

lem en gruppes egne forskrifter og landets love. For ek- fastslået så tidligt som i det 3. århundrede, hvor tal- 

efter, at en minoritet har slået sig ned her i Danmark, 

sempel er de fl este mennesker i Danmark medlemmer mudlæreren Samuel, der er autoritet for al civil lov- 

er overraskende nok retten til at holde gudstjeneste 

af et større eller mindre antal organisationer, beboergivning, fastslår, at ”Landets lov er lov!” – se traktat 

efter egne traditioner og mulighederne for at begrave 

foreninger, idrætsforeninger, husmoderforeninger, lo- Gittin 10b i Talmud. 

sine døde i særligt indviet jord.

Det var i anden halvdel af det 17. århundrede, at de 

første jøder i Danmark kunne danne menighed, og 

det var Fredericia, der kom først i den sammenhæng, 

fordi Kong Frederik III lod indvandrere bosætte sig 

for at befolke den by, som han havde grundlagt. Man 

diskuterede ikke spørgsmålet om en synagoge, men 

holdt gudstjeneste i et privat hjem. Med hensyn til begravelser 

klarede man sig en tid ved at føre de døde 

til Altona, der havde en gammel begravelsesplads. 

At tingene under enevælden kunne klares anderledes 

end nu til dags fremgår af følgende beretning, som 

jeg gengiver fra et skrift af H.L.Hirsch fra 1896: Da 

Kong Frederik den 4de engang paa Gennemrejse opholdt 

sig i Fredericia, blev han blandt andet beværtet 

med en Fiskeret, der smagte ham saa udmærket , at 

han ønskede at vide, hvem der havde tillavet denne 


jødiske Nation” fi k tilladelse til at samles i to navngivne 

medlemmers hjem for at ”deres Devotion med 

Morgen og Aftenbønner og Salmer tilsammen at forrette 

– dog for dem selv inden tillukte Kamre og foruden 

nogen Prædiken, saaledes at ingen Forargelse 

deraf aarsages.” Den jødiske menighed i København 

betragter den nævnte dato som dagen for sin oprettelse. 

Henvisningen til forargelse over disse fremmede 

skik ke var i høj grad berettiget. Der går faktisk et halvt 

århundrede, før den jødiske menighed gør et alvorligt 

forsøg på at opføre en egentlig synagogebygning. I 

1736 ansøger menigheden magistraten om tilladelse 

til at opføre en synagoge i en gård i Vandkunsten ”for 

der at have alting udi Stilhed for os selv”. Med tilladelser 

fra såvel magistraten som kancelliet gik man 

Kongens og hele det kongelige Huses stedseværende 

Lykke.” Se, det var noget Kongen kunne bruge. Den 

nødvendige tilladelse blev givet og i november 1766 

blev den nye bygning indviet. Den fi k dog kun kort levetid, 

for den brændte ned sammen med mange andre 

københavnske bygninger ved den store brand i 

juni 1795. 

Det helt afgørende gennembrud for de danske jøders 

forhold til statens lovgivning kom ved Den kgl. Anordning 

af 29. marts 1814. Her sætter Frederik VI sig 

ud over alle overvejelser med hensyn til folkelig forargelse 

og giver de danske Bekendere af den mosaiske 

Religion ligeberettigelse. Anordningen fastlægger i 

mange detaljer, hvad dette vil indebære, og selvom 

nogle af punkterne har mistet aktualitet, så har dette 

dokument været af betydning for integrationen af jø- 


over fødsler, vielser og dødsfald svarende til kirkebøgerne. 

Det bliver endvidere bestemt, at kongen skal autori - 

sere en lærebog i den jødiske religion, og herefter skal 

alle drenge og piger være pligtige til ved en off entlig 

prøve at gøre rede for, hvad de har lært, og afl ægge 

trosbekendelse. Det blev starten på en meget lang tradition, 

hvor jødiske børn, drenge såvel som piger, blev 

”konfi rmeret” uanset, at begrebet konfi rmation egentlig 

er knyttet til en helt anden bekræftelse end den 

jødiske. For drengenes vedkommende gjorde det sig 

yderligere gældende, at de allerede havde fejret de res 

såkaldte ungdomsfest i forbindelse med deres 13 års 

fødselsdag, hvor de for første gang kunne kaldes til 

læsning af ugens tekst fra mosebøgerne og opnåe de 

at blive, hvad der betegnes som Bar Mitzvah, pligtens 

36 

udmærkede Ret. Man svarede ham: den og den Jødekone. 

Kongen forlangte at faa hende i Tale, og udtal te 

i gang med byggeriet, der dog blev standset det følgende 

forår af kongen – der har vi enevælden igen. 

der i Danmark i de mellemliggende snart 200 år. 

søn. Det talte ikke i den statslige sammenhæng, hvor 

ingen, der ikke var konfi rmeret, kunne blive gift! Var 

37 

til Konen, at hun skulle udbede sig en Naade. Konen, Kongen afviser de givne tilladelser, bebrejder menig- 

Overordnet får Det mosaiske Troessamfund ligeberet- det ikke foregået i 14-15 års alderen, så måtte man 

der havde Hjertet paa rette Sted, udbad sig da en Beheden deres ”formastelige Egenraadighed” og idømtigelse 

med andre religiøse samfund, primært med lære det relevante pensum, når man søgte om at blive 

gravelsesplads for sine Trosbrødre. Kongen gav straks mer dem en bøde på 800 Rdl. at erlægge til Vor Frel- 

den evangelisk-lutherske kirke. Det indebærer, at de viet. Det gjaldt kristne som jøder, og jeg husker til- 

Befaling til Magistraten, at der skulle anvises en saasers Kirke. Det viste sig, at biskop Worm havde prote- 

gejstlige bliver ”beskikket” af kongen, og der indføres fælde, hvor en giftelysten person blev udstyret med 

dan for den jødiske Menighed i Fredericia.” Jo vist har steret, ”siden det maatte drage farlige Følger efter sig 

offi cielt en stilling som overrabbiner (”øverste præst”), en lærebog og derefter mødte for et tribunal med 

enevælde en kortere behandlingstid end demokrati. og er den Ting mangfoldige Guds Børn, som kender 

der skal føre tilsyn med andre rabbinere i landet. I overrabbiner og to medlemmer af menighedens le- 

Christum, til stor Forargelse”. 

1828, hvor ansættelsen af Abraham Alexander Wolff delse, der eksaminerede den pågældende. 

I København var den religiøse integration noget van- 

gør bestemmelserne aktuelle, bliver det mere detailleskeligere. 

Der var ganske vist ingen problemer med Der går nu tre årtier, og menigheden har erhverret 

fastlagt, hvilken myndighed overrabbineren skulle Jeg ved ikke, hvornår reglen blev slettet, eller om den 

at oprette en plads til begravelser inden år 1700. Den vet en ejendom i Læderstræde 11A, hvor de lader et 

udøve, f.eks. autorisere shächtere, besvare spørgs- i det hele taget er blevet slettet. Indførelse af det bor- 

lå uden for byen, i dag er det i Nørrebros hjerte i falde færdigt hus nedrive med tanke på at opføre en 

mål angående ceremonialloven, have sæde i skolens gerlige ægteskab, hvor der ikke blev krævet nogen 

Møllegade, hvor de københavnske jøder blev begra vet synagoge. Biskop Worms efterfølger, biskop Harboe, 

ledelse, og han skal prædike hver lørdag og på alle konfi rmationsattest, har nok fremmet afskaff elsen. 

igennem 200 år. Men når det kom til gudstjeneste, var er ikke mindre kritisk end forgængeren og peger på 

jødiske helligdage. Endog hans embedsdragt er be- Hvis præster og rabbinere blev for besværlige, så 

det oplagt, at de nye borgere blev betragtet som et ny på den ventede forargelse. Så menigheden appelskrevet. 

Han behøver ikke bære præstekrave, men kunne brudefolkene true med at gå på Rådhuset, og 

frem medlegeme, og ikke mindst de kirkelige myndiglerer til kongen, og denne gang forstår man at be- 

hvide fl ipper, og hans ornat skal i nogen grad minde så tog man det ikke mere så højtideligt. I den jødiske 

heder var på vagt. Den 16. december 1684 udstedte lægge sine ord: ”Fra dette Hus vil vi saa sende vore 

om en biskops. I henhold til Anordningen har rabbine- menighed ophørte – med en enkelt undtagelse – dren- 

Kongen et ”reskript”, ifølge hvilket ”Medlemmer af den indtrængende Bønner mod Himmelen om Hans Maj. 

ren ret til at vie, og menigheden skal føre protokoller genes deltagelse i den årlige konfi rmation med Anden

Verdenskrig, medens pigerne fortsat har fulgt traditionen, 

så at de fi k lejlighed til at lære grundlæggende 

ide er omkring jødedommen. Jeg har i min embedstid 

afskaff et den off entlige prøve og selve trosbekendel- 

sen, som ikke er en jødisk tradition. Højtideligheden er 

dog stadigvæk både meningsfyldt og betydningsfuld. 

I nyere tid foretrækker nogle piger at markere deres 

12 års fødselsdag, hvor jødedommen erklærer piger 

for at være Bat Mitzvah, pligtens datter. 

Historien om konfi rmation i Synagogen er nok unik og 

viser, hvor langt den jødiske menighed har været villig 

til at gå på kompromis for at fastholde, at landets 

lov er lov. Der kunne nævnes andre eksempler. F.eks. 

holdt man i det 19. århundrede i Synagogen særlig 

gudstjeneste med prædiken på Store Bededag! Men 

der har også været fl eksibilitet den anden vej. I min 


drømt om at påtvinge omgivelserne, at de skulle give 

afkald på deres spisevaner. Personlig tror jeg, at det er 

et væsentligt element i hele forholdet, at minoriteten 

erkender, at de er et mindretal, som i så vidt omfang 

som muligt kan forvente hensyn tagen, men som må 

indstille sig på, at fl ertallets livsrytme med hensyn til 

helligdage, spisevaner og på andre områder må være 

gældende i samfundet. 

Lad mig afslutningsvis nævne endnu et forhold, der 

har relation til denne fremstilling. I overrabbinerens 

hebraiske titel indgår vendingen: ”Leder af den religiøse 

domstol”. I praksis fungerer overrabbineren ind 

imellem som formand for en voldgift, som bliver nedsat 

ad hoc, når medlemmer af menigheden har indbyrdes 

stridigheder. Man skal ikke vaske sit snavsede linned 

i off entlighedens påsyn og går derfor til rabbine- 

Demokrati og Islam 

Naser Khader om islam og demokrati ved Bente Hansen 

Det er hovedsagelig den store indvandring af muslimer 

i den vestlige verden, der har rejst spørgsmålet 

om lov og religion. Jødedom og katolicisme har stadig 

klare love og regler om adfærd og familie og påklædning 

og seksualliv, men ingen af dem i den grad, som 

islam i dag kræver det. Der er de seneste år startet 

en hel international bevægelse for demokratisering og 

”reformation” af den ortodokse islamiske sharia-lov. 

Herhjemme har foreningen Demokratiske Muslimer 

Ligesom den lutherske lære om det dobbelte regimente. 

Gud og kejseren er ikke det samme. 

Som tro og åndelig vejledning er der ikke noget i vejen 

med sharia, efter min mening, det er kun der, hvor 

det bliver en rettesnor for samfundets indretning. Vi 

kender det måske allerbedst fra Saudi Arabien, hvor 

de ikke har andre love end sharia-loven. Her er den 

ført helt ud i detaljen, selv trafi kken er bestemt af den, 

38 

tid i gymnasiet – hvor lørdagen stadigvæk var skoledag 

– var jeg permanent fritaget for at møde. Det huren 

for at få afgjort striden internt. Som regel er opgaven 

mere en mægling end en dommers funktion. Men 

været den mest profi lerede. Vi har talt med en af stifterne, 

folketingsmedlem (R) Naser Khader. 

så for eksempel kvinder ikke må køre bil. Men det sker 

altså ud fra fortolkninger og allegorier af Ko ranen, 

39 

ede ikke min lærer i matematik, der regelmæssigt no- der er religiøse handlinger, der efter jødisk lov kræver 

for der var jo ikke biler på Muhammeds tid. Kvinder 

terede i karakterbogen, at jeg var fraværende 16 2/3 en domstol på tre medlemmer. Det gælder konverte- 

– Sharia som lov og sharia som åndelig vejledning? må heller ikke køre motorcykel, for der er nogle, der 

% af timerne! Jeg blev dog matematisk student med ring til jødedommen, og det gælder skilsmisser. Det 

Naser Khader er vant til de samme spørgsmål igen og hævder, den kan sammenlignes med kameler ne, og 

ganske gode karakterer i det fag. I dag er der kun tale vil måske undre, at der fi ndes religiøs skilsmisse, men 

igen og forklarer tålmodigt: 

her var der på profetens tid godt nok mulighed for at 

om relativt få ”skæve” jødiske helligdage i løbet af Femte Mosebog har forudset, at et ægteskab under 

kvinderne kunne blive transporteret på dem, men det 

skoleåret, og de fl este rektorer ser velvilligt på at fri- særlige omstændigheder kan opløses. I Danmark er 

Sharia betyder Den rette vej eller den sande vej. Det var på særlige skamler. 

tage elever på disse dage. 

det dog en forudsætning, at den borgerlige skilsmisse 

er en vejledning i, hvordan det optimale liv som mus- Det er altså fortolkninger, og de saudiske præster 

er på plads, før den særlige jødiske skilsmisse genlim 

bør leves. Og herefter kommer så spørgsmålene fortolker det altså på den måde. Kvinderne må heller 

Også på det mere sociale plan har der været en klar nemføres. 

om, hvilke områder de gælder, og om de er anvisnin- ikke få et pas uden mandens tilladelse, og de må ikke 

tendens til at tage hensyn til og respektere jødiske leveger 

eller love, der skal erstatte civil lovgivning og stille op til parlament og heller ikke stemme. Det umuregler. 

Blandt de problemer, der kan opstå for jøder, der Grundlæggende er det, at landets lov er lov. Så er det 

straff eret. 

lige i den konstruktion i forhold til demokratiet er, at 

er traditionelt indstillede, er der især spisereg lerne fra rart, hvis loven er så rummelig, at der er plads til, at 

Den åndelige del handler om barmhjertighed og præsterne betragter sig som Guds repræsentanter på 

moseloven, sådan som de er fortolkede senere af rab- minoriteterne kan få lov til at udfolde sig med deres 

etik i almindelighed, og om hvordan man skal klæde jorden, og derfor har de retten til at bestemme over 

binerne. Der har været stor imødekommenhed, hvad særlige bestemmelser, selvom der er dem, der ikke vil 

sig, spise og bede. Det hører efter min mening til det samfund og mennesker. I demokratiet er det folkets 

der først og fremmest indebar, at man ofte serverede kalde disse bestemmelser for særlige, men for sære! 

religiøse liv og privatlivet. Så er der den samfundsmæs- repræsentanter, der bestemmer – og jeg kan ikke se, 

vegetabilske retter, som ikke er en del af problemet. Til 

sige del, og jeg er tilhænger af, at man deler sharia i at demokrati og Sharia-lov kan forenes eller leve ved 

gengæld har man fra jødisk side aldrig så meget som 

to, altså troen for sig og lovgivning for sig. 

siden af hinanden.

Hvis sharia kun forholder sig til trosspørgsmål, kan 

det lade sig gøre. Det har vi set i Tyrkiet, som i et 

lille århundrede har haft en sekulær stat, hvor stat og 

moske har været adskilt. Der er nogle unge muslimer, 

der i dag mener, at det kan lade sig gøre med begge 

dele, og de henviser til Iran, hvor kvinder kan vælge 

og vælges. Men mit synspunkt er, at alle, der stiller op 

der, skal jo først godkendes af præsterne, Vogternes 

Råd, og så er vi da lige vidt. 

– Er Tyrkiet det eneste land med den ordning? 

Nej, der er vel omkring 55 lande i dag, som har muslimsk 

befolkning, og det er kun fem af dem, som har 

en islamisk stat med fuld sharia-lovgivning. Resten 

har en blanding, eller sharia som ægteskabs- og familielovgivning. 

I Egypten bruges sharia i ægteskabs- og 

forældremyndigheds-spørgsmål, om arv og medgift 

Demokrati og Islam Demokrati og Islam 

Men det er bemærkelsesværdigt at se på England og 

USA, hvor de har fået grupperinger, der ligner vores . 

I England hedder de Liberale Muslimer og blev dannet 

efter togbomberne, og i USA kalder de sig Progressive 

Muslimer og blev dannet efter 9/11. Vores opstod jo 

i hælene på Muhammed-tegningerne. Der vokser en 

ny muslimsk off entlighed frem i mange forskellige 

lande lige nu, og den vil i samme retning som vores 

organisation. De kommer fra meget forskellige baggrunde: 

nogle er vokset op i de meget fundamentalistiske 

lande og har vendt dem ryggen, mens andre 

har boet i de vestlige demokratier og er blevet inspireret 

her. Jeg mener ikke, vi kan undgå en islamisk reformation. 

– En af de vigtige dele af Reformationen var jo, at bibelen 

blev gjort tilgængelig på folkenes egne sprog… 

40 

og skilsmisser osv., men man får ikke hånden hugget 

af, hvis man stjæler, man kommer i fængsel. 

Det er en vigtig ting, også med Koranen. Den er jo 

skrevet på en slags old-arabisk, og ud af verdens 1,2 

41 

Tyrkiet har den klareste adskillelse, som har fun- milliarder muslimer er de 80 procent ikke-arabere. Jeg 

geret siden Atatürk grundlagde den sekulære, mo- vil gætte på, at højst en million af alle muslimer forstår 

derne stat i begyndelsen af forrige århundrede. Her koranen i dag. Den er desuden fuld af modsigelser og 

kan man godt være praktiserende muslim og medlem forskellige standpunkter, nøjagtig som Bibelen er det, 

af det demokratiske samfund på én gang. 

hvis man vil læse den bogstaveligt. Desuden var den 

unge Muhammed meget mere dialog-orienteret end 

– Det har jo taget mange hundrede år, før kristendom han var det siden hen, da han havde fået mere magt. 

så også får et bestemt pengebeløb, men jeg mener, at – Er du selv praktiserende muslim? 

og jødedom løsnede grebet om lovgivningen. Vil det Hvis man insisterer på, at der ikke er noget som 

hvis man vil indføre det, så må de også acceptere hele Jeg er opvokset som sådan, og læste koranen og 

tage lige så lang tid med islam? 

helst i Koranen, der kan begrunde en demokratisk 

præmissen, som er arrangerede ægteska ber og med- fulgte bedereglerne, indtil jeg kom i gymnasiet. Siden 

Ja, der skulle en hel reformation til, før det ændrede samfundsindretning, ja, så ser det sort ud for 1,2 milgift 

og det hele, og det er næppe til kvindernes for- har jeg været nærmest areligiøs, men det er kommet 

sig her, og det vil sikkert tage lang tid for islam også, liarder muslimer i verden. 

del. Det er under alle omstændigheder en slags paral- igen de senere år, navnlig efter min fars død i 1998. 

men der er mange initiativer rundt om i verden i dag 

lel-samfund, som ikke bliver til at håndte re. Det byg- Da blev det en slags nødvendighed for mig at tro igen 

for at demokratisere islam. Det er svært i øjeblikket, – Der er både forskere, politikere og muslimer i vore 

ger på en lovgivning, som sætter familien over indi- – jeg er tvivlende-troende, plejer jeg at sige. 

for hver gang nogen løfter stemmen for demokratiet, lande, der kræver sharialovgivning indført for ægtevidet. 

Men jeg tror ikke, Gud er så optaget af, hvordan 

så spørger folk, om vi måske vil have det lige som skabs- og familielovgivning, hvordan ser du på det? 

Og hvad så med dem, som er født muslimer men er vi går klædt. 

Bush og hans politik. 

Ja, der er nogle, der vil hævde, at kvinderne er bedre 

marxister eller ateister, skal de så også ind under den 

stillet ved skilsmisse, hvis det er efter sharia, fordi de 

lovgivning? Jeg mener ikke, det kan fungere i praksis.

Hvis er egentlig riget, magten og æren? 

Af Peter Skov-Jakobsen, sognepræst 

Længe skal man ikke læse i avisen, historiebogen, litteraturen 

eller se tv-avis og fi lm, før man opdager, at 

der fi ndes mennesker, der om sig selv mener, at de 

har så meget ret, at de kan tillade sig at skyde mennesker 

ud af tilværelsen, bombe dem ind i evigheden, 

gøre livet på jorden for den politiske modstander til 

et helvede af tortur og tavshed. Man skal ikke lytte 

længe efter deres skingre stemmer hverken i den politiske 

historie eller i kirkehistorien. Der er en god 

sig illusioner om den for dens hunger er endeløs, og 

dens tilstedeværelse er evig. Han lærte os også at den 

i høj grad læner sig op ad sig selv. Den går (med et moderne 

udtryk) i selvsving. Den har en god hjælper i kynismen. 

Det er en eff ektiv og kold ven, der sørger for 

at målet altid er for øje, nemlig at magten skal være 

in takt. Når man ikke har magten, kan man drømme 

om at have den. Pudsigt er det så at konstatere, at der, 

hvor magten for alvor er koncentreret, er det, som om 

udleverer hele magten til et andet menneske, så går 

der ikke lang tid, inden han forsøger sig med at gå på 

vandet (og glemmer at det er der kun én der har gjort 

ind til nu). Den moderne retsstat er et system i stadig 

udvikling mod en kontrol af magten. 

Der fi ndes noget, der hedder ”loven”, og den skal 

overholdes. Derfor kan man heller ikke bare kaste rundt 

med samfundsinstanserne efter forgodtbefi ndende. 

Man kan ikke investere off entlige midler i for spekulative 

foretagender, og man kan heller ikke bare ”lægge 

roret helt over”, fordi man synes at samfundsskibet skal 

dreje hurtigt i en anden retning, som et erhvervsforetagende 

kan gøre det. I en virksomhed har man trods alt 

kun ansvaret for sin business og de ansattes ve og vel; 

men i samfundsinstitutionen skal man sikre, at der stadig 

er plads til alle – dem man er enige med, såvel som 

dem man er aldeles uenige med, og man skal overveje, 

Der må fi ndes nogle, der ikke er underlagt tilfældigheder 

og modsætninger som de fl este af os andre. Der 

fi ndes en drøm om, at der fi ndes mennesker, der kan 

samle alle et samfunds tråde i deres hænder og styre 

dem. 

Mon ikke de fl este af os genkender synspunktet 

som et, der sjældent kommer ret meget senere end to 

bajere henne i den gemytlige samtale? 

Jeg vil ikke snige det ind i min læser men kort konstatere, 

at jeg afskyr synspunktet. Enhver form for totalitarisme 

fi nder jeg nedværdigende for ånd, sjæl, legeme, 

sandhed, retfærdighed og ikke mindst for friheden. 

Grunden er nok den enkle, at vi er nogle, der er 

opdraget til, at samfundet er båret af frie mennesker, 

der tager ansvar og pligt på sig. Vi er opdraget til, at 

ordet er frit, og ingen kan beslaglægge det og kom- 

42 

grund til, at teologerne opfandt begrebet: den retfærdige 

krig! De havde set, hvad den hellige krig førte 

den ikke efterlader sin udøver i nogen særlig overlegen 

situation endsige med en lettet og overbærende 

om et lille vrid på kursen kan afstedkomme fuldstændig 

utilsigtede hændelser i samfundsmekanismen. 

mandere andre til tavshed. Nogle af os er opdraget til 

at lægge mærke til autoriteter, og har intet imod dem, 

43 

med sig af grusomhed, for når mennesker mener, at menneskelighed. Efter sigende boede Stalin i en lille 

Vi ved om det moderne samfund er det er en fi nt- men det autoritære får os til at vrænge, og den au- 

de har Vorherre med på holdet, så kender snedigheden lejlighed i Kreml, arbejdede dagligt op imod 18 timer, 

følende mekanisme, og beslutningstagerne ved i hverttoritære henleder tanken på latterlighed, dumhed og 

i krigskunsten og lidenskaben mht. brutalitet ingen men i ham gnavede altid en angst for, at nogen var 

fald, at vælgerne kan være meget ”ømfi ndtlige”. 

vækker kun despekt i ens intellekt og følelse. 

grænser. Augustin, Thomas og alle de andre vidste, at ved at tage magten fra ham. Han beskyttede sig med 

nu var gode råd dyre og lod tanken strække ud efter et hierarki af terror. Umenneskeligheden og brutalite- 

Snakken om ’den stærke mand’ 

’Den stærke mand’ fi ndes ikke kun i diktaturer, men 

læren om den retfærdige krig, som altid har været forten kendte ingen grænser. Men den efterlod ikke sin 

Det sker for ofte, når man snakker politik i uformelle også i demokratier, i kirken, i erhvervs-, kultur- og 

stået som en måde at bremse vildskaben på snarere hovedmand lykkelig og ubesværet. Der var vist kun 

sammenhænge, at der ytres denne længsel efter den samfundslivet. Vi har da alle være udsat for disse 

end en retfærdiggørelse af krig! 

datteren Svetlana, som han kunne betro sig til. Han er 

”stærke mand”. Det er sådan én der kan tage aff ære og pate tiske mennesker som ikke kan få ret ved at lade 

typisk for denne verdens despoter, hvad end de hed- 

klare ”ærterne” i en fart. Når man spørger efter denne argumenterne lyde og derfor sætter sig igennem 

Der fi ndes altså en magt, der kan gribe og forføre der, og hvor de end befi nder sig i det politiske spek- 

mand, så er det vist en meget menneskelig oplevelse med den magt, som deres plads i organisationen gi- 

mennesker. De fl este af os fi nder vist egentlig begretrum. De er alle udleverede til at lade deres modstan- 

af, at der da må fi ndes mennesker, der ikke er ligeså ver dem. Men det er da ynkeligt, når offi ceren kun 

bet magt ubehageligt. Vi fornemmer underkastelse. Vi der holde i skak af hemmeligt politi, stormtropper og 

forvirret, som man selv er. Der må være nogen der er kan pege på sine distinktioner for at få ret over den 

hører tyranni. Tilfældigheder og forbindelser og korri- almindelige borgeres angiveri. 

ligeså kloge på fremtiden som man selv er (bag)klog menige, eller når direktøren blot sætter sig igennem 

dorers netværk slår et spind rundt om vores tanke, og 

på fortiden. Der må fi ndes nogle der kan lægge linier uagtet argumentationen, eller når den lavere em- 

der synes ikke at være plads for sandhed og retfærdig- I vore sammenhænge har vi lært, at magten synes at 

ud i fremtiden, ligesom man selv kan trække linier i bedsmand må lyde den foresatte pga. anciennitet. 

hed. Den store renæssancetænker Machiavelli har have mest respekt for mennesker, hvis den kontrol- 

fortiden (uden altid at tænke over hvor tilfældige de 

lært os, at magten altid er der, og man skal ikke gøre leres. Så godt kender vi os selv, at vi ved, at hvis vi 

linier ofte er).

I en årrække synes jeg også at jeg levede med den 

’stærke mand’ inde på livet i et land, som jeg ellers 

har stor respekt for, og som vel må betegnes som mit 

andet hjem her på jorden, for man er ikke i et land i ni 

år, uden at man taber en del af sit hjerte til det. 

Da jeg i 1988 kom til Storbritannien var Margaret 

Thatcher premierminister og havde været det siden 

1979. Storbritannien havde uden tvivl været igennem 

nogle politiske kriser i 70’erne, og fagforeninger ne 

havde været betænkelig tæt på at sætte det politiske 

demokrati over styr. Det parlamentariske system var 

udfordret af de øvrige politiske institutioner i samfundet 

– og dertil kom så det stigende problem i 

Nordirland hvor den politiske vold fl orerede. Det forekom 

at være interessant, at den britiske regering var 

ledet af en kvinde – og dertil en konservativ . Men fascinationen 

gik hurtigt af. Grunden var den enkle, at der 


langt om på de bagerste rækker i Underhuset. Der 

blev regeret med en særdeles fast vilje. Vel var det 

nok på tide at nogle fagforeninger skulle hjælpes til 

at forstå, hvordan et parlamentarisk system fungerer; 

men det blev gjort på så brutal en måde at det britiske 

samfund stadig lider under virkningerne af ubønhørligheden. 

Der skete en polarisering af samfundet, som var 

unødig og særdeles uhensigtsmæssig. ’Den stærke 

mand’ var blevet dame og nok én af det 20. årh. vigtigste 

politiske skikkelser. Hendes måde at regere på har 

sat sig spor, og vi er langtfra ude af det endnu. Mrs. 

Thatcher brugte ikke sit kabinet til politiske drøftelser 

på samme måde, som tidligere regeringschefer havde 

gjort, men lyttede meget til personlige rådgivere som 

nok også havde den største indfl ydelse på hende. 

Der var altså ikke nogen væsentlig politisk drøftelse 


44 

blev talt til en hel nation som om vi var uvorne unger 

der skulle irettesættes, og vi måtte da kunne forstå 

i rege ringen. Ministrene var blevet nogle ressort-ledere 

som var politisk ansvarlige for deres ministerier 

45 

at… Hele tiden var der denne stemning af, at mor ikke overfor lederen af regeringen, men de måtte påregne, 

var vred men skuff et – og det er som bekendt langt at den egentlige politiske indfl ydelse af deres ministe- 

værre for artige sønner og døtre! De kaldte hende ’darium kom andet steds fra end fra ministeriet selv, emmen 

med håndtasken’. Mrs. Thatcher havde altid forbedsmændene og dem selv som ansvar lige ministre. 

holds vis store håndtasker, som indehol dt sagsmap- Denne måde at gøre politik på er vist blevet 

perne, men efter sigende var deres væsentligste brug meget almindelig. Ligeledes er det blevet almindeligt 

at premierministeren kunne værge for sig, hvis ikke at fremstille regeringsledere og partiledere som nær- 

ligefrem angribe den politiske modstander med dette mest uimodsigelige. Der er opstået en helt upassende 

”våben”. Den politiske opposition var det lykkedes at kult omkring magten – en personlighedskult. Som 

splitte totalt, og alligevel røg ministre ud og ind af re- vælgere fi nder vi os åbenbart i at blive talt sådan til, 

ge ringen. Ved senere læsning af minis tres biografi er ellers ville rådgiverne ikke spille den rolle, som de 

er det blevet klart, at som landet blev behandl et, så- gør. Inden Tony Blair blev valgt som leder af Labourledes 

blev også kabinettet hele tiden talt til rette. Hvis partiet, havde man talt om, at den senere udenrigs- 

man ved et kabinetsmøde talte mod premierministeminister, Robin Cook, kunne blive ny leder, fordi han 

ren, kunne man regne med at regeringschefen rejste gik for at være en enestående politisk tænker og 

sig og gav én et møgfald, der i bedste fald sendte på- håndvær ker. Han overvejede det kort men meldte så 

gældende minister godt ned i sædet, i værste fald fra med bemærkningen om, at når man er lille, freg-

net og rødhåret, så kan man ikke ”sælge billetter” 

nok. 

Magt har det med at vænne mennesker til, at de 

har den. Pludselig vil de blive ved med at have den, 

uan set hvad det koster at beholde den. Om det er muligt 

at føre politikken og ændre samfundet er ikke betydnings 

fuldt. Pludselig udsteder de blot deres ønsker 

og spreder en stemning af, at man kan godt være 

imod, men det vil komme én dyrt at stå senere. 

Mrs. Thatcher troede f.eks., at hun kunne tumle 

rundt med off entligheden, som hun kunne med Under 

huset. Hun oplevede, at Overhuset og den Ang li - 

kanske kirke ikke kunne tumles med som alle andre. 

Hun bestilte en sejrsgudstjeneste i St. Pauls Cathedral 

i anledning af Falklandskrigen, og ærkebiskop Runcie 

måtte meddele hende, at sådan noget var han ikke 

leve ringsdygtig i, men at hun kunne få en forsonings- 


Og så tilbage til noget helt andet 

Magten er der. 

Man kan opleve i kirkelige og teologiske kredse, 

at mennesker begynder at åndsboble og lade, som 

om det ikke skulle være tilfældet. Der bliver lagt 

var me ord ud, og det bliver også til lidt klist ret tale, 

og det huer mig ikke rigtigt, for jeg ved jo, at der fi ndes 

magt, som nogen går efter. Man kan ligeså godt 

lære sin Machiavelli og verdens gang i det hele taget. 

Siden Jesus har den magt altså været udfordret. Jeg 

ved godt at nogle hævder, at moral og magt ikke er 

kompatible størrelser, men siden Jesus har det altså 

været anderledes. Nej, jeg tror ikke på, at man kan 

gøre en Jesus-politik, men jeg tror, at den tidligere 

tjekkiske præsident havde ret, når han lagde det tjekkoslovakiske 

folk disse ord på sinde i 1990: ”Jesus, 

ikke Cæsar. Dermed knyttede han til Chelcický og 

to tusinde år – og det har været en inspiration, og 

tan ken åbnede sig hele tiden – også selv om der var 

præs ter og teologer, der ville lukke forstanden på deres 

medtroende. Vi har også en erkendelse at bringe 

vide re med hensyn til magt, når vi læser om disciplene 

i evangelierne. Deres fortælling er nemlig altid 

historien om, at de så og troede; men ikke så snart 

havde Peter erkendt, at Jesus var den levende Guds 

søn, før Jesus måtte bede ham om at holde bøtte, 

for han ville ikke begribe, at Guds søn skulle korsfæstes. 

Med til fortællingen om Guds storhed, hører altså 

også fortæl lingen om de troendes misforståelser. Men 

det er jo netop Guds væsen som nådig og barmhjertig, 

der afslører sig på den måde. For Gud afslører sig alligevel 

for det menneske, som er skrøbeligt og til tider 

uforstandigt (for nu ikke at sige ondskabsfuldt). 

Grundlæggende for den teologiske erkendelse 


tion mellem Gud og mine ord, men måske kan mine 

ord løfte tanken og følelsen mod Gud, og jeg er sikker 

på, at Gud har forladt sin trygge himmel for at 

blive nærværende på en utryg jord, men jeg kan ikke 

bringe ham tæt på noget menneske ved vold, trussel, 

had, snedighed. 

Men Gud har åbnet sjælen for kærlighedens magt, 

og den blander sig og griber efter sandheden, medfølelsen, 

og den lader sig se med fjendekærlighed og 

foragt for undertvingelse og nedværdigelse. 

Stærke mænd – ellers tak (også selv om de er damer). 

De mennesker, der kun vil skabe verden i deres 

eget billede og derfor bare synger højere eller taler 

højere, når de kan høre andre og ikke er i besiddelse 

af empati endsige fascinationen af, at alting kan gøres 

anderledes, de lider alle af storhedsvanvid, megalomania. 

Hos mennesker med stærke holdninger, med 

46 

gudstjeneste. Det var vigtige ord ud af munden på den 

ærkebiskop, som havde været offi cer, kampvognsfører 

Comenius. I dag er denne idé atter livet op i os… Hvis 

vi vil, kan der nu for altid stråle kærlighed, længsel 

er det da også, at Jesus altid går rundt og diskuterer. 

Der er dialog omkring ham. Derfor var det vel også så 

evnen til at lytte og gribe efter magten i respekt for 

den anderledestænkende, modstanderen, helheden 

47 

under bl.a. slaget ved Arnhem, og hvis patrio tisme efter forståelse og åndens og tankens kraft fra vort 

nemt for grækerne at tage ham til sig. Vel skal man og modet til at bøje sig for fantasi og begavelse hører 

ikke kunne betvivles. Fruen blev vred. Det gjorde hun land… Lad os lære os selv og andre, at politik bør 

ikke ’falde ind med døren’ og fornærme mennesker. jeg ekkoerne fra Jerusalem, Athen og Rom og alle an- 

også et par år efter, da kirken udsendte rapporten væ re et udtryk for en længsel efter at bidrage til fæl- 

Men jeg beder som troende, præst, teolog og statsbordre lærde steder, hvor man oplærte mennesker til hjer- 

”Faith in the City” som beskrev de forfærdelige sociale lesskabets lykke og ingenlunde et behov for at beger 

om, at andre vil forstå, at det er i min tros intetets dannelse og dermed også grundlagde hjælpsom- 

tilstande i byerne og den manglen de politiske erkendrage eller voldtage det.” 

resse, at nogle varetager religions- og kirkekritikken. hedens kultur og skabte mennesker, der bar rundt på 

delse. Thatcher diff amere de arbejdet som marxistisk , 

Ingen behøver at nærme sig den jesustroende med sjælens og sindets storhed, megalopsychia. 

men det blev en væsentlig rapport for de kommende Teologien kan altså godt bidrage med nogle erkendel- 

ængstelighed for, om de mon slår fl iser af ham eller 

politiske tiltag. 

ser mht. magt. Ligesom kristne teologer indså forbit- 

hende med deres kritik. For min skyld må de gerne 

I Storbritannien anser man stadigvæk disse etrelsen i den hellige krig og udtænkte ideen om den 

komme an. I tusinder af år har vi med vores fornuft 

parti regeringer for at være det mest stabile. Jeg fi n- retfærdige krig for at begrænse de helliges rasen, så- 

søgt at fi nde ord for vore tanker og følelser, og vi er 

der nu stadigvæk, at den regering, som i sig har den ledes kan teologien også godt minde om, at selvføl- 

stadig på vej, og vi vil aldrig blive færdige, men Guds 

opga ve at samle fl ere politiske holdninger, er bedre gelig kan der siges noget om Gud, og der skal siges 

sandhed, min tros indsigt holder sagtens til, at nogle 

for magten, som bliver bedre tæmmet. Men besvær- noget om tro, og naturligvis er man forbundet med 

tjatter til mig, latterliggør mig eller gør en fjollet tegligt 

er det naturligvis. 

sandheden, når man fortolker ansvarligt, men i vores 

ning. Så når de troende har ”Thi dit er riget, magten 

sammenhæng husker vi altid på, at den grundlæg- 

og æren i evighed” i munden et par gange om dagen, 

gende historie er overleveret i fi re evangelier. Vi har 

så minder de sig selv om, at det ikke er vores tro, vo- 

levet med deres forskelligheder og modsætninger i 

res formuleringer, der er Gud. Der er ingen identifi ka

At trække på samme himmel… 

Af Anders Carlsson, sognepræst 

Der er mange klipper på Bornholm. Stejle klipper. Og 

der er himmel til alle sider. Himmel og hav i ét. 

Alt det gør noget ved én, når man ellers er her. 

Det er noget med fundamentet. Det er noget med forankring 

midt i forandring. Klipper og stormvejr. 

Virkeligheden tager sig anderledes ud, når man 

står ved Jons kapel med hen ved 200 trin ned til et 

brusende hav og hører ekkoet fra munken Jons evangeliserende 

tale, da han efter sagnet indførte kristen- 

Baptister, lut hersk missionske, adventister, pinsefolk, 

evangelisk-luthersk missionske, metodister og 

indre missionske . Skel, men også redelige forsøg 

på at sikre et fundament for troslivet på klippeøen. 

Bogtitler som ”På Ordets grund” og ”Født på ny” rammer 

tonen. 

Den bornholmske dagsorden 

Kommer man som teolog til Bornholm, skal man fra 

Så var der en kode at knække for mig, da jeg kom til 

klippeøen, havde jeg svært ved at fi nde den. Komme 

på omgangshøjde med den. Og så er det svært at 

kommunikere, fordi man har svært ved at blive enige 

om, hvad i al verden man er uenige om. Hvis ordene 

har forskellig klangbund. Og baggrund. Hvordan tale 

om synd og frelse, hvis ordene er blevet fortærskede 

og fortyggede og har en virkningshistorie, hvor uforsonligheden 

råber til himlen? 

Men emnerne fi k mig til at tænke videre over mit eget 

fundament. Hvis der var noget. Og var noget at komme 

hjem til. Eller at fi nde. Emnerne fi k mig til at tage begreber 

frem i lyset, vende og dreje dem og for søge at 

sætte nye ord på. Synd og nåde, lov og evangelium, 

dom og frelse reformulerede. Temaer, som det kan 

være svært at give nok opmærksomhed i en kirke, der 

Og oplever at kirken har svært ved at tage livtag og 

beskæftige sig med det, den er god til: at falde til 

jorden med sit himmelske budskab. At give os rum 

til at læsse af og få sat vores liv i sammenhæng. Og 

forkynde at når alt kommer til alt, så trækker vi på 

samme himmel. 

For folk gider godt det evige, hvis de så ellers kan 

få øje på det og får muligheden for at se det. Og folk 

gider godt at komme i kirke, på Bornholm forstås. 

Fordi det er der tradition for. De kirketro missionsfolk 

har præget kirkemiljøet positivt i den henseende. Og 

fordi folk søger det evige, og ønsker at møde noget, 

de kan forholde sig til. F.eks. at kristendommen er muligheden 

for at tage sig noget bedre til, fordi man ikke 

mere forgæves skal tage sig af det bedste. Dét har Gud 

klaret. Og at kristendommen giver rum til ens eget miserable 

liv, der så alt for tit forandres så alt for meget, 

48 

dommen til den måbende, hedenske bornholmske 

befolkning, med de høje klipper som prædikestol og 

første færd være forberedt på, at de teologiske diskussioner 

har andre punkter på dagsordenen end de fl e- 

ikke er bleg for at sige, at ”det jo da skal kunne ses på 

os.” Hvad ”det” så er, der skal ses. Men temaer, der i de 

så man kommer væk fra sig selv og det, man troede, 

man var på vej til at blive. At kirken kan rumme alt 

49 

vældige sten som sovepude i grottestuen. Han stod ste andre steder i landet. 

bornholmske kirker er blevet vendt og drejet så me- det. Uanset forandringerne. Uanset usikkerheden. 

og rakte sine vældige arme ud mod havet, hvor en Selv måtte jeg med ét begynde at forholde mig 

get, at det kan virke, som om ordene har mistet deres 

mængde fi skerbåde var linet op, alt imens han talte til emner som vielse af fraskilte, kvindelige præster, 

troværdighed. Ordene rammer, fordi de rammer ved Det personlige møde 

om guden Jesus, klippegrund og hovedhjørnestene. skriften som Guds bogstavelige, åbenbarede ord, 

siden af, kunne man sige. Sporene skræmmer. Synd og Der var en tid, hvor religiøse oplevelser var en natur- 

Jo, klipperne gør noget ved én. 

Jesu stedfortrædende død og forsoning og den ivrige 

skyld og fortabelse er blevet postulater – og dermed lig del af den kirkelige højrefl øjs selvforståelse. ”Det 

Det gjorde klipperne også i 1800-tallet, sådan som tale om dommedag, den dobbelte udgang, straf og 

er også frelse og tilgivelse blevet postulerende begre- kan ikke forklares, kun erfares”, hed det sig. Nok er 

Bornholm heller ikke her gik ram forbi, hvad vækkel- belønning. Hele udtrækket af de klassiske fundamenber. 

Så hvordan reformulere og dekonstruere ordene, man både døbt og konfi rmeret, men det var det foreser 

og tungetalende lægprædikanter angik. Bornholm taler. 

så forkyndelsen kan se usikkerheden og meningsløsløbige. Man skulle møde Jesus personligt på en helt 

har sin helt egen vækkelses- og kirkehistorie, der tog Emner der for mig var ganske fremmede og ikke 

heden i øjnene? Det elementære? 

ny måde, så ville alt blive helt anderledes. Livet ville 

sin begyndelse bl.a. med teologen Trandbergs prædi- på omgangshøjde med en kirke, der søger at for- 

ikke være til at kende, når man var blevet omvendt. 

kener og udtrædelse af folkekirken, hen over smeden kynde, at spredningen og forskelligheden er skabnin- 

Vi trækker på samme himmel 

Der skulle altså ske noget med én. Det havde man til 

Møllers stiftelse af Lutherske Missionforening og vigens vilkår. 

For det passer ikke, hvis nogen skulle formaste sig til gode, endnu. Men det kunne godt koste sved og tådere 

til hans besøg hos den svenske, pietistiske præst Det er emnerne stadig. Fremmede. Fremmede og 

at mene, at folk ikke søger kirkerne længere, fordi de rer. Før man brød igennem. Og det kunne man så gå 

Rosenius. Også her var det en folkevandringens tid, umulige at kommunikere sig ind til og afkode. Når de- 

ikke gider det evige. Tværtimod: en af grundene til, og vente på. Der krævedes altså noget. For der blev 

hvor især svenskerne gjorde deres indtog, både med res talsmænd gør krav på at være funderede i en ufejl- 

at folk ikke søger kirkerne i udpræget grad, kunne jo stillet betingelser op for, at man kunne få dét med 

barske stenhuggere og lidenskabelige prædikanter. barlig måde at læse Bibelen på. For på den måde at 

være, at de er kommet i tvivl om, hvorvidt det, de så Gud i orden. Blive ’personligt kristen’, som det hed- 

Det skabte sammenstød. Og nybrud. 

ophøje egne meninger til guddommelige sandheder. 

møder i kirkerne, virkelig er det evige. 

der herovre.

Og jeg har så stilfærdigt spurgt mig selv, om der da 

fi ndes sådan noget som ’upersonligt kristne’. Men det 

er nok kun, fordi jeg ikke helt forstår dét der med oplevelsen 

og omvendelsen. Og måske også fordi jeg 

godt kunne tænke mig en slags omvendelse af omvenderiet. 

Så det ikke står til os mennesker at tage sig 

af det bedste. Det næstbedste turde også være godt 

nok. Til os. 

For mon ikke kirken i dag skal hjælpe til med at 

reformulere netop de religiøse oplevelser, som ikke 

længere kun udfolder sig indenfor en kirkelig kontekst. 

En søgen som udtryk for en usikkerhed, en 

frugtbar anfægtelse. En ydmyg søgen efter et fundament, 

bare ét eller andet at stå på. Og gå på. En søgen 

ud fra devisen, at man først ved hvad man ledte 

efter, når man har fundet det. Igen, kunne man sige. 

Et forsigtigt forsøg på at genindføre menneskets sø- 


Og hvad der sker, når man giver treenighedsbegrebet 

slagside, ved især at fokusere på ét af elementerne. 

Faderen, Sønnen eller Helligånden. 

Den grundtvigske fl øj har været glade for Gud som 

den skabende og opretholdende magt. Hvem har ikke 

gjort knuder på tungen midt i sætninger som at ”livet 

er livet værd”. Den missionske fl øj har fokuseret meget 

på Jesus Kristus, frelseren og forsoneren. ”Tag Jesus 

ind i dit liv – mød Jesus i dag – bad dig i hans blod”. Og 

pinsebevægelsen har ladet Helligånden blæse dem et 

stykke – og den blæser som bekendt, hvorhen den vil, 

Helligånden. 

Billedet er presset en hel del. Jeg ved det. Men det 

sætter i al fald fokus på, hvad kirken bør besinde sig 

på. Så det folkelige ved folkekirken måske ikke først 

og fremmest hænger sammen med tilslutningen, 


50 

gen som en nødvendig vinkel på mødet mellem Gud 

og menneske. Uden at denne søgen ender i en nav- 

men er forbundet med anliggendet: at forkynde den 

treen ige Gud ind i en søgen, der er udtryk for usik- 

51 

lepillende indadvendthed og selvbekræftelse, som kerhed og anfægtelse og ikke selvoptaget føleri. En 

Barth jo også adva rede imod, da de oplevelsesreligi- elementær søgen, der må være en folkekirkelig sag. 

øse gjorde deres indtog på markedet for snart hund- Så vi må hjælpe med at få sat skik på denne søgen, 

rede år siden. Så Barth påpegede, at det egentlige i før vi kan tage imod svaret på den i kirken. Så vi ta- 

tilværelsen ikke ligger i egne, men i Guds hænder. ger søgningen alvorligt. Uden at lade den få det sidste 

Fordi Gud ifl g. Barth var ’das ganz Anderes’. I forord, fordi vi aldrig på den måde kan blive vores livs 

hold til hvad, kunne man måske spørge i dag, uden 

at dukke nakken for meget? For hvis Gud er alt, bety- 

yderste horisont. 

der det så nødvendigvis, at jeg så er intet, og at du så Så hvad der er væsentligt er at forkynde den treenige 

er en idiot? 

Gud, så der ikke bliver slagside. Udfolde treenigheden 

som en dynamisk fi gur, der alligevel hænger sam- 

Treenigheden og mangfoldigheden 

men. En indre dynamik kunne man sige. Og som Hein 

Og sammen med mødet med mange frikirker herovre Heinsen har antydet det. 

på klippeøen fi k talen om de klassiske fundamentaler Helligånden som rummet for det eksperimente- 

mig til at overveje, hvordan folkekirken er forpligtet rende og uforudsigelige. Sønnen som næstekærlig- 

på at formulere et plausibelt bud på netop dén Gud, hed og barmhjertighed og den, der blander sammen 

den Treenige. 

alt det, som vi adskiller.

Han blander hverdage og helligdage, det rene og det 

urene. Og Faderen er så hellig, at man ikke engang ved, 

hvad han er. Han er skjult, i en brændende tornebusk 

for eksempel, og når man spørger, hvem han er, siger 

han: ”Jeg er den, jeg er”! Guds hellighed betyder, at der 

ikke bliver spillet på midtbanen. Gud er den, man tiltrækkes 

af og ryster for. 

I treenigheden har hver fi gur sin funktion i tre retninger, 

der fastholder spændstigheden i hele treenighedsbegrebet: 

Gud Fader, Gud Søn og Gud Helligånd. 

Og jo længere de er fra hinanden, jo mere levende er 

det. Man kunne sige, at det er mellemrummene, det 

kommer an på. Jo mere tavs Gud Fader-fi guren er, jo 

bedre er det. Jo mere nærværende Gud Søn-fi guren 

er, jo bedre er det. Og jo mere overraskende og overrumplende 

Gud Helligånd-fi guren er, jo bedre er det. 

Men tit sker det, at vi enten har en tilbøjelighed til at 


Så den kritiske bevidsthed får vinger at fl yve med og 

et ståsted at tage afsæt i. 

En sammenhæng, der bl.a. har at gøre med en 

indre drivkraft i det guddommelige. En drivkraft ud 

mod alt det, der ikke er Gud. Alt det ’ganz Anderes’. 

Nyskabelse. 

Den treenige Gud. Fader, Søn og Helligånd, troens 

og håbets og kærlighedens Gud er én og treenig. Derfor 

er håbet ikke på trods af uenigheden og forskelligheden 

– håbet er i forskelligheden og uenigheden – på 

trods af vores stræben efter enshed, enighed og enhed. 

Enheden er i Gud og Gud er spændt ud i en trehedsfi 

gur, der sikrer, at man aldrig bliver færdig med 

ham. Vi er ét i Gud – og vi er forskellige. 

Ellipsestrukturen 

Så vi lever af forskelligheden og på spredningens vil- 

tion mod folkekirkens kommen væk fra ’det sande bibelske 

grundlag’. En reaktion imod velsignelse/vielse 

af homofi le, som det hedder i kirkens egen begrundelse 

for etableringen. En reaktion mod ”præster, der 

ikke tror på Gud” og heller ikke tror på jomfrufødsel, 

fortabelse og opstandelse. Kort sagt: opgør med en 

”kirke, der strider mod Guds Ord.” 

Bornholmerkirken kan også ses som et lavkirkeligt 

initiativ. Et forsøg på at føre vækkelserne ajour. 

Oprette et sted hvor man får forkyndelse, dåb, nadver 

og det såkaldt kristne fællesskab under én hat. 

Oprette en nutidig og nytænkende kirke, hvor det nye 

især må siges at være mere moderne musikformer. En 

bilmenighed i stedet for sognemenigheden. Og man 

kunne her passende spørge, hvorfor det så ikke er nok 

med dét, man har i forvejen. Altså lige bortset fra dét 

med den moderne musik, som de for min skyld gerne 


Hvilket vel ikke kan undre. Skal man føre en kirkekamp 

i Ordets sande tjeneste, er det vigtigt med fælles 

fodslag. Så mange sandhedsvidner fi nder der heller 

ikke. Noget, der giver sig udslag på landsplan i 

missionsforeningernes samarbejde gennem DBI, MF 

og KFS. 

Den frugtbare splittelse 

Splittelse kan være fi nt og frugtbart, men enhed er nu 

bedst i egne rækker. Hvis folkekirken skal rettes op, 

og man virkelig ønsker at være en del af den. 

Noget af det mest interessante i hele debatten om 

Bornholmerkirken er derfor ikke så meget selve den 

nyetablerede helmenighed, men reaktionerne fra den 

etablerede højrefl øj. 

Menighedslivet lever af gudstjenesten. En gudstjeneste , 

52 

lægge vægten meget på én af fi gurerne, eller vi gør 

det til ét stort miskmask. 

kår. Vi lever i evigt opbrud. 

Noget de bornholmske vækkelsesbevægelser selv 

må beholde for sig selv. Hvis det er med dén på. 

Og man kan også vælge at se Bornholmerkirken 

der ikke først og fremmest har til opgave at tilrettelægge 

religiøse oplevelser, men en gudstjeneste, der 

53 

Treenigheden giver kristendommen dynamik. En var et udtryk for, og som en del af bevægelsernes ef- 

som liggende i naturlig forlængelse af vækkelsesbevæ- skal danne rum for at nå jorden med det himmelske 

’trehedsfi gur’, der spænder et vældigt felt ud mellem terkommere nu føler som en trussel. Fordi der igen er 

gelsernes individualistiske tilsnit. Den personlige om- budskab. Så vi gennem gudstjenesten og det liv, der 

det, der aldrig kan forstås, altså Gud-Fader, og det, opbrud og tegn på en splittelse, der kommer indefra. 

vendelse. Opgøret med autoriteterne. Den identitet folder sig ud derfra, kan trække på samme himmel. 

der er meget nært, Jesusfi guren – og så det totalt over- Udfoldet helt konkret gennem etableringen af den så- 

man fi k ved at gå imod det etablerede. Den kierke- Og leve med forskelligheden. 

raskende og eksperimenterende: Helligånden. Den fakaldte Bornholmerkirke, som kalder sig en kirke, men 

gaardske snert. Hvad formen angik i al fald. Så ingen For vi lever af forskellighederne og på splittelsens 

rer, hvorhen den vil: du hører dens susen, men du ved taler om en ’helmenighed’. Baggrunden er, at der på 

autoritet skal opstille love for det menighedsliv, som betingelser og med et fælles udgangspunkt og funda- 

aldrig, hvor den sætter sig. 

Bornholm er en udtalt praksis med den såkald te el- 

jeg, den enkelte, ønsker og føler at jeg har behov for. ment. Hvis vi da ellers tør grave dybt nok ned til at 

At Helligånden farer, hvorhen den vil, fører lipsestruktur, som hentyder til, at man både går i fol- 

Og man kan se Bornholmerkirken som et udslag af fi nde det: den treenige Gud. 

blandt andet til bibelkritik, tekstkritik. Modernitet og kekirken og så i missionshuset bagefter. Man ved jo 

tidens almindelige tendenser. Opsplitning midt i glo- Men vi kan ikke bære at være uenige, hvis vi skal 

kritisk sans. Evnen til altid at turde revidere sig selv aldrig helt. Der kunne være smuttet ét og andet derbalisering 

og fusioneringer. At lave sekter, ’indendørs- nå et fælles mål. Så er vi nødt til at rette ind i rækker 

og sin egen fornuft. Sine erfarede og indhøstede indhenne, i kirken. Provokerende sagt. Men også ellipsereligioner’, 

hvor man bliver inden døre for modstands- og geled og marchere fremad i den retning, vi nu mesigter.strukturen 

som udtryk for en loyalitet overfor folkekirløst 

at rendyrke sin egen sandhed. Når verden derude ner, målet ligger. Guds rige eller Edens have, og der er 

På den måde gør Helligånden det af med enhver ken. En loyalitet, der har været uafkortet fra Indre Mis- 

bliver for broget. Og man har svært ved at afkode, langt. 

fundamentalisme. Tilsyneladende. Men kun, hvis man sions side, men som har været sat på sine prøver in- 

hvad der sker i den. 

Men Guds rige er netop ikke hverken her eller 

fastholder treenighedens spændvidde. Afstanden denfor de andre missionsforeninger fra tid til anden. 

I al fald har Bornholmerkirken mødt stor mod- hisset vores projekt. Det er ikke noget, vi skal være 

mellem de tre fi gurer. Ligevægten. Og den indre sam- En loyalitet, som jo også nu står sin prøve ved etablestand 

fra de missionsforeninger, den primært rekrut- enige om, men netop Guds rige. 

menhæng.ringen 

af Bornholmerkirken, som kan ses som en reakterer 

sine medlemmer fra.


Det kan godt virke lidt overanstrengt at komme med 

den slags i en verden, hvor ingen formentlig og forhåbentlig 

nogensinde får det sidste ord. En verden, 

hvor det netop ikke drejer sig om alt eller intet, fordi 

det jo sådan set går meget godt. 

Så på den ene side er verden god nok, fordi Gud 

har skabt den, men den er ikke ubetinget god. Der 

er altid noget. Og verden er jo forskellig fra den, der 

har skabt den. Som det er blevet sagt, så er Guds skabelse 

af verden det bedstmuliges kunst. På den anden 

side er der så noget, der er bedre end verden, nemlig 

det allerbedste. Og det er forløsningen fra denne verden 

til en anden verden. En forløsning, som kun Gud 

kan sætte i værk. 

Denne dobbelthed udgør et grundproblem i kristen 

dommen. Et problem, som næppe løses ved så enten 

at forsone sig med verden eller forkynde alt og på 

Usikkerhedens forløsning 

Af Jesper Stange, sognepræst 

Man kender det. Så står man dér i køkkenet og kan 

ikke huske, hvad det var, man skulle. Man går tilbage 

og sætter sig i sin stol, tager avisen og… nåh ja, det 

var te. 

Den klassiske roman beskriver denne bevægelse. 

Ikke bevægelsen frem til køkkenet og tilbage igen. 

Men en tilbagevenden som vejen frem imod en bedre 

selvforståelse. 

Romanens Esben Askepuster har fuldstændig tabt 

Men hun kan fortælle datteren sin historie. Og langsomt 

kommer der ud af Lindas krakelerede liv en hel 

menneskeskæbne. Ordene giver det formløse form. 

Erindringen forløser den selvforståelse og selvfølelse, 

som er nødvendig, hvis man ikke som en Kain skal 

fl akke om i hjemløshedens irgange. 

Kains straf var dobbelt. Han skulle gå med sænket 

hoved, så han kun havde udsigt til sin egen navle, 

54 

den måde gøre verden til intet, idet man forventer verdens 

snarlige undergang. Men et problem der skal ses 

orienteringen på sin dannelsesrejse i det fremmede 

men kommer på sporet af den Esben, han er, når han 

og så blev han efter brodermordet forvist til landet 

Nod, som betyder omfl akken. 

55 

i øjnene. Og som måske aldrig løses, fordi vi netop le- 

igen sidder ved arnens ild i den lave stue derhjemme. 

ver af forskelligheden og med et fælles fundament og 

Han må hjem for at komme til sig selv. 

Og når så Suzanne Brøgger udgiver en kærligheds- 

udgangspunkt. Og med et fælles mål, vi må tale os 

Og længe efter at husmandsstedet er solgt til en penderklæring til sit naboskab i landsbyen Løve, som lig- 

frem til. Og forkynde. 

ler, byder fortællingen sig til som middel mod fremger lige præcis in the middle of nowhere, er det for at 

medgørelse. 

fastholde en erindring om, hvad det vil sige at blive til 

Vores fælles projekt og anliggende er at forkyn de den Kommer man til Bornholm, vil man hurtigt af de her- 

Det kan godt være, at der ikke er noget at vende som menneske ved at spejle sig i andre, som hverken 

treenige Gud uden slagside. Den Gud, der har sendt boende lære, at man aldrig må springe rundt på klip- 

tilbage til, men fortællingen kan erstatte bevægelsen. ligner en selv, hvad livslykke, livsintensitet eller hold- 

os ud til alle sider. Med sig selv som fundament. 

perne, uden at den ene fod har fæste. Man glider for 

ning angår. Kærlighed uden romantik. Brøgger fortæl- 

Noget, der må holde os fast i, at kirken altid er nemt, hvis man bare springer ud på må og få. Og 

Forfatteren Arthur Krasilnikoff lader i en roman sin ler ikke om poeten, som bor bag det hvidmalede sta- 

i verden men ikke af verden. Et element, der måske der er langt ned. På den anden side, inspireres man 

for tumlede hovedperson komme til sig selv gennem kit i et stråtækt bindingsværkshus midt i en blomst- 

gik tabt, da mange teologer blev kulturoptimister i det til at gå på livet løs og opleve naturen, når man ser 

for tællingen. Lindas liv er gået i stykker. Hun ligger rende rosenhave. Hun har set, at havelågen er erstat- 

skabelsesteologiske kølvand. Verden blev beboe lig. klipper ne. Så det nytter ikke at blive stående stille. 

på sygehuset i den store by. Langt fra rask og langt tet af en udrangeret springmadras for at schæferen 

Men evangeliet bringer jo også bud om noget, der For der er masser af klipper på Bornholm. Og de 

fra sig selv. 

ikke skal løbe ud fra en have, som mest af alt ligner 

ikke er af denne verden. Der er i kristendommen no- er til at gå på. Og det må vi så. Gå. Vel vidende, at skal 

Linda kan ikke som Esben Askepuster vende til- en bilkirkegård. 

get, der bare ikke passer ind i verden. Noget, der dre- klarheden være målet, kan den ikke også være vanbage. 

Den landsby, hun kom fra, er for længst jævjer 

sig om alt eller intet. Noget, som netop vækkelsesdringsstaven undervejs. 

net med jorden for at give plads til moderne indu- Hvor var det nu, vi kom fra? Nåh, jo. Vi må tilbage for 

bevægelserne beholdt ret i at påpege. 

stri. 

at kommer videre. Det er der ikke noget nyt i.

Eller rettere, det er på en gang nyt og gammelt. 

Det er bare ikke moderne. Det moderne orienterede 

sig fremad. Erfaring var ligeså værdifuld som en billet 

til et tog, der var kørt. Det eftermoderne og det 

førmoder ne ligner hinanden ved at orientere sig ved 

hjælp af traditionen. 

Vi må have fast grund under fødderne. 

Et fundament så at sige. Og det fi nder vi ikke gennem 

kritik og opgør. Det ærinde gik det moderne. 

Men kritikkens tid er ude, når den med en sidste kraftanstrengelse 

har afmonteret sig selv som ideologi. 

Tilbage af det moderne er kritikkens selvkritik, og for 

så vidt der er tale om opgør med kirke- og religionskritik 

resterer sekulariseringens selvsekularisering. 

Det eftermoderne er en slags renæssance, hvor 

man igen søger efter civilisationens kilder. Altings 

udspring. 

Usikkerhedens forløsning Usikkerhedens forløsning 

jekt igen at forsøge at give udtryk for, hvad kristentro 

er. 

Projektet er muligt og derfor også aktuelt, fordi 

der ikke længere skal fi ndes argumenter til at forsva re 

kristentroen. 

Den, der har været ansat i business en menneskealder, 

ved, at der er medgået rigtig mange kræfter til 

at forsvare religiøsitet imod den kritik, som påviste, 

hvor dan troen og dens institutioner leverede den herskende 

ideologi og dermed også de herskendes ideologi 

til undertrykkende styreformer. 

Men nu er kirken, blandt andet takket være sam- 

me kritik, trængt helt ud i de europæiske samfunds 

margin, hvorfra den ikke længere repræsenterer nogen 

trussel. Og kritikken er ført igennem i en grad, så 

den ikke længere forekommer at være en redelig intellektuel 

beskæftigelse. 

56 

De dunkle ligheder 

Det er fra denne position, kirken optager sit gamle 

hverv at formulere troens grundlæggende eller elemen- 

57 

Det er ikke forbundet med større vanskeligheder at se tære sandheder. Man kunne kalde det en slags funda- 

forskel på Brøgger og Bibelinstitut, forskellen på komentalisme, selvom projektet går under navn af eleranskoler 

og katekismusser er også til at tage og føle 

på. Men som så ofte er de dunkle ligheder langt mere 

mentarisering. 

interessante end de åbenlyse forskelle. 

Den påtrængende samtale 

Hvis den sene modernitet er en slags renæssance Det er en almindelige karakteristik af det eftermoder ne, 

I hver sin lejr brugte man tiden på at forfi ne egen Fundamentalisme og fundamentalisme 

i dens mangeartede bestræbelser på at fi nde tilbage til at det nu, hvor kritikkens tid er ude, i stedet gælder 

kode, den pædagogiske, den kulturelle og den politi- Det bliver man ikke nødvendigvis fundamentalist af. 

en forladt oprindelighed, kan tilsyneladende modsat- om at kommunikere. Kritikken rettede sig ikke mindst 

ske. Kirken besindede sig på det elementære. 

Fundamentalist bliver man i det øjeblik man glemmer 

rettede bevægelser muligvis forstås som et udtryk mod det forhold, at overleverede autoriteter talte på 

Sådan blev vi langsomt igen interessante for hin- sit ærinde med at besinde sig på traditionen med hen- 

for den samme længsel efter at komme ’back to basis’. andres vegne. Kirken talte for eksempel på skolens. 

anden.blik 

på at meddele sig i en fri samtale mellem ligevær- 

Både den egentlige fundamentalisme, de konservative Da denne form for bedreviden mistede sin plausi- 

Kirken og skolen taler igen sammen. Og nu uden at dige parter for i stedet at sætte magt bag de fundne 

modtræk imod moderniteten og opgaven med at italebilitet, holdt man en tid helt op med at tale med hin- 

frygte at de taler på hinandens vegne. De er spændende eller genfundne sandheder. 

sætte traditionen på en enkel måde uden af den grund anden. Man beskyttede så at sige sit eget domæne fra 

for hinanden ved at kunne fortælle fra hvert sit gebet. 

Den bevægelse mod traditionens grundlæggende 

at forenkle. 

overgreb ved at isolere sig. 

Vi er interessante at tale med, akkurat så længe vi læresætninger, som går under betegnelsen fundamenta- 

Vi kan lade den sidstnævnte beskæftigelse gælde Det viste sig at være en uholdbar situation, men 

har noget at sige om det, vi antages at have forstand på. lisme, handler mere om magt end om noget andet. 

som eksempel for de forskellige bestræbelser. Det den selvpålagte isolation gjorde gavn ved besindel- 

I stedet for at forsvare hver sin kode går opgaven Leif Andersen, som er lektor ved Menigheds fakul- 

ser ud til, at det for tiden er et fælles europæisk prosen på egen kode. 

ud på at forfi ne og kommunikere den. 

tetet, skriver i en netop udkommen bog om prædike-

nen, at det, der gør et menneske til fundamentalist, er 

ikke dets overbevisning om gudsordets ufejlbarlighed 

men dets overbevisning om egen læsnings ufejlbarlighed. 

Det kan ikke siges bedre. 

Det er et enkelt og godt fundament for troen. 

Fundamentalister bliver vi først, hvis vi omsætter vores 

læsning til magtsprog. 

Man kan sikkert sige det på mange måder. Jesus 

gav på forskellig måde udtryk for, at medmennesket 

altid skal behandles som mål og aldrig som middel. 

Heller ikke når vi mener, det sker i en højere sags 

tjenes te. Guds. Det ville være fundamentalisme. 

Man kunne også sige det på den måde, at evangeliet 

er en ikke-internaliserbar sandhed. Det vil sige, at 

ingen læser eller tilhører en gang for alle kan tilegne 

sig evangeliet som en idé eller norm for derefter at 

gøre det til handlingsorientering for andre. 


Det nærmeste, man kommer en sammenfatning af 

evangeliet, er kærlighedserklæringen. 

Johannes’ danske navnebror, professor Sløk, nåe- 

de på sine gamle dage frem til den underfundige og 

fl ertydige formulering, at Gud lod en bemærkning 

falde: ’Jeg elsker dig’. 

Ved at sammenskrive det evangeliske budskab til 

en kærlighedserklæring, understreger Jesu fortolkere, 

at hans budskab ikke kan tilegnes for at besiddes som 

ejendom eller bevidsthedsform. 

Kærlighedserklæringen informerer ikke om en tilstand 

eller omstændighed. Den fortæller ikke om virkeligheden, 

den skaber den. 

Når bemærkningen er faldet, er alting forandret. 

Frieren kan for eksempel få en kurv eller få gengældt 

sin kærlighed. Hvad der end sker, bliver intet som før. 

På samme måde med vores mellemværende med 

fundament, fi nder den en utilpasset frelser, som en 

del af sin egen tradition. 

Vi siger, at vi lever i en kristen kultur. Og det er 

rigtigt, for så vidt kulturen stadig huser den kristne 

forkyndelse, men Jesus’ ord bliver aldrig en del af kulturen 

på den måde, at de går i et med den. Ordene 

gør alting nyt. 

Man kunne spørge, om de så ikke netop også gør 

tidens genvundne erfaring hjemløs. Den erfaring at 

gammelt og nyt igen kan forenes. 

Vi er børn af forestillingen om, at traditioner var 

noget, Gud havde skabt, for at vi kunne komme til 

orde med vores kritik af dem. 

Men vi bliver gamle med erfaringen af, at traditionen 

vil os noget. At den, der vil frem, er nødt til at gå 

tilbage for at fi nde sit udgangspunkt, sit ståsted og 

fundament. 


til at antage den. Og den, der afmægtigt bøjer sig for 

Gudsordet. 

Den sidste form forsøgte man at glemme ved at 

rydde den af vejen for så blot at konstatere, at den 

fyldte mere i sit fravær, end den havde gjort i sit nærvær 

. 

Sådan fylder evangeliet stadig betragteligt i den 

tradition, vi igen kan vende os imod for at fi nde ud af, 

hvad det er, vi skal nu og om lidt. 

Men samtidig er evangeliet Guds ord, som ingen tradition 

kan opsuge og assimilere. 

Budskabet modsætter sig harmonisering. Evan geliet 

om den kærlighed, Gud elsker sin skabning med , 

fi ndes kun, hvor det hele tiden tilegnes for straks at 

glemmes og tilegnes igen. 

Jesu forkyndelse er en del af vores tradition, uden 

58 

Man kan sætte sig ind i Senecas tanker. Filosoff en 

og digteren ved Neros hof var samtidig med Jesus, og 

Gud. 

Man kan tage Jesus på ordet eller lade være. Men 

Den epoke, som går under betegnelsen det moderne, 

rettede sin opmærksomhed fremad, mens vo- 

at det af den grund går op i den og bliver et med 

den. 

59 

hans ideer kan virke ligeså friske som Jesus’. Man kan man kan ikke stille ordene op i et system for at gøre 

res eftermoderne opmærksomhed retter sig mod Det er det, der menes, når det siges, at evange- 

tilegne sig hans humanistiske idealer og gøre dem til dem til genstand for diskussion om, hvorvidt det er 

hvad som helst af værdi. Vi lever i et tidehverv, som liet altid er nyt. Nyt og gammelt kan altså i evangelisk 

sine egne. De kan blive en del af den måde, man tæn- klogt at tilslutte sig eller forkaste dem. Endnu mindre 

lang somt er ved at skifte sin restløse interesse for det forstand alene forenes i et bestandigt selvopgør. 

ker om verden på. 

kan man tugte andre med dem. 

nye ud med en langt rigere opmærksomhed. 

Det er forhåbentlig årsagen til, at fundamentalis me 

Jesus’ ord lader sig ikke på samme måde sammen- Men det sikreste værn mod enhver form for funda- 

Således møder evangeliet os også bagfra. Fra tra- trods alt har det så vanskeligt i vores kultur, at den må 

fatte i et system. Den, der forsøger, løber ind i vanskementalisme er måske i virkeligheden den kristne meditionen. 

ghettoisere sig for at vinde en vis form for identitet . 

ligheder, som ligner dem, man får, hvis man forsøger nigheds bekendelse til Helligånden. 

Legitimitet får den aldrig. 

at opbevare ung vin i gamle sække. 

Med Ånden er det ligesom med vinden, der blæ- 

Men formulerede Jesus ikke sit budskab som et opgø r 

ser, hvorhen den vil. På den kristne bekendelses grund 

med tradition, selvom også opgøret foregik i en dis- Hvis man nu synes, at det er da en frygtelig usikker- 

Det fortælles om evangelisten Johannes, at han på er fundamentalisme en selvmodsigelse. 

kussion af, hvordan man skulle forstå den fælles overhed at svæve i, kan man et øjeblik tænke på, hvad reli- 

sine gamle dage fi k tiden til at gå med at sammenfat te Man kan glæde sig over, at vi i vores land huser en 

levering?giøs 

sikkerhed og viden afstedkommer. 

sit evangelium. Da han var næsten tohundrede år institution, kirken, som har det som sin opgave at for- 

Kan man ikke forstå evangeliet som en slags re - Kristendom kaldes en forløsningsreligion. Det kan 

gammel , kunne han rumme det hele i et par sætninkynde Guds ord, som forhindrer religionen i at blive 

stau rering af den tradition, religiøse interesser havde der med og uden tvivl siges en hel del om, men så 

ger. Hvis du elsker Gud men ikke dit medmenneske, kultur og kulturen i at blive religion. 

bemæg tiget sig for at bruge den til eget formål? 

meget er sikkert, at den i hvert fald forløser usikker- 

elsker du ingen, sagde han og tilføjede, at elsker du 

Man kunne måske svare, at i evangeliet støder to heden. 

dit medmenneske, er det nok for Gud. 

Tilbage igen 

former for fundamentalisme sammen. Den, der sæt- 

Når den kristne kirke deltager i eftersøgningen af sit 

ter magt bag sin egen udlægning for at tvinge andre

En salme om troens grund 

Af Erik Norman Svendsen, biskop 

1. Vor tro er den forvisning på, 

at vi Guds nåde have, 

som ingen af sig selv kan få, 

men det er Åndens gave, 

den faste grund i hjertet lagt 

ved ordet om den nådepagt, 

som er i Kristus stiftet. 

2. Et eget væsen er vor tro, 

et meget mægtigt gode, 

60 

som føles udi sjælens ro 

igennem Jesu vunder. 

taler han ud af sin fromhed til det enkelte menneske, 

så man stadig kan blive berørt og bevæget. 

Afgørende er, at ”jeg ved, på hvem min tro er sat.” Ja, 

det menneske, som grunder sin tro og sit håb på Gud, 

61 

og gør os vel til mode; 

går det godt, selv om han undertiden ”tumles ind og 

hvad ingen ser, det ser den grant 

6. Er troen ofte svag, især 

Troens gave og betydning 

ud” (v.7). I troen har mennesket sat den rette kurs mod 

og ved, at det er evig sandt, 

når jeg af korset trænges, 

Når Brorson skal skildre, hvad der er grundlæggende ”en sød og salig ende” (v.8). 

hvad Gud i ordet lover. 

så må dog troen være der, 

for ham i hans kristenliv, peger han på troen på Guds 

så længe hjertet længes 

nåde, som den er os skænket i Jesus Kristus: ”Vor tro Selv om troens grund er sikker nok, så er menneskets 

3. Usynlige og høje ting 

at fi nde hjælp og mærke kan 

er den forvisning på, at vi Guds nåde have.” Troen er egen tro ofte højst usikker og præget af livets bølge- 

kan troen se og høre, 

af håbet kun det mindste gran, 

i den sammenhæng noget andet og mere end viden. gang. Som en bølge er vores tro snart oppe med ud- 

og midt i sukke frydespring 

så er der tro i hjertet. 

Den er en fast tillid, ja en sikker forvisning, som der syn til Guds himmel, snart nede i bølgedalen, hvor 

mod nådens solskin gøre. 

står i Hebræerbrevet 11,1: ”Tro er fast tillid til det, der man ikke kan se ud over bølgetoppen. Mellem disse 

Gud er min Gud, og ved hans Ånd 

7. Jeg ved, på hvem min tro er sat, 

håbes på, overbevisning om det, der ikke ses.” 

to bevægelser er troen spændt ud, men selv i bølge- 

jeg har alt Himlen i min hånd, 

ham får man mig at unde; 

da len kan den troende dog være forvisset om at være 

thi Jesus i mig lever. 

hvem Gud kun holder for sin skat 

Den tro kan vi ikke selv præstere eller mande os op omsluttet af Guds nåde. 

skal aldrig gå til grunde. 

til. ”Som ingen af sig selv kan få, men det er Åndens ”I Jesu vunders søde ro mit hjerte lystigt gøre”, 

Vel den, som bygger fast på Gud, 

gave” siger Brorson med tydelig henvisning til Luthers si ger Brorson med henvisning til, at jeg under alle for- 

lad det så tumles ind og ud, 

forklaring i Den Lille Katekismus til den 3. trosartikel: hold kan glæde mig over, at Jesu lidelse og død er til 

han står, når alting ligger. 

”Jeg tror, at jeg ikke ved egen fornuft eller kraft kan 

tro på Jesus Kristus, min Herre, eller komme til ham, 

bedste for mig. 

4. Hvad vil nu Satans ganske hær 

med mine synder gøre? 

Lad ham dem alle, hver især 

frem for mit hjerte føre; 

jeg ved vel, at min synd er stor, 

men Jesus siger i sit ord: 

Den dig forladt skal være. 

5. Det ord, det ord mig giver ro 

og er mit faste anker, 

når Satan stormer mod min tro 

med mange tvivlens tanker. 

Hvad agter jeg hans trussel mer! 

Min tro Guds milde hjerte ser 

8. Så vil jeg da i denne tro 

mit ganske levned føre, 

i Jesu vunders søde ro 

mit hjerte lystig gøre; 

hans Ånd mig er et pant derpå, 

at endelig min tro skal få 

en sød og salig ende. 

H.A. Brorson 1735. Den Danske Salmebog nr. 577 

Den danske salmedigter Hans Adolph Brorson er en af 

vore fi neste poeter, der som teolog er mere optaget af 

forkyndelsens eksistentielle indhold og den personlige 

fordybelse end af kirkelige spørgsmål. Hans salmer 

sigter derfor mere på den personlige opbyggelse 

end på kirkens gudstjenesteliv. Følsomt og inderligt 

men Helligånden har kaldet mig til det ved evangeli et, 

oplyst mig med sine gaver, helliget og bevaret mig i 

den sande tro, lige som han kalder, samler, oplyser og 

helliger hele kristenheden på jorden og bevarer den 

hos Jesus Kristus i den sande, ene tro.” 

Den skænkede tro skildres som ”et mægtigt gode”, 

der ”gør os vel til mode” (v.2). Selv ”midt i sukke” kan 

troen få os til at gøre ”frydespring” af jubel over, at 

”Jesus i mig lever” (v.3). Satan og alle hans gerninger 

og alt hans væsen kan intet stille op mod Jesu tilsagn 

om tilgivelse af al synd, selv om den er nok så stor 

(v.4). Ja, netop ordet om syndernes forladelse er mit 

faste anker på den farefulde sejlads gennem livet (v.5). 

Selv når min tro er svag, fordi den konfronteres med 

tilværelsens modgang – ”når jeg af korset trænges” – 

så er den dog levende, så længe ”hjertet længes” (v.6).


Stubkjær og Stub 

Den engang så kendte indremissionær Anders Stubkjær 

fortæller, at han som ung soldat under treårskrigen 

(1848–50) var kommet i svær tvivl og anfægtelse, 

natten før han skulle i kamp og bad om et tegn på, at 

han var Guds barn. Det fi k han ikke direkte, men i stedet 

kom han til at tænke på salmeverset: ”Er troen ofte 

svag, især når jeg af korset trænges” (v.6). ” Jeg vidste 

ikke, at jeg kendte det vers, men det må jeg have 

gjort. Jeg læste det da højt for Herren og for mig selv. 

Derpå så jeg op mod Himlen, så barnligt jeg kunne, 

og sagde med en næsten ukendt salig følelse: ”Herre 

Gud, har jeg troen? Nu vil jeg i dit navn vove at tro, at 

jeg har troen, og så vil jeg se, hvad jeg bliver til.” 

Samme tanke møder vi i sangen om livet som en sejlads 

af en af Brorsons samtidige, Ambrosius Stub, der 

62 

var digter og lærer i Ribe: 

mer, der blev forbillede for Brorsons egen salmebog 

fra 1739. 

kana´anæiske kvinde til hvem Jesus siger: ”Kvinde, din 

tro er stor. Det skal ske dig, som du vil” (Matt.15,21– 

63 

Fra vuggen til graven må krydses omkring 

28). Desuden som afslutning på gudstjenesten 8. søn- 

blandt håbets og frygtens de stridige ting: 

I Den Danske Salmebog 1953 optog man Brorsons dag efter trinitatis, 2. tekstrække, hvor Jesus i evange- 

snart vippes vi oppe 

salme delt på to numre: DS 484: ”Vor tro er den lielæsningen siger, at enhver, som hører hans ord 

på bølgernes toppe, 

forvis ning på” og DS 485: ”Vor tro den er et stærkt og handler efter dem, ligner en klog mand, der har 

snart nærmes vi grunden i fl yvende spring. 

be vis”. Ved udarbejdelsen af Den Danske Salmebog bygget sit hus på klippen (Matt.7,22–29). De to sid- 

2002 besluttede salmebogskommissionen atter at ste vers kan naturligvis anvendes som udgangssalme 

Brorsons forvisning om Guds nåde under alle forhold 

samle salmen i en ny bearbejdelse, der i langt større ved mange andre gudstjenester, hvor den kristne tro 

har sin pendant hos Stub. 

grad end tidligere respekterer Brorsons oprindelige 

tekst. 

har været det centrale tema. 

Dit forsyn, o Fader, det fører os hjem, 

Salmen synges ifølge salmebogens anvisning enten på 

det styrer så sikkert, hvor søen er slem; 

Anvendelse 

originalmelodien af Thomas Laub fra 1918 eller på den 

vor gisning kan fejle, 

Da der hverken er tale om en lektie-, epistel- eller evan- førreformatoriske melodi til Guds Søn kom ned fra 

hvor vi end vil sejle, 

geliesalme, der er skrevet over en bestemt gudstjene- Himmerig. 

selv stævner vi mere tilbage end frem. 

stelæsning fra Bibelen, er denne salme ikke knyttet til 

nogen bestemt helligdag i kirkeåret. Men dens tema 

om troens grund gør den anvendelig rundt om i kirkerået, 

lige som den fungerer godt som læsesalme. 

(”Hvad vindes på verdens vidtløftige hav”, vers 2 og 

6). 

Tilbage til Brorson 

Brorsons salme er trykt første gang 1735 i et hefte og 

indgik i 1739 i Brorsons egen salmebog: ”Troens rare 

Klenodie”, som blev den danske pietismes vigtigste 

opbyggelsesskrift og stærkt påvirket af den tyske pietistiske 

vækkelsessang. På det tidspunkt var Brorson 

sognepræst og stiftsprovst i Ribe, men i årene forinden 

havde han været dansk tredjepræst i Tønder, hvor 

han arbejdede direkte under den tyske provst Johann 

Hermann Schrader. 

Troens rare Klenodie (dvs. troens sjældne skat) indeholder 

i alt 257 brorsonske salmer, hvoraf de 81 er 

originale digte mens resten er gendigtninger af tys ke 

forfattere, heriblandt denne salme af Johann Hermann 

Schrader. Schrader udgav selv en stor tysksproget 

salmebog i Tønder i 1731 med mere end 1100 sal- 


I salmebogens ”Forslag til salmevalg” til kirkerårets 

gudstjenester er den foreslået som salme efter prædikenen 

til 19. søndag efter trinitatis, 1. tekstrække, 

hvor evangelielæsningen handler om Jesu møde med 

den lamme i Kapernaum med tilgivelse af hans synd 

og med efterfølgende helbredelse: ”For at I kan vide, 

at Menneskesønnen har myndighed til at tilgive synder 

på jorden” (Mark. 2,1–12). Desuden er den foreslået 

som nadversalme på 3. søndag efter helligtrekonger, 

2. tekstrække, hvor evangelielæsningen beretter 

om apostlenes bøn til Jesus: ”Giv os en større tro”! 

Men hvor Jesus svarer ved at fremhæve en tro så lille 

som et sennepsfrø (Luk.7,5–6). 

Endelig er salmens to sidste vers (v.7–8) foreslået 

som afslutning på nadveren på 2. søndag i fasten, 1. 

tekst række, hvor evangelielæsningen handler om den

Forligelsens tjeneste Forligelsens tjeneste 

Aktstykker fra årets landemode 

64 65

Prædiken ved landemodegudstjenesten 

den 11. oktober 2006 i Københavns Domkirke 

1. Petersbrev 3,8–15a 

Af Holmens provst & orlogsprovst Ejgil Bank Olesen 

1.Petersbrev, hvorfra aftenens prædiketekst er hentet, 

er et trøste- og formaningsbrev stilet til kristne, 

som i det første århundrede efter Kristus blev udsat 

for forfølgelser. I brevet opfordres de til, til stadighed 

og vedholdende under lidelserne, at holde fast 

ved det kristne håb. Det er vanskeligt for os i dag i 

vores kirke lige situation og vores virkelighed i øvrigt 

at følge tankegangen, særligt den om forfølgelserne. 

Det til trods for at vi ikke behøver at lade blikket 

til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de 

døde”. 

Forfatteren, om det så er Peter eller en af Pauli discip 

le eller en helt tredje, har villet sige, at ingen er 

ladt i stikken. Guds tilbud om frelse gælder alle. 

Det budskab er ikke alene et budskab for forfulgte 

mennes ker og en efterstræbt kristendom. Det er også 

et budskab rettet til nutidens mennesker, der lever 

66 

glide langt, førend der kan berettes om skræmmende 

forfølgelser af kristne brødre og søstre. Vi er i den 

i en verden, hvor troen ganske vist ikke har trange 

kår, men dog har vanskelige vilkår på grund af mang- 

67 

fantastiske situation og har været det i lange tider, at lende viden og ligegyldighed. 

der hos os ikke er noget modsætningsforhold mellem Nok lever vi i en tid, hvor ikke blot den alminde- 

kristentroen og det omgivne samfund, og at vi som lige dansker men også samfundets kulturbærende lag 

kristne ikke kender til øvrighedens undertrykkelse af og politikerne er meget optaget af religion og religiøse 

kirken. 

spørgsmål. Måske en følge af Muhammedkrisen, 

Vores virkelighed er en anden end den, der mås ke en følge af hele den globale situation, hvor 

Eller føle os mere eller mindre ramt, når kagerullen til ens velindrettede tros univers, som passer med den 

beskrives i 1.Petersbrev. Men dets værdi og gyldighed verden og dens problemer på smerteligste vis – så- 

svinges over præstestanden, fordi vi præster beret- moderne tilværelse, vi har skabt os, en tro, som passer 

gennem hele kristenhedens historie og under alle dan som forsvarets personel og deres familier atter 

tiget bliver kritiseret for, at vi hellere ville diskutere, til alt det smukke, en tro uden knaster – en lige gyldig 

forhold ligger i den stærke forkyndelse af Kristus, har erfaret det – er kommet helt tæt på os. Vi er ikke 

hvad der gik galt under Muhammedkrisen, end melde tro. 

som gennemstrømmer brevet: Kristi død for vores i tvivl om, at troen spiller en enorm rolle. Ej heller 

klart ud, hvad vi som kristne tror på. ”Folk har krav Men tro uden tilhørsforhold – det er en tro som 

skyld, hans opstandelse, hans herredømme og sejr efter reaktionerne på pavens forelæsning i Tyskland, 

på at vide hvor præsterne står, hvad de tror på, og ikke anfægter, som ikke stiller krav, som ikke gør ondt, 

over alt det onde og hans komme i herlighed. Det var og nu allersidst: en mulig ny Muhammedkrise. De an- 

hvad der er kirkens bekendelse”, lyder kritikken. 

som ikke forventer noget, som ikke kræver, at man 

også derfor Luther anså brevet for at være et af Ny dres tro anfægter os og kræver af os, at vi forholder 

løfter blikket til sidemanden på kirkebænken, og hvor 

Testamentes hovedskrifter. Hvordan skulle vi også os til vor egen. Men gør vi nu også det? 

Kunne disse eksempler sættes under overskriften: vi nu ellers færdes og mødes i det off entlige rum. En 

kunne gennemføre dåb og begravelse i vor kirke Må vi ikke give Folketingets formand ret, når han 

”Tro uden tilhørsforhold båret af ligegyldighed”, elle r tro uden tilhørsforhold – en tro på hvad som helst og 

uden ordene: ”Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi i et interview påpeger, at den største fare for troen er 

mås ke: ”Det moderne menneske er sin egen Gud”? hvem som helst – det er en tro, som slet ikke anfægtes 

fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os ligegyldigheden. 

Uforpligtende tro, hvor der tages det ned fra hylderne af formaningerne i 1.Petersbrev, hvor der står: ”Lev alle

i enighed, og vis medfølelse, broderkær lighed, barmhjertighed 

og ydmyghed. Gengæld ikke ondt med ondt 

eller skældsord med skældsord, men tværtimod med 

velsignelse, for I er kaldet til at arve velsignelse.” 

Den norske forfatter Johan Bojer illustrer tankegangen 

på denne måde: ”En nytilfl yttet i landsbyen sætter 

hegn rundt omkring hele sin nyerhvervede ejendom . 

Indhegningen afslutter han ved at sætte et stort skilt 

op med en umisforståelig tekst: PRIVAT – INGEN AD- 

GANG. Og så lader han i øvrigt en arrig og bidsk hund 

bevogte indhegningen for at forhindre folk i at kravle 

over og forcere hegnet. En dag kravler imidlertid naboens 

lille datter over med det formål at ville klappe 

hunden. Men hunden bider den lille pige ihjel. 

Byens befolkning er rystede og rasende, og de 

nægter at tale med den nu meget isolerede og en- 

Prædiken ved landemodegudstjenesten 

sige: Vig bag mig ligegyldighed – lær mig at tro og 

være tro overfor det sted, hvor min tro er forankret – 

og det er i Kristus, den levende Guds søn. 

Jesus spurgte engang sine disciple: Hvem siger folk 

at menneskesønnen er? Og Peter – hans nærmeste – 

svarer: Du er Kristus, den levende Guds søn. Det er 

ikke en mening Peter fremsætter. Men han vedkender 

sig et afhængighedsforhold. 

Han siger faktisk: Du er en gåde, som gør at mit 

liv ser anderledes ud. Du er foru roligende, fordi jeg 

aner, at den magt, der er din, er så dyb og omfattende, 

at jeg ikke har andet ord for den end: Guds egen søn. 

Mit håb, min tro er knyttet til dig. 

Hjertets bevægelse, hengivelsen, tilfangetagelsen 

af en magt større og vældigere end nogen anden, det 

er det, Peters bekendelse fortæller os om. 

Årsberetning 2006 

ved biskop Erik Norman Svendsen 

Siden sidste landemode har vi mistet fi re præster, der 

har haft deres sidste embede i Københavns stift: 

14/11 2005: 

Arne Sigvartsen, Sundby kirke 

25/5 2006: 

Kirsten Hansen, Kastels og Garnisons kirker 

Det ene debatoplæg omhandler de kommende provstigrænser 

og sigter på i lyset af kommunalreformen 

at skabe sammenfald mellem provstigrænser og kommunegrænser 

samt i den forbindelse gennemføre hensigtsmæssige 

ændringer af stiftsgrænser. Den anden 

handler om den fremtidige opgavefordeling i sogn, 

provsti og stift. 

I Københavns stift vakte især forslaget om den fremti- 

68 

somme tilfl ytter. Købmanden vil ikke sælge ham varer. 

Da det bliver såtid, nægtes han også at købe så- 

At være kristen er altså ikke et spørgsmål om at 

have meninger. Det er et spørgsmål om at vedkende 


Arne Børge Hersaa, Godthåbs kirke, Frederiksberg 

dige provsti-inddeling debat, idet Holmens provstiudvalg 

og provstiets menighedsråd kraftigt protestere de 

69 

sæd. Mandens situation er på alle måder ensom og sig Kristus, fordi han vedkender sig os – at være bun- 

mod forslaget om sammenlægning af Holmens og Vor 

elendig, udelukket som han er. Han ved ikke sit ledet til Kristus, fordi han har bundet sig til os. Det er at 


Frue provstier til ét citykirkeprovsti. Også på Bornholm 

vende råd. 

holde Gud i live i os. 

Ruth Hansen, Skt. Nikolaj kirke, Rønne 

var der stor interesse for at drøfte forslaget om øens 

Men så en dag ser han en mand, som går og sår 

fremtidige provstistruktur. 

sædekorn på hans mark. Han løber ud og opdager, at I aften, her i Domkirken, hvor vi er samlet til gudstjene- 

Vi vil i sogn og stift bevare det stærke minde om de- 

det er den lille piges far. Og han spørger ham: ”Hvorste, til bøn og lovsang førend det årlige udvidede lanres 

liv og gerning og bede Gud bevare dem til en glæ- Når det gjaldt debatoplægget om den fremtidige opgafor 

gør du det?”. Den lille piges far svarer: ”Jeg gør det demode, kunne vi så passende bede om, at vi måtte 

delig opstandelse. 

vefordeling i sogn, provsti og stift var debatten både 

for at holde Gud i live i mig”. 

lære at skelne det sande fra dets skin og lægge al lige- 

i København og på Bornholm især koncentreret om, 

gyldighed bag os og tjene troens sag. 

Folkekirkens fremtidige struktur 

hvor vidt man skal kunne vælge præsten som daglig le- 

En tro uden tilhørsforhold er ikke alene ligegyldig. Når vi mødes her, er vi ikke i tvivl om, at vores 

Kirkeminister Bertel Haarder har for alvor sat fokus på der. Men også spørgsmålet om kompetence for stifts- 

Den er destruktiv og dræbende. Det illustrerer om no- tro er forankret i Kristus, den levende Guds søn. Som 

folkekirkens fremtidige struktur. Siden sidste landerådet til at udskrive et bindende bidrag til stiftsfonden 

get historien om den lille piges far. Betydningen af or- kristne har vores tro et tilhørsforhold, hvorfor vi ikke 

mode har Kirkeministeriets arbejdsgruppe om æn- på f.eks. højst 1 % af den lokale ligning havde mange 

det ligegyldig er, at det ikke har nogen værdi for mig, skal nære frygt men netop hellige Kristus i vore hjerdring 

af den kirkelige struktur således udsendt to de- både fortalere og modstandere. 

og dermed er lige gyldigt, og herfra og så til at sige: ter. Det skal kendes, at vi tror på Herren Kristus, at vi 

batoplæg, der blev drøftet på to møder i Københavns 

”ærligt talt hvad rager det mig”, dér er der ikke langt. bekender ham med mund og hjerte. At troen gør, at 

stift, den 31. januar på Radisson SAS Scandinavia Hotel På baggrund af høringsrunden, der også har givet mu- 

Da Jesus i ørkenen blev fristet af djævelen sagde han: vi holder os fra det onde, og gør det gode og søger 

på Amager og den 22. februar på Hotel Fredensborg i lighed for at menighedsråd, provstiudvalg og stifter ne 

Vig bag mig Satan. Som kirke på Kristi grund må vi og stræber efter freden. Amen. 

Rønne. 

har kunnet indsende kommentarer til arbejdsgruppen ,

afl everede arbejdsgruppen i maj måned sit endelige 

forslag til ændring af provstistrukturen og i tilslutning 

hertil regulering af stiftsgrænser. 

Af forslaget fremgår, at Bornholm bør sammenlægges 

til ét provsti og at to sogne i Københavns kommune 

(Højdevang og Solvang) overføres fra Amagerland til 

Amagerbro provsti. Endelig foreslås det, at antallet af 

provstier i Københavns kommune nedsættes fra de 

nuværende 8 til 6 provstier af mere ensartet størrelse 

end i dag. 

Ved kongelig resolution af 29. august 2006 er det meddelt, 

at Bornholms Østre og Vestre provsti sammenlægges 

til ét provsti med virkning fra 1. januar 2007, 

og at to københavnske sogne (Højdevang og Solvang) 

overføres fra Amagerland til Amagerbro provsti. Der 


En første fase i høringen med høringsfrist den 1. september 

vedrørte de forslag, der har tilknytning til 

kommunalreformen og de nye provstier, mens anden 

fase med høringsfrist 1. december vedrører betænkningens 

mange andre forslag, bl.a. om menighedsrådets 

opgaver, samvirket mellem præst og menighedsråd, 

præsten som daglig leder, valg til menighedsrådet, ny 

budgetprocedure og bindende stiftsbidrag. 

Det er bemærkelsesværdigt, at betænkningen indledes 

med et principielt afsnit om kirkens opgave, hvori 

det klart understreges, at ”Folkekirkens mission som 

kristen kirke er at forkynde Kristus som hele verdens 

frelser.” Det er kirkens overordnede opgave, der bør 

være udgangspunkt for de konkrete former, kirkelivet 

får i sogn, provsti og stift. Indhold og form skal med 

andre ord passe til hinanden og ikke spilles ud mod 

med større mulighed og ansvar for lokalt at prioritere 

sognets udgifter til de kirkelige aktiviteter, som man 

anser for de mest påtrængende. 

Fra Københavns stift har formanden for stiftsrådet, 

Inge Lise Pedersen i sin egenskab af medlem af og 

nu formand for Landsforeningen af Menighedsråds 

besty relse deltaget fra arbejdsgruppens nedsættelse 

i maj 2005. Københavns biskop har tillige siden 7. februar 

2006 deltaget som observatør for biskopperne 

i arbejdsgruppens møder. 

Stiftsrådet 

Det rådgivende stiftsråd følger naturligvis debatten 

om arbejdsgruppens forslag med stor interesse og har 

også selv taget del i den bl.a. gennem arbejdet i den 

analysegruppe, der blev nedsat sidste år i septem ber 


Jeg er overbevist om, at sådanne regelmæssige møder 

mellem stiftsråd og stiftsudvalg er med til at give stiftsudvalgene 

god inspiration og opmærksomhed. 

Stiftsrådet har siden sidste landemode holdt 4 møder 

foruden et to-dages arbejdsseminar samt to møder 

med præsterne fra kreds 1 og 2 og et møde med repræ 

sentanter for menighedsråd og præster i Fre deriks 

berg provsti om samarbejde mellem sogne. 

Cirkulære om pastorater 

Kirkeministeriet har den 25. september 2006 udsendt 

et cirkulære om oprettelse, ændring og nedlæggelse 

af pastorater, fastlæggelse af pastoratsnavne samt oprettelse 

og nedlæggelse af præstestillinger. Heri bemyndiges 

biskoppen til efter høring af de berørte menighedsråd 

og præster at foretage ændringer i pasto- 

70 

skal derfor holdes ekstraordinært valg til provstiudvalg 

på Bornholm samt i Amagerland og Amagerbro 

hinanden, som det af og til sker i træthed over den 

megen snak om strukturændringer i disse år. 

måned og gennem afholdelsen af et internt semi nar 

om samarbejde. En udløber af seminaret er de provstiratstrukturen 

og inden for stiftets præstebevilling at 

nedlægge og oprette præstestillinger. 

71 

provstier, ligesom der skal ske nyvalg til stiftsrådet. 

møder om samarbejde mellem sognene, som skal 

Resultatet heraf skal foreligge den 6. december. 

Betænkningen ønsker gennem sine forslag at skabe 

gennemføres i alle provstierne med repræsentanter Cirkulæret kan få stor betydning for den fremtidi ge 

bed re vilkår for kirkens liv i sognene samtidig med, at 

for menighedsrådene og præsterne. 

pastoratsstruktur i stiftet, da det giver mulighed for 

Københavns stift har på baggrund af en henvendelse der skabes rum for de former for kirkeliv, der ikke er 

et godt samspil mellem menighedsråd og bis kop i for- 

fra mig og stiftsrådet fået udsættelse med at frem- knyttet til de lokale sognemenigheder, vel at mærke 

Stiftsrådet vil antagelig i løbet af 2007 kunne fremlæg ge bindelse med konkrete strukturovervejelser. An ledkomme 

med forslag til den fremtidige provstistruktur inden for en økonomi, der i bedste fald er uændret. Med 

forslag om mulige forandringer i både provsti-, ningen til cirkulæret var en ansøgning fra mig om op- 

i Københavns kommune, der dog senest skal være på særlig glæde har jeg noteret forslaget om et binden de 

sog ne- og pastoratstrukturen, som det derefter er tanrettelse af et nyt pastorat for Davids og Ro sen vængets 

plads fra 1. april 2009, hvor de nye provstiudvalg til- stiftsbidrag, der kan sikre, at stiftet fremover kan tage 

ken skal sendes i høring blandt stiftets menighedsråd sogne i Østerbro provsti med i alt 3 præstestillinger. 

træder. På den måde er der sikret tid til drøftelse og væsentlige initiativer f.eks. til styrkelse af formidling af 

og provstiudvalg. Forslag og høring vil være baggrun- Forud var gået knap to års vanskelige forhandlinger 

afklaring af sogne- og pastoratstrukturen, før der ta- kristendom, igangsætning af udviklingsprojekter inden 

den for de ændringer i pastoratstrukturen, som lø- med Rosenvængets menighedsråd herom, hvor det 

ges endeligt stilling til provstistrukturen. 

for kirkelig undervisning, diakoni, IT, medier og kirkebende 

fi nder sted, og de indstillinger, som jeg som bis- ikke lykkedes at nå til enighed om den fremtidige pamusik 

til gavn for alle stiftets sognemenigheder. 

kop skal fremkomme med vedrørende den fremtidi ge storatsstruktur. Når jeg sammen med provsten fast- 

Indhold og form 

provsti-inddeling i Københavns kommune. 

holdt ønsket om at oprette et fælles pastorat for de to 

I juli måned sendte arbejdsgruppen sin omfattende be- Betænkningen være hermed anbefalet på det varmeste 

sogne hænger det sammen med ønsket om at sikre så 

tænkning om opgaver i sogn, provsti og stift i høring. som emne for drøftelser i såvel menighedsråd som 

Endelig har stiftsrådet siden sidste landemode mødt re- god og hensigtsmæssig en præstebetjening som mu- 

Betænkningen indeholder i alt 20 forslag til ænd ring provst iudvalg. Det er ganske enkelt fremtidens folkepræsentanter 

for alle stiftsudvalg og drøftet udvalgeligt i begge sogne. 

af opgavefordeling mv. mellem sogn, provsti og stift. kirke, der er ved at tage form med denne betænkning, 

nes nuværende og mulige fremtidige arbejdsområder.

I Amagerbro provsti har menighedsrådene i såvel Allehelgens 

sogn som Sundkirkens sogn bifaldet, at der 

oprettes et fælles pastorat for de to sogne med i alt 

3 præstestillinger. I Vor Frue provsti har menighedsrådene 

i Domkirken og Skt. Andreas kirke aftalt et toårigt 

pastoratsamarbejde, som forberedelse til en sognesammenlægning 

fra og med næste valgperiode. 

Også andre pastoratsændringer trænger sig på for at 

sikre en større overensstemmelse mellem sognestruktur 

og pastoratstruktur. Der er således fl ere igangværende 

forhandlinger mellem sogne, provsti og stift om 

fremtidige ændringer af pastoratstrukturen eller om 

sognesammenlægning. Det siger sig selv, at det er ønskeligt, 

at der så vidt muligt kan opnås enighed mellem 

menighedsråd, provsti og stift i sådanne forhandlinger. 


Ikke mindst det sidste spørgsmål synes jeg er interessant 

at få drøftet i god tid, inden man evt. må opgive 

en kirkebygning. 

Debatten er rejst udefra, men ingen forhindrer os i 

selv at gå videre og drøfte de rejste spørgsmål i menighedsråd 

og provstiudvalg. Jeg tror det ville styrke folkekirken 

i København selv at forholde sig realis tisk til 

vore kirkebygningers fremtid, så nogle ikke en skønne 

dag skal sælges til helt uvedkommen de formål. 

Visby stift 

Venskabsforbindelsen mellem Visby stift på Gotland 

og Københavns stift har i landemodeåret primært 

været va retaget på lokalt niveau, hvilket også er 

en vigtig del af aftalen. Stiftet har dog i september 

deltaget i et arrangement i Svenska Gustafskyrkan, 

rer og vikarer, som er steget markant de senere år, 

mens medlemstallet er faldende. Prioritering af særlige 

arbejds områder og samarbejde på tværs af sognene 

er derfor uomgængelig, såfremt folkekirken skal 

kun ne løse sin hovedopgave: at formidle kristendom 

til det danske folk. 

I den forbindelse gør jeg opmærksom på, at Kirkeministeriet 

har sendt et lovforslag om fi nansiering 

af nye præstestillinger i høring, der også vil betyde 

øgede udgifter for den lokale kirkeligning. 

Fra og med den 1. januar 2007 er der lagt op til, at 

et budgetudvalg i Københavns kommune skal fastsætte 

kirkeskatteprocenten og forestå fordelingen af 

kirkeskattemidlerne til de 8 provstier. Det bliver en 

stor udfordring for budgetproceduren i Københavns 


måned valgt som ny formand for Landsforeningen af 

menighedsråd. Hun afl øser Ejvind Sørensen, der dog 

fortsætter i Landsforeningens hovedbestyrelse. Jeg vil 

gerne benytte lejligheden til at takke Ejvind Sørensen 

for virkelig godt samarbejde og lykønske vores egen 

Inge Lise Pedersen med valget. Vi er både glade og 

stolte over det valg i Københavns stift. 

72 

Nyt liv i kirkerne 

Center for Idræt og Arkitektur på Kunstakademiets Ar- 

hvor bis kop Lennart Koskinen var på besøg for bl.a. 

at udnævne kyrkoherda Thomas Stoor til provst i 

kommu ne, hvor de enkelte provstiudvalg hidtil har 

måttet forhandle sig til rette med hinanden i det så- 

fundet det forsvarligt at anvende præstebevillingen til 

jobtræning undtagen i særlige tilfælde. 

73 

kitektskole afholdt i samarbejde med Kirkefondet en Svensk Kirke i Udlandet. Thomas Stoor får dermed 

kaldte koordineringsudvalg. 

Menighedsrådene kan dog godt for egen regning 

interessant konference den 1. juni under overskriften: sæde i Domkapitlet i Visby stift og bliver således en 

ansætte teologer i jobtræning, men i så fald kan de 

Nyt liv i kirkerne? Formålet var at rejse en diskussion vigtig kontaktperson mellem de to venskabsstifter. 

Menighedsrådene får fortsat mange ansøgere til de ikke få ordinationstilladelse. 

om de arkitektoniske aspekter ved omformning af kir- Til april næste år er der planlagt et dansk delegati- 

le di ge stillinger, også vikarstillinger, selv om der 

kerum til nye brugsformål, der ikke er i modsætning til onsbesøg i Visby stift fra den 25-27. april, og biskop 

ikke er helt så mange ansøgere som for et par år si- I landemodeåret har der været opslået 13 præstestillin- 

den kirkelige brug. 

Koskinen har lovet at holde foredrag på stiftspræsteden.ger 

med i alt 332 ansøgere. Det giver et gennemsnit på 

kurset til maj næ ste år. Som dansk kontaktperson til 

26 ansøgere, men antallet varierer fra 8 ansøge re til 

Af såvel arbejdsmæssige som økonomiske grunde er Visby stift er udpeget stiftspræst, Ph.d. Camilla Sløk. 

Jeg vil takke for mange gode og konstruktive møder stillingen som sognepræst k/b ved De døves kirke til 

der god grund til at se på nogle af vore kirkebygningers 

med menighedsrådene i forbindelse med strukturdrøf- 48 ansøgere til en sognepræstestilling ved Lindevang 

anvendelse i fremtiden. Hvor mange skal evt. tages Menighedsrådene 

telser og besættelse af præstestillinger. Jeg forsøger kirke. 

ud af daglig brug og få status som lejlighedskirker, Fra og med den 1. januar 2007 skal menighedsråde ne 

altid at lytte til menighedsrådenes synspunkter i struk- 

der f.eks. er i funktion til jul og påske samt af og til forberede sig på strammere kirkeøkonomi, især i 

tur debatten, selv om vi ikke altid kan blive enige. I de Også i dette landemodeår er fl ere stillinger i forbin- 

ved dåb, vielse og begravelse? Hvor mange skal helt København og på Frederiksberg, hvor der er få grav- 

fl este tilfælde lykkes det dog at fi nde fælles fodslag , delse med strukturovervejelser ikke blevet opslået på 

opgives og bruges til noget andet? Eller kan man stedskapitaler til at fi nansiere de pensionsfor plig- 

hvilket naturligvis er at foretrække. 

normal vis ved ledighed men betjenes med konstitutio- 

forestil le sig en slags kombinationskirker, hvor der telser, som menighedsrådene overtager fra Fæl les fonner, 

indtil pastoratstrukturen er faldet på plads gen- 

både er plads til kirkens lejlighedsvise brug og til den. Det bør medføre øget opmærksomhed over for 

Formanden for Stiftsrådet og formand for Lindevang nem forhandling mellem de pågældende menigheds- 

lokalområdets mere almene og kulturelle liv? 

udgifter, ikke mindst til lønninger af kirkefunktionæ- 

kirkes menighedsråd, Inge Lise Pedersen blev i juni råd, provst og biskop. 

Præsterne 

Jeg får jævnligt henvendelse fra nybagte teologer og 

menighedsråd om at ordinere til præstestilling med 

løntilskud. Det må jeg dog næsten altid afvise, da en 

sådan ansættelse medfører udgifter for stiftet, som 

skal tages af den faste præstebevilling. Da den i forvejen 

er stram og forudsætter, at der hele tiden skal 

være vakante præstestillinger i stiftet og kun i helt 

særlige tilfælde kan ansættes vikarer, har jeg ikke

Årsberetning 2006 Årsberetning 2006 

74 75

Det årlige stiftspræstekursus i maj måned på Grundtvigs 

Højskole i Hillerød havde i år temaet ”Om vendelse” 

som fællesnævner for det righoldige program, 

der bød på gode teologiske foredrag, gudstjene ste 

med nadver, festaften med revy og festligt samvær. 

En særlig tak til kursusudvalget og den nye tovholder, 

stiftspræst Camilla Sløk. 

Den årlige uoffi cielle nytårssammenkomst i bispegården 

nytårsdag samlede omkring 60 deltagende præster. 

Traditionen går tilbage til krigens tid men lever 

fortsat i bedste velgående, selv om gudstjenesterne nytårsdag 

i mange sogne er fl yttet til om eftermidda gen. 

Jeg har også i år holdt et møde med samtlige præster 

på Bornholm i august måned samt gennemført MUSsamtaler 

med stiftets provster. Kontakten med stiftets 


Jeg vil gerne takke præsterne for megen venlighed, 

engagement og godt samarbejde også i dette landemodeår. 

I landemodeåret har jeg afholdt 4 ordinationer med i 

alt 12 ordinander. 

Værnspræsterne 

I de senere år er Forsvaret i stigende omfang blevet 

et aktivt instrument i Danmarks udenrigspolitik. Danmark 

deltager således med militære styrker i internationale 

operationer i fl ere af verdens brændpunkter. 

I ofte kaotiske og uoverskuelige situationer er værnspræsternes 

tilstedeværelse af uvurderlig betydning. 

Det kan ikke undgås, at tilværelsens store spørgsmål 

trænger sig på. Usikkerhed og savn melder sig i de 

opgaver, som også har kostet fravær fra det civile embede. 

En ny værnspræsteordning tilpasset denne nye, skær- 

pede situation er principgodkendt, men mangler endnu 

den sidste fi npudsning. 

Udlandstjenesten berører p.t. ca. 20 præster og præstefamilier 

om året i kortere og længere perioder. 

Folkekirkens katastrofeberedskab 

Ovenpå det hektiske år 2004/05 med Tsunami katastrofen 

og Sharm el Sheik terror-bombningen, hvor 

det folkekirkelige katastrofeberedskab var aktiveret, 

gav 2005/06 tid til refl eksion og omrokeringer. 

Det har i det hele taget været et år med udskiftninger 

af beredskabspræster, idet fl ere feltpræster har 


Der har været et par øvelser/seminarer i Kastrup lufthavn 

og et enkelt seminar under ledelse af Lars Rönnmark, 

Göteborg: "Fortællingens betydning i bear bej dningen 

af voldsomme hændelser." 

Den årlige mønstring fandt sted i Helsingør domkirke 

med efterfølgende års-evaluering. 

Desuden har sognepræst Søren Sievers i juli måned 

været udsendt til Damaskus af Det Internationale Humanitære 

Beredskab for at bistå Udenrigsministeriet 

med hjemrejser fra Damaskus for danskere, der skulle 

evakueres fra krigen i Libanon. 

Jeg vil udtrykke en stor tak til alle, der i 2005/06 har 

stillet sig til rådighed og ydet en prisværdig indsats for 

at få uddannelse, øvelse og kompetence i det folkekir- 

76 

præster foregår naturligvis hele tiden, både ved samtaler 

i bispegården og i telefonen samt på mail. Rigtig 

lange pauser og monotone hverdage, soldaterlivet 

også er præget af. Her står værnspræsterne til rådig- 

for ladt beredskabs-tjenesten for at koncentrere sig 

om felttje nesten og andre har aftjent deres ”værnekelige 

katastrofeberedskab i region Hovedstaden. 

77 

mange præster benytter i dag mailen til at forelægge hed med gudstjenester og sjælesorg. Evangeliet om 

pligt” i bered skabsarbejdet. Der har fundet omroke- Danske Sømands- og udlandskirker 

spørgsmål og synspunkter, og jeg forsøger altid at syndernes forladelse og det evige livs håb skal forkynringer 

sted i politiet som følge af politireformen og Den danske sømandskirke i New York er blevet om- 

sv are så hurtigt som muligt. 

des netop der, hvor livet er svært. Med gudstjenester 

i beredskabssekto rerne som følge af kommunalreforbyg get og genindviet af mig den 16. oktober 2005. 

og sjælesorg forsøger man at opretholde et rum med 

men. 

Ved samme lejlighed blev menighedens nye præst 

Som det sikkert er de fl este bekendt, har Kir ke mini ste- nor malitet, ro, hjemlighed og omsorg midt i alt det 

Kristian Hein indsat af DSUKs generalsekretær. Det 

riet på min foranledning rejst en tjeneste mands sag fremmede. 

Det folkekirkelige beredskabsarbejde lider stærkt un- blev en festlig uge med mange arrangementer, der 

mod en af stiftets præster. Den har fået en del omtale 

der mangel på midler til iværksættelse af uddannelse gav mig god lejlighed til møde præst, kirkeråd og me- 

i medierne og har også givet anledning til, at enkel te Værnspræsterne deler i ét og alt vilkår med soldater ne. 

af nye beredskabspræster, til øvelser og materiel. De nighed. 

politikere er gået ind i sagen. Da der er tale om en ver- Det betyder, at de skal være godt forberedt til opga- 

menighedsråd, der i 2005/06 har støttet arbejdet skal 

serende personsag, har hverken jeg eller andre kirkeven gennem øvelser og uddannelse i Danmark. Menig- 

derfor have en hjertelig tak. 

I januar 2006 besøgte jeg den danske sømandskirke i 

lige myndigheder mulighed for at kommen tere sagens heder og sogne skal i perioder undvære deres præst. 

London for at holde nytårstale og søndagsgudstjene- 

substans, da vi har tavshedspligt. Vi har derfor heller Familier skal undvære deres far – eller mor. Det kal- 

Provst Sten Wenzel-Petersen har som leder af det kirkeste. Også her har man fået ny præst, idet pastor Hanne 

ikke mulighed for at tage til genmæle over for en del af der på en ikke ubetydelig off ervilje og forståelse hos 

lige beredskab i region Hovedstaden deltaget i et par Vejs Christensen har afl øst Thomas Reventlow Bruun, 

de udtalelser, der er fremkommet i medierne om sagen. alle parter. 

seminarer om kirke-politi samarbejde i Stockholm og der er blevet sognepræst i Søllerød. Sømandskirken 

Jeg kan derfor ved denne som andre lejligheder kun op- 

København, herunder deltaget i risikoanalyser (ulykker i London har to præster tilknyttet, idet Henrik Olsen 

fordre til, at man afventer afslutningen på sagen. Først I forbindelse med tilskadekomst og død har værnspræ- 

og terror) og deltaget i planlægning og implemente- har særlig ansvar for skibsbesøg. 

da kan man selv vurdere sagens faktiske indhold. 

sterne også herhjemme måttet påtage sig ofte tunge 

ring af SBØ (Sygehusberedskab Øresund).

Endelig besøgte jeg i april 2006 sammen med kirkeminister 

Bertel Haarder den danske menighed på Solkysten 

i Spanien i anledning af, at den danske menighed 

fejrede 25 års jubilæum. Også her var der en 

række arrangementer foruden festgudstjeneste palme 

søndag og kirkedag i Margrethekirken med foredrag 

af Bertel Haarder og mig. Jeg vil gerne sende 

menighe den og pastor Karsten Erbs en stor hilsen 

med tak for et meget vellykket jubilæumsbesøg. 

Samme uge deltog ministeren og jeg i den festlige 

åbning af det nye sømandskirkecenter i Algeciras i 

det sydligste Spanien. Dagen begyndte med, at jeg 

forestod festgudstjenesten i den skotske kirke på 

Gibraltar efterfulgt af selve åbningen af sømandskirkecenteret 

i Algeciras ved kirkeminister Bertel 

Haarder og med deltagelse af mange danskere. Sø- 


Jeg har noteret, at også dagspressen har lært at bruge 

In fo centerets elektroniske ugebreve i deres omtale af 

folkekirken i Københavns stift. 

Jeg vil gerne takke begge redaktioner for en dygtig 

og engageret indsats med disse væsentlige udgivelser 

og publikationer, der er med til at formidle inspiration 

og information til hele stiftet. 

Stiftsudvalg, stiftscentral og skoletjeneste 

Som bebudet sidste år i landemodeberetningen har 

de forskellige stiftsudvalg været indbudt til at mødes 

med stiftsrådet og orientere dem om arbejdet. 

De tre stiftsudvalg om henholdsvis nye religiøse 

strømninger, mission og etniske minoriteter har planlagt 

en omstrukturering af deres arbejde, så de frem- 

Henvendelsen skal ikke ses som et forsøg på at føre 

en bestemt asylpolitik men er et ønske om at bevidne 

og dokumentere et problem, som vi ønsker politikerne 

ser opmærksomt på. Rapporten kan ses på stiftets 

hjemmeside. 

Jeg henviser til de trykte årsberetninger fra Stiftsudvalget 

for mellemkirkeligt arbejde, Stiftsudvalget 

for diakoni, Stiftsudvalget for mission, Stiftsudvalget 

for arbejdet blandt etniske minoriteter, Stiftsudvalget 

om nye religiøse strømninger, Københavns stiftscentral 

for undervisning, Folkekirkens Skoletjeneste i 

København og på Frederiksberg og Stiftsudvalget for 

Det Danske Bibelselskab. 

Sjælesorg for kristne homoseksuelle 

Kirkens Korshær har efter en henvendelse fra mig og 


tiativ, som jeg ved er efterspurgt af adskillige her i 

stiftet 

Stiftsfonden 

Af stiftsfondens midler er der i 2005 givet samlede tilskud 

på i alt 227.467 kr. hvilket er 29.144 kr. mindre 

end året før. De faldende udgifter skyldes hovedsageligt, 

at der på trods af en stigning i udgifter til stiftspræstekurset 

på ca. 20.000 kr. er sket et fald i de ordinære 

uddelinger. 

Menighedsrådenes bidrag er steget lidt fra 201.360 

kr. i 2004 til 205.650 kr. i 2005. Selv om bidragene 

gennem de senere år har stabiliseret sig omkring de 

200.000 kr., er driftsresultatet gennem de senere år 

faldet og har i de seneste tre år endog været negativt 

78 

mandspræst Asger Mørck og fru Annette står for den 

daglige drift af centeret, der besøges af mange danover 

danner ét stiftsudvalg med dertil knyttede arbejdsgrupper. 

Det skulle både give bedre mulighed 

mine kolleger besluttet at oprette en sjælesorgstjeneste 

for kristne homofi le, der har brug for hjælp til 

I 2005 er der endvidere modtaget i alt 25.000 kr. fra 

Chr. P. Hansen og hustrus Fond til særlige initiativer. 

79 

ske søfolk fra den nærliggende containerhavn. 

for at prioritere indsatsen og forenkle arbejdsgangen. 

at leve både med deres kristne og homoseksuel le 

Det nye fælles udvalg ser sig som en god, lokal spar- 

identitet uden at skulle fornægte den ene del. Sjæ le- Stiftsfonden har fortsat brug for menighedsrådenes op- 

DSUK har 31 kirker og 24 præster over hele jorden samt ringspartner til stiftssamarbejdet ”Folkekirke og 

sorgstjenesten bliver en folkekirkelig tjeneste i Korsbakning, da det indtil videre er den eneste mulighed for 

24 præster og 35 menigheder i Sydslesvig. Man håber Religionsmøde”. 

hærsregi og kommer til at fungere fra 1. januar som at fi nansiere nye tiltag og støtte præster, der ønsker at 

allerede næste år at kunne udsende en dansk præst til 

en hjemmeside, hvortil homoseksuelle via mail eller deltage i relevante efteruddannelsestil bud, der ikke hø- 

Shanghai i Kina, hvor der bor over 800 danskere. 

Stiftsudvalget for Etniske Minoriteter holdt den 29. 

telefon kan henvende sig med deres tanker og problerer ind under TPC (Folkekirkens Pæ da go gis ke Center). 

maj en høring i Domkirken om afviste irakiske asylmer 

i forhold til deres seksualitet. 

Stiftsårbog, Infocenter og Stiftstidende 

ansøgere og fulgte det op den 10. oktober med et 

Landemodet 

Årbog for Københavns stift 2005 satte denne gang foretræde for Folketingets Integrationsudvalg. I den 

En tilsvarende tjeneste i det norske ”Kirkens Bymission” Der har været afholdt to provstemøder i København i 

fokus på begreber som forlig og forsoning, der blev forbindelse har man udarbejdet en rapport om afvi- 

har vist et klart behov herfor, da der i Norge er en høj lan demodeåret, men dertil kommer de mange drøftel- 

behandlet fra vidt forskellige vinkler i en række velste irakiske asylansøgere, som en række folkekirker 

selvmordsprocent blandt unge, kristne homoseksuelle. ser, som jeg har med provsterne enkeltvis i årets løb. 

skrevne essays. 

og præster i København gennem en årrække har fået 

Tjenesten er ikke et alternativ til den sjælesorg, som en- Jeg vil takke provsterne for godt og loyalt samarbejde 

nær kontakt med og holdt gudstjeneste for. Der er 

hver præst er skyldig at yde folk, der opsøger præsten. og for deres store arbejdsindsats. 

Folkekirkens Infocenter i Københavns stift har i lan- tale om såvel kris tne som muslimske irakere – heri- 

Men netop i Korshæren er der erfaring for, at mange 

demodeåret hver uge udsendt et elektronisk ugebrev blandt en del børn og ældre – der ikke kan eller tør 

henvender sig, fordi de kan være helt anonyme. 

Stiftsøvrighed og stiftsadministration 

og ni numre af Stiftstidende med aktuelt nyt og bag- vende hjem, og som i gennemsnit har boet på asyl- 

Jeg vil gerne takke korshærschefen Bjarne Lenau Som meddelt sidste år er stiftamtmand Bente Flindt 

grundsorientering om kirkelivet i stiftet. 

centre i Danmark i knap 5 år. 

Hen riksen og Korshærens bestyrelse for dette nye ini- Sørensen udnævnt til direktør for statsforvaltningen

i Hovedstadsområdet. Lykkeligvis fortsætter hun i sin 

stilling som stiftamtmand i Københavns stift men får 

som følge af sit nye udvidede arbejdsområde tillige 

tillagt Helsingør stift. Jeg ser frem til vores fortsatte 

samarbejde, hvor stiftamtmandens store juridiske og 

administrative kompetence, smittende humør og arbejdsglæde 

er en daglig inspiration for mig og stiftsadministrationen. 

Stiftskontorchef Jørgen Christiansen er gået på pension 

med udgangen af marts 2006. Reelt fratrådte 

han dog med udgangen af maj 2005, og stiftet har 

derfor måttet undvære en jurist på fuldtid i et helt 

år. Heldigvis er stillingen som ny stiftskontorchef nu 

besat pr. 1. juni med Helle Ostenfeld, der er cand.jur. 

og hidtil har arbejdet i forsvarets personaleafdeling. 

Helle Ostenfeld er oprindelig fra Esbjerg og har tidli- 


Desuden er nyansat Bettina Hansen som FLØS-medarbejder 

Også Bente Kragh er gået på pension med udgangen 

af juni måned efter 10 år på bispekontoret. Vi vil 

savne hendes venlige og engagerede indsats. I hendes 

sted er ansat Christa Marott. 

Malene Sejr Kaulfuss er på barselsorlov og herunder 

er ansat cand.jur. Birgitte Wismer- Pedersen, der tidligere 

har vikarieret i stiftet. 

Endelig vil jeg gerne takke alle stiftets medarbejdere 

for en god og ekstraordinær indsats i landemodeåret, 

hvor vi har skiftet usædvanlig mange medarbejdere i 

Stiftsadministationen. 

Endelig deltog jeg i august 2006 i Holar Domkirkes 

900 års jubilæum. Holar er det næstældste bispesæde 

på Island. Domkirken i Skalholt fejrede i juli sit 950 

års jubilæum, hvor biskop Jan Lindhardt deltog som 

folkekirkens repræsentant. 

En fødselsdagsfest 

I februar måned var der i BT en stor omtale af biskoppers 

runde fødselsdage i almindelighed og min i særdeleshed. 

”Danske biskopper er vilde med at fejre sig 

selv”, stod der i avisen, der bl.a. henviste til min 60års 

fødselsdag i januar 2001, der angiveligt kostede 

kirkeskatteyderne 118.092 kr. Bortset fra beløbets 

størrelse, der naturligvis kan diskuteres og blev diskuteret, 

undlod BT at fortælle, at det ikke var mig, der 

indbød til fest, men derimod Domkirkens menighedsråd 

sammen med stiftets øvrige ledelse. 


Indtil biskoppens afgang er portrættet ophængt i bispegårdens 

repræsentationslo kaler. Herefter ophænges 

det i Vor Frue Kirke, således som det er tradition.” 

Vor Frue sogns menighedsråd har desuden refunderet 

stiftet halvdelen af udgifterne til receptionen. 

Efterfølgende har såvel rigsrevisor som kirkeminister 

udtalt, at de ikke har fundet grund til at kritisere de foretagne 

dispositioner. 

En barnedåb 

Christiansborg Slotskirke var lørdag den 21. januar 

2006 ramme om dåb af kronprinsparrets første barn 

og landets tronfølger. Mens det meste af befolkningen 

fulgte den kirkelige handling direkte på TV, døbte jeg 

ham med navnet Christian Valdemar Henri John. 

80 

gere sejlet som styrmand i ØK. 

Jubilæer og kirkefester 

I landemodeåret har følgende kirker fejret jubilæum: 

I en efterfølgende redegørelse til kirkeministeriet her- I en tid, hvor en del børn ikke bliver døbt med den 

81 

Jeg byder den nye ”styrmand” i stiftet hjertelig velfor 

skrev stiftamtmand Bente Flindt Sørensen bl.a.: kristne dåb, var den kongelige barnedåb en god lejkommen 

også i landemodesammenhæng. 

Skt. Mattæus kirke 125 år, Sundkirken 50 år, Garnisons 

lighed til at vise, hvad der er den kristne dåbs indhold 

Helle Ostenfeld har fra første dag med stor ener gi kirke 300 år og Trinitatis kirke 350 år. 

” Receptionen kom i stand efter et ønske fra Vor Frue og betydning. Christiansborg Slotskirke, som kun bru- 

og dygtighed taget sig af de mange sager og persona- 

sogns menighedsråd om at markere biskoppens fødges ved særlige anledninger, var tillige en meget smuk 

lespørgsmål. Samtidig vil jeg sige en varm tak til Den 18. november 2005 fejrede DOKS (Dansk orgaselsdag 

med en festgudstjeneste i Vor Frue Kirke ramme om denne begivenhed 

stiftsfuldmægtig Anne-Margrethe Andersen for en nist - og kantorforbund) sit 100 års jubilæum bl.a. 

(Domkirken) med efterfølgende reception i Uni- 

myrefl it tig og dygtig indsats som konstitueret stiftskontorchef 

. Anne-Margrethe Andersen fortsætter hel- 

med festgudstjeneste i Trinitatis kirke. 

versitetets festsal.” 

digvis i stiftet som souschef. 

Den 29. november 2006 fejredes 300 året for udsen- 

”Antallet af deltagere, der på forhånd blev skønnet til 

delse af de første missionærer til Tranquebar med fore- 

omkring 600, bestod af menighedsrådsmedlemmer 

Stiftkasserer Frank Menzel er efter 19 år i stiftet gået læsninger på Københavns Universitet, festgudstjene- 

fra stiftets 110 menighedsråd, præster og provster 

på pension med udgangen af september 2006. Jeg ste i Københavns Domkirke og efterfølgende samvær 

samt samarbejdspartnere, f.eks. kirkelige organisatio- 

vil takke ham for lang og god tjeneste og ønske ham 

et godt otium. I hans sted er vores FLØS-ansvarlige 

i bispegården. 

ner, foreninger, kirkeministeriet.” 

Morten Palsbro blevet konstitueret som økonomifuld- Sømandshjemmet Bethel i Nyhavn fejrede sit 100 års 

”Ved receptionen overraktes samtidigt de 110 memægtig. 

jubilæum den 19. marts bl.a. med festgudstjeneste i 

nighedsråds offi cielle gave til stiftet: Thomas Kluges 

Sømandskirken Bethel. 

portræt af biskoppen i ornat.

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? 

Islams udfordring til forkyndelsen i folkekirken 

Af biskop Steen Skovsgaard 

”Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? Og nu 

skal du ikke komme med et billigt svar og sige: ’kærlighed!’ 

eller noget i den retning. Nej, hvad kan du tilbyde 

mig?” 

Spørgsmålet blev stillet af en ung muslim i forbindelse 

med en paneldebat. 

Som nyudnævnt stiftspræst vedr. islam og kristendom 

var jeg i 1995 inviteret til et møde med en stor 

gruppe muslimer i Gellerup. Det var et debatmøde om 

Og når jeg nu ikke engang måtte komme med ”et billigt 

svar” og sige: ”kærlighed”? 

Jeg valgte at svare ham på følgende måde: ”Jeg 

må sige, at jeg kun har det, som du kalder et billigt 

svar at give dig. Jeg kan nemlig tilbyde dig ”nåden.” 

Og ordet: ”nåde” kommer af det latinske ord: ”gratia”, 

som betyder gratis, så det må jo siges at være billigt. 

Det er, hvad jeg kan tilbyde dig!” 

I øjeblikket, da jeg havde sagt det, syntes jeg 

82 

islam og kristendom, hvor skoleleder og imam Abdul 

Wahid Pedersen og jeg skulle komme med oplæg og 

selv, at det var et helt godt svar. Det var da både klart 

og sandt, og de få kristne, som jeg havde fået over- 

83 

debattere. 

talt til at være med til mødet, nikkede. De syntes vist 

Og så kunne der efterfølgende stilles spørgsmål og så, at det var helt godt svaret. 

fra salen. 

Til gengæld rystede den unge muslim bare på hove- 

Det var hér, at den unge, selvsikre muslim trådte det, og det gjorde de øvrige over 100 muslimer også. 

frem, tog mikrofonen i hånden og spurgte: ”Hvad kan Det sagde dem tilsyneladende ikke noget som 

du tilbyde mig som muslim, præst?” 

helst. For hvad var det dog for et svar at give? De hver- 

Hvad skulle jeg dog svare? 

ken kunne eller ville forstå det eller tage det til sig. 

Heldigvis havde jeg lidt tid til at tænke mig om, Og aftenen fortsatte med andre spørgsmål. 

for han havde nemlig meget på hjerte og snakkede Men indtrykket af den unge muslim og de mange 

godt for sig til forsamlingen, men endelig tav han, og andre muslimer, som rystede vantro eller opgivende 

jeg skulle nu forsøge at give ham et svar. 

på hovedet over mit svar, blev stående længe efter. 

Men hvad siger man til en ung, selvsikker muslim , Og det står stadig meget levende for mig. 

som stiller et så enkelt og fundamentalt spørgsmål, For hvad var der galt? Var det mig, som ikke for- 

hvor han i få ord ønsker at få vide, hvad jeg som stod at svare ordentligt, siden de reagerede på den 

præst har i posen til ham? 

må de? Skulle jeg ha’ givet ham et helt andet svar? 

Hvad kunne jeg som kristen tilbyde ham som muslim? 

Det tror jeg!

Jeg burde i stedet have svaret noget i retning af: 

”Jeg må desværre skuff e dig. Jeg har slet ikke noget 

at tilbyde dig. Sådan som du spørger mig, og sådan 

som jeg oplever dig, når du stiller dig så selvsikker 

frem her foran mig og os, så giver du jo indtryk 

af, at du er rig! Du har nok i din egen tro. Du er mæt. 

Derfor kan jeg ikke tilbyde dig noget. Evangeliet er 

nemlig for fattige, for sultne og tørstige. For dem, som 

føler, at de ikke har nok, eller som har opdaget og ved 

med sig selv, at de ikke slår til overfor Gud og overfor 

andre mennesker. Det er sådanne mennesker, som 

evangeliet dybest set retter sig imod, og som Jesus 

leve de og døde for. Og sådan har du det slet ikke, kan 

jeg mærke. 

Men den dag, hvor du skulle gå hen og få følelsen 

eller erkendelsen af, at du ikke slår til, og du bliver 

usik ker på, om du nu har gjort nok i forhold til Gud 


Koranen, og da jeg var færdig, var den unge muslimske 

mand ikke tilfreds med min udlægning. I stedet 

spurgte han mig fortørnet og alvorligt: ”Er du godt 

klar over at du vil komme til at stå til regnskab på 

dommens dag, når du afviser at Koranen er Guds 

Ord?” 

Trængt op i en krog kunne jeg ikke lade være med 

at svare ham: ”Er du godt klar over, at du vil komme 

til at stå til regnskab på dommens dag, hvis du afviser 

Jesus som Guds Ord og Guds frelse?” 

Han blev mærkeligt nok hverken chokeret eller 

vred over svaret, men havde til gengæld heller ikke 

mere at sige. Det var tydeligt, at samtalen var slut, 

men allige vel var der ingen tvivl om, at han følte, at 

det var fair. Han fi k jo igen med samme alvor og tone, 

som han selv lagde ud med, og det respekterede han. 

Hvis jeg derimod havde afvist ham eller talt om Guds 

man tilsagde et helt folk syndernes forladelse, uspurgt 

og betingelsesløst. Man gav af menneskelig kærlighed 

det hellige til spottere og vantro, man udøste 

strømme af nåde uden ende, men kaldet til streng efterfølgelse 

af Kristus hørtes sjældnere. Hvor var indsigten 

fra den gamle kirke, som gennem dåbsundervisningen 

trofast vågede over grænsen mellem kirken 

og verden, over den dyre nåde? Hvor var Luthers 

advarsler mod en evangelieforkyndelse, som gjorde 

menneskene sikre i deres gudløse liv?” 

At være sikre i vores gudløse liv! Sådan ser man ge 

muslimer faktisk på de kristne i Danmark. Vi vir ker 

selvsikre midt i vores gudløshed. Midt i et dybt seku - 

lariseret samfund ser og hører de jo, hvordan de 

krist ne lever uanfægtet og veltilpassede videre. Ja, de 

hører endda, at kristne kan fornægte Gud og oplever, 

at de tilsyneladende er ligeglade med etik og moral. 


Du må først omvende dig. Du må gå i dig selv og 

turde se i øjnene, at du er meget langt fra Gud!” Eller: 

”Hvordan kan du dog tro, at du vil kunne undgå at 

bli ve ramt af Guds dom? For du har jo, hånden på 

hjertet, ikke engang kunnet overholde de få og overkommelige 

krav, som stilles dig i islam. Selv her har 

du svigtet og er skyldig! Skyldig til dom og til straf!”. 

Og hvis så muslimen skulle fi nde på at sige, at 

han da bestemt har opfyldt Guds vilje ifl g. islam, så 

kan vi jo passende fortælle ham, at de krav, som 

stilles i islam, kun er en bleg afglans af, hvad Gud i 

virkelighe den kræver af ham! 

Det er ikke svært at fi nde belæg for. F.eks. i Jesu 

ord fra Bjergprædikenen: ”Hvis I kun elsker dem, der 

elsker jer, hvad løn kan I så vente? Det gør tolderne 

også! Og hvis I kun hilser på jeres brødre, hvad særligt 

gør I så? Det gør hedningerne også!”..Nej: ”Elsk jeres 

84 

og til andre mennesker, eller om Gud elsker dig og vil 

ha’ noget med dig at gøre, den dag må du love mig 

kærlighed og tilgivelse ville det ha’ været forkert og 

uforståe ligt for ham. Han havde det godt med at blive 

Har de kristne da overhovedet et gudsforhold? 

Beder I? 

fjender og bed for dem, der forfølger jer..ja, vær fuldkomne 

som jeres himmelske Fader er fuldkommen.” 

85 

at komme tilbage. For så har jeg noget at tilbyde dig. mødt med et direkte og klart modspil. 

Faster I 

Det er Guds krav til sine skabninger og børn: ”I 

Indtil da må du nøjes med islam!” 

Derfor duer det ganske enkelt ikke, hvis vi i forkyn- 

Har jeres tro konsekvenser? 

skal være fuldkomne”. Og: ”Hvis jeres retfærdighed 

Et sådant svar ville ganske vist ha’ været længere, delsen og i samtalen med muslimer alene taler om den 

Er I klar over, at der er en dommedag? 

ikke langt overgår de skriftkloges og farisæernes, 

men der ville også ha’ været mere for den unge mus- billige nåde eller Guds tilgivelse af syndere. De fatter 

Sådan spørger muslimer, og hvis vi som kristne kommer I slet ikke ind i Himmeriget!” 

lim at tænke på. Hvis jeg havde svaret ham sådan ville det ikke. De vil kun have foragt til overs for en sådan 

overhovedet skal kunne gøre os håb om at få lidt af Mange af Jesu ord og opgør med farisæerne kan 

han og tilhørerne højst sandsynligt have følt sig både snak. Det er for nemt og for billigt. 

deres opmærksomhed og få dem til andet end bare at sagtens læses som et opgør med islam. 

ramt og provokeret. Måske ville han også være blevet Og det har de jo ret i. At forkynde den billige nåde 

ryste på hovedet af os, så er jeg overbevist om, at vi Derfor kunne vi også oversætte bjergprædikenens 

forarget. 

er i virkeligheden at forråde selve evangeliet. 

bliver nødt til at være helt anderledes direkte i forkyn- ord således: ”Hvis jeres retfærdighed ikke langt over- 

Det havde alt sammen været godt og rigtigt. Det Det er noget som Dietrich Bonhoeff er gør opdelsen, 

samtidig med at vi må være langt mere syngår muslimernes retfærdighed er I fortabte. I vil ikke 

ville ha’ været helt på sin plads, at han blev sat på mærksom på i sin bog: Efterfølgelse. Her skriver han 

lige og troværdige som kristne. 

kunne bestå på dommens dag!” 

plads. For selvom han i første omgang ville reagere bl.a.(s. 25): 

Hvis man derfor skal tale om islams udfordring til En sådan tale er i hvert fald noget som muslimer 

negativt og nok ikke var indstillet på at acceptere mit ”Men er vi også klar over, at denne billige nåde i 

Folkekirken, må dette være den største. 

kan forstå. Ikke mindst fordi tanken og talen om dom- 

svar, så ville han helt sikkert bedre kunne forstå det højeste grad har været ubarmhjertig imod os? Er den 

Spørgsmålet er om vi præster er parate til det? medag i høj grad er noget, som beskæftiger troende 

og respektere det. Langt bedre end min tale om den pris, vi i dag må betale med de organiserede kirkers 

Er vi f.eks. parate til at være mere direkte, ja muslimer og deres tanker og Gudsforhold. 

billige nåde. 

sammenbrud andet end en nødvendig følge af den 

end da truende, i forkyndelsen? Tør vi sige til en mus- Jeg var engang på besøg ved en imam i Gellerup. 

Som det skete en anden gang i en samtale med for billigt erhvervede nåde? Man gav forkyndelsen og 

lim : ”Jeg har desværre ikke noget at tilbyde dig, så Allerede 1 min. inde i samtalen begyndte han at tale 

en muslim. Jeg havde fortalt om mit syn på islam og sakramenterne billigt, man døbte, man konfi rmere de, 

længe du er så sikker på dig selv og din egen tro! om dommedag.


For, som han sagde: ”Der går faktisk ikke en time, 

hvor jeg ikke tænker på dommedag”. 

Han var så bange og optaget af tanken, at den 

fyld te ham, ikke bare med respekt, men indimellem 

og så med stor frygt og usikkerhed. 

Det blev en lang samtale, hvor jeg naturligvis 

måtte fortælle ham, hvorfor jeg ikke var bange for 

dommedag. 

Men måske skulle jeg også her ha’ ventet lidt med 

det hurtige svar, eller den hurtige og ”billige” trøst. 

Jeg skulle nok i stedet have dvælet i længere tid ved 

hans frygt. Solidarisk ha’ fulgt ham ind i mørket og 

afmag ten og gjort den større og dybere end den var. 

Jeg kunne passende ha’ fortalt ham, at han var endnu 

længere fra Gud! 

– Det står endnu værre til med dig, for Gud kræve r 

langt mere af dig end du tror! Gud forlanger en endnu 

En forkyndelse, som på moder ne vilkår og i et sprog, 

som muslimer vil forstå, fasthol der talen om dommedag, 

fortabelsens mulighed, samt gerningernes 

og det retfærdige livs nødvendig hed i forhold til at 

kunne bestå på dommens dag. Nemlig de gerninger 

og den retfærdighed, som kommer af troen. 

Det skal jo kunne ses på os, at vi er Guds børn. 

Det skal kunne ses og afspejles i vore liv, at vi har 

mødt evangeliet. 

Og det er det andet og mindst lige så svære: at 

være synlige kristne. At turde og kunne leve i det nye 

liv, som vi er kaldet og døbt til. Vi er jo blevet alt for 

usynlige og alt for vant til at påstå, at troen ikke behøver 

at kunne ses eller at have konsekvenser i hverdagen. 

Men det er falsk tale. 

Troen har og skal netop ha’ konsekvenser. Direkte 

og synlige konsekvenser i vort helt almindelige dag- 


“Og at være sand” – fortsætter Kierkegaard: “det er, at 

han selv er, hvad han forkynder, eller dog stræber efter 

at være det, eller dog er sanddru nok til at til stå, at 

han ikke er det.” 

Sammenfattende kan man sige, at hvis vi vil forkynde 

Kristus som vort og verdens eneste håb og lys, 

så må vi først være parate til at indse og pege på mørket 

udenfor ham. For så længe muslimer tror, at der 

er håb og lys i islam, hvorfor skulle de så lytte til os? 

Så har de jo ikke brug for mere. 

Luther skriver et sted, at islam er Guds ris til en 

lunken kristenhed! 

Med andre ord: når de kristne bliver lunkne i tro- 

en, så sender Gud islam for at gøre os varme igen. For 

at vække os. 

I det lys kan islam ses som et spark til den bløde og 

indforståede forkyndelse, som er uden skarpe kanter. 

86 

større retfærdighed! Så du har i høj grad grund til at 

frygte Gud og Guds dom! 

lige liv. 

Det er ganske enkelt et spørgsmål om forkyndel- Den forkyndelse, som er holdt op med at tro på og 

87 

Bartholdy skriver i én af sine prædikener, hvordan 

sens troværdighed, at der er frugter. 

forkynde dommedag og fortabelse. Som er uden al- 

gudsfrygten er helt nødvendig for at vi kan høre evan- 

Derfor er det en stor opgave at være forkynder, ikke vor og konsekvenser og uden synlige krav og gergeliet. 

Ja, faktisk er gudsfrygten det eneste sted, hvor 

mindst overfor muslimer, som måske mere end mange ninger. Hvor Gud opfattes som en stor, varm og blød 

vi for alvor kan høre og tage imod evangeliet. 

andre har øje for troværdigheden og gerningerne. 

bamse, som dybest set er ligegyldig og ligeglad med, 

Om troende muslimers gudsfrygt er der ingen 

Men sådan har det jo altid været. Det er en uhyre hvad vi gør, eller hvordan vi forvalter og lever vort liv. 

tvivl! Den er de opdraget i; men forkyndelsens op- 

vanskelig opgave at skulle stille sig op og forkynde, Så i stedet for at forbande islam og muslimer, 

gave er bare ikke, som vi måske tror og praktiserer, at 

sandt og troværdigt. 

skulle vi nok takke Gud for islam og muslimernes til- 

gøre den mindre, men tværtimod at hjælpe dem med 

Som Søren Kierkegaard siger det et sted på sin stedeværelse i vort land. 

at gøre den større. Så stor, at de til sidst ikke læn- 

sædvanlige skarpe måde om forkynderens opgave: 

For måske kan de være med til at vække os og begere 

ved, hvad de skal stille op. Først da vil der være 

“Derfor er det et vovestykke at prædike; thi idet jeg befri os fra en bleg, lunken og blodfattig forkyndelse, så 

en mulighed for, at de kan høre evangeliet eller i det 

stiger det hellige sted – hvad enten kirken er overfyldt en gammel, lunken kristenhed vækkes op af dvale. 

mindste forstå hvad det handler om, når vi taler om, 

eller så godt som tom, hvad enten jeg selv er opmærk- 

at Gud elsker og tilgiver syndere. 

som eller ikke: jeg har én tilhører mere, end hvad der Artiklen, som var udgangspunkt for biskop Steen Skovs- 

Derfor kan man godt sige, at den store udfordring 

er til at se, en usynlig tilhører, Gud i himle ne, som jeg gaards landemodeforedrag, er tidligere off entliggjort i 

til Folkekirkens forkyndelse i forhold til musli merne 

rigtignok ikke kan se, men som sandelig kan se mig.” forbindelse med essaykonkurrence i Præsteforeningens 

må være at kunne genoptage en troværdig domme- 

Forkynderen har derfor ifl g. Kierkegaard først og frem- Blad 

dagsforkyndelse.mest 

den opgave: “at være sig selv, at vær e sand.”

Referat af forårsprovstemøde 19. april 2006 

ved stiftsfuldmægtig Anne Margrethe Andersen 

Med undtagelse af stiftamtmand Bente Flindt Sø rensen, 

der havde meldt afbud, deltog samtlige landemodets 

medlemmer i drøftelserne. 

For mødet var fastsat følgende dagsorden: 

1. Siden sidst. 

2. Det udvidede landemode i København og på 

Bornholm. 

Under eventuelt ønskedes et nyt forslag om ”rullen de” 

vagtskemaer for præsterne drøftet kort. 

ad. 1. Siden sidst. 

a) Erik Norman Svendsen oplyste, at cand. jur. Helle 

Ellens Ostenfeld er ansat som ny stiftskontorchef pr. 

1. juni 2006. 

b) Erik Norman Svendsen orienterede dernæst om 

valg, tilsyn med administrationen af fællesfonden, 

godkendelseskompetence vedrørende menighedsrådenes 

beslutninger omkring kirker og kirkegårde, 

over ord net ledelse af stiftsadministrationen samt deltagelse 

i landemodet. Begrænses stiftsøvrighedens arbejdsopgaver 

til disse områder, var det dernæst stiftsøvrighedens 

opfattelse, at det ville være muligt for de 

udnævnte direktører for de nye statsforvaltninger at 

ind gå i stiftsøvrigheden i 2 stifter. Stiftsøvrighedens 

øvrige opgaver ville kunne overgå til biskoppen. 

Erik Norman Svendsen omtalte endvidere den omfattende 

debat, der havde været i blandt andet medierne 

omkring Holmens provstis fremtid. Der var under 

debatten fremkommet fl ere forslag til provstigrænseændringer 

og provstisammenlægninger, men stiftets 

endelige indstilling til ministeriet om den fremtidige 

provstistruktur vil afhænge af de kommende struktur- 

d) Erik Norman Svendsen omtalte herefter folkekirkens 

rolle i forbindelse med Muhammed-krisen og 

oplyste, at Udenrigsministeriet under krisen havde 

truk ket på nogle af biskopperne, her i blandt ham 

selv. Endvidere havde to biskopper, Karsten Nissen 

og Steen Skovsgaard deltaget i en delegationsrejse til 

Egypten, hvor man mødtes med religiøse ledere fra 

de arabiske lande for at drøfte den opståede situation. 

Biskop Steen Skovsgaard havde ligeledes været 

i Wien sammen med udenrigsministeren. 

e) Erik Norman Svendsen oplyste dernæst, at der 

hav de været en forhandling med Præsteforeningen 

omkring stiftets lokallønspulje og udmøntningen af 

de opslåede studieorlovs. I den forbindelse var det af 

Præsteforeningen blevet oplyst, at man var i forhandling 

med Kirkeministeriet omkring omklassifi cering af 

88 

3. 

4. 

Orientering om strukturovervejelser i stiftsrådet. 

Folkekirken.dk 

stiftsøvrighedens høringssvar til de to oplæg fra Kirkeministeriets 

arbejdsgruppe om ændring af den kirdrøftelser 

i stiftsrådet. 

Man drøftede i øvrigt kort tidshorisonten for de 

en række præstestillinger til lr. 34 samt tillæggelse af 

en række 25.000 kroners tillæg. Udgifterne til disse 

89 

5. MUS-samtaler. 

kelige struktur. 

foreslåede ændringer, der er en umiddelbar følge af omklassifi ceringer, hvoraf der dog ikke var nogen i 

6. E-mail korrespondance. 

For så vidt angår forslaget til den fremtidige prov- 

kommunalreformen. 

Københavns stift, og tillæg ville ligeledes skulle afhol- 

7. Erfaringerne med anvendelse af e-post herunder stiinddeling havde stiftsøvrigheden i sit svar til minides 

af stiftets lokallønspulje. 

evt. overvejelser af forenklinger i arbejdsgange steriet taget konsekvensen af stiftsrådets ønske om 

c) Erik Norman Svendsen oplyste, at der var nedsat 

og sagsbehandling. 

at drøfte såvel sogne- og pastoratsstrukturen som 

en arbejdsgruppe til at fremkomme med et forslag til f) I lyset af Tsunami-katastrofen i julen 2004 var der 

8. Samtaler med ansøgere. 

provsti strukturen i stiftet. Stiftsøvrigheden havde 

behandling af gejstlige læresager. Erik Norman Svend- nedsat et udvalg under Kirkeministeriet til at se nær- 

9. Landemodets og provstemødernes funktion set på den baggrund begrænset sin udtalelse til alene at 

sen indgik i denne arbejdsgruppe sammen med bismere på folkekirkens katastrofeberedskab. Udvalget 

i relation til en mere permanent ordning med omfatte de ændringer, der er en umiddelbar følge af 

kop Kjeld Holm, departementschef Jakob Heinsen og har dog endnu ikke været samlet. 

stiftsråd. 

kommunalreformen, d.v.s. sammenlægningen af Born- 

afdelingschef Steff en Brunés. I lyset af Grosbøll-sagen 

10. Medarbejderudviklingssamtalerne. Hvilke muligholms 2 provstier til ét provsti og overfl ytningen af 2 

havde man anset det nødvendigt at fi nde en bedre g) Der havde endvidere været en forhandling med 

heder er der i relation til at forbedre præsternes sogne fra Amagerland provsti til Amagerbro provsti. 

model til behandling af vanskelige lærelæresager . værnsprovsterne om den fremtidige værnspræste- 

”medarbejderudvikling”. 

Vedrørende oplægget ”Opgaver i sogn, provsti 

Man ville som udgangspunkt beholde den nuværen de ordning. Som følge af Danmarks øgede deltagelse i 

11. Arbejdspladsvurdering. Hvilke muligheder er der og stift” havde stiftsøvrigheden i svaret til ministeriet 

l ovgivning, men supplere/udvide proceduren med løsningen af internationale opgaver var kravene til 

i relation til det psykiske arbejdsmiljø. 

været positiv over for de foreslåede ændringer i opga- 

nedsættelse af et forberedende læreudvalg, der skal værnpræsterne stigende, og de skulle derfor rustes 

12. Studieorlov og puljemidler til provster. 

vefordelingen. Omkring stiftsøvrighedens fremtidi ge 

have til opgave at tage stilling til, om en eventuel bedre til opgaven gennem øget uddannelse. Dette 

13. Eventuelt. 

opgaver var der særligt peget på, at disse burde om- 

læresag skal rejses. 

ville imidlertid medføre et øget fravær fra sognet, 

fat te juridisk tilsyn med menighedsråd og provstiud- 

som de tilbageværende kolleger må dække ind.

På den baggrund var det besluttet, at præsterne skal 

vederlægges for deres merarbejde, og at merarbejdsvederlaget 

skal komme den afl øsende kollega til gode. 

Det aftaltes, at værnsprovsterne skulle give en kort redegørelse 

for status på landemodet i efteråret 2006. 

h) Erik Norman Svendsen orienterede afslutningsvis 

om to tjenesterejser, han havde gennemført siden landemodet 

i oktober 2005. Dels havde han været i New 

York for at genindvie den danske sømandskirke der, 

dels havde han sammen med kirkeministeren været i 

Fuiengiola, Spanien, i anledning af 25 års jubilæet for 

den danske menighed der. Endvidere havde han og 

ministeren været i Algeciras i forbindelse med indvielse 

af et nyt kirkecenter under DSUK. 

ad. 2. Det udvidede landemode i København 


Erik Balslev-Clausen redegjorde kort for analysegruppens 

overvejelser. Man drøftede dernæst biskoppens 

masterplan herunder spørgsmålet om planens inddragelse 

i stiftsrådets arbejde. Det blev besluttet, at 

biskoppen skulle indhente evt. kommentarer fra de 

enkelte provster med henblik på en ajourføring med 

eventuelle nye lokale initiativer og overvejelser. 

ad. 4. Folkekirken.dk. 

Erik Norman Svendsen oplyste, at aftalen om etable- 

ring og drift af Folkekirken.dk nu var underskrevet 

af biskopperne, og at bestyrelsen var påbegyndt 

sit arbejde. Fuldmægtig Malene Sejr Kaulfuss var 

Kø b en havns stifts repræsentant i bestyrelsen og 

provst Erik Balslev-Clausen suppleant. Endvidere 

var Landsforeningen af Menighedsråd blevet tilknyttet 

bestyrelsen med observatørstatus. Samtidig var 

ville blive indkaldt til samtale hen over sommeren 

og efteråret, da provster også er omfattet af reglerne 

om MUS-samta ler. Man drøftede kort provsternes arbejdsmæssige 

si tuation som følge af de mange nye 

arbejdsopgaver herunder MUS-samtaler og arbejdspladsvurderinger. 

ad. 6 og 7. E-mail korrespondance 

og erfaringerne med anvendelse af e-post 

herunder evt. overvejelser af forenklinger 

i arbejdsgange og sagsbehandling. 

Punkterne 6 og 7 blev behandlet samlet. Erik Norman 

Svendsen anmodede om, at al tjenstlig post til stiftet 

måtte blive sendt til stiftets offi cielle postkasse 

kmkbh@km.dk, og ikke til biskoppen eller den en kelte 

sagsbehandler. Personlige forespørgsler o.l. kunne 

dog som hidtil sendes direkte til biskoppen. Af hen- 


Provsterne blev samtidig opfordret til også selv at 

tage en personlig samtale med ansøgerne til de ledi ge 

stillinger i provstiet. 

ad. 9. Landemodets og provstemødernes 

funktion set i relation til en mere permanent 

ordning med stiftsråd. 

Erik Balslev-Clausen udtrykte ønske om en styrkelse 

af provstemøderne som et samtaleforum for såvel det 

gejstlige embede som præsternes embedsførelse. Erik 

Balslev-Clausen rejste samtidig spørgsmål om, hvorvidt 

der skulle være faste dagsordenspunkter på dagordenen 

for provstemøderne og Landemodet. Fra 

anden side blev der givet udtryk for, at der burde ske 

en afklaring og afbalancering af forholdet mellem 

stiftsrådet og provstekollegiet/Landemodet. 

Erik Norman Svendsen bemærkede, at Landemodet 

90 

og på Bornholm. 

I lyset af Muhammed-krisen havde Erik Norman Svend- 

bestyrelsen blevet bemyndiget til at forhandle med 

Cyberkirken.dk omkring et eventuelt samarbejde eller 

syn til videre fremsendelse til menighedsråd eller Kirkeministeriet 

blev provsterne samtidig anmodet om, 

indtil nu havde fungeret som en slags stiftsråd, dvs. 

som rådgivende organ for biskoppen. Erik Norman 

91 

sen bedt biskop Steen Skovsgaard om at være taler en integrering af Cyberkirken i Folkekirken.dk. Man 

at henvendelser fra provsterne og provstiudvalgene Svend sen fandt dernæst, at stiftsrådet var et vigtig 

ved det udvidede landemode i København onsdag den drøftede kort spørgsmålet om tilsynet med de præs- 

måtte blive fremsendt til stiftet med e-post som ved- organ i stiftssammenhæng blandt andet set i relation 

11. oktober 2006 og ved det bornholmske lande mode ter, der yder sjælesorg under Cyberkirken, og der var 

hæftet fi l. Finn Vejlgaard rejste spørgsmål om anven- til ønsket om at inddrage menighedsrådene i de væ- 

mandag den 6. november 2006. Holmens provst, Eigil en ighed om, at tilsynet påhvilede biskoppen i det 

delse af digital signatur. Det blev hertil oplyst, at det sentlige drøftelser, der forgår og skal foregå i stiftsrå- 

Bank Olesen prædiker ved landemodegudstjenesten i stift, hvor den enkelte præst er ansat. 

ved fremsendelse af sager inden for kirkenettet ikke det. Landemodet har imidlertid også en anden funktion 

København. 

var nødvendigt at anvende digital signatur. 

– en ”stabsforpligtelse”, idet provsterne er og fortsat vil 

ad. 5. MUS-samtaler. 

være biskoppens nærmeste medarbejdere i provstiet. I 

ad. 3. Orientering om strukturovervejelser 

Medarbejderudviklingssamtaler er nu indført som ob- 

ad. 8. Samtaler med ansøgere. 

øvrigt vil Landemodet fortsat fungere som rådgivende 

i stiftsrådet. 

ligatorisk ordning. Provsterne er herefter forpligte de 

I forbindelse med besættelsen af ledige stillinger i organ for biskoppen, og ingen emner vil være undta- 

Erik Norman Svendsen orienterede om arbejdet i stifts- på at gennemføre MUS-samtaler med provstiets præ- 

stiftet er det normal kutyme, at alle ansøgere til faste get fra drøftelse i provstekollegiet/ Landemodet. 

rådet. Det var blevet besluttet, at stiftsrådet skulle genster 1 gang årligt. Samtidig skal provsterne fremsen de 

stillinger kommer til en samtale med biskoppen. Da 

nemarbejde hele strukturen i stiftet, både pastorats- indberetning til bispeembedet om de gennemførte 

der for tiden er et forholdsvis stort antal ansøgere ad. 10. Medarbejderudviklingssamtalerne. 

og sognestrukturen og provstistrukturen. Som et led i sam taler. Uanset gennemførelsen af de obligatori- 

til de ledige stillinger, opfordrede biskoppen derfor Hvilke muligheder er der i relation til at 

dette arbejde var der nedsat en mindre analysegruppe ske sam taler opfordrede Erik Norman Svendsen prov- 

provster ne til ikke at henvise ansøgere til samtale , forbedre præsternes ”medarbejderudvikling”. 

til at se nærmere på og fremkomme med forslag til pasterne til fortsat også at tage en samtale med nyan- 

hvis de pågældende tidligere har været til samtale Erik Norman Svendsen oplyste, at stiftet kun havde en 

rametre, der kunne/skulle indgå ved stiftsrådets vursatte præster kort efter deres ansættelse i provstiet. 

med biskoppen i forbindelse med en anden ledig stil- meget lille bevilling til rådighed på Fællesfondens buddering 

af blandt andet pastorats- og sogne størrelser. Erik Norman Svendsen oplyste videre, at provsterne 

ling i stiftet. 

get til medarbejderudvikling.

Dette beløb var hidtil hovedsageligt anvendt til tilskud 

til præsters deltagelse i kurser under ”Åbent Universitet”. 

Herudover måtte tilskud til præsters kompetenceudvikling 

komme fra enten Stiftsfonden eller fra 

Kompetencefonden. Fra provsteside blev det stærkt 

understreget, at der måtte følge øgede midler med fra 

ministeriets side til kompetenceudvikling, såfremt intentionerne 

omkring medarbejderudvikling skal tages 

alvorligt. Det blev besluttet, at spørgsmålet tages op 

i Landemodet på et senere tidspunkt, når provsterne 

har gennemført den første runde obligatoriske MUSsamtaler 

med præsterne. 

ad. 11. Arbejdspladsvurdering. 

Hvilke muligheder er der i relation til det 

psykiske arbejdsmiljø. 

For mange præster er det vanskeligt at balancere mel- 


tage spørgsmålet om provsternes lønudvikling samt 

spørgsmålet om studieorlov op over for Præste foreningen. 

Erik Balslev-Clausen skulle tage de samme 

spørgsmål op over for Provsteforeningen. 

ad. 13. Eventuelt. 

Erik Norman Svendsen omtalte en henvendelse fra 

Kirkeministeriet om frikøb af præster til IT-projekter. 

På grund af de meget stramme præstebevillinger 

havde biskopperne ikke kunne tiltræde et frikøb men 

i stedet henvist til, at eventuelt fravær fra embedet i 

forbindelse med sådanne projekter måtte dækkes ind 

over rådighedsordningen. 

Erik Norman Svendsen orienterede videre om en 

henvendelse fra et menighedsråd på Frederiksberg 

vedrørende gennemførelse af et forsøg med rullende 

vagtskema for kirkens 3 præster. Det var her- 

Referat fra Landemodets forhandlinger 

den 10. og 11. oktober 2006 

ved stiftskontorchef Helle Ostenfeld 

I forhandlingerne deltog alle landemodets medlemmer. 

Stiftamtmand Bente Flindt Sørensen deltog den 

11. oktober 2006. 

Der var for mødet fastsat følgende dagsorden: 

1. Godkendelse af dagsorden 

2. Meddelelser 

3. Årsberetning ved biskoppen 

4. Årsberetning fra stiftsudvalgene 

15. Vil det være muligt at indføre en praksis, som hvert 

år giver provsten mulighed for en eller to uger med 

forlagt tjeneste til egne teologiske studier 

16. Skal der afholdes fælles MUS-samtaler for provsterne 

17. Vurderingerne af embedsboligerne 

18. Orientering om IT-status 

19. E-dag 1. januar 2007 

20. Hvornår kan præster holde fri dagen før en fridag 

92 

lem menighedsrådets kompetence over for de ansatte 

og præstens begrænsede kompetence over for de anefter 

tanken, at præsterne skulle have en uge fri for 

kirkelige handlinger hver 3. uge, medmindre der 

5. Ny repræsentant til stiftsfondens bestyrelse 

6. Orientering fra værnsprovsterne om den nye 

21. Kan præster tage fast bopæl i udlandet 

22. Udveksling af de første erfaringer med den lov- 

93 

satte, hvilket også aktualiserer spørgsmålet om præ- måt te være fremsat særligt ønske om den pågæl- 

værnspræsteordning 

pligtige mus-samtale for provster (biskoppen) og 

sten som daglig leder. Da spørgsmålet om præsten dende præst. Ordningen skulle køre som et forsøg i 

7. Værnspræst/beredskabspræst 

for præster (provsterne), herunder mulighederne 

som daglig leder imidlertid indgår i Kirkeministeriets en 3-måneders periode, blandt andet for at undersøge 

8. Værnspræsternes tjeneste i relation til det almin- 

for støtte til efteruddannelse 

oplæg omkring opgavefordelingen mellem sogn prov- om man herved opnåede en bedre udnyttelse af redelige 

præstearbejde 

23. Den aktuelle situation for indledende konfi rmasti 

og stift, blev det besluttet at udskyde emnet til en surserne. Der var enighed om, at en sådan ordning 

9. Orientering om det administrative fællesskab og 

tionsundervisning (kirkeskole i 3. – 4. klasse). 

nærmere drøftelse på et senere tidspunkt, evt. forårs- måtte forudsætte, at man opnåede en reel arbejdsfor- 

fælles kapitalforvaltning 

Provsterne anmodes evt. om at være forberedt 

provstemødet i 2007. 

deling, og at præster ne var enige herom. Med hensyn 

10. Fremhævelse af reglerne for udskudt ferie 

på at redegøre for, hvorledes de seneste års ud- 

Leo Kamstrup Olesen gjorde opmærksom på, at til spørgsmålet om hvorvidt sådanne ordninger skulle 

11. Vedrørende ferieoverførsel 

vikling har været på området i provstiet, og om 

der som udgangspunkt kun skulle gennemføres ar- indsendes til bispeembedet til godkendelse, blev det 

12. Forhold vedrørende sygdom/langtidssygemelding 

der er områder/skoler, som IKKE tilbydes denne 

bejdspladsvurdering hvert 3. år, og at APV-rap porter ne overladt til provsterne selv at vurdere, hvorvidt bi- 

13. Henvendelse fra Elisabeth Bøtkjær om konfi rmati- undervisning 

skulle indsendes til bispeembedet. Endvidere gjorde skoppens godkendelse af eventuelle forsøgsordninger 

onsforberedelse 

24. Forårsprovstemøde 

Leo Kamstrup Olesen opmærksom på, at Arbejds til- er nødvendig. 

14. Hvorledes vil proceduren være i forbindelse med 25. Det udvidede landemode 2007 i København og 

synet havde indledt en omfattende screening af folke- 

den af ministeriets arbejdsgruppe foreslåede re- 

på Bornholm, herunder valg af prædikant og taler 

kirkens arbejdspladser. 

duktion af antallet af provstier i Københavns 

Kommune 

26. Eventuelt 

ad. 12. Studieorlov og puljemidler til provster. 

Velkomst ved biskop Erik Norman Svendsen. Dom provst 

Det blev besluttet, at Erik Norman Svendsen skulle 

Anders Gadegaard tog mod valget som ordstyrer.

Ad 1. Godkendelse af dagsorden 

Dagsordenen blev godkendt. 

Ad 2. Meddelelser 

Erik Norman Svendsen oplyste, at Helle Ostenfeld den 

1. juni 2006 tiltrådte som ny stiftskontorchef. Helle 

Ostenfeld orienterede kort om personalesituationen i 

stiftsadministrationen. 

Erik Norman Svendsen konstaterede med tilfredshed , 

at det var lykkedes de københavnske provster med 

kort varsel at fi nde yderligere besparelser på 3,1 

mio.kr. for på denne måde at holde kirkeskatten i 

Kø benhavns kommune for 2007 i ro p 0,8 %, som er 

uændret fra 2006. 

Der er tilmeldt 330 til aftenens Landemode i Uni ver- 

Referat af landemodeforhandlingerne 

i dag falder ind under stiftsfonden, og som forventes 

fortsat under den nye ordning. Således blev der fremsat 

ønske om, at stiftspræstekursus udtrykkeligt nævnes 

som én af de formål, Stiftsrådet fremover bør kunne 

tilgodese ved vurderingen af uddeling af stiftsbidrag. 

Ad. 4. Årsberetning ved stiftsudvalgene 

Årsberetningerne blev drøftet, og enkelte kommentarer 

herunder til beretningen fra Stiftsudvalget for diakoni 

søges indarbejdet. Endvidere var der en enkelt 

kommentar til bibelselskabets beretning. Landemodet 

udtrykte stor tilfredshed med stiftsudvalgenes årsberetninger, 

der var af høj kvalitet. 

Ad. 5. Ny repræsentant til stiftsfondens 

bestyrelse 

Sognepræst Charlotte Ellermann har fået embede i 

Pen gene er allerede bevilget fra forsvaret. Det er et 

stort ønske for værnsprovsterne, at værnspræsteordningen 

be handles under ét, og der er forventning om, 

at den nye ordning træder i kraft i løbet af få uger. 

Ad. 7. Værnspræst / beredskabspræst 

Ole Brehm Jensen oplyste, at der er et vist overlap 

mel lem beredskabspræster og værnspræster, men 

prin cipielt kan man ikke beklæde begge poster. Beredskabspræsten 

er dedikeret det civile beredskab (katastrofeberedskabet), 

og værnspræsten gør tjeneste 

for forsvaret eller hjemmeværnet. Der er dog stadig 

et par få præster, der beklæder begge poster. I en over - 

gangsfase har dette ikke været noget problem, men 

på baggrund af indstilling fra Finn Vejlgaard erklære de 

Landemodet sig enigt i, at overgangsfasen slutter pr. 

1. januar 2007. 


Vilhelm Værge ønskede at understrege vigtigheden 

af, at når man har søgt og fået ansættelse som værnspræst, 

skal der også bruges tid på uddannelsen og 

beredskabet. Det er vigtigt med forståelse for dette, 

og at de civile provster er opmærksom på dette. Erik 

Balslev-Clausen ville gerne benytte lejligheden til at 

frem hæve det store arbejde, der i denne sammenhæng 

og uden særligt vederlag er udført af værnspræs terne 

igennem årene. 

Ad. 9. Orientering om det administrative 

fællesskab og fælles kapitalforvaltning 

Helle Ostenfeld orienterede om det administrative fællesskab 

og den fælles kapitalforvaltning, herunder status 

i forhold til Københavns stift, hvor man i øjeblikket 

er i færd med at lægge en række bogføringsopgaver 

til det Administrative Fællesskab i Lolland-Falsters 

94 

sitets Festsalen. I samme forbindelse udtalte Erik Norman 

Svendsen, at der havde været en uheldig arti kel i 

Helsingør stift, og Landemodet skal i medfør af Vedtægten 

for Københavns Stiftsfond, § 2, udpege en 

Ad. 8. Værnspræsternes tjeneste i relation til 

stift. Endvidere orienterede Helle Ostenfeld om fælles 

kapitalforvaltning, hvor mulighederne, for at stifter 

95 

Kø benhavns Stiftstidende om, at kirkernes perso nale ny repræsentant. Der var enighed om, at sognepræst 

det almindelige præstearbejde 

fremover skal kunne forvalte deres kapitaler under ét, 

ikke var velkomne til Landemodet, hvilket er direkte Niels Henrik Olesen, Simon Peters kirke, skulle spør- 

Leo Kamstrup-Olesen nævnte et konkret problem, i øjeblikket undersøges. 

forkert, men at man på grund af pladsforholde ne er ges, om han vil være interesseret i opgaven. 

hvor en præst skulle deltage i en militær øvelse, hvor- 

nødsaget til at begrænse deltagerantallet. Landemodet 

for kollegaen var blevet anmodet om at overtage en Ad pkt. 10. og 11. Fremhævelse af reglerne 

foreslog at invitere formændene/ repræ sentanter for Til lykke til Charlotte Ellermann med hendes embede 

konfi rmationsgudstjeneste. 

for overført og udskudt ferie 

kirkernes personaleorganisationer til næste års lande- og tak for hendes indsats i Københavns stiftsfond. 

Helle Ostenfeld orienterede om feriereglerne og fremmode. 

På baggrund af denne hændelse, som klart er et enhævede navnlig, at fra 1. maj 2007 er det provstens op- 

Ad. 6. Orientering fra værnsprovsterne om den 

keltstående tilfælde, udtrykte et enigt landemode, at gave at påse, at ferie og særlige feriedage afvikles, da 

Ad. 3. Årsberetning ved biskoppen 

nye værnspræsteordning 

værnspræsters fravær på grund af øvelser og uddan- de fremover kun undtagelsesvist vil kunne udbetales . 

Årsberetningen blev drøftet og der blev nævnt et par Ole Brehm Jensen redegjorde for, hvilke principper der 

nelse i videst muligt omfang aftales med den civile Mulighederne for at overføre ferie blev gennemgået 

få ændringer til indarbejdelse. 

ligger i den nye værnspræsteordning. Værnspræster vil 

provst, så det ikke bliver nødvendigt at afl yse vigtige og det blev fremhævet, hvornår sådanne aftaler bør 

fremover få et vederlag for at gøre tjeneste i forsva ret. 

kirkelige handlinger. 

indgå til stiftet. 

Særligt vedrørende stiftsfonden, der med de nye lov- Endvidere vil de få forhøjelse af vederlag under ud- 

Omhandler en værnspræsts fravær udsendelse til Derudover anmodede Helle Ostenfeld om, at en 

forslag nedlægges, idet der i stedet tænkes oprettet sendelse. Og endelig vil de kolleger i hjemsognet, der 

en international mission, forholder det sig naturligvis opgørelse over præsters afviklede og tilbageværende 

bindende stiftsbidrag, der skal forvaltes af Stiftsrådet fun gerer som afl øsere eller på anden måde løfter en 

anderledes, idet der er en beredskabsforpligtelse over ferie pr. 31. december hvert år sendes til stiftet. 

(stiftsudvalg for økonomi), blev det nævnt, at der større byrde som følge af værnspræstens udsendelse 

for forsvaret. 

Da der nu er mulighed for at kunne opspare fe- 

kan være behov for at tydeliggøre, hvilke formål der til missionsområde, få et vederlag for dette. 

rie over fl ere år – indtil 2 uger om året – drøftedes en

ække hensyn i den forbindelse, fx formålet med ønsket 

og kollegernes mulighed for at kunne løse opgaverne 

under et langt fravær. Der vil i hvert enkelt tilfælde 

være tale om, at der skal indgås en aftale, som 

parterne er enige i indholdet af. I den forbindelse bemærkede 

Erik Norman Svendsen, at såvel korte som 

langvarige ferie fravær skal dækkes af rådighedsordningen, 

og der kan ikke blive tale om at ansætte vikarer. 

Ad. 12. Forhold vedrørende 

sygdom/langtidssygemelding 

Helle Ostenfeld orienterede om reglerne om sygdom. 

I den forbindelse blev det fremhævet, at der i hver 

enkelt tilfælde skulle være en skriftlig raskmelding , 

der som udgangspunkt opbevares i provstiet. De 

må ned lige opgørelser over sygedage, bedes fortsat 

96 

sendt til stiftet, da de danner grundlag for Inden rigsministeriets 

statistik. 

i forbindelse med den af ministeriets arbejdsgruppe 

foreslåede reduktion af antallet af 

provstier i Københavns kommune 

97 

Det aftaltes, at i de tilfælde, hvor det bliver nødvendigt Erik Balslev-Clausen spurgte til selve proceduren for 

at søge bopælskommunen om refusion, vil stiftet ud- reduktionen, idet det fremgår af betænkning 1477, at 

fylde de nødvendige blanketter på baggrund af mel- arbejdsgruppen anbefaler, at Københavns kommu ne 

ding fra provstiet på den 14. sygedag. 

reduceres fra 8 til 6 provstier. For at sætte gang i overvejelserne, 

havde han udarbejdet et forslag til provsti- 

Ad. 13. Henvendelse fra Elisabeth Bøtkjær om inddeling i Københavns kommune. Forslaget vil indgå 

konfi rmationsforberedelse 

i drøftelser på forårsprovstemødet. 

Finn Vejlgaard ønskede drøftet, om der er et generelt behov 

for at få ændret aftalen med Københavns Kom mune 

om tidspunkterne for konfi rmationsforbere del se, således 

at man (igen) kan gå over til morgenunder visning. 

Aftalen (anno 1930) med kommunen går ud på, at børnene 

skal have mulighed for at delta ge i konfi rmationsforberedelse 

kl. 14 mandag eller samme tid torsdag, 

når de går på 7. klassetrin. Men som udgangspunkt 

er det en forhandling mellem det enkelte sogn 

Referat af landemodeforhandlingerne Referat af landemodeforhandlingerne 

og skolebestyrelsen, også om undervisningen i stedet 

skal ligge på 8. klassetrin. 

Da talen var på konfi rmationsforberedelse og de dispensationer, 

der i øjeblikket gives til fordel for nytænkning 

af undervisningsformen, udtrykte Finn Vejlgaard 

betænkelighed, såfremt konfi rmationsundervisningen 

udelukkende foregår i weekenden, da undervisningen 

bliver sårbar i forhold til den enkelte konfi rmands ev entuelle 

fravær. 

Det aftaltes, at konfi rmationsundervisning som 

helhed tages op på forårsprovstemødet på baggrund af 

indlæg fra Finn Vejlgaard. De øvrige provster anmo des 

om at indhente evalueringer fra konfi rmationsundervisningen, 

både den ordinære og den ekstraordinære. 

Ad. 14. Hvorledes vil proceduren være 

Erik Norman Svendsen oplyste, at Københavns stift 

har fået udsættelse af løsning af den fremtidige provstistruktur 

til 2009. 

Men dette bør ses i sammenhæng med menighedsråds 

valg ene i 2008, hvor Stiftsrådets drøftelser og 

forslag til ny sogne- og pastoratsstruktur er afsluttet. 

Erik Norman Svendsen oplyste, at Stiftsrådet agter, 

som af slut ning på sine overvejelser om struk-

turændringer , også at drøfte provstistrukturen. Stiftsrådets 

forslag om provstistruktur vil naturlig vis blive 

forelagt Lande modet og provstiud valgene. 

Erik Norman Svendsen oplyste videre, at der i 

øje blikket gennemføres møder i provstierne om samarbejdsmuligheder 

mellem sogne og præster. 

Det blev foreslået, at Landemodet på forårsprovstemødet 

kunne drøfte en fremtidig provstistruktur i 

Kø ben havn, således at biskoppen vil kunne fremlægge 

Landemodets vurdering for Stiftsrådet. Landemodet 

tilsluttede sig dette forslag. 

Sten Wenzel-Petersen kunne oplyse, at man på Ves terbro 

var i gang med en debat om opgaveløsningen , og at 

man i den forbindelse afholdt et seminar sidst på måneden. 

Temaet for seminaret er: Hvordan kan Sydhavnen 

og Vesterbro bidrage til det kirkelige liv i København. 


datering af uddannelse for præste- eller provstetjenesten. 

De skal dog i hvert enkelt tilfælde ansøg e biskoppen 

om dette, og fraværet skal dækkes af rådighedsordnin 

gen. 

Ad. 16. Skal der afholdes fælles MUS-samtale 

for provsterne. 

Erik Balslev-Clausen oplyste, at reglerne giver mulig hed 

for at gennemføre en fælles MUS-samtale og mente, 

at dette kunne være hensigtsmæssigt i visse sammenhænge. 

Sten Wenzel-Petersen foreslog en drøftelse om 

vejen frem som tema for fælles MUS men understregede, 

at det dog ikke er sikkert, at en fælles MUS i alle 

tilfælde kan erstatte den individuelle samtale. 

Erik Norman Svendsen tilkendegav, at han gerne afholder 

en fælles MUS-samtale i januar 2007 efter at de in- 

Erik Norman Svendsen til føjede, at første varsel om 

at der skulle ske nyvurderinge r af tjenesteboliger 

under kirkeministeriets område kom for omkring 10 

år siden. Generelt set må utilfredshed med tjenesteboligernes 

indvirkning på præsternes ansættelsesforhold 

mere være en sag for de faglige organisationer, 

Præste forening, Provsteforening og Bispeforeningen 

end for Landemodet. Erik Norman Svendsen ønskede 

at fremhæve, at bispeforeningen har været særdeles 

aktiv overfor ministeren i denne sag med særlig henblik 

på at få stigningen gradueret over længere tid. 

Ad. 18. og 19. Orientering om IT-status og E-dag 

(1. januar 2007) 

Helle Ostenfeld orienterede om, at der fortsat kun 

leve res kirkenet pc-ere til brug for sognepræster K/ 

B. Hvis man i øvrigt ønsker en km.dk-adresse, fordrer 


Vedrørende digital signatur oplyses det, at når menighedsrådet 

sender post indenfor Kirkenettet, skal posten 

ikke sendes krypteret. Men når posten skal sendes 

til en borger eller kommune eller andre udenfor 

Kirkenettet, skal den krypteres. 

Københavns stift har den 2. oktober 2006 sendt brev 

(elektronisk og post) ud om, at generel information fra 

den 1. december alene vil blive sendt på intranettet 

(Intrasuiten), i en overgangsperiode vil vigtige informationer 

dog tillige blive sendt i papirpost til de menighedsråd, 

der endnu ikke er på Kirkenettet. 

Ad. 20. Hvornår kan præster holde fri dagen før 

en fridag ? 

Erik Norman Svendsen oplyste, at stillet på spidsen 

kan en præst ikke fast regne med at have fri fx kl. 16 

98 

Det er dog samtidig vigtigt at beva re en lokal identitet 

for sognene på Vesterbro og i Syd havnen. Erik Norman 

dividuelle er overstået, og imødeser forslag til temaer 

senest den 15. dec. 2006. I det omfang temaer ne 

det, at menighedrådet indkøber en pc via IT-kontoret. 

Har man allerede en km.dk adresse, er det nu blevet 

dagen før sin fridag, idet der kan opstå vigtige opgaver, 

som den pågældende nødvendigvis skal deltage 

99 

Svendsen hilste Vesterbros initia tiv velkomment som et bedre egner sig til drøftelse på forårsprovstemødet, vil 

muligt at kontrollere sin outlook fra ens private pc i, fx aftengudstjeneste eller menighedsrådsmøde. 

godt eksempel på, at man i lokalområdet tænker i ny- emnerne blive drøftet dér. 

ved hjælp af mobiltelefon. 

skabelser i strukturen. I den anledning henledte Erik 

Ad. 21. Kan præster tage fast bopæl i udlandet. 

Norman Svendsen opmærksom heden på et nyt cirku- Ad. 17. Vurderingerne af embedsboligerne. 

Som led i kampagnen for at gøre hele folkekirken digi- Helle Ostenfeld oplyste, at for så vidt angår præster, 

lære fra Kirkeministeriet, der giver biskoppen kompe- Erik Balslev-Clausen beklagede den måde huslejestigtal 

pr. 1. januar 2007, planlægger IT-kontoret stormø- der har tjenestebolig stillet til rådighed, er spørgsmåtence 

til at oprette, ændre og nedlægge pastorater i ningerne var blevet eff ektueret, hvor arbejdsgiveren 

der stiftsvis med deltagelse af menighedsråd, stift, let irrelevant. 

stiftet samt inden for præste bevillingen at oprette og med meget kort varsel for en række præster havde be- 

IT-kontoret samt landsforeningen for menighedsråd. Kirkeministeriet har imidlertid oplyst, at det for- 

ændre præstestillinger. Forinden sådanne tiltag skal slaglagt en uforholdsmæssig stor del af de midler, der 

Provstierne vil blive opfordret til at deltage i dette møde ventes, at præster uden tjenestebolig kan være på 

der ske fornøden høring af de implicerede parter. 

er til rådighed for den enkelte præst, når skat, husleje 

for Københavns stift, idet det dog ikke er endelig fast- arbej de i løbet af nogenlunde kort tid, så præsten kan 

og andet er betalt. 

lagt endnu. Mødet skal støtte op om e-dagen og give passe sit arbejde på betryggende vis. 

Ad. 15. Vil det være muligt at indføre en 

Gotfred Larsen oplyste dertil, at hjemmels grund- 

de menighedsråd, der endnu ikke er tilmeldt e-post løs- 

praksis, som hvert år giver provsten 

laget udspringer fra fi nansministeriet, og at der er 

ningen mulighed for at fremsætte spørgsmål mv. 

mulighed for en eller to uger med forlagt 

tale om fælles fastsatte regler for alle off entlige 

tjeneste til egne teologiske studier. 

myndighe der, der udlejer tjenesteboliger. Kirke mini- 

Endvidere er der udsendt folder til alle menighedsråd 

Erik Norman Svendsen oplyste, at han er indstillet på steriet un der søg er i øjeblikket på baggrund af en hen- 

om, hvordan man kommer på e-post løsningen. Der 

i lighed med præster at give provster op til en uges vendel se fra Præsteforeningen blandt andet mulig- 

indlægges tillige sedler i mange papirbreve til menig- 

fri hed til teologiske studier eller andet relevant ophederne for en langsommere stigningstakt. 

hedsrådene med samme oplysning.

Ad. 22. Udveksling af de første erfaringer med 

den lov-pligtede MUS-samtale for provster 

(biskoppen) og for præster (provster), herunder 

om mulighederne for støtte til efteruddannelse.Erik 

Norman Svendsen oplyste, at de indtil nu 

gen nemførte MUS har været af informativ karakter, 

og der har ikke været mange fælles punkter. 

Vedrørende præsters efteruddannelse nævnte Anders 

Gadegaard det som et problem, at der alene kan søges 

midler fra stiftsfonden til præsters kursus og efteruddannelse. 

Leo Kamstrup-Olesen oplyste, at det er 

muligt for menighedsrådet at fi nansie re mindre udgifter 

til kurser til præster, navnlig for så vidt angår udgifter 

til IT-kurser. Sten Wenzel-Petersen oplyste, at problemet 

er taget op i provstiudvalget på Vesterbro, idet 

man dér ser MUS samtalen som et fælles anliggende. 

Peter Holm kunne oplyse at døvepræsterne har 


Der kan også være andre faktorer, der spiller ind ved 

beslutningen om, hvorvidt indleden de konfi rmandundervisning 

kan iværksættes, fx skolernes tilgængelighed 

og elevernes sammensætning og antal. I et provsti 

(Østerbro) havde man i stedet for indle dende konfi rmationsundervisning 

iværksat projekter i skoletjenesteregi, 

i øjeblikket: Kirkekundskab og Bibelkundskab. 

Skoletjenesten bliver derved mere lokal end i øjeblikket 

Der er enighed om i Landemodet, at sognemedhjælpere 

gør en stor indsats ved gennem førslen af 

den indledende konfi rmandundervisning. Endvidere 

var Landemodet enigt i, at emnet er et vigtigt punkt i 

provstidrøftelserne. 

Ad. 24. Forårsprovstemøde. 

Forårsprovstemødet blev foreløbig fastsat til fredag 

den 13. april 2007 i Bispegården. Endvidere bedes 

Stiftsudvalget for mellemkirkeligt 

arbejde 

ved universitetslektor Karsten Fledelius 

Der er to væsentlige begivenheder, der har præget 

perioden 2005-2006 i mellemkirkelig henseende: Oprettelsen 

af venskabsforbindelsen mellem Visby stift 

og Københavns stift (suppleret med venskabsforbindelsen 

mellem de to domkirker) og valget til Det mellemkirkelige 

Stiftsudvalg. 

Venskabsforbindelsen til Visby blev etableret både ved 

et besøg fra stiftet i Visby og et genbesøg i forbin delse 

med landemodet, begge i oktober 2005. De fornemme 

dokumenter, som var udfærdiget på begge sprog, blev 

Således er menighedsrådenes stilling i Svenska kyrkan 

ikke så fremtrædende, mens man der har en stiftsadministration 

af et helt andet omfang, end vi kender 

fra Danmark. Kirkelivet på Bornholm og på Gotland 

ligner bestemt heller ikke hin anden, selv om mange 

af kirkerne har altertavler fra den danske tid, her kan 

man godt føle sig lidt privilegeret fra dansk side. 

Visby stift har spillet en nøglerolle i Theobalt-samarbejdet. 

Men dette synes nu at gå gennem en omstruktureringsproces. 

Den seneste udvikling har ikke gjort 

det teologiske samarbejde nemmere: I Svenska kyrkan 

går man nu klart ind for ægteskabslignende forhold 

mellem personer af samme køn, mens man i 

både de protestantiske og de ortodokse kirker i de baltiske 

lande ikke blot har en skarpt afvisende holdning 

over for homoseksualitet, men også over for ordina- 

100 

haft stor glæde af tilskud fra kompetencefonden. 

Landemodet konkluderede, at der var behov for en 

torsdag den 12. april 2007 reserveret. 

underskrevet under fælles festgudstjeneste r i begge 

domkirker. Visby stift er en oplagt partner af fl ere 

tion af kvinder som præster. Disse holdninger bakkes 

naturligvis også op af katolikkerne. Så den teologiske 

101 

fortsat dialog og undersøgelse af, hvilke muligheder Ad. 25. Det udvidede landemode 2007 i 

grunde (udover at Gotland i over 200 år blev regeret samtale hen over Østersøen har ikke helt nemme kår 

der er for fi nansiering. 

København og på Bornholm, herunder valg af 

fra København): Lige som Københavns Stift omfatter lige nu. 

prædikant og taler. 

Visby stift udlands- og sømands kirkerne under de re- 

Ad. 23. Den aktuelle situation for indledende Det udvidede landemode fi nder sted torsdag den. 11. 

spektive folkekirker. Der er allerede samarbejde med Det andet, som har præget året, har været valget 

konfi rmandundervisning (kirkeskole 3–4. 

oktober 2007. Foreløbig påtænkes de egentlige Lan- 

Visby stift i forbindelse med Theobalt, det teologiske til Det mellemkirkelige Stiftsudvalg. Det så ud til at 

klasse). 

demodeforhandlinger påbegyndt den 11. oktober, 

samtaleforum for Norden og de baltiske lande. Endelig blive afstemningsvalg, da der blev indleveret to li- 

Erik Norman Svendsen oplyste, at der er overvejelser i men såfremt der måtte vise sig behov derfor, påbegyn- 

er den østlige del af Københavns stift, Bornholm, fakster. Men da den sidst indleverede ikke opfyldte de 

gang om, at alle folkekirkens medlemmer i et områ de des de i stedet den 10. oktober 2007. 

tisk nabo til Gotland. Der har allerede været fl ere ud- formelle krav, faldt valghandlingen bort. Det blev 

skal modtage tilbud om indledende konfi rmandunder- Ved landemodegudstjenesten prædiker hærvekslinger 

mellem København og Gotland, således har derfor liste 1, som blev valgt. Den rummer både samvisning.provst 

Ole Brehm Jensen og i hans forfald provst ved 

organisten ved Visby Domkirke spillet i Københavns menfald og ændringer i forhold til det gamle udvalg: 

Provsterne fremlagde hver især erfaringen på den Born holms Provsti Gotfred Larsen. 

Domkirke, og i en periode har messehagler fra Visby Det bornholmske læge medlem Ove Boesen genop- 

indl edende konfi rmandundervisning i folkesko lerne i 

Domkirke været udstillet i Kø benhavns Domkirkens stillede ikke og blev erstattet af Ivar Lærkesen, li- 

prov stierne. Der er stor forskel på hyppigheden, men Det bornholmske landemode fi nder sted den 5. novem- 

museum. 

geledes fra Bornholm. Og den hidtidige formand, 

de steder, hvor den indledende kon fi rmandundervisning ber 2007. 

Christian Borello Carlsen (lige ledes læge) var allerede 

gennemføres, sker det typisk med stor succes. Der er dog 

Samtidig er det med denne som med andre mellemkir- ved årsskiftet trådt ud af udvalget i forbindelse med 

en række sogne, hvor man gerne vil i gang med undervis- Ad. 26. Eventuelt. 

kelige forbindelser altid fascinerende at konstatere bopælsskift og er nu er stattet af Martin Dambmann 

ning, men hvor personaleressourcen ikke helt er til stede. Intet under eventuelt. Mødet sluttede den 11. oktober 

kl. 13.00. 

ligheder og forskelle. 

Rønkilde, ligeledes fra København.

De to præster, Ruth Hartmann van Gilse fra Bornholm 

og Leif G. Christensen fra København fortsætter i lighed 

med Karsten Fledelius og Elinor Grøndahl Mortensen 

fra hhv. København og Amager. 

Ved Christian Borello Carlsens udtræden pr. 1.1.2006 

overtog næstformanden, Ruth van Gilse, formandsposten, 

indtil det nye stiftsudvalg konstituerede sig 20. 

marts. Ny formand blev Karsten Fledelius, ny næstformand 

Leif G. Christensen, Ruth van Gilse fortsætter 

som udvalgets repræsentant i Det mellemkirkelige 

Råd for endnu en periode. Elinor Grøndahl Mortensen 

fortsætter som sekretær, Martin Dambmann har afløst 

Karsten Fledelius som medlem af Folkekirkens 

Nødhjælps repræsentantskab, og repræsenterer desuden 

udvalget i Mellemkirkeligt Arbejdsforum sammen 

med Ivar Lærkesen. 

Stiftsudvalget om nye 

religiøse strømninger 

ved stiftspræst Niels Underbjerg 

Som nævnt i sidste beretning indledte vi et samarbej de 

med andre stiftsudvalg med henblik på at fi nde ud af, 

hvordan vi kan samarbejde mere konstruktivt og målrettet 

om konkrete tiltag i området mission-religionsmøde. 

Dette arbejde har været intensiveret i det sidste 

år. Vi har bl.a. holdt et fællesmøde med stiftsudvalg 

for mission og stiftsudvalg for etniske minoriteter , 

hvor vi udarbejdede en køreplan for at nå frem til en 

mulig skitse for en sammensmeltning af de tre stiftsudvalg 

til ét nyt stiftsudvalg. 

Et udvalg blev nedsat, og dette udvalg afklarede 

har brug for en samtale med en sjælesørger, men som 

ikke lige kender en at henvende sig til. SamtaleNet 

har kontakt til præster udover hele landet, præster, 

der gerne stiller sig til rådighed for en sjælesørgerisk 

samtale eller åndelig vejledning. 

Vi er meget opmærksomme på de muligheder, der ligger 

i menneskers religiøse søgen, og vi har været aktive 

i samarbejdet med andre kirkelige organisationer 

vedr. styrkelse af vejledningen til den kristne åndelige 

praksis. Bl.a. har et par af udvalgets medlemmer deltaget 

i et seminar om et muligt dansk center for sjælesorg 

og åndelig vejledning. Endvidere håber vi, at en 

startpakke til kristen praksis ser dagens lys i nærmeste 

fremtid. 

Stiftsudvalget for 

arbejde blandt etniske 

minoriteter 

Dermed kan de komme ud af centrene og få et værdigt 

liv og en normal hverdag. 

Høring i Domkirken 

Stiftsudvalget afholdt i den forbindelse en høring i 

Domkirkens rotunde den 29. maj om disse asylsøgeres 

situation i Irak og i Danmark. Blandt de godt hundrede 

tilhørere var en større gruppe kristne irakere fra 

Sandholmlejren – børnefamilier, enker og ældre ægtepar, 

der lyttede intenst til de indkaldte vidner, heriblandt 

et medlem af Folketingets integrationsudvalg, 

en advokat, Dansk Flygtningehjælps generalsekretær, 

Tværkulturelt Centers irakiske formand og en sognepræst 

fra Hillerød. 

Advokat Gunnar Homann fortalte under høringen , 

at mange irakere ganske enkelt ikke kan vende hjem. 

For at få indrejsepapirer er det nemlig en betingelse, 

102 

Udvalget er taknemmeligt for de mange kollektbidrag, 

gennem fl ere møder fordele og ulemper ved en sammensmeltning 

af udvalgene. Udvalget fandt, at forde- 

at man kan opgive en referenceadresse i Irak. Og det 

kan mange ikke. Samtidig har det vist sig, at regerin- 

103 

det har modtaget fra menigheder i stiftet. Også i 2006 lene var fl est og har derfor barslet med et fælles forgens 

’motivationsfremmende’ foranstaltninger – frata- 

har udvalget givet støtte til forskellige formål, f.eks. slag, som efter en godkendelse blandt medlemmer i 

gelse af kost- og lommepenge samt meldepligt hos 

Valbysognenes Letlandssamarbejde og sognemed- de tre udvalg snarest tilsendes biskoppen. 

politiet to gange om ugen – hidtil har virket imod henhjælper 

ved natkirken cand.teol. Christina Mertz Funsigten. 

Familierne rejser ikke, fordi de er tvunget til at 

drups deltagelse i et seminar i Schweiz (Bossey) arran- Vi håber, at vi gennem denne modernisering kan blive 

spise kantinemad og ikke har nogen penge. I stedet 

ge ret af Kirkernes Verdensråd om ”Mission som pro- mere bevidste om de personlige ressourcer i stiftet 

ved stiftspræst dr.theol. Lissi Rasmussen 

bliver mange af dem syge. 

klamation af evangeliet”. Udvalget kan konstatere, at ved rørende arbejdet omkring mission og religions- 

der stadig er interesse for de direkte kontakter på sogmøde, ligesom vi fi nder, at et fælles udvalg kan blive 

Det forgangne år har været præget af arbejdet med af- Efter høringen har en arbejdsgruppe bestående af medneplan 

mellem menigheder over grænser, til gensi dig en god, lokal sparringspartner for det nationale stiftsviste 

irakiske asylsøgere (i alt 600), heraf en sjettedel arbejdere og frivillige fra Mødestedet, Apos tel kirken 

støtte og inspiration. 

samarbejde ’Folkekirke & Religionsmøde’ – til gensi- 

kristne, og de kritisable forhold i Sandholmlejren og de og Tværkulturelt Center arbejdet videre med sagen 

dig gavn og inspiration. 

andre hjemsendelseslejre. Irakerne kan ikke sen des til- og har udarbejdet materiale om forholdene for de irabage 

til Irak, som situationen er nu, og der er ikke udkiske asylansøgere. Dette materiale vil blive fo relagt 

Ellers er arbejdet i vores stiftsudvalg mest gået med 

sigt til, at hjemsendelse kan fi nde sted forelø b ig . Derfor Folketingets integrationsudvalg og senere også andre 

servicering af sogne og menigheder samt enkeltperso- 

bør der efter stiftsudvalgets mening arbej des for, at de relevante instanser med henblik på midlertidig opner, 

der er ’faret vild’ i det religiøse. Bl.a. har vi væ- 

afviste irakiske asylansøgere sikres en mid ler tidig opholdstilladelse.ret aktive i fremkomsten af det landsdækkende Samholdstilladelse 

i Danmark, indtil forholdene i Irak bliver 

taleNet, der er en telefonservice for mennesker, som 

mere stabile.

Publikation om konvertitters integration i 

menighederne 

Stiftsudvalget er meget snart klar med en mindre udgivelse 

om konvertitters integration i de folkekirkelige 

fællesskaber. Hæftet skal søge at afhjælpe beho et for 

inspiration og vejledning på dette område. Det vil bestå 

af tre korte artikler, en række afprøvede ideer samt 

eksempler på egnede liturgier for et tværkulturelt kristent 

fællesskab. 

Tegningsagens konsekvenser 

Det var også i det forgangne år, at alle vi, der arbejder 

med etniske minoriteter og integration, fi k ekstra 

travlt på grund af visse tegninger i Jyllands-Posten og 

alt det, der fulgte efter – både her i landet og ude i den 

store verden. Flere af os har været aktivt involveret i 

forberedelse og udførelse af Udenrigsministeriets de- 

Stiftsudvalget for Det 

Danske Bibelselskab 

ved datalog Karsten Kynde 

Torsdag 28. september afholdt Det Danske Bi bel selskab 

sit årlige repræsentantskabsmøde. Til stede var 

medlemmer fra stiftsudvalg i alle landets tolv stifter, 

herunder det københavnske, samt repræsentanter fra 

folkekirkelige organisationer med interesse i bibelarbejdet 

og fra andre kristne kirkesamfund i Danmark. 

Københavns biskop, Erik Norman Svendsen, holdt 

en kort andagt, hvorunder han indskærpede, at kirkens 

mission ikke står til debat, og at den nødvendigvis 

må tage sit udgangspunkt i Det Nye 

stor vægt på det resulterende danske sprog, til særlig 

glæde for nye og uvante læsere. Men også om nye 

udgivelser, fx den fi ne, illustrerede studieudgave af 

Markusevangeliet ved Kai Kjær-Hansen. 

Bibelselskabet er ud over at være et forlag og en boghandel 

også en folke- og tværkirkelig institution og en 

stor donor af midler til lignende institutioner i andre 

lande over hele verden. Bibelselskabet henter sit demokratiske 

grundlag i repræsentantskabet og sit folkelige 

grundlag i en stor medlemsskare landet over. 

Bibelselskabets medlemmer udpeger to af stiftsudvalgets 

fem medlemmer (to andre udpeges af biskoppen 

og det sidste af Frikirkerådet). 

Som et nyt tiltag blev mødedeltagerne opfordret 

til at tegne gavekort til nye medlemskaber og uddele 

dem for derigennem at skabe ny interesse for 

Stiftsudvalget 

for mission 

ved stiftspræst og sognepræst Jonna Dalsgaard 

”Hvorfor ryger kalotten ikke af, når en jøde binder 

sine sko?” 

”Kan en kristen opføre sig dårligt hele livet og så blot 

bede om tilgivelse, inden han skal dø?” 

”Findes der en lov om, hvordan jøder skal bage brødet 

til hviledagen?” 

”Hvad skal man gøre, hvis man ser en korsedderkop?” 

”Vi kender en katolik, vil I se hende?” 

”Hvorfor siger I, at Jesus er Guds søn?” 

”Hvorfor hader I (de kristne og jøder) os (muslimer) 

104 

legationsrejser til og fra Mellemøsten. Vi er også en 

del, der har været inddraget i den off entlige debat og 

Testamentes budskab om Jesus Kristus. Derefter 

holdt undervisningsminister Bertel Haarder et fore- 

Bibelen i menighederne og blandt fl ere mennesker. 

Denne opfordring er herved givet videre til læserne af 

så meget?” 

”Hvordan kan du dog være muslim, når så mange mus- 

105 

i forskellige dialogprojekter. Det gælder også nogle drag om Bibelens plads i undervisningen i skolen i 

denne beretning. Jo større berøringsfl ade, vi kan give limer laver så meget forfærdeligt i islams navn?” 

af de projekter og arrangementer, som der blev taget dag. Begge indlæg var præget af den forestående 

Bibelselskabet, desto bedre produkt kan vi skabe i ”Hvorfor har jøder ikke noget helvede?” 

initiativ til i andre kirkelige sammenhænge, herunder årsdag for Jyllandspostens off entliggørelse af tegnin- 

form af nye oversættelser eller undervisningsmateria- ”Hvordan kan der være homoseksuelle præster?” 

Folkekirke & Religionsmødes lytterunde til 22 muslimger af Muhammed i 2005 og den udfordring, som tiller 

til børn og voksne. 

”Først kom jødedommen, så kom kristendommen og 

ske grupper og den afsluttende kristen-muslimske stedeværelsen af et stort muslimsk mindretal giver. 

endelig islam. Jeg forstår ikke, hvorfor jøderne ikke 

konference den 19.-20. august på Nyborg Strand. Undervisningsministeren pointere de at muslimer ge- 

Mange fl ere oplysninger om Bibelselskabet (herunder blev kristne, da kristendommen kom, og de kristne 

Der er forskellige opfattelser af, hvilken be tydnerelt ikke er uforstående overfor kristne, som læser 

Bibelen) kan læses på den prisbelønnede hjemmeside muslimer, da islam kom. Når man vedtager en ny 

ning hele sagen har haft på forholdet mellem kristne og lærer om Kristus, men mange er fjendtlige over 

www.bibelselskabet.dk 

dansk lov, er der jo heller ingen, der stadig retter sig 

og muslimer i Danmark, og om vi overhovedet har 

lært noget af den. Der er dog ingen tvivl om, at 

for sekularisering og kulturløshed. 

e fter den gamle” 

begrebet dialog pludselig kom på en hel masse men- Derpå begyndte det egentlige repræsentantskabs- 

Disse spørgsmål og kommentarer er blot nogle af 

neskers læber og blev hos nogle oven i købet til handmøde med afl æggelse af regnskab, vedtagelse af bud - 

mange, som jeg har haft det privilegium at lytte til, 

ling. Det gjaldt også en række folkekirkemenigheder i get og den slags, som hører en stor institution til. 

og i nogle tilfælde også at svare på, i det forløbne 

Københavns stift. 

Generalsekretær Tine Lindhardt afl agde en beret ning 

år. 

med fokus på en ny oversættelse af Det Nye Tes ta- 

Som leder af og koordinator for projektet ’Din 

mente til ’nudansk’ – et egentligt oversætterprojekt 

tro, min tro og hvad vi sammen tror’, som har været 

fra den græske grundtekst, men med overordentlig 

stiftsudvalgets vigtigste indsats i det forgangne år,

har jeg deltaget i de fl este besøg i klasserne, som en 

del af evalueringsprocessen. 

Det har været meget lærerigt, og også nogle gange 

meget morsomt, da ingen andre end børn kan stille 

fuldstændigt logiske, men også meget morsom me 

spørgsmål, som vi voksne bare aldrig har overvejet at 

stille. De alvorlige og kritiske spørgsmål har dog også 

været på banen. 

I det hele taget er dialogen med børnene og de 

unge den vigtigste del af projektet: Ingen spørgsmål 

er forbudte, da viden normalt afvæbner fordomme, 

hvilket netop er et af formålene med projektet. 

Normalt stiller de små klasser mere direkte spørgsmål, 

mens de større klasser kan være mere tilbageholdende. 

Alligevel har der været mange vigtige samtaler 

med børnene – også i de store klasser – og nogen 

Bradford, der er et tværreligiøst center, der arrangerer 

besøg i religionernes helligdomme, udvikler undervisningsmateriale 

og skoleprojekter og underviser lærerne. 

Vores formål og håb er at få ideen udbredt til hele 

landet og at få skabt et permanent tilbud til hele Københavns 

stift med besøg på skolerne, undervisning 

af lærere og om nødvendigt at kunne hjælpe med konfl 

iktløsning. 

Siden januar 2005 har det været støttet af In te gra ti onsministeriet. 

Pilot-projekt sluttede i juni 2006, og vi afl evere de 

en beskrivelse og en evaluering af projektet. Rap porten 

kan læses på integrationsministeriets erfarings database. 

søgning til Integrationsministeriet og dels møder med 

relevante personer i Københavns kommune. 

’Folkekirke & religionsmøde’ omtaler konceptet i en informations- 

og inspirationsfolder. På en religionspædagogisk 

studiedag i Vejle arrangeret af ’Folkekirke & religionsmøde’ 

deltog en af gæstelærerne. Berlingske 

Tidende havde i oktober 2005 en artikel om projektet , 

ligesom det har været beskrevet i folkeskolernes 

medlemsblad ’Folkeskolen’ og vil blive beskrevet i 

’Religionslæreren’. Det er aftalt med skoletjenesten, at 

projektet vil blive markedsført på Sjælland. I en artikel 

29. september i Politiken er projektet ligeledes blevet 

anbefalet. 

Sammen med Center for Udviklingsmidler vil der 

blive afholdt en kursusdag for lærere, og projektet bliver 

et hovedtema på Folkekirkens Missions årsmøde i 


diakoni 

ved sognepræst Hanne Storebjerg 

Det forløbne år har været begivenhedsrigt. 

6. oktober 2005 præsenterede vi vores bønnebog 

’Bøn for livet’ i Maria Kirke på Vesterbro. Det blev en 

dejlig eftermiddag med lagkage, frugt og bønner. 

Indgangsdøren til menighedssalen sidder i tårnet 

på kirken og er derfor ikke så nem at få øje på. Derfor 

besluttede vi, at jeg skulle stå nede ved døren og vise 

folk op i tårnet. Mens jeg stod der på Istedgade, fi k jeg 

at vide, at jeg ikke skulle stå der og trække. Heldigvis 

kunne jeg berolige de forbipasserende med, at det 

kun var den 6. Det er først sidst på måneden, de en- 

106 

gange er der opstået en debat mellem eleverne, der 

har koblet gæstelærerne af for en tid. 

Som ekstern evaluering af projektet udarbejdede vi et 

evalueringsskema, som vi bad lærerne om deres reak- 

foråret 2007. 

lige mødre må ud at trække. 

En organistvikar fra Tingbjerg havde lovet at un- 

107 

I en klasse med overvægt af muslimske elever, tion på. Vores besøgsprocent var 41 og et gennemsnit 

30. november var stiftspræsterne for mission, ny reliderholde på klaver. Han har den vane at fotografere 

et par kristne, en buddhist og fl ere, der slet ikke tror på tre klasser pr. skole. 

giøse strømninger og etniske minoriteter indkaldt til de kirker, han spiller i. Uden at tænke over det begyn- 

på noget, annoncerer en pige, at hun tror på viden- 81% af lærerne svarede, og deres svar underbyg- 

møde med stiftsrådet. Inden mødet blev der udarbejdte han at fotografere på kirkepladsen. Da kom kirkeskaben. 

The Big Bang bl.a. Og svaret på det kommer gede vores fornemmelse af succes og et klart behov 

det et forslag til, hvordan de tre udvalgs arbejde bedre pladsen i kog, og der blev ikke sparet på truslerne. 

kontant : The Big Bang? Er det et nyt musikhit eller for at tilbudet skal fortsætte, udvikles og udvides. 

kan koordineres, da der er mange overlapninge r inden- Heldigvis lykkedes det som så ofte før at snakke ge- 

hva’?”, spørger én, mens resten af klassen fl ækker af Overraskende for os var, at 69 % vurderer, at et årfor 

udvalgenes arbejdsområder. 

mytterne til ro, og arrangementet fortsatte. 

grin. 

ligt besøg vil være ønskeligt. Tre ønsker besøg to til tre 

Stiftsudvalgene har sammen arbejdet videre med Bjarne Lenau Henriksen holdt – som sædvanligt 

gange i skoleforløbet, mens kun en lærer ønsker det 

et forslag, der kan anvende og koordinere ressourcerne – et godt oplæg om bøn. Mens han talte, kom jeg til at 

Projektet, der har fungeret som et pilotprojekt i to år, en gang i skoleforløbet. Lærernes vurdering tyder på, 

endnu bedre, end det sker nu. 

tænke på den tid, da vi begge var ansat ved kirken og 

er et gratis tilbud til alle skoler på Nørrebro. 

at vidensbehovet hos eleverne forandrer sig med de- 

I skrivende stund er der ikke en endelig afklaring provst Jessen ved Eliaskirken. Han og hans kone bad 

Udfra temaerne: Mennesket og Gud, Gud og det res alder. 

af, hvordan den fremtidige struktur bliver. 

hver eneste morgen for os nede i Maria Kirke. Mon så- 

onde og religiøs praksis får skoleklasser besøg af en Projektet ses altså af de involverede lærere af så 

dan noget fi ndes nu? I hvert fald glemmer jeg dem 

gæstelærerteam bestående af en kristen, en jøde og en stor nytte, at de vil benytte det i betydeligt omfang, 

ikke for det. 

muslim, der fortæller, hvad religionerne er fælles om, hvis det tilbydes i fremtiden. 

Bogen har nu solgt over 65 % af oplaget, og det er 

og hvad der skiller dem. 

forlaget godt tilfreds med. Vores andagtsbog ’Længe 

I den første fase fi nansierede stiftsudvalget projek- Vi arbejder derfor på at fi nde midler til at fi nansiere et 

leve livet’ er kommet i 2. oplag. 

tet, der er inspireret af Interfaith Education Centre i permanent tilbud i Københavns stift dels med en an

Forlaget siger, vi har ramt et behov for nærværende 

forkyndelse tæt på dagligdagen. Vi får også tilbagemeldinger 

om, at præster bruger bogen til prædikenforberedelse, 

så alt bøvl og besvær med at få samlet 

de bøger, har da ikke været helt forgæves. 

9. november afholdt vi sammen med stiftsudvalg for 

undervisning og Psykiatrifonden et fyraftensseminar 

i Sct. Pauls Kirke om angst, som virkelig er blevet 

en ’folkesygdom’ efter 11. september. Det blev 

en utrolig spændende aften med fuld kirke – mindst 

200 menneske r. Der var oplæg ved dr.med. Jes Gerlach, 

korshærs chef Bjarne Lenau Henriksen og Kierkegaardforsker 

Joakim Garff . Den aften udviklede seminaret 

sig i litur gisk retning . Deltagerne foreslog, at vi 

sang en salme, når vi nu var i en kirke. Så vi sang 

’Sorrig og glæde’, som også medførte, at afslutningen 

Den 7. september afholdt vi et inspirationsseminar i 

Sct. Andreas Kirke ’Sorg bli`r til glæde vendt’ – om 

sorg grupper. Lektor Elmo Due holdt et meget godt og 

givende oplæg om sjælesorg i forhold til efterladte. 

Derefter var der tre workshops om tre forskellige former 

for sorggrupper, som man kunne vælge mellem 

at deltage i. Desværre var der ikke så mange deltagere 

som håbet. Arrangementer var ikke kommet 

med i hverken Stiftstidende eller Ugeavisen, og det er 

et problem, især når det drejer sig om et stiftsarrangement. 

Udvalget er i gang med at udvikle sig strukturelt, idet 

vi nedsætter fl ere og fl ere underudvalg. Det er spændende, 

hvor det ender. I hvert fald er det dejligt, at 

der er så mange aktive udvalgsmedlemmer. 

Overordnet arbejder vi ud fra den opfattelse, at undervisning 

og formidling af den kristne tro ikke er tilknyttet 

et specielt religionspædagogisk rum men fi nder 

sted over alt, hvor der er kirke, såvel i gudstjene sten, 

sjælesorgen og diakonien som i dåbsoplæringen og 

babysalmesangen, i arbejdet med børne- og voksenkor, 

i minikonfi rmandundervisningen og konfi rmationsforberedelsen, 

i børne- og ungdomsarbejdet og i 

voksenundervisningen. 

I vore kurser forsøger vi gennem valg af emner 

og oplægsholdere at tilgodese både de praktisk teologiske 

fag, fagene eksegese og dogmatik, såvel som 

ikke teologiske fag for at styrke præsterne i deres 

daglige arbejde til at kunne imødekomme de krav, der 

i dag stilles fra omverdenen om faglig viden og evne 

til at formidle den. 

Alle tre kurser blev afholdt som formiddagskurser for 

stiftets præster og afsluttedes med en kort frokost. 

Kursus for præster og sognemedhjælpere: 

De andre, os og Vor Herre – om folkekirken og religionsmøde. 

Et kursus om forholdet mellem kultur og religion 

og om forholdet til de andre religioner og vort 

møde med dem. Oplægsholdere: lektor Marie Monrad 

og generalsekretær Berit Schelde. 

Kurset strakte sig over to dage og var lavet i samarbejde 

med Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster 

Kursus for præster, organister, sognemedhjælpere og 

lærere: 

Hvorfor skal vi synge? Et kursus om musikken og sangens 

betydning for udviklingen af vore sociale og in- 

108 

blev til en andagt. 

Opløftede gik vi hjem, fordi kirken den aften var 

kommet tæt på folket. Vi havde erfaret, hvor rigtigt Københavns 

Kurser i 2006 

Det gamle Testamente i gudstjenesten. Et kursus om 

hvordan vi forholder os til en gammeltestament lig 

tellektuelle evner, praktiske færdigheder og for vort 

forhold til både eksistentielle og religiøse spørgsmål. 

Oplægsholdere: hjerneforsker Kjeld Fredens, musikhi- 

109 

det er, at det, der er vigtigt for folket, bliver vigtigt 

for kir ken. 

Stiftscentral for 

tekst, når den bliver fl yttet fra sin oprindelige jødiske 

sammenhæng til en kristen gudstjeneste. Op lægsstoriker 

Peter Wang og organist og korleder Michael 

Due. 

I juni måned var vi til en meget konstruktiv samtale undervisning 

holder: professor dr.theol. Kirsten Nielsen. 

Kurset var et dagskursus lavet i samarbejde med 

Folkekirkens Skoletjeneste, København og Fre deriks- 

med stiftsrådet 

Den nyere litterære eksegese. En perspektivering af berg 

Vi fi k nogle konkrete opgaver bl.a. med hensyn ved stifts- og sognepræst Helene Dam 

de nyere hermeneutiske tilgange inden for den nytes- 

til kirkelig betjening af distriktspsykiatriske centre. 

tamentlige eksegese og kritisk vurdering af både mu- Alle stiftscentralens kurser er gratis for præster og an- 

Desuden skal vi samle et idé-katalog med forskellige Københavns Stiftscentrals formål er: 

ligheder og begrænsninger i forhold til en nutidig præsatte i Københavns stift. Deltagelse i Stiftscentralens 

modeller på diakonalt arbejde. Den målgruppe, vi · at udbyde kurser og supervision primært til stifdikenpraksis. 

Oplægsholder: universitetslektor Lone kurser betragtes som forlagt tjeneste, således at man 

nu skal koncentrere os om, er de mennesker, som er tets præster 

Fatum 

ik ke behøver at benytte fridage for at være med. Stifts- 

ramt af kontanthjælpsloftet de såkaldt ’loftsramte’. · at udvikle projekter og idéer der formidler den 

centralen giver automatisk meddelelse til de respektive 

Disse mennesker har deres egen forening ’Loftramte kristne tro 

Kropsbilleder og kommunikation i sjælesorg og psyko- provstier ved tilmeldelse til kurserne. 

Eksperterne’, hvor Bjarne Lenau sidder i repræsentant- · at fremme dialogen mellem teologien og andre 

terapi. Foredrag og workshop om forskelle og ligheder 

skabet. 

fagområder 

mellem sjælesorg og psykoterapi samt præsentation Supervision 

· at styrke samarbejde blandt folkekirkens medar- 

af metode. Oplægsholdere: sognepræst, ph.d. Helle Tilbud om supervision i sjælesorg til sognepræster, 

bejdere 

Møller Jensen og psykolog Steen Peter Nielsen. 

der er i embede i Københavns stift. Supervisor: pro-

fessor dr.med. Peter Elsass og sognepræst Mikkel 

Wold. Supervisionen er en udløber af Stiftscentralens 

kursus om sjælesorg i 2005 

Tilbud om supervision til stiftes præster i fremførel se 

af gudstjenestens tekster og liturgi samt af forberedelse 

og fremførelse af prædikenen. Supervisor: stiftspræst 

og retoriker Helene Dam. Supervisionen foregår 

i hver enkelt præsts kirke og kan ske ved henvendel se 

til Stiftscentralen hd.stift@city.dk 

Projekt 

Fyraftensgudstjenester – Salmesang som alsang. Den 

tredje torsdag i hver måned i Sankt Pauls kirke under 

organist Michael Dues ledelse. Projektet er en udløber 

af kurset Hvorfor skal vi synge? 

Folkekirkens 

Skoletjeneste 

København – 

Frederiksberg 

ved leder af Skoletjenesten Helle Krogh Madsen 

Ressourcer og samarbejde 

Til foråret er det 15 år siden, Folkekirkens Skole tjeneste 

i København og på Frederiksberg i april 1992 

så dagens lys. Siden da er mange tilsvarende institutioner 

kommet til, så der lige nu er mere end 20 folkekirkelige 

skoletjenester o.lign. landet over, og fl ere 

nye er på vej. Der har lige fra begyndelsen været en 

sørge for, at mange klasser og lærere kan få glæde af 

de samme tilbud fra kirkens side. 

Her i København – Frederiksberg var det oprindelig t 

11 menighedsråd, der gik sammen og lavede Me nig- 

hedsrådenes Skoletjenestesamarbejde, men fordi der 

med tiden er kommet mange fl ere til, så dette samarbejde 

nu (2006) består af 64 menighedsråd, har det 

været muligt at fastholde det årlige bidrag på kr. 

15.000, selvom aktiviteterne i mellemtiden er vokset 

betydeligt. Mange af de steder rundt om i landet, 

hvor en folkekirkelig skoletjeneste dækker et mindre 

område, typisk et provsti, er de årlige bidrag på op til 

kr. 65.000 pr. menighedsråd. 

Hvad får man for pengene? 

I disse år, hvor der skal fi ndes besparelser på budget- 

En kort årsberetning som denne levner ikke plads til 

virkelig at beskrive dette. Derfor vil vi gerne benytte 

lejligheden til at henvise til de steder, man vil kunne få 

mere at vide. Folkekirkelig Skoletjeneste her i København 

– Frederiksberg udsender et årligt nyheds brev 

til samtlige menighedsrådsmedlemmer omkring den 

1. juni, som en oversigt over aktiviteterne i det skol e- 

år, der da er ved at være slut. Derudover er vi glade 

for at have fået to nye informationsmuligheder i form 

af Københavns Stiftstidende og den ugentlig netavis 

www.koebenhavn.folkekirken.dk, hvor man ofte vil 

kunne læse nyt om skoletjenestens arbejde. Endelig 

er der vores to egne hjemmesider: www.fskf.dk og 

undervisning.folkekirken.dk og to hjemmesider, som 

landsnetværket står bag, og som fortæller om skolekirke-samarbejdet 

på landsplan: www.skolekirke.dk 

og www.serdudet.dk. 

110 

Stiftscentralens fysiske rammer 

Stiftscentralens kontor og kursuslokaler har til huse 

god kontakt imellem disse, og samtidigt med at antallet 

er vokset, er det lykkedes at skabe et velfungeterne, 

er det vigtigt at understrege, at menighedsrådenes 

årlige bidrag til Folkekirkens Skoletjeneste ikke Sidst men ikke mindst er der på det årlige repræsen- 

111 

på Frederiksberg Allé 10 hos Religionspædagogisk rende landsnetværk, hvor alle er med, og hvor der 

blot er tilskud til driften men stort set udgør hele eksitantskabsmøde i Menighedsrådenes Skole tjeneste- 

Center. 

udveksles erfaringer og samarbejdes – både på kryds 

s tensgrundlaget for skoletjenestens arbejde, da alt sam arbejde lejlighed til at høre om afsluttede og kom- 

Her forefi ndes også en materialesamling til brug og tværs og om store landsdækkende projekter. 

undtagen løn til den teologiske medarbejder betales mende projekter og til at komme med ideer, kom- 

for undervisning af børn og unge samt et stort udvalg 

heraf. Det vil sige løn til den pædagogiske medarbejmentarer og spørgsmål til skoletjenestens arbejde. 

af teologisk litteratur og fagtidsskrifter, som man er Det er foreløbigt blevet til tre projekter – et i 2002, 

der, løntimer til en regnskabsfører, udgifter til kontor , Næste repræsentantskabsmøde er onsdag d. 7. februar 

meget velkommen til at besøge dagligt mellem kl.10 og der resulterede i et bibelsk billedtæppe, et i 2004 

husleje m.v. – og først og fremmest udgifter til under- 2007 kl. 19.30. Det holdes på Pædagogisk Center, Lol- 

16. 

om fordomme religioner imellem, der er blevet til et 

visnings- og kursustilbudene, da det er en bærende landsvej 40 på Frederiksberg, hvor også skoletjene- 

under visningsmateriale om ’Religion og identitet’, og 

ide, at disse som oftest er gratis for skolerne og læstens kontor ligger. 

Stiftscentralens struktur 

et i 2005 om H. C. Andersen-eventyr og lignelser, der 

rerne (og præster, organist, sognemedhjælpere) at 

Københavns Stiftscentral arbejder gennem Stifts cen tra- er resulteret i hjemmesiden www.serdudet.dk med 

deltage i. Med den økonomi, skolerne har til et så rela- 2006 – et renæssanceår 

lens udvalg og en ansat stiftspræst med 75% forplig- tilhørende plakat m.v. Netop nu er planlægningen i 

tivt lille fag som kristendomskundskab, er det en me- Et af principperne for skoletjenestens arbejde er at 

telse på Stiftscentralens arbejde og 25% som sogne- gang af et fælles landsprojekt i 2007 om trosskiftet i 

get væsentligt ting. 

komme med inspirerende udspil til de temaer og empræst 

i Sankt Pauls kirke. 

Danmark i 900-tallet. 

ner, som lærerne ifølge skolens læseplaner for (især) 

Da arbejdet således står og falder med rådenes bi- kristendomsfaget i forvejen skal arbejde med. 

Fra 2007 ændrer Stiftsudvalget for undervisning navn Pointen i dette landssamarbejde er den samme som 

drag, er det meget vigtigt at kunne orientere om, Her er Martin Luther og reformationen et tilbage- 

til Stiftsudvalget for praktisk teologi for dermed at præ- i de lokale skoletjenester og skole-kirke-samarbejder. 

hvad skoletjenesten i grunden laver, hvad man får for vendende emne, og da 2006 fra offi ciel side er udcisere 

Stiftscentralen arbejde. 

Nemlig at udnytte ressourcerne bedst muligt ved at 

pengene. 

nævnt til re næs sanceår, har det været oplagt at

komme med undervisningstilbud vedrørende reformation 

og renæssance. Det er blevet til følgende tre 

tilbud: 

· Luther og reformationen – fra katolicisme til protestantisme 

(6. kl.): 12 klasser / 13 kirker 

· At tænke selv – et forløb om Luther og reformationen 

(7. – 8. kl.): 50 klasser / 27 kirker 

· Kursus: Individets fødsel i renæssancen – 60 deltagere 

(lærere, præster m.fl .) 

Derudover har der været en række projekter, hvoraf 

nogle er nye og andre er gentagelser, fordi interessen 

for at deltage i dem fortsat er stor. 

· Et møde med den danske salme 2006 (3. – 6. kl.): 

89 klasser/41 kirker 

· Auschwitzdag, fi lmen ”Livet er smukt” (7. – 10. 

kl.): 15 klasser 

For nærmere oplysninger om de enkelte projekter henvises 

til ovennævnte hjemmesider m.v.. 

Et prøvefag i skolen 

82 % af de lærere, der underviser i kristendomsfaget i 

folkeskolen, har ikke haft faget som linjefag på semi nariet, 

og skolernes bevillinger til materialeindkøb og efteruddannelse 

har i mange år været meget små. Derfor 

er der god grund til at komme med kvalifi cerede og 

inspirerende undervisningstilbud fra kirkens side, og 

disse bliver da også meget positivt modtaget , som de 

folkekirkelige skoletjenesters fremvækst vidner om. 

Fra skoleåret 2006–07 er det blevet vedtaget, at kristendomsfaget 

skal være et af de fag i folkeskolen , 

der kan blive udtrukket som prøvefag for elever i 

9. klasse. Det gør næppe interessen for de folkekir- 

Landemodeberetning 

1/10-2005–1/10-2006 

Oprettede embeder 

Nedlagte embeder 

Ordinationer – ordinander 

Der har i det forløbne år været afholdt 1+1+1+1 ordinationer 

med i alt 3+1+5+3 ordinander. 

Ledige embeder/ansøgertal 

I landemodeåret har der i Københavns stift været opslået 

i alt 13 præstestillinger med i alt 332 ansøgninger 

– et gennemsnit på 26 ansøgere pr. opslag. 

Garnisons kirke 300 år 26. marts 2006 

Trinitatis kirke 350 år 11. juni 2006 

Præster: 

Tilgang – afgang 

1/10-2005–1/10-2006 

1. Ordinationer. 

2. Førstegangs-ansatte og forfl yttede fra embeder i 

andre stifter. 

3. Embedsskift inden for stiftet. 

4. Forfl yttelser til embeder i andre stifter. 

5. Afskedigelser. 

112 

· Forvandling – grav og puppe (5. – 6. kl.): 4 klasser/4 

kirker 

kelige skoletjenestetilbud mindre, og aktuelt udbyder 

Folkekirkens Skoletjeneste, København – Frederiks- 

Lindevang kirke, spr 48 

Vestre Fængsels kirke 18 

6. Døde. 

113 

· Påske – Måltidsfællesskab (6. kl.): 15 klasser/9 berg, til februar et kursus om mål og prøver i kristen- 

Sions kirke, kst.spr 33 

1. Ordinationer 

kirker 

domsfaget sammen med skolevæsnerne i København 

Vor Frelsers kirke, spr 43 

· 25/10 2005 

· Tunger af ild – et projekt om pinse (bh. – 3. kl.): og Frederiksberg Kommune. 

Frederiksberg kirke, kst. spr 29 

Selma Ravn, Mia Rahr Jacobsen 

26 klasser/19 kirker 

Husum, spr. midlertidig deltidsbeskæftiget 19 

og Sørine Gotfredsen. 

· Skattejagt på Assistens Kirkegård (4. kl.): 8 klas- Der er omkring 100 skoler – kommunale og private – i 

Tårnby kirke, spr. med forpligtelse til at betjene 

· 11/06 2006 

ser/9 præster 

de to kommuner, som denne skoletjeneste dækker, og 

Ama ger Hospital 27 

Jonas Lucas Christy. 

· Bud på Gud (3. kl.): 3 klasser/2 kirker 

en stor del af dem er vi i kontakt med på den ene el- 

Flintholm kirke, spr 42 


· Kalkmalerier – billedfortællinger fra middelaldeler den anden måde i årets løb. Denne kontakt prøver 

Anna kirke, kst. spr/kbf 19 

Annette Molin Schmidt, Susanne 

ren (4. kl.): 4 klasser/5 kirker 

vi til stadighed at udbygge ved – sammen med de lo- 

Vor Frue kirke, kst. natkirkepræst 13 

Mønsted, Nikolaj Kjærby Johansen, 

· Fra Ur til København – om Abraham i islam og kale kirker og andre institutioner udenfor skolen – at 

De Døves Kirke, døvepræst/kbf 8 

Jeppe Carsce Nissen og Rune Thomassen. 

kristendom (6. – 7. kl.): 17 klasser/16 kirker 

komme med undervisningstilbud, der udfolder de 

De Døves Kirke,døvepræst 12 


· Historien om en mo(r)der (8. – 10. kl.): p.t. til- spæn dende muligheder, der ligger i kristendomsfaget 

Sankt Andreas kirke, kst. spr/kbf 21 

Karsten Møller Hansen, Line Hage 

meldt 35 klasser/forventeligt ca. 25 kirker 

og i tværfagligt samarbejde med dette og andre af sko- 

og Lærke Vaar Persson 

· Kursus om musik, pædagogik og kristendom: p.t. lens fag. 

Kirkejubilæer 

20 deltagere (organister, præster, lærere m.fl .) 

Skt. Matthæus kirke 125 år 6. november 2005 

Sundkirken 50 år 12. februar 2006

2. Førstegangs-ansatte og forfl yttede fra 

embeder i andre stifter 

· 1/12 2005 

Detlef von Holst, Timotheus kirke 

· 1/12 2005 

Jesper Mønsted, Sankt Markus kirke 

· 15/12 2005 

Hanne Vejs Christensen, 

Den Danske Kirke i London 


Lars Petersen, Taksigelseskirken 


Jonas Lucas Christy, Lindevang kirke 


Erik Asbjørn Adrian, Københavns Fængsler 


Peter Birch Petersen, Vor Frelsers kirke 


Anne Mia Lykner, Mørdrup kirke, Helsingør Stift 


Kirsten Jeanette Fogsgaard, 

Munke-Bjergby Kirke Flinterup, Roskilde Stift 


Charlotte Ellermann, 

Humlebæk kirke, Helsingør Stift 

5. Afskedigelser 

· 30/112005 

Mogens Hansen, Vor Frelsers kirke 

· 31/12 2005 

Ingrid Meulengracht, Filips kirke 


Kirsten Abildtrup, Lindevang kirke 


114 


Annette Molin Schmidt, Flintholm kirke 

· 

Niels Erik Steff ensen, Taksigelseskirken 

31/3 2006 

115 


Cornelia de Place Hansen, Husum kirke 

Nikolaj Kjærby Johansen, Husum kirke 



Karsten Møller Hansen, Tårnby kirke 

Marianne Bønløkke, De Døves Kirke 

med forpligtelse til at betjene Amager Hospital. 6. Døde 


· 14/11 2005 

Marie-Louise Bork Winther, De Døves Kirke 

Arne Sigvartsen, Sundby kirke 


3. Embedsskift inden for stiftet 

Arne Børge Hersaa, Godthåbs kirke, Frederiksberg 



Lise Lotte Kjær, De Døves kirke 

Kirsten Hansen, Kastels kirke og Garnisons kirke 


4. Forfl yttelser til embeder i andre stifter 

Ruth Hansen, Skt. Nikolaj kirke, Rønne 

· 1/11 2005 

Susanne Bjerregaard, Statsfængslet Vridsløselille, 

Helsingør Stift

Navne og adresser 

Biskop Erik Norman Svendsen, 

Nørregade 11, 1165 København K, 33 47 65 00 

Direktør, Stiftamtmand Bente Flindt Sørensen, 

Statsforvaltningen, Hovedstaden, 

Borups Allé 177, 2400 København NV., 72 56 70 00 

Københavns stiftsadministration, 

Nørregade 11, 1165 København K 

Tlf.: 33 47 65 00, Telefax 33 14 39 69 

Email: kmkbh@km.dk 

Giro nr. 5 91 00 05 

· Stiftskontorchef, cand.jur. Helle Ellens Ostenfeld 

lokal 504 

· Provst Ejgil Bank Olesen, Holmens kirke 

Holmens Kanal, 1060 København K, 33 11 37 40 . 

· Provst Erik Balslev-Clausen, 

A. F. Kriegersvej 5 E, 

2100 København Ø., 35 26 44 28 

· Provst Gert Blak Mogensen, 

Nørrebrogade 106, 3. th., 

· 2200 København N., 35 36 12 68 

· Provst Sten Wenzel-Petersen, Vesterbrogade 54,1. 

1620 København V., 33 21 83 19 

· Provst Peter Holm, C. F. Richsvej 9, 

2000 Frederiksberg, 38 87 24 27 

· Provst Gotfred Larsen, Søborgstræde 11, 

3700 Rønne, 56 95 31 95 

· Provst Knud Henning Hansen, Gudhjemvej 28, 

3760 Gudhjem, 56 49 80 92 

· Provst Karsten Arboe Woll, Brønshøj 

Provstiudvalgene 

Vor Frue provsti 

· Formand, domprovst Anders Gadegaard, 

Fiolstræde 8, 1171 København K. 

· Finn Hemmingsen, Hauser Plads 14, 4., 

1127 København K. 

· Marianne Møller, Nørre Farimagsgade 53, 4.th., 


· Karsten Fledelius, Holsteinsgade 9, 3. th., 

2100 København Ø. 

· Knud Jensen, Duevang 26, 4632 Bjæverskov 

· Dorete Damgaard Hansen, 

Østerbrogade 78, 3.th., 2100 København Ø. 

· Lucca Weis Kalckar, Grønnevej 45, st.tv., 

2830 Virum 

· Provstisekretær Charlotte Holmen, Fiolstræde 8, 


· Provstisekretær Johanne Kanstrup, 

Holmens Kirke, Holmens Kanal, 


Østerbro provsti 

· Formand, provst Erik Balslev-Clausen, 

A. F. Kriegersvej 5 E, 2100 København Ø. 

· Kirsten Jakobsen, Ringkøbinggade 9, 4.tv. 


· Esben Lunde, Toftebjergvej 22, Brådebæk, 

2970 Hørsholm 

· Torben Schiødt, Svanevænget 20, 


· Ole E. Pagels, Lille Strandvej 18 H, 1.tv., 

2900 Hellerup 

· Provstisekretær Janne Birgit Schrøder, 

Provstikontoret, Koldinggade 11, 

116 

· Stiftsfuldmægtig, cand.jur. 

Anne Margrethe Andersen lokal 515 

· 

Kirkevej 6,2700 Brønshøj, 38 28 00 43 

Provst Finn Vejlgaard, Guldagervej 5, 



117 

· Stiftsfuldmægtig, cand. jur. Malene Sejr Kaulfuss 

2720 Vanløse , 38 71 61 32 

Holmens provsti 

Nørrebro provsti 

(barsel) 

· Provst Leo Kamstrup-Olesen, Frankrigsgade 1, 

· Formand, provst Ejgil Bank Olesen, Holmens 

· Formand Svend Hovard, Laurids Skaus Gade 15, 

· Stiftsfuldmægtig, cand. jur. 

2300 København S., 32 58 57 85 

kirke, Holmens Kanal, 1060 København K. 

2. th., 2200 København N. 

Birgitte Wismer-Pedersen (barselsvikar) lokal 519 · Provst Palle Thordal, Saltværksvej 39, 

· Ellen Anette Asmussen, Dantes Plads 3, st.tv., · Provst Gert Blak Mogensen, Nørrebrogade 106, 

· Kontorfuldmægtig Anne-Marie Hansen lokal 503 

2770 Kastrup, 32 50 55 82 

1556 København V. 

3.th., 2200 København N. 

· Overassistent Sysette Rosengreen lokal 522 

· Hærprovst Ole Brehm Jensen, Kastellet 16, 

· Elisabeth Høyer, Kronprinsessegade 39, st.th., · Flemming Schlichtkrull, Rebekkavej 13, 2.th., 

· Overassistent Christa Marott lokal 508 

2100 København Ø., 33 15 13 06 


2900 Hellerup 

· Kontorfuldmægtig Joan Brodersen Rudnick 

· Flyverprovst Vilhelm E. Værge, 

· Arthur Terence Mønsted, 

· Ingebritt van der Poel, Hundige Centervej 9, 

lokal 517 

Vinderupvej 25, Ejsing, 

Østerbrogade 56 A, 4.tv., 2100 København Ø. 

2670 Greve 

· Bogholder lokal 526 

7830 Vinderup, 97 44 60 07 

· Søren Torp, Skovtoften 76, Sundby, 

· Max H. Jeppesen, Udbygade 10, 3.tv., 

· Overassistent Bettina Hansen lokal 534 

4800 Nykøbing F. 

2200 København N. 

· Kontorfuldmægtig Morten Palsbro lokal 536 

· Peder Olesen Larsen, Marievej 10 A, 2., 

· Allan Bäck, Nørre Allé 2 C, 2200 København N. 

· Stiftspræst Camilla Sløk 29 40 98 62 

2900 Hellerup 

· Ebbe Rostgaard-Hansen, Søndervej 48 F, 

· Niels Blomgren-Hansen, Toldbodgade 21, 2., 

2830 Virum 

Provster 


· Provstisekretær Lene Fulton, Nørrebrogade 86,1., 

· Domprovst Anders Gadegaard, 

Fiolstræde 8, 1171 København K., 33 14 74 32 

2200 København N.

Vesterbro provsti 

· Formand, Michael Sophus Hyttel, 

Vesterfælledvej 61, 1. th., 1750 København V. 

· Provst Sten Wenzel-Petersen, 

Vesterbrogade 54, 1., 1620 København V. 

· Birgitte Ulla Poulsen, Händelsvej 7, 2.mf., 

2450 København SV. 

· Henriette Holst, Rundholmen 33, 2720 Vanløse 

· Ole Reng, Flensborggade 17, 1.tv. 

1669 København V. 

· Provstisekretær Mogens Østergaard Jensen, 

Stenosgade 3, st. th., 1616 København V. 

Frederiksberg provsti 

· Formand, provst Peter Holm, C. F. Richsvej 9, 

2000 Frederiksberg 

· Lillian Schmidt Rasmussen, Dr. Priemes Vej 7, st. 


· Poul Ove Kofod, Klemens Storegade 46, 

3782 Klemensker 

· Provstisekretær Birte Kofod, Søborgstræde 11, 

3700 Rønne 

Bornholms østre provsti 

· Formand, Jens Otto Dam-Larsen, 

Sdr. Landevej 31, 3730 Nexø 

· Provst Knud Henning Hansen, Gudhjemvej 28, 

3760 Gudhjem 

· Fini Adelin Jørgensen, Byleddet 8, 3730 Nexø 

· Arne Frank Howardsen, Gryneparken 31, Ibsker, 

3740 Svaneke 

· Birgitte Pihl, Pederskervejen 61, 3720 Aakirkeby 

· Svend Gunnar Kofoed-Dam, 

Albert Wolfsensgade 2, 3740 Svaneke 

· Provstisekretær Birte Kofod, Gudhjemvej 28, 

· Provstisekretær Lene Fulton, Brønshøj Kirkevej 6, 

2700 Brønshøj 

Valby-Vanløse provsti 

· Formand, Provst Finn Vejlgaard, Guldagervej 5, 

2720 Vanløse 

· Erik Nielsen, Perlevej 34, 2650 Hvidovre 

· Torben Larsen, Birkagervej 12, 2720 Vanløse 

· Ole Nielsen, Frugthaven 33, st.th., 2500 Valby 

· Carsten Albertsen, Jernbane Allé 88 B, 3.tv. 

2720 Vanløse 

· Provstisekretær Bente Juhl-Thomsen, 

Provstikontoret, Ålekistevej 76, st.tv., 

2720 Vanløse 

Amagerbro provsti 

· Formand, Michael Riis, Reykjaviksgade 5, 4. tv., 


Amagerland provsti 

· Formand, Poul Anders Lyngberg-Larsen, 

Priorvej 6, 3. th., 2000 Frederiksberg 

· Provst Palle Thordal, Saltværksvej 39, 

2770 Kastrup 

· Sally Lauenborg Hansen, Østerdalsgade 5, 2.th., 

2300 København S. 

· Jakob Riis, Hovmålvej 91, 2300 København S. 

· Torben Nesjan, Saltværksvej 133, 2770 Kastrup 

· Bent Jørgensen, Farsøvej 4, 2770 Kastrup 

· Karl-Erik Olsen, Harevænget 49, 2791 Dragør 

· Tom Allan Hansen, Astridsvej 9, 2770 Kastrup 

· Provstisekretær Julia Thordal, Saltværksvej 39, 

2770 Kastrup 

Stiftsrådets 

118 

· 

th. 1854 Frederiksberg C. 

Leif Bjørn Sørensen, Glahns Alle 33, 2. tv., 


3760 Gudhjem 

Bispebjerg-Brønshøj provsti 

· 


Provst Leo Kamstrup-Olesen, Frankrigsgade 1, 


medlemmer 

119 

· Allan Mandrup, Nyelandsvej 54, st.tv. 

· Formand, provst Karsten Arboe Woll, Brønshøj 

· Rolf Kallesøe, Gyldenlakvej 20, 


Kirkevej 6, 2700 Brønshøj 


· Biskop Erik Norman Svendsen, 

· Kaare Skafte-Pedersen, Vagtelvej 59, 2. th., 

· Tage Sørensen, Enigheds Allé 10, 2700 Brønshøj 

· Jens William Grav, Kastrupvej 78, 3. th., 

Nørregade 11, 1165 København K. 


· Tove Høegh, Ved Bellahøj 3 B, 7.tv., 


· Stiftamtmand Bente Flindt Sørensen, 

· Inge Lise Pedersen, Frihedsvej 1, 


· Dennis Wollesen Clausen, 

Borups Allé 177, 2400 København NV. 


· John Christensen, Steenstrups Allé 15, st.tv., 

Syrefabriksvej 73, st.tv., 2770 Kastrup 

· Domprovst Anders Gadegaard, 

· Provstisekretær Jette Søgaard, 

1924 Frederiksberg C. 

· Anne Margrethe Laustsen, Kastrupvej 85, 2. th., 


Falkoner Allé 36, 1.tv., 2000 Frederiksberg 

· Birgit Lis Jensen, Dyssevænget 63, 



· Ole Meldgaard Poulsen, Parmagade 44, 1.th., Læge medlemmer: 

Bornholms vestre provsti 

· Margrethe L. Winther-Nielsen, 


Vor Frue provsti 

· Formand, Jens Georg Hansen, 

Frederiksborgvej 205 B, 2400 København NV. 

· Henrik Lund Lindbo, Glumsøvej 15, st. mf., 

· Lucca Weis Kalckar, 

Rønnevej 105, Nylars, 3720 Aakirkeby 

· Ruth Kjærskov, Bornholmsgade 1, 2.tv., 


Grønnevej 45, st. tv., 2830 Virum 

· Provst Gotfred Larsen, Søborgstræde 11, 


· Provstisekretær Annie-Lone Jensen, 

3700 Rønne 

· Niels-Ulrik Christensen, Møllebakken 21, 

Frankrigsgade 1, 2300 København S. 

Holmens provsti 

· Erik Vibert, Rønnevej 31, 3770 Allinge 


· Arthur T. Mønsted, 

· Anette Kaas, Åbakken 10, 3700 Rønne 

Østerbrogade 56 A, 4.tv., 2100 København Ø.

Østerbro provsti 

· Ole Erhardt Pagels, 

Lille Strandvej 18 H, 1.tv., 2900 Hellerup 

Nørrebro provsti 

· Svend Bjerregaard Hovard, 

Laurids Skaus Gade 15. 2.th., 2200 København N. 

Vesterbro provsti 

· Birgitte Ulla Poulsen, 

Händelsvej 7, 2.mf., 2450 København SV. 

Frederiksberg provsti 

· Inge Lise Pedersen, 

Frihedsvej 1, 2000 Frederiksberg 

Bornholms vestre provsti 


120 

· Annette Kaas, 

Åbakken 10, 3700 Rønne 

· Provst Finn Vejlgaard, Guldagervej 5, 

2720 Vanløse 

Indiavej 1, Sdr. Frihavn, 2100 København Ø., 

Tlf.: 35 43 96 90, fax 35 43 97 90 

Organist, klokkenist Per Rasmus Møller, 

Nørregade 4, 8550 Ryomgaard. 

121 

Område: Christians kirke og Vor Frelsers kirke. 

Tlf.: 86 39 40 48, mobil: 23 80 44 28. 

Bornholms østre provsti 

· Fini Adelin Jørgensen, 

Byleddet 8, 3730 Nexø 

Bispebjerg-Brønshøj provsti 

· Margrethe Winther-Nielsen, 

Frederiksborgvej 205 B, 2400 København NV. 

Valby-Vanløse provsti: 

· Torben Larsen, 

Birkagervej 12, 2720 Vanløse 

Amagerbro provsti 

· Anne Margrethe Laustsen, 

Kastrupvej 85, 2.th., 2300 København S. 

Amagerland provsti 

· Tom Allan, 

Astridsvej 9, 2770 Kastrup 

Gejstlige medlemmer 

· Sognepræst Peter Henrik Skov-Jakobsen, 

Gammelvagt 2, 1312 København K. 

· Sognepræst Peter Møller Jensen, Engsvinget 37, 

2400 København NV. 

· Sognepræst Helle Krogh Madsen, 

Kochsvej 4, 2.tv., 1812 Frederiksberg C. 

· Sognepræst Søren Sievers, Pile Allé 1, 


· Sognepræst Niels Henrik Lyngbye, Svanekevej 9, 

3751 Østermarie 

· Provst Erik Balslev-Clausen, A.F. Kriegers Vej 5 E, 


Folkekirkens Skoletjeneste København - 

Frederiksberg 

· Pastor Helle Krogh Madsen, Pædagogisk Center, 

Lollandsvej 40 A, 2000 Frederiksberg 

Tlf.: 38 86 16 70 (kl. 10–12) 

Kgl. Bygningsinspektører 

Kgl. bygningsinspektør, arkitekt m.a.a. Peter Holsøe, 

Arkitektfi rmaet Hvidt & Mølgaard A/S 

Nygårdsvej 5, 2100 København Ø. Tlf. 33 14 80 40, 

fax: 33 93 81 40, e-mail hm@hm-ark.dk 

Område: Frederiksberg kommune (Frederiksberg 

provsti) samt Københavns kommune bortset fra de 

til kgl. bygningsinspektør, arkitekt m.a.a. Johan Fogh 

henlagte kirker, jf. nedenfor. 

Kgl. bygningsinspektør, arkitekt m.a.a. Johan Fogh, 

Arkitektfi rmaet Fogh & Følner A/S 

Nymølle, Kulsviervej 150, 2800 Lyngby. 

Tlf.; 45 93 40 20, fax: 45 93 40 10. 

Område: Bornholms Regionskommune, Dragør og 

Tårnby kommuner, der udgør en del af Amagerland 

provsti samt i Københavns kommune: den resterende 

del af Amagerland provsti, Amagerbro provsti, undtagen 

Christians og Vor Frelsers kirke, samt følgende 

kirker: Brønshøj kirke, Vanløse kirke, Hyltebjerg 

kirke, Utterslev kirke, Grøndals kirke, Adventskirken, 

Ansgarkirken, Bellahøj kirke, Tingbjerg kirke, Husum 

kirke og Husumvold kirke. 

Kgl. bygningsinspektør, arkitekt m.a.a. Jens 

Fredslund, 

Erik Møllers Tegnestue A/S 

Bygningskonsulenter 

For præstegårde i København, Frederiksberg, Dragør 

og Tårnby kommuner: 

Arkitekt m.a.a. Christian Gerlach, Fuglevadsvej 77, 

2800 Kgs. Lyngby. Tlf.: 45 88 42 24 

I dagtimerne 82 32 25 74, e-mail: cg@sbsby.dk 

For præstegårde i 

Bornholms Regionskommune 

Arkitekt m.a.a. Jørn Appel, 

Dampmøllegade 14, 3700 Rønne 

Tlf.: 56 95 58 44, fax: 56 95 58 44. 

Præstegårdskonsulent 

For præstegårde i Bornholms Regionskommune: 


Gårdejer Harald Kjøller, Valnøddegård, Bohnebakken 

22, Olsker, 3770 Allinge 

Tlf.: 56 48 41 38, mobil: 40 19 77 04 

e-mail: harald.kjoeller@mail.dk 

Øvrige konsulenter 

Orgelkonsulent: Vakant 

Klokkekonsulent 

Organist Erik Kure, Kingosvej 19, Hornborg, 

8762 Flemming 

Tlf.: 76 27 01 50, mobil: 30 26 01 50, 

fax: 76 27 01 51, 

e-mail erku@km.dk 

Assisterende klokkekonsulent 

Varmekonsulent 

Professor, civilingeniør Vagn Korsgaard, 

Donsevej 3, 2970 Hørsholm 

Tlf.: 48 28 01 04, fax: 48 28 07 09. 

Konsulent vedr. teleslyngeanlæg 

Præst for hørehæmmede øst for Storebælt Peter 

Hansen, Sprogøvej 19, 3.th. 2000 Frederiksberg. 

Tlf/fax 38 33 11 61, e-mail peha@km.dk 

Landsforeningen for Bedre Hørelse 

Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre 

Tlf.: 36 75 42 00, fax: 36 38 85 80.

Nationalmuseet/Det særlige Kirkesyn 

(for Grundtvigs kirke). 

Nationalmuseet/Det særlige Kirkesyn, 

Frederiksholms Kanal 12, 1220 København K. 

Tlf.: 33 13 44 11, fax: 33 47 33 30. 

Kirkegårdskonsulent 

Landskabsarkitekt m.d.l. Torben Michelsen, 

Krøjerup Overdrev 12, 4180 Sorø. 

Tlf.: 57 83 25 77, fax 57 83 16 53. 

Det Kongelige Akademi for de skønne Kunster 

v/Akademirådets udvalg for Kirkekunst, 

Kgs. Nytorv 1, Postboks 9042, 1022 København K. 

Tlf.: 33 74 49 10, fax: 33 15 68 41. 

Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg 


Direktør, Stiftamtmand Bente Flindt Sørensen, 

Statsforvaltningen Hovedstaden 

Borups Allé 177, 2400 København NV. 

Provst Karsten Woll 

Brønshøj Kirkevej 6, 2700 Brønshøj 

Sognepræst Niels Henrik Olesen 

Wibrandtsvej 41A, 2300 København S. 

Universitetslektor Karsten Fledelius 

Holsteinsgade 9, 3. th., 2100 København Ø. 

Skoleinspektør Anette Asmussen 

Dantes Plads 3, st. tv., 1556 København V. 

Bente Thorborg, Almindingsvej 35, 3720 Aakirkeby 

Konsulent Leif Kayerød 

Gustav Johannsens Vej 38, 2000 Frederiksberg 

Viggo Haarløv 

Upsalagade 24, 1., 2100 København Ø. 


etniske minoriteter i Københavns Stift 

· Biskop Erik Norman Svendsen 


· Stiftpræst, dr. theol. Lissi Rasmussen 

Sortedam Dossering 23, 2., 2200 København N. 

· Sognepræst Niels Nymann Eriksen 

Saxogade 45, 3. th., 1662 København V. 

· Sognepræst Margrete Auken 

Strindbergsvej 3, 2500 Valby 

· Universitetslektor Karsten 

Fledelius Holsteinsgade 9, 3.th., 


· Domprovst Anders Gadegaard 


· Sognepræst Arne G. Kappelgaard 

Jagtvej 101, 2, th., 2200 København N. 


· Sognepræst Peter Hauge Madsen, 

Åvej 2, 3700 Rønne 

· Sognepræst Jesper Ertmann Oehlenschläger 

Ulrich Birchs Allé 30, 2300 København S. 

Stiftsudvalget om nye religiøse strømninger 

· Sognepræst Niels Underbjerg 

Ryesgade 105, 1.th., 2100 København Ø. 

· Lektor, cand. theol. Steff en Johannessen 

Tikøbvej 11 B, 3060 Espergærde 

· Sognepræst Ellen Margrethe Gylling 

J.C. Christensens Gade 3, 1.th., 


· Pastor Ole Skjerbæk Madsen 

Herlufholmsvej 51, 2720 Vanløse 

· Provst Palle Thordal 

Saltværksvej 39, 2770 Kastrup 

122 

(kirkeskibe) 

Kronborg 1, 3000 Helsingør. 

Stiftsudvalget for mellemkirkeligt arbejde i 

Københavns stift 

· Sognepræst Annelise Hofmann Mehlsen 

Tanger Alle 6, 2770 Kastrup 

· Sognepræst Agnethe Zimino 

Cypres Alle 3, 2770 Kastrup 

123 

Tlf.: 49 21 06 85, fax: 49 21 34 40. 

Formand, Universitetslektor Karsten Fledelius 

· Konsulent Birthe Munck-Fairwood 

Holsteinsgade 9, 3.th., 2100 København Ø. 

Ryesgade 68 C, 2100 København Ø. 

Københavns Stiftscentral for undervisning 

Den særlige sagkyndige i sager vedr. vurdering Sognepræst Ruth van Gilse 

· Bedemand Michael Riis 

· Stiftspræst Helene Dam 

af præsteboliger 

Kirkevej 17, 3720 Åkirkeby 

Reykjaviksgade 5, 4. tv., 2300 København S. 

Østerbrogade 102, 2100 København Ø 

Funktionschef Gorm Fogh-Nielsen, 

Ivar Lærkesen 

· Sognepræst Per Ramsdal 

· Formand, Provst Finn Vejlgaard 

Skt. Knuds Vej 20, st., 1903 Frederiksberg C. 

Baneparken 2, 3720 Aakirkeby 

Rantzausgade 51, 2200 København N. 

Guldagervej 5, 2720 Vanløse 

Tlf.: 33 24 38 48. 

Stud.theol. Martin Dambmann Rønkilde 

· Islamkonsulent Harald Nielsen 

· Sognepræst Pia Nordin Christensen 

Valby Langgade 242, 2.th., 2500 Valby 

Strandagervej 24, 2900 Hellerup 

H.A. Clausens Vej 19, 2820 Gentofte 

Kirkeministeriet 

Sognepræst Leif G. Christensen, 

· Sognepræst Lorna Andersen 

· Sognepræst Anne Vig Skoven 

Frederiksholms Kanal 21, 

Brolæggerstræde 6, 2., 1211 København K. 

Marengovej 2, st.th., 2300 København S. 

Viggo Rothes Vej 35, 2920 Charlottenlund 

Postboks 2123, 1015 København K. 

Biskop Erik Norman Svendsen 

· Sognepræst Jesper Hougaard 

· Sognepræst Anders Carlsson 

TIf.: 33 92 33 90, Fax: 33 92 39 13, 


Flidsagervej 13, 2500 Valby 

Søndergårds Allé 1, 3700 Rønne 

e-mail km@km.dk. 

Kontorleder Ellinor Grøndahl Mortensen 

· Morten Terp Randrup, IK-centret, Bethesda 

Stenlandsvej 25, 2300 København S. 

Rømersgade 17, 1362 København K. 

Københavns Stiftsfonds bestyrelse 

· Leder af Mødestedet Thyra Smidt 

Formand, biskop Erik Norman Svendsen 


Valdemarsgade 14, 3., 1665 København V.

Stiftsudvalget for Mission i Københavns stift 

· Stiftspræst Jonna Dalsgaard 

Hvidovrevej 10, st.th., 2610 Rødovre 

· Skoleleder Allan Bäck 

Nørre Allé 2 C, 1., 2200 København N. 

· Sognepræst Poul Bo Sørensen 

Præstefælledvej 107, 2770 Kastrup 

· Kontorleder Ellinor Grøndahl Mortensen 

Stenlandsvej 25, 2300 København S. 

· Sognepræst Niels Henrik Lyngbye 

Svanekevej 9, 3751 Østermarie 

· Provst Palle Thordal 

Saltværksvej 39, 2770 Kastrup 

· Sognepræst Peter Buch 

Funkiavej 46, 2300 København S. 

· Sognepræst Gunnar Bach Pedersen 

Sdr. Boulevard 114, 1. tv., 1720 København V. · 


Stiftsudvalget for Diakoni i Københavns Stift 

· Formand, Pastor Hanne Storebjerg 

Sudergade 2 C, 2.tv., 3000 Helsingør 

· Næstformand, Sognepræst Asser Skude 

Svanevej 9, 2400 København NV. 

· Pastor Bjarne Lenau Henriksen 

Bernstorffl und Allé 72, st., 2920 Charlottenlund 

· Niels Thomsen 

Amager Fælledvej 36, st.tv., 2300 København S. 

· Sognepræst Ulrich Vogel 

Langhusvej 3, 2700 Brønshøj 

· Bent Bojer Harregaard 

Dag Hammarskjölds Allé 7, 1.tv., 2100 

København Ø. 

· Korshærsleder Ingrid Fly Jensen 

Prinsessegade 7 A, 1.th.,, 1422 København K. 

· Sognemedhjælper Inger-Marie Garde 

INFO-Center for Københavns Stift 

· Formand Torben Larsen 

Birkagervej 12, 2720 Vanløse 

· Næstformand: Provst Erik Balslev-Clausen 

Koldinggade 11, 2100 København Ø. 

· Marianne Møller 

Nørre Farimagsgade 53, 4.th., 


· Anette Asmussen 

Dantes Plads 3, st.tv., 1556 København V. 

· Esben Lunde 

Haraldsgade 79, 1., 2100 København Ø. 

· Allan Bäck 

Nørre Allé 2 C, 1., 2200 København N. 

· Ole Reng 

Flensborggade 17, 1.tv., 1669 København V. 

· Allan Mandrup 


124 

Sognepræst Hanne Rosenberg 

Skovbogårds Allé 16, 2500 Valby 

· 

Dronningensgade 25, 1420 København K. 

Pastor Ane Bisgaard LaBranche 

· 

Nyelandsvej 54, st.tv., 2000 Frederiksberg 

Bent Jørgensen 

125 

· Sognepræst Erik Meier Andersen 

Risbyholmvej 11, 2700 Brønshøj 

Farsøvej 4, 2770 Kastrup 

Katrinedalsvej 33, 2720 Vanløse 

· Sognepræst Erik Boye Olsen 

· Provst Peter Holm 

Præstegårdsvej 1, Rø, 3760 Gudhjem 

Falkoner Allé 36, 1. tv., 2000 Frederiksberg 

Stiftsudvalget for Det Danske Bibelselskab 

· Marianne Plum 

· Sekretariatet: Karen Schousboe 

· Cand.scient. Karsten Kynde 

Oliemøllegade 12, 3., lejl. 2, 2100 København Ø. 

Pile Allé 3, 2., 2000 Frederiksberg 

Sdr. Fasanvej 62, 1., 2000 Frederiksberg 

· Pastor Anita Rohwer 

· Sognepræst Leif G. Christensen 

Valbygårdsvej 71, 1.tv., 2500 Valby 

Brolæggerstræde 6, 2.tv., 1211 København K. · Generalsekretær Hanne Thomsen 

· Sognepræst Anders Carlsson 

Den Danske Diakonissestiftelse 

Søndergårds Allé 1, 3700 Rønne 

· Peter Bangs Vej 1, 

· Stud. theol. Tine Berg Krogstrup 


Søpassagen 16, 4.tv., 2100 København Ø. 

· Finn Pilgaard Beyer 

· Kaptajn Pia Mogensen, Frelsens Hær 

Frederiksberg Alle 9, 1621 København V. 

Valby Tingsted 7, 2500 Valby

Københavns Stiftsfond regnskab for 2005 

RESULTATOPGØRELSE 

INDTÆGTER 

2004 

tkr. 

Indkomne bidrag 205.650,00 201,4 

Ovf. fra fællesf. vedr. stiftsbrevet 7.443,33 0,0 

Renter 6.760,79 5,4 

Indtægter i alt 219.854,12 206,8 

UDGIFTER 

Stiftsårbog 2004: 

126 

Trykning 

Honorarer m.m. 

56.937,50 

18.000,00 

Chr. P. Hansen og hustrus Fond 

+ indbetalt 

43.687,40 

25.000,00 

127 

74.937,50 

- anvendt 5.000,00 63.687,40 43,7 

– betaling 67.633,00 7.304,50 1,1 

Rejsegodtgørelse, 

Fr. og Emma Kraghs Mindefond 50.000,00 50,0 

bestyrelsesmedlem fra Bornholm 1.947,00 0,4 

Kontorhold, gebyrer m.v. 40,00 0,5 

Egenkapital 

Saldo pr. 1/1-2005 408.500,76 

Driftsresultat overført fra resultatopgørelse -7.613,65 400.887,11 408,5 

Uddelinger: 

Studenterpræstekonf. på Liselund 

Døvepræst Lise Lotte Kjær 

7.500,00 

Passiver i alt 523.574,51 502,2 

Supervisionskursus 8.820,00 

Regnskabet er periodiseret, således at indtægter og udgifter vedr. 2005, der er indkommet og afholdt i 2006, 

Dansk Diakoniråd 

er medtaget i regnskabet. 

Diakoniens Dag 2006 5.000,00 

Stiftspræstekursus 160.226,50 

København, den 14. marts 2006 

Diverse bevillinger 36.629,77 218.176,27 254,6 

Udgifter i alt 227.467,77 256,6 

Driftsresultat (negativ) -7.613,65 -49,8 

BALANCE 

AKTIVER 

2004 

tkr 

Danske Bank 4180 3330272716 137.043,29 195,6 

Girokonto 1 00 11 91 345.696,22 222,9 

Debitorer 40.835,00 83,7 

Aktiver i alt 523.574,51 502,2 

PASSIVER 

Kreditorer 9.000,00 0,0 

Frank Menzel

Bidrag til Stiftsfonden 

ABSALON 4.000,00 20.12.05 

ADVENTSKIRKEN 

ALLEHELGENS 

2.000,00 07.11.05 

ALLINGE 

ANNA 

1.000,00 12.12.05 

APOSTEL 

BELLAHØJ 

2.000,00 25.07.05 

BETHLEHEM 4.000,00 21.11.05 

BLÅGÅRDEN 

BODILSKER 

1.000,00 30.12.05 

GODTHAAB 

GRUNDTVIGS 

GRØNDAL 1.000,00 01.12.05 

GUDHJEM 1.000,00 25.11.05 

HANS EGEDE 1.500,00 28.11.05 

HANS TAUSEN 

HASLE 

2.000,00 07.12.05 

HELLIGAANDS 5.000,00 02.12.05 

HOLMENS 3.000,00 22.11.05 

HUSUM 5.000,00 03.02.05 

MARIENDALS 2.500,00 14.11.05 

NATHANAELS 1.000,00 16.11.05 

NAZARETH 10.000,00 25.02.05 

NEXØ 2.000,00 16.12.05 

NYKER 1.000,00 23.02/18.01 

NYLARS 1.000,00 16.02.05 

NYLARS 1.100,00 06.12.05 

OLSKER / TEJN 1.200,00 21.11.05 

PEDERSKER 500,00 14.11.05 

POULSKER 500,00 14.11.05 

SIMON PETERS 

SIONS 

SJÆLØR 

3.000,00 24.11.05 

SKELGÅRDEN 2.000,00 ('05) 03.01.06 

SOLBJERG 2.000,00 ('05) 03.01.06 

SOLVANG 2.000,00 19.12.05 

ST. MAGLEBY 3.490,00 15.11.05 

SUNDBY 

SUNDKIRKEN 

5.000,00 03.11.05 

SVANEKE 1.000,00 08.11.05 

128 

BRØNSHØJ 

CHRISTIANS 

5.000,00 

2.000,00 

25.11.05 

18.03/23.01 

HUSUMVOLD 

HYLTEBJERG 

5.000,00 

1.000,00 

16.08.05 

15.11.05 

RUTSKER 

RØ 500,00 03.02.05 

TAGENSBO 

TAKSIGELSES 

2.000,00 

1.500,00 

22.12.05 

25.11.05 

129 

DAVIDS 10.000,00 23.11.05 HØJDEVANG 2.000,00 ('05) 12.01.06 

SAMUELS 

TIMOTHEUS 4.000,00 14.11.05 

DRAGØR 1.000,00 18.11.05 ISLANDS BRYGGE 

SCT. ANDREAS 3.000,00 20.12.05 TINGBJERG 2.700,00 03.11./22.12.05 

DØVES KIRKE 500,00 08.11.05 JOHANNES DØBERS 2.000,00 03.11.05 

SCT. IBS 1.000,00 25.11.05 TRINITATIS 3.000,00 28.11.05 

ELIAS 1.000,00 ('05) 25.01.06 KAPERNAUM 2.000,00 23.11.05 

SKT. JAKOBS 1.200,00 22.11.05 TÅRNBY 

EMDRUP 1.200,00 09.11.05 KASTELS 

SCT. JOHANNES 

UTTERSLEV 3.000,00 ('05) 10.01.06 

ENGHAVE 1.500,00 07.12.05 KASTRUP 3.000,00 16.11.05 

SCT. KLEMENS 

VANLØSE 4.000,00 22.12.05 

ESAJAS 700,00 05.12.05 KILDEVÆLD 2.000,00 08.11.05 

SCT. LUKAS 1.100,00 22.11.05 VALBY SOGN 3.000,00 30.11.05 

FILIPS 2.000,00 13.04.05 KINGO 3.000,00 30.11.05 

SKT. MARKUS 500,00 06.12.05 VESTERMARIE 

FLINTHOLM 960,00 07.02./29.11.05 KNUDSKER 500,00 07.11.05 

SCT. MATTHÆUS 5.000,00 14.11.05 VIGERSLEV 1.500,00 17.11.05 

FRBG. SLOTSKIRKE 2.000,00 08.12.05 KORSVEJSKIRKEN 3.000,00 ('05) 06.01.06 

SCT. NICOLAI 1.000,00 19.01.06 VOR FRELSERS 2.000,00 05.12.05 

FREDENS 

KRISTKIRKEN 1.000,00 08.02.05 

FL.H. 500/460 

VOR FRUE 12.000,00 22.12.05 

FREDERIKSBERG 2.000,00 10.11.05 LINDEVANG 2.000,00 19.12.05 

SCT. OLS 

ØSTERLARS 1.500,00 04.01./09.11.05 

FREDERIKSKIRKEN 1.000,00 07.11.05 LUNDEHUS 5.000,00 02.01.06 

SCT. PAULS 1.000,00 04.02.05 ØSTERMARIE 1.000,00 02.02.05 

FR. HOLM 

LUND 

SCT. PEDERS 

AAHOLM 2.000,00 30.11.05 

FRIHAVN 

LUTHER 1.000,00 ('05) 09.01.06 

SKT. STEFANS 2.000,00 07.12.05 AA KIRKE 

GARNISONS 1.000,00 15.11.05 MARGRETHE 1.500,00 15.12.05 

SCT. THOMAS 

GETHSEMANE 2.000,00 11.02.05 MARIA 2.500,00 19.10.05 

SIMEONS 2.000,00 30.12.05 I ALT 205.650,00

130

Stiftsårbogen 2006 som pdf-fil (3 MB) - Holmens Kirke

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?