Stiftsårbogen 2006 som pdf-fil (3 MB) - Holmens Kirke

mænds ulighed, renteforbud, tøven ved forsikringsvæ-
sen); om familieretlige regler (familieloyalitet, pligter
over for forældre, polygami, slægtskabsregler der hindrer
ægteskab, religiøse begrænsninger for ægteskab
(ikke-muslimsk ægtefælle medfører il le gitimt ægteskab),
seksuelle forpligtelser i ægteskab, skilsmisse).
Der er regler om magt og krig (krigens love), for brydelse
og straf (ret til gengældelse, til skadeserstatning,
korporlige straff e som håndsafhugning for tyveri
og stening for hor, dødsstraf for forbrydelser mod
Gud (blasfemi og frafald), samt straff e for andre seksuelle
krænkelser, beruselse, tyveri).
Denne regulering opfattes ikke alene som reli gi øst
betingede normer som den enkelte kan følge eller lade
væ re, og som alene har med gudsforholdet at gøre.
Isla misk ret opfattes som et retssystem, der gæl der for
muslimer i de lande, der anerkender islamisk ret som et
Shari’a, fundamentalisme og dansk ret
tage udgangspunkt, ikke i menneskers nationalitet (for-
fatninger) eller deres identitet som mennesker (men-
neskerettigheder), men i deres religion (kanonisk
ret, mosaisk ret, shari’a). Det indebærer jo imidlertid
ikke automatisk, at disse retsopfattelser er i strid med
grundloven eller med dansk ret i øvrigt.
Den anden grundlæggende konfl ikt mellem på den
ene side menneskerettighederne og dansk ret og på
den anden side shari’a er spørgsmålet om, hvem der
har det sidste ord i reguleringen af forholdet mellem
mennesker: Gud eller mennesker. Det juridiske spørgsmål
formuleres som et spørgsmål om retssystemets
afgørende gyldighedskriterium. Det politiske spørgsmål
er, hvorvidt mennesker kan sætte retten, og ændre
den som man vil eller har magt eller (demokratisk
baseret) fl ertal til – eller om religiøse normer og evt.
også religiøse institutioner sætter en grænse for, hvil-
bud mod adgang til abort; om den gudskabte kønsopdelte
funktionsfordeling og deraf følgende identitet
af kvinden som hustru og mor og manden som forsørger;
om ægteskabets hellighed og dermed forbud mod
skilsmisse; om mandens primære værdighed og dermed
rådighed over hustru og børn i såvel som efter familielivet
(myndighedsregler, skilsmisseregler, arveregler);
eller (i USA) om dødsstraf.
Det er i denne forbindelse også værd at nævne,
at der i dansk politik aktuelt fi ndes en stærk, religiøst
begrundet kritik, som henter sine argumentationskæder
fra lutherdommen, en kritik af at se menneskerettigheder
og dermed menneskers adgang til at sætte loven
som fundament for samfundet – en kritik præcis af,
at mennesker derved gør sig selv Gud lige.
Umiddelbart står de fl este lutherske kristne af – for
fi ndes der én vej, som Gud har fastlagt, som har betyd-
Shari’a, fundamentalisme og dansk ret
samt undertrykkelse af kvinder og børn. Dét er udfordringen,
og den udfordring kommer ikke alene fra
Shari’a.
Religiøse retsregler og dansk ret
I det følgende skal vi se på, hvordan den udfordring
grundlæggende er tacklet i dansk ret. Vi starter i samfundets
fundament, grundloven.
Når religion og ret mødes
Det har i den off entlige debat hyppigt været fremført,
at ’når religion og ret mødes, er det altid religionen,
der har vigepligt’. Modsat kan den off entlige debat
give indtryk af, at grundtanken i Shari’a må være,
at når religion og de retsregler, der udgår fra demokratiet,
mødes eller kommer i konfl ikt, så er det altid
demokratiet, der har vigepligt. Den danske grundlov
14
selvstændigt retssystem med egne domstole ved siden
af det nationale retssystem, eller som gælder for alle i
ken ret mennesker kan sætte.
Argumentet kunne her være, at shari’a er udening
for forholdet mellem mennesker? Og på den anden
side ved vi, at også mangeårige lutherske sam-
svarer hverken til den ene eller den anden af disse tilgange.
Grundloven tilbyder et balancepunkt.
15
de lande, der bygger på islamisk ret. Der er tale om et lelig og derfor også må indeholde accept af de korfund
som det danske har været forsøgt styret under
retssystem med egne institutioner, egne traditioner og porlige straff e (stening, håndsafhugning, hængning
auspicierne af de 10 bud som en tilbagevenden til kil- Religionsfrihed
egen juridisk diskurs. I den forstand kan man sammen- mv): Gud, menneskets skaber, har konstrueret disse
derne, til fundamentet for Guds vej for relationerne Grundloven sikrer områder, hvor religion har fortrinsligne
islamisk ret – shari’a – med vesteuropæis ke rets- fundamentale love for at beskytte mennesket, som
mellem mennesker. Dette fundament kan fortsat ses i ret for den demokratisk fastsatte retsorden. Reli gionssystemer
eller med kanonisk ret og mosaisk ret.
han har skabt det, og alle menneskelige rettigheder
straff eloven. Vi ved også, at både protestanter og kafriheden (grl. § 67) giver en frihed til at dyrke Gud
og for der igennem at sikre den yderste retfærdighed
tolikker, også i Europa i dag, henter etiske normative – enkeltvis eller sammen med andre – uden at nogen
Religiøs fundamentalisme som retligt problem i menneske ligt samliv. Eftersom mennesket er Guds
refl eksioner eller bidrag til en samfundsorden i næ- myndighed først skal spørges om lov, og uden at no-
Imidlertid kan der identifi ceres to basale konfl ikter skabning og Gud har påbudt denne straf for bestemte
stekærlighedsbudet eller de 10 bud eller bredere i sågen myndighed kan begrænse religionsudøvelsen,
mellem traditionel islamisk ret og dansk retstænkning forbrydelser, så er straff en ikke umenneskelig, den
vel lignelser som brevlitteratur i Ny Testamente. Vi blot den fi nder sted inden for grænserne af ”sædelighe-
efter grundloven. Den ene er, at islamisk ret tager ud- hører til de vilkår, mennesket gennem sin skabelse
ved helt enkelt godt, at religiøse normer har betydden og den off entlige orden”. I dette frihedsrum sætgangspunkt
i, at både religion og køn (hver for sig, er sat under. Tankegangen vil være, at formålet med
ning for vores stillingtagen til samfundets indretning. ter trossamfundet selv sin retsorden. Friheden er for
men især tilsammen) gør en retlig forskel, mens straff en er afskrækkelse, og kun dén, der ikke har fulgt
Selv Ha bermas ved det. Udfordringen til alle religiøse alle – ”kristen, hedning, tyrk og jøde”, som vi plejer at
grundl oven (nu om stunder) tager udgangspunkt i en Guds vej, bliver jo hjemfalden til straf.
er, om det er muligt at sætte en individuelt baseret sige, at Grundtvig sagde.
(stats)borgerskabsnorm, en ligestilling af alle statsbor- Der er imidlertid tale om en argumentationskæde,
rationalitet til dommer over det, som de religiøse in- Friheden er ikke begrænset til pæne udgaver af
gere uden stillingtagen til deres religion eller køn. der kan genfi ndes i anden religiøs tækning – om end
stitutioner udpeger til at være Guds udelelige lov og hverken kristendom, hedenskab, islam eller jødedom.
Her er grundloven på kollisionskurs med såvel sha- argumentationen her f.eks. ville handle om den gud-
dermed, om det er muligt ved menneskelig fornuft at Også fundamentalister har religionsfrihed, og lovgiver
ri’a som andre religiøse normsystemer, der ønsker at skabte menneskelige værdighed som grundlag for for-
ændre straff ormer, ægteskabs- og andre familieregler skal respektere denne religionsfrihed.