Stiftsårbogen 2006 som pdf-fil (3 MB) - Holmens Kirke

En salme om troens grund
Stubkjær og Stub
Den engang så kendte indremissionær Anders Stubkjær
fortæller, at han som ung soldat under treårskrigen
(1848–50) var kommet i svær tvivl og anfægtelse,
natten før han skulle i kamp og bad om et tegn på, at
han var Guds barn. Det fi k han ikke direkte, men i stedet
kom han til at tænke på salmeverset: ”Er troen ofte
svag, især når jeg af korset trænges” (v.6). ” Jeg vidste
ikke, at jeg kendte det vers, men det må jeg have
gjort. Jeg læste det da højt for Herren og for mig selv.
Derpå så jeg op mod Himlen, så barnligt jeg kunne,
og sagde med en næsten ukendt salig følelse: ”Herre
Gud, har jeg troen? Nu vil jeg i dit navn vove at tro, at
jeg har troen, og så vil jeg se, hvad jeg bliver til.”
Samme tanke møder vi i sangen om livet som en sejlads
af en af Brorsons samtidige, Ambrosius Stub, der
62
var digter og lærer i Ribe:
mer, der blev forbillede for Brorsons egen salmebog
fra 1739.
kana´anæiske kvinde til hvem Jesus siger: ”Kvinde, din
tro er stor. Det skal ske dig, som du vil” (Matt.15,21–
63
Fra vuggen til graven må krydses omkring
28). Desuden som afslutning på gudstjenesten 8. søn-
blandt håbets og frygtens de stridige ting:
I Den Danske Salmebog 1953 optog man Brorsons dag efter trinitatis, 2. tekstrække, hvor Jesus i evange-
snart vippes vi oppe
salme delt på to numre: DS 484: ”Vor tro er den lielæsningen siger, at enhver, som hører hans ord
på bølgernes toppe,
forvis ning på” og DS 485: ”Vor tro den er et stærkt og handler efter dem, ligner en klog mand, der har
snart nærmes vi grunden i fl yvende spring.
be vis”. Ved udarbejdelsen af Den Danske Salmebog bygget sit hus på klippen (Matt.7,22–29). De to sid-
2002 besluttede salmebogskommissionen atter at ste vers kan naturligvis anvendes som udgangssalme
Brorsons forvisning om Guds nåde under alle forhold
samle salmen i en ny bearbejdelse, der i langt større ved mange andre gudstjenester, hvor den kristne tro
har sin pendant hos Stub.
grad end tidligere respekterer Brorsons oprindelige
tekst.
har været det centrale tema.
Dit forsyn, o Fader, det fører os hjem,
Salmen synges ifølge salmebogens anvisning enten på
det styrer så sikkert, hvor søen er slem;
Anvendelse
originalmelodien af Thomas Laub fra 1918 eller på den
vor gisning kan fejle,
Da der hverken er tale om en lektie-, epistel- eller evan- førreformatoriske melodi til Guds Søn kom ned fra
hvor vi end vil sejle,
geliesalme, der er skrevet over en bestemt gudstjene- Himmerig.
selv stævner vi mere tilbage end frem.
stelæsning fra Bibelen, er denne salme ikke knyttet til
nogen bestemt helligdag i kirkeåret. Men dens tema
om troens grund gør den anvendelig rundt om i kirkerået,
lige som den fungerer godt som læsesalme.
(”Hvad vindes på verdens vidtløftige hav”, vers 2 og
6).
Tilbage til Brorson
Brorsons salme er trykt første gang 1735 i et hefte og
indgik i 1739 i Brorsons egen salmebog: ”Troens rare
Klenodie”, som blev den danske pietismes vigtigste
opbyggelsesskrift og stærkt påvirket af den tyske pietistiske
vækkelsessang. På det tidspunkt var Brorson
sognepræst og stiftsprovst i Ribe, men i årene forinden
havde han været dansk tredjepræst i Tønder, hvor
han arbejdede direkte under den tyske provst Johann
Hermann Schrader.
Troens rare Klenodie (dvs. troens sjældne skat) indeholder
i alt 257 brorsonske salmer, hvoraf de 81 er
originale digte mens resten er gendigtninger af tys ke
forfattere, heriblandt denne salme af Johann Hermann
Schrader. Schrader udgav selv en stor tysksproget
salmebog i Tønder i 1731 med mere end 1100 sal-
En salme om troens grund
I salmebogens ”Forslag til salmevalg” til kirkerårets
gudstjenester er den foreslået som salme efter prædikenen
til 19. søndag efter trinitatis, 1. tekstrække,
hvor evangelielæsningen handler om Jesu møde med
den lamme i Kapernaum med tilgivelse af hans synd
og med efterfølgende helbredelse: ”For at I kan vide,
at Menneskesønnen har myndighed til at tilgive synder
på jorden” (Mark. 2,1–12). Desuden er den foreslået
som nadversalme på 3. søndag efter helligtrekonger,
2. tekstrække, hvor evangelielæsningen beretter
om apostlenes bøn til Jesus: ”Giv os en større tro”!
Men hvor Jesus svarer ved at fremhæve en tro så lille
som et sennepsfrø (Luk.7,5–6).
Endelig er salmens to sidste vers (v.7–8) foreslået
som afslutning på nadveren på 2. søndag i fasten, 1.
tekst række, hvor evangelielæsningen handler om den