Stiftsårbogen 2006 som pdf-fil (3 MB) - Holmens Kirke

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst?
For, som han sagde: ”Der går faktisk ikke en time,
hvor jeg ikke tænker på dommedag”.
Han var så bange og optaget af tanken, at den
fyld te ham, ikke bare med respekt, men indimellem
og så med stor frygt og usikkerhed.
Det blev en lang samtale, hvor jeg naturligvis
måtte fortælle ham, hvorfor jeg ikke var bange for
dommedag.
Men måske skulle jeg også her ha’ ventet lidt med
det hurtige svar, eller den hurtige og ”billige” trøst.
Jeg skulle nok i stedet have dvælet i længere tid ved
hans frygt. Solidarisk ha’ fulgt ham ind i mørket og
afmag ten og gjort den større og dybere end den var.
Jeg kunne passende ha’ fortalt ham, at han var endnu
længere fra Gud!
– Det står endnu værre til med dig, for Gud kræve r
langt mere af dig end du tror! Gud forlanger en endnu
En forkyndelse, som på moder ne vilkår og i et sprog,
som muslimer vil forstå, fasthol der talen om dommedag,
fortabelsens mulighed, samt gerningernes
og det retfærdige livs nødvendig hed i forhold til at
kunne bestå på dommens dag. Nemlig de gerninger
og den retfærdighed, som kommer af troen.
Det skal jo kunne ses på os, at vi er Guds børn.
Det skal kunne ses og afspejles i vore liv, at vi har
mødt evangeliet.
Og det er det andet og mindst lige så svære: at
være synlige kristne. At turde og kunne leve i det nye
liv, som vi er kaldet og døbt til. Vi er jo blevet alt for
usynlige og alt for vant til at påstå, at troen ikke behøver
at kunne ses eller at have konsekvenser i hverdagen.
Men det er falsk tale.
Troen har og skal netop ha’ konsekvenser. Direkte
og synlige konsekvenser i vort helt almindelige dag-
Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst?
“Og at være sand” – fortsætter Kierkegaard: “det er, at
han selv er, hvad han forkynder, eller dog stræber efter
at være det, eller dog er sanddru nok til at til stå, at
han ikke er det.”
Sammenfattende kan man sige, at hvis vi vil forkynde
Kristus som vort og verdens eneste håb og lys,
så må vi først være parate til at indse og pege på mørket
udenfor ham. For så længe muslimer tror, at der
er håb og lys i islam, hvorfor skulle de så lytte til os?
Så har de jo ikke brug for mere.
Luther skriver et sted, at islam er Guds ris til en
lunken kristenhed!
Med andre ord: når de kristne bliver lunkne i tro-
en, så sender Gud islam for at gøre os varme igen. For
at vække os.
I det lys kan islam ses som et spark til den bløde og
indforståede forkyndelse, som er uden skarpe kanter.
86
større retfærdighed! Så du har i høj grad grund til at
frygte Gud og Guds dom!
lige liv.
Det er ganske enkelt et spørgsmål om forkyndel- Den forkyndelse, som er holdt op med at tro på og
87
Bartholdy skriver i én af sine prædikener, hvordan
sens troværdighed, at der er frugter.
forkynde dommedag og fortabelse. Som er uden al-
gudsfrygten er helt nødvendig for at vi kan høre evan-
Derfor er det en stor opgave at være forkynder, ikke vor og konsekvenser og uden synlige krav og gergeliet.
Ja, faktisk er gudsfrygten det eneste sted, hvor
mindst overfor muslimer, som måske mere end mange ninger. Hvor Gud opfattes som en stor, varm og blød
vi for alvor kan høre og tage imod evangeliet.
andre har øje for troværdigheden og gerningerne.
bamse, som dybest set er ligegyldig og ligeglad med,
Om troende muslimers gudsfrygt er der ingen
Men sådan har det jo altid været. Det er en uhyre hvad vi gør, eller hvordan vi forvalter og lever vort liv.
tvivl! Den er de opdraget i; men forkyndelsens op-
vanskelig opgave at skulle stille sig op og forkynde, Så i stedet for at forbande islam og muslimer,
gave er bare ikke, som vi måske tror og praktiserer, at
sandt og troværdigt.
skulle vi nok takke Gud for islam og muslimernes til-
gøre den mindre, men tværtimod at hjælpe dem med
Som Søren Kierkegaard siger det et sted på sin stedeværelse i vort land.
at gøre den større. Så stor, at de til sidst ikke læn-
sædvanlige skarpe måde om forkynderens opgave:
For måske kan de være med til at vække os og begere
ved, hvad de skal stille op. Først da vil der være
“Derfor er det et vovestykke at prædike; thi idet jeg befri os fra en bleg, lunken og blodfattig forkyndelse, så
en mulighed for, at de kan høre evangeliet eller i det
stiger det hellige sted – hvad enten kirken er overfyldt en gammel, lunken kristenhed vækkes op af dvale.
mindste forstå hvad det handler om, når vi taler om,
eller så godt som tom, hvad enten jeg selv er opmærk-
at Gud elsker og tilgiver syndere.
som eller ikke: jeg har én tilhører mere, end hvad der Artiklen, som var udgangspunkt for biskop Steen Skovs-
Derfor kan man godt sige, at den store udfordring
er til at se, en usynlig tilhører, Gud i himle ne, som jeg gaards landemodeforedrag, er tidligere off entliggjort i
til Folkekirkens forkyndelse i forhold til musli merne
rigtignok ikke kan se, men som sandelig kan se mig.” forbindelse med essaykonkurrence i Præsteforeningens
må være at kunne genoptage en troværdig domme-
Forkynderen har derfor ifl g. Kierkegaard først og frem- Blad
dagsforkyndelse.mest
den opgave: “at være sig selv, at vær e sand.”