Stiftsårbogen 2006 som pdf-fil (3 MB) - Holmens Kirke

net og rødhåret, så kan man ikke ”sælge billetter”
nok.
Magt har det med at vænne mennesker til, at de
har den. Pludselig vil de blive ved med at have den,
uan set hvad det koster at beholde den. Om det er muligt
at føre politikken og ændre samfundet er ikke betydnings
fuldt. Pludselig udsteder de blot deres ønsker
og spreder en stemning af, at man kan godt være
imod, men det vil komme én dyrt at stå senere.
Mrs. Thatcher troede f.eks., at hun kunne tumle
rundt med off entligheden, som hun kunne med Under
huset. Hun oplevede, at Overhuset og den Ang li -
kanske kirke ikke kunne tumles med som alle andre.
Hun bestilte en sejrsgudstjeneste i St. Pauls Cathedral
i anledning af Falklandskrigen, og ærkebiskop Runcie
måtte meddele hende, at sådan noget var han ikke
leve ringsdygtig i, men at hun kunne få en forsonings-
Hvis er egentlig riget, magten og æren?
Og så tilbage til noget helt andet
Magten er der.
Man kan opleve i kirkelige og teologiske kredse,
at mennesker begynder at åndsboble og lade, som
om det ikke skulle være tilfældet. Der bliver lagt
var me ord ud, og det bliver også til lidt klist ret tale,
og det huer mig ikke rigtigt, for jeg ved jo, at der fi ndes
magt, som nogen går efter. Man kan ligeså godt
lære sin Machiavelli og verdens gang i det hele taget.
Siden Jesus har den magt altså været udfordret. Jeg
ved godt at nogle hævder, at moral og magt ikke er
kompatible størrelser, men siden Jesus har det altså
været anderledes. Nej, jeg tror ikke på, at man kan
gøre en Jesus-politik, men jeg tror, at den tidligere
tjekkiske præsident havde ret, når han lagde det tjekkoslovakiske
folk disse ord på sinde i 1990: ”Jesus,
ikke Cæsar. Dermed knyttede han til Chelcický og
to tusinde år – og det har været en inspiration, og
tan ken åbnede sig hele tiden – også selv om der var
præs ter og teologer, der ville lukke forstanden på deres
medtroende. Vi har også en erkendelse at bringe
vide re med hensyn til magt, når vi læser om disciplene
i evangelierne. Deres fortælling er nemlig altid
historien om, at de så og troede; men ikke så snart
havde Peter erkendt, at Jesus var den levende Guds
søn, før Jesus måtte bede ham om at holde bøtte,
for han ville ikke begribe, at Guds søn skulle korsfæstes.
Med til fortællingen om Guds storhed, hører altså
også fortæl lingen om de troendes misforståelser. Men
det er jo netop Guds væsen som nådig og barmhjertig,
der afslører sig på den måde. For Gud afslører sig alligevel
for det menneske, som er skrøbeligt og til tider
uforstandigt (for nu ikke at sige ondskabsfuldt).
Grundlæggende for den teologiske erkendelse
Hvis er egentlig riget, magten og æren?
tion mellem Gud og mine ord, men måske kan mine
ord løfte tanken og følelsen mod Gud, og jeg er sikker
på, at Gud har forladt sin trygge himmel for at
blive nærværende på en utryg jord, men jeg kan ikke
bringe ham tæt på noget menneske ved vold, trussel,
had, snedighed.
Men Gud har åbnet sjælen for kærlighedens magt,
og den blander sig og griber efter sandheden, medfølelsen,
og den lader sig se med fjendekærlighed og
foragt for undertvingelse og nedværdigelse.
Stærke mænd – ellers tak (også selv om de er damer).
De mennesker, der kun vil skabe verden i deres
eget billede og derfor bare synger højere eller taler
højere, når de kan høre andre og ikke er i besiddelse
af empati endsige fascinationen af, at alting kan gøres
anderledes, de lider alle af storhedsvanvid, megalomania.
Hos mennesker med stærke holdninger, med
46
gudstjeneste. Det var vigtige ord ud af munden på den
ærkebiskop, som havde været offi cer, kampvognsfører
Comenius. I dag er denne idé atter livet op i os… Hvis
vi vil, kan der nu for altid stråle kærlighed, længsel
er det da også, at Jesus altid går rundt og diskuterer.
Der er dialog omkring ham. Derfor var det vel også så
evnen til at lytte og gribe efter magten i respekt for
den anderledestænkende, modstanderen, helheden
47
under bl.a. slaget ved Arnhem, og hvis patrio tisme efter forståelse og åndens og tankens kraft fra vort
nemt for grækerne at tage ham til sig. Vel skal man og modet til at bøje sig for fantasi og begavelse hører
ikke kunne betvivles. Fruen blev vred. Det gjorde hun land… Lad os lære os selv og andre, at politik bør
ikke ’falde ind med døren’ og fornærme mennesker. jeg ekkoerne fra Jerusalem, Athen og Rom og alle an-
også et par år efter, da kirken udsendte rapporten væ re et udtryk for en længsel efter at bidrage til fæl-
Men jeg beder som troende, præst, teolog og statsbordre lærde steder, hvor man oplærte mennesker til hjer-
”Faith in the City” som beskrev de forfærdelige sociale lesskabets lykke og ingenlunde et behov for at beger
om, at andre vil forstå, at det er i min tros intetets dannelse og dermed også grundlagde hjælpsom-
tilstande i byerne og den manglen de politiske erkendrage eller voldtage det.”
resse, at nogle varetager religions- og kirkekritikken. hedens kultur og skabte mennesker, der bar rundt på
delse. Thatcher diff amere de arbejdet som marxistisk ,
Ingen behøver at nærme sig den jesustroende med sjælens og sindets storhed, megalopsychia.
men det blev en væsentlig rapport for de kommende Teologien kan altså godt bidrage med nogle erkendel-
ængstelighed for, om de mon slår fl iser af ham eller
politiske tiltag.
ser mht. magt. Ligesom kristne teologer indså forbit-
hende med deres kritik. For min skyld må de gerne
I Storbritannien anser man stadigvæk disse etrelsen i den hellige krig og udtænkte ideen om den
komme an. I tusinder af år har vi med vores fornuft
parti regeringer for at være det mest stabile. Jeg fi n- retfærdige krig for at begrænse de helliges rasen, så-
søgt at fi nde ord for vore tanker og følelser, og vi er
der nu stadigvæk, at den regering, som i sig har den ledes kan teologien også godt minde om, at selvføl-
stadig på vej, og vi vil aldrig blive færdige, men Guds
opga ve at samle fl ere politiske holdninger, er bedre gelig kan der siges noget om Gud, og der skal siges
sandhed, min tros indsigt holder sagtens til, at nogle
for magten, som bliver bedre tæmmet. Men besvær- noget om tro, og naturligvis er man forbundet med
tjatter til mig, latterliggør mig eller gør en fjollet tegligt
er det naturligvis.
sandheden, når man fortolker ansvarligt, men i vores
ning. Så når de troende har ”Thi dit er riget, magten
sammenhæng husker vi altid på, at den grundlæg-
og æren i evighed” i munden et par gange om dagen,
gende historie er overleveret i fi re evangelier. Vi har
så minder de sig selv om, at det ikke er vores tro, vo-
levet med deres forskelligheder og modsætninger i
res formuleringer, der er Gud. Der er ingen identifi ka