Stiftsårbogen 2006 som pdf-fil (3 MB) - Holmens Kirke

Og jeg har så stilfærdigt spurgt mig selv, om der da
fi ndes sådan noget som ’upersonligt kristne’. Men det
er nok kun, fordi jeg ikke helt forstår dét der med oplevelsen
og omvendelsen. Og måske også fordi jeg
godt kunne tænke mig en slags omvendelse af omvenderiet.
Så det ikke står til os mennesker at tage sig
af det bedste. Det næstbedste turde også være godt
nok. Til os.
For mon ikke kirken i dag skal hjælpe til med at
reformulere netop de religiøse oplevelser, som ikke
længere kun udfolder sig indenfor en kirkelig kontekst.
En søgen som udtryk for en usikkerhed, en
frugtbar anfægtelse. En ydmyg søgen efter et fundament,
bare ét eller andet at stå på. Og gå på. En søgen
ud fra devisen, at man først ved hvad man ledte
efter, når man har fundet det. Igen, kunne man sige.
Et forsigtigt forsøg på at genindføre menneskets sø-
At trække på samme himmel…
Og hvad der sker, når man giver treenighedsbegrebet
slagside, ved især at fokusere på ét af elementerne.
Faderen, Sønnen eller Helligånden.
Den grundtvigske fl øj har været glade for Gud som
den skabende og opretholdende magt. Hvem har ikke
gjort knuder på tungen midt i sætninger som at ”livet
er livet værd”. Den missionske fl øj har fokuseret meget
på Jesus Kristus, frelseren og forsoneren. ”Tag Jesus
ind i dit liv – mød Jesus i dag – bad dig i hans blod”. Og
pinsebevægelsen har ladet Helligånden blæse dem et
stykke – og den blæser som bekendt, hvorhen den vil,
Helligånden.
Billedet er presset en hel del. Jeg ved det. Men det
sætter i al fald fokus på, hvad kirken bør besinde sig
på. Så det folkelige ved folkekirken måske ikke først
og fremmest hænger sammen med tilslutningen,
At trække på samme himmel…
50
gen som en nødvendig vinkel på mødet mellem Gud
og menneske. Uden at denne søgen ender i en nav-
men er forbundet med anliggendet: at forkynde den
treen ige Gud ind i en søgen, der er udtryk for usik-
51
lepillende indadvendthed og selvbekræftelse, som kerhed og anfægtelse og ikke selvoptaget føleri. En
Barth jo også adva rede imod, da de oplevelsesreligi- elementær søgen, der må være en folkekirkelig sag.
øse gjorde deres indtog på markedet for snart hund- Så vi må hjælpe med at få sat skik på denne søgen,
rede år siden. Så Barth påpegede, at det egentlige i før vi kan tage imod svaret på den i kirken. Så vi ta-
tilværelsen ikke ligger i egne, men i Guds hænder. ger søgningen alvorligt. Uden at lade den få det sidste
Fordi Gud ifl g. Barth var ’das ganz Anderes’. I for- ord, fordi vi aldrig på den måde kan blive vores livs
hold til hvad, kunne man måske spørge i dag, uden
at dukke nakken for meget? For hvis Gud er alt, bety-
yderste horisont.
der det så nødvendigvis, at jeg så er intet, og at du så Så hvad der er væsentligt er at forkynde den treenige
er en idiot?
Gud, så der ikke bliver slagside. Udfolde treenigheden
som en dynamisk fi gur, der alligevel hænger sam-
Treenigheden og mangfoldigheden
men. En indre dynamik kunne man sige. Og som Hein
Og sammen med mødet med mange frikirker herovre Heinsen har antydet det.
på klippeøen fi k talen om de klassiske fundamentaler Helligånden som rummet for det eksperimente-
mig til at overveje, hvordan folkekirken er forpligtet rende og uforudsigelige. Sønnen som næstekærlig-
på at formulere et plausibelt bud på netop dén Gud, hed og barmhjertighed og den, der blander sammen
den Treenige.
alt det, som vi adskiller.