Immaterialret - RASMUSSEN / Data

▪ Når man læser patentskriftet foretager man normalt en vis »udbygning« af opfindelsen, idet man søger at udmåle
retsværnet på den måde, at alle de ændringer, forbedringer eller andre modifikationer, der er »nærliggende for en
fagmand«, som kender opfindelsen, antages at ligge indenfor beskyttelsesområdet. Dette kaldes også for
ækvivalenslæren.
2. Patentkravslæren. PTL§39
▪ Reglen beskriver hvor meget patentet dækker: § 39. Patentbeskyttelsens omfang bestemmes af patentkravene. Til
forståelse af patentkravene kan vejledning hentes fra beskrivelsen.
▪ Dermed kommer beskrivelsen af patentet også til at få en lille indflydelse.
▪ Først skal alle de væsentlige og nye momenter som udgør opfindelsen beskrives. Der vil være en stram
ordfortolkning af patentkravet af hensyn til retssikkerheden. »What is not claimed is disclaimed«, ofte får man at
realt utilfredsstillende resultat hvis man ikke inddrager en beskrivelse fra det abstrakte niveau i patentkravet. i
EPK art. 69 er der søgt en harmonisering af den engelske og tyske patentret.
3. Patentkravet i retspraksis. Helhedsbedømmelse
▪ Det er en helhedsbedømmelse om der har været et patentindgreb. I Danmark har man til tider inddraget elementer til
bedømmelsen som ikke står i patentbrevet. Dette skal man dog være varsom med, der skal helst ikke inddrages andet
end hvad der følger af beskrivelse, tegning og krav.
▪ Patenthaverens udgangsposition skal fremfindes ved en helhedsbedømmelse af patentdokumentet, og
krænkelsesspørgsmål skal afgøres på basis af et sagkyndigt skøn.
4. Vejledende principper. Ækvivalenslæren m.v. Retspraksis i krænkelsessager
▪ I mekaniske patenter vil en ændring af dimensioner ikke bringe en udenfor beskyttelsesområdet.
▪ På en række teknologiområder vil man ofte kunne antage, at opfindelsens overførelse til andre anvendelsesområder
ikke fører forholdet ude af beskyttelsesområdet.
▪ Ækvivalenslæren siger at hvis man ændrer noget ved den patenterbar opfindelse som ikke er en nyskabelse, men blot
at anvende et andet, ækvivalent, substitution, så er det stadigt et patentindgreb.
▪ Den egentlige vejledning i krænkelsessager kan kun baseres på den nationale og internationale patentretlige tradition,
således som den er kommet til udtryk i de konkrete retssager.
G. INDSKRÆNKNINGER
▪ Patentretten er balance mellem hensyn til samfundet, og hensynet til opfinderen og forskning som sådan.
▪ De indskrænkninger der er i patentretten er: den tidsmæssige indskrænkning, forbenyttelsesret, tvangslicens og
reglerne om konsumption.
1. Ikke-erhvervsmæssige handlinger. Erhvervsmæssig forskning m.v.
▪ Reglen i PTL§ 3s3n1 om at man godt må benytte opfindelsen til rent private foranstaltninger, og man må
demonstrere opfindelsen i forbindelse med undervisning.
▪ Handlinger i forsøgsøjemed er også tilladt, n3. Og handlinger til reverse engineering er tilladt i medfør af n2.
▪ Reverse engingeering kan betyde at man undersøger et patent for andre anvendelsesmuligheder og dette er lovligt.
2. International samfærdsel
▪ Et fartøj som har patenterbart materiale må godt benyttes til international samfærdsel, og dermed krydse grænser
uden at det kan give problemer. PTL§ 5
3. Forbenyttelsesret
▪ PTL§ 4 giver mulighed for at en tidligere benytter af en opfindelse som ikke indleverer denne til patentdirektoratet
stadig har mulighed for at anvende sin opfindelse trods en andens patentret. Kun hvis opfindelsen blev benyttet
erhvervsmæssigt, da man privat altid må benytte opfindelsen.
▪ Der må dog ikke være noget åbenbart misbrug, fx en stjålet opfindelse.
▪ Forbenyttelse optræder automatisk, og der er ingen krav om ansøgning.
4. Tvangslicens
▪ Tvangslicens reglerne findes i §45-50, og er i dag et domstolsanliggende, hvor sagen anlægges ved Sø- og
Handelsretten.
▪ Betingelserne for at opnå tvangslicens er: at man har mulighed for at udnytte licensen økonomisk og teknisk, at
man har forsøgt at opnå aftalt licens på rimelige vilkår.
▪ De særlige regler er den vigtigste §45 om manglende udøvelse her i landet. Det er for at sikre den hjemlige
produktion, så ikke alt produktion går til udlandet. Tvangslicens efter denne regel kan normalt først meddeles, når der
er forløbet 3 år fra patentets meddelelse og 4 år fra ansøgnings indlevering. Endvidere kan man slippe for
tvangslicens hvis der har været skellig grund til at undlade at producere (fx offentlige restriktioner).
▪ Tvangslicensreglerne §46 (afhængighedslicens) og §48 (forbenyttelseslicens) synes aldrig at have været brugt i
praksis.
▪ §47 tvangslicens af hensyn til almene interesser har været anvendt i et enkelt tilfælde med katapultsæder.
▪ Når betingelserne for tvangslicens – de almindelige og de særlige – er opfyldt, er det domstolen der afgør om
tvangslicens skal meddeles. Afgiften kunne være 5% af salgsprisen ab fabrik. Tvangslicensen er uoverdragelig, og
skal noteres i patentregistret.
H. VARIGHED M.V.
1. Den maksimale gyldighedstid. Supplerende beskyttelsescertifikater
▪ Den maksimale gyldighedstid er 20 år, regnet fra den dag hvor patentansøgningen blev indleveret, PTL§ 40. Men
ofte holder patentet ikke så lang tid da der skal betales en årlig afgift.
▪ For lægemidler er der en særlig regel om Supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler og
plantebeskyttelsesmidler. Der kan opnås en gyldighedsperiode på 15 år, men certifikatets gyldighed kan aldrig
overskride 5 år.
▪ Ved ansøgninger med konventionsprioritet i henhold til PTL§ 6 løber fristen fra ansøgningens indlevering i
Danmark, uanset dette i realiteten medfører en forlængelse af beskyttelsestiden.
2. Årsafgiftssystemet
▪ Betales årsgebyrerne ikke i rette tid, bortfalder patentet fra og med begyndelsen af det år, for hvilket gebyret ikke er
betalt, PTL§ 51.
▪ Afkald på et patent kan gives med PTL§54, fx for at afværge en ubehagelig omstødelsessag.
▪ Når patentet udløber er benyttelsen fri, men der ligger dog en vis beskyttelse i Markedsføringsloven mod rene kopier.
III - Patentret 13 / 24 Immaterialret