Stiftsårbogen 2006 som pdf-fil (3 MB) - Holmens Kirke

Shari’a, fundamentalisme og dansk ret
Af Lisbet Christoff ersen, lektor, ph.d.
Indledningsvis skitseres, hvad der kan ligge i be -
gre bet shari’a. Inden for rammerne af stiftsårbogen
kan der alene blive tale om angivelse af nogle
pejle mærker. Man kan komme videre i fl ere udgivelser
fra Carsten Niebuhr Biblioteket på forlaget
Vandkunsten.
Dernæst gør jeg mig nogle tanker om, hvad der
fra et retligt perspektiv kan gøre, at man sætter de to
begreber shari’a og fundamentalisme over for hinan-
tilslutning til det samlede projekt i religionsfrihedens
hellige navn. Mit forslag er, at vi skal videreudvikle en
dansk (nordisk?) tilgang til samspil mellem religioner
og ret.
Shari’a
Islam betyder underkastelse under Guds vilje, som den
er foreskrevet i åbenbaringen (Quranen). Muslimer
skal stræbe efter eller kæmpe (jihad) på Guds vej
for urene og som medfører urenhed, dels forpligtelsen
til ikke at udføre ritualerne, hvis man er i en tilstand
af urenhed.
Selvom de religiøse pligter egentlig angår forholdet
til Gud, får ikke mindst kampene om fortolkning
af rækkevidden af tankegangen om (rituel) renhed i
form af adskillelse (af køn), afsondrethed (af kvinder
fra det off entlige rum) og tilsløring (af kvinder) betydning
for muslimers og ikke-muslimers gensidige opfattelse
af hinanden.
Vi har her fokus på et helt spektrum af praksis’er,
hvoraf nogle er fundamentalistiske i forsøget på at gå
tilbage til kilderne, Koranen selv, mens andre er liberale
i forsøget på at forene religiøse pligter med en
moderne hverdag. Som i jødedom og alle udgaver af
kristendom trives en kamp mellem tolkningsformer:
hvilken betydning har den oprindelige tekst? Hvilken
samt fysisk og klar psykisk undertrykkelse – kalde den
gammel-testamentlige fortælling om den veluddannede
og velintegrerede, men landfl ygtige jøde Daniel
og hans tur i den babyloniske løvekule frem i erindringen.
Han var som bekendt dygtigere end de indfødte
forskere til at forstå fremtidens konfl ikter, forudsige
kongens storhed, fald og genrejsning, og analysere
skriften på væggen. Til sidst ville Kongen sætte ham
over hele riget. Konkurrenterne fi k så indført en regel
om, at den, der bad til andre end kongen, skulle kastes
i løvekulen. Det skulle være Daniels endeligt. For
han havde hele sit liv overholdt en religiøs norm om tre
gange om dagen at bede til sin Gud med ansigtet vendt
mod Jerusalem og for åbne vinduer, synligt for alle.
I dag er det Europas veluddannede og velintegrerede
muslimer og jøder, der gennem religiøs praksis
søger at fastholde en identitet ’i Jerusalem’. Jeg minder
12
den. I den forbindelse spørger jeg, om man på nogle
punkter kan sammenligne shari’a med mosaisk ret,
(sha ri’a) for at virkeliggøre Guds vilje på jord, udbrede
og forsvare den muslimske menighed (umma)
betydning har nutiden? Hvordan går man ret – og hermeneutisk
– til værks? Også her er spørgsmålet om
om, hvem det var, der endte med at blive ædt i løvekulen
– de nemlig, som ønskede at anvende ’den andens’
13
med den katolske kirkes kanoniske ret og med en samt oprette et retfærdigt samfund. I denne kamp for
kanonisering væsentligt.
religiøse praksis som grundlag for at få udryddet en
rets opfattelse hos dem, der først brugte begrebet at fi nde vejen til Gud indgår to dimensioner: det en-
De religiøse pligter er sammenlignelige med an- ’fremmed’.
fundamentalisme, nemlig amerikanske, konservative kelte mennes kes direkte relation til Gud, og den pligt
dre (monoteistiske) religioner. Der er masser af plads og
kristne (dem, der i aviserne kaldes ’de evangeliske’, over for Gud, som mennesker har i relation til hinan-
grund til religionskritik, til gensidig kritik af hinandens Shari’a og samfundet
fordi de på amerikansk hedder ’evangelicals’) og deden. Sha ri’a – vejen til Gud – giver regler for menne-
rituelle praksis samt til krav om gensi dighed: skal ’vi’ Shari’a angiver også de pligter, den religiøse har over
res danske åndsbeslægtede.
skers liv i begge disse to relationer.
tage skoene af udenlands, må ’de’ også give hånd her for andre mennesker, når han eller hun vil følge Guds
Så diskuterer jeg, om sådanne religiøst betin-
til lands, ikke mindst når mandlige muslimske ambas- vej. Tankegangen er ikke, at samfundet skal sikre den
gede retsopfattelser kan trives i dansk ret, både fra Islams fem søjler
sadører skal møde landets regent. Jeg kunne godt øn- enkeltes vej til Gud – men at samfundet skal sikre, at
et empi risk synspunkt: hvordan ser virkeligheden De pligter, den enkelte har direkte over for Gud,
ske, at Dronningen sagde klart og tydeligt fra og sam- den enkelte har mulighed for at følge Guds vej i forhol-
ud? og fra et normativt synspunkt: må man det? Her kun ne man kalde de religiøse pligter i Shari’a, Islams
men med Udenrigsministeriet meddelte, at Hoff et ikke det til sine medmennesker. Derigennem får Shari’a
tager jeg af sæt i grundloven i en stillingtagen til dis- fem søjler. Det er trosbekendelsen, den regelmæssige
ønsker at modtage akkreditiver fra ambassadører, der (in)direkte betydning for indretning af samfundet.
kussionen om parallelsamfund i dansk ret.
bøn (daglige tidebønner, fredagsbøn, bønneretning),
ikke kan overholde dette lands høfl ighedsregler. Men Og her tilbyder Shari’a ikke blot nogle grundlæg-
Afsluttende kommer jeg med forslag til et punkt, pligten til at give almisse til de fattige, fasten i rama-
der er tale om rituel, kultisk praksis, som ligger i kergende principper. Der er derimod en omfattende
hvorfra man kan tage konstruktivt stilling, altså et dan-måneden, samt pilgrimsritualet i Mekka.
nen af grundlovens ord om religionsfrihed for guds- regu lering, som indeholder en fælles kodeks for ad-
standpunkt. Jeg kan allerede nu røbe, at jeg hverken De religiøse pligter er koblet sammen med rendyrkelse.færd
og samkvem i alle muslimske samfund. Normerne
præsenterer en hard core afvisning af alt, hvad der hedsforskrifter. Det drejer sig dels om forskrifter til at
Forestillinger om at ville begrænse disse praksi- drejer sig om handel og vandel (økonomiske regler,
rummes inden for rammen shari’a eller en jublende undgå (hygiejniske) forhold, mad og ting, som anses
ser ved lov må – bortset fra områderne for lemlæstelse hæderlighed, ejendomsret, formynderen, kvinders og