Stiftsårbogen 2006 som pdf-fil (3 MB) - Holmens Kirke

Eller rettere, det er på en gang nyt og gammelt.
Det er bare ikke moderne. Det moderne orienterede
sig fremad. Erfaring var ligeså værdifuld som en billet
til et tog, der var kørt. Det eftermoderne og det
førmoder ne ligner hinanden ved at orientere sig ved
hjælp af traditionen.
Vi må have fast grund under fødderne.
Et fundament så at sige. Og det fi nder vi ikke gennem
kritik og opgør. Det ærinde gik det moderne.
Men kritikkens tid er ude, når den med en sidste kraftanstrengelse
har afmonteret sig selv som ideologi.
Tilbage af det moderne er kritikkens selvkritik, og for
så vidt der er tale om opgør med kirke- og religionskritik
resterer sekulariseringens selvsekularisering.
Det eftermoderne er en slags renæssance, hvor
man igen søger efter civilisationens kilder. Altings
udspring.
Usikkerhedens forløsning Usikkerhedens forløsning
jekt igen at forsøge at give udtryk for, hvad kristentro
er.
Projektet er muligt og derfor også aktuelt, fordi
der ikke længere skal fi ndes argumenter til at forsva re
kristentroen.
Den, der har været ansat i business en menneskealder,
ved, at der er medgået rigtig mange kræfter til
at forsvare religiøsitet imod den kritik, som påviste,
hvor dan troen og dens institutioner leverede den herskende
ideologi og dermed også de herskendes ideologi
til undertrykkende styreformer.
Men nu er kirken, blandt andet takket være sam-
me kritik, trængt helt ud i de europæiske samfunds
margin, hvorfra den ikke længere repræsenterer nogen
trussel. Og kritikken er ført igennem i en grad, så
den ikke længere forekommer at være en redelig intellektuel
beskæftigelse.
56
De dunkle ligheder
Det er fra denne position, kirken optager sit gamle
hverv at formulere troens grundlæggende eller elemen-
57
Det er ikke forbundet med større vanskeligheder at se tære sandheder. Man kunne kalde det en slags funda-
forskel på Brøgger og Bibelinstitut, forskellen på komentalisme, selvom projektet går under navn af eleranskoler
og katekismusser er også til at tage og føle
på. Men som så ofte er de dunkle ligheder langt mere
mentarisering.
interessante end de åbenlyse forskelle.
Den påtrængende samtale
Hvis den sene modernitet er en slags renæssance Det er en almindelige karakteristik af det eftermoder ne,
I hver sin lejr brugte man tiden på at forfi ne egen Fundamentalisme og fundamentalisme
i dens mangeartede bestræbelser på at fi nde tilbage til at det nu, hvor kritikkens tid er ude, i stedet gælder
kode, den pædagogiske, den kulturelle og den politi- Det bliver man ikke nødvendigvis fundamentalist af.
en forladt oprindelighed, kan tilsyneladende modsat- om at kommunikere. Kritikken rettede sig ikke mindst
ske. Kirken besindede sig på det elementære.
Fundamentalist bliver man i det øjeblik man glemmer
rettede bevægelser muligvis forstås som et udtryk mod det forhold, at overleverede autoriteter talte på
Sådan blev vi langsomt igen interessante for hin- sit ærinde med at besinde sig på traditionen med hen-
for den samme længsel efter at komme ’back to basis’. andres vegne. Kirken talte for eksempel på skolens.
anden.blik
på at meddele sig i en fri samtale mellem ligevær-
Både den egentlige fundamentalisme, de konservative Da denne form for bedreviden mistede sin plausi-
Kirken og skolen taler igen sammen. Og nu uden at dige parter for i stedet at sætte magt bag de fundne
modtræk imod moderniteten og opgaven med at italebilitet, holdt man en tid helt op med at tale med hin-
frygte at de taler på hinandens vegne. De er spændende eller genfundne sandheder.
sætte traditionen på en enkel måde uden af den grund anden. Man beskyttede så at sige sit eget domæne fra
for hinanden ved at kunne fortælle fra hvert sit gebet.
Den bevægelse mod traditionens grundlæggende
at forenkle.
overgreb ved at isolere sig.
Vi er interessante at tale med, akkurat så længe vi læresætninger, som går under betegnelsen fundamenta-
Vi kan lade den sidstnævnte beskæftigelse gælde Det viste sig at være en uholdbar situation, men
har noget at sige om det, vi antages at have forstand på. lisme, handler mere om magt end om noget andet.
som eksempel for de forskellige bestræbelser. Det den selvpålagte isolation gjorde gavn ved besindel-
I stedet for at forsvare hver sin kode går opgaven Leif Andersen, som er lektor ved Menigheds fakul-
ser ud til, at det for tiden er et fælles europæisk prosen på egen kode.
ud på at forfi ne og kommunikere den.
tetet, skriver i en netop udkommen bog om prædike-