Immaterialret - RASMUSSEN / Data

I - Immaterialrettens udvikling og
grundstruktur
A. RETSOMRÅDET AFGRÆNSNING OG TERMINOLOGI
▪ Immaterialretten indeholder ophavsretsloven, patentloven, brugsmodelloven, mønsterloven og varemærkeloven.
▪ Det er en eneret, som hører under formueretten, men som har en del til fælles med offentlig ret især gennem
konkurrence lovgivningen.
B. IMMATERIALRETTENS UDVIKLING
▪ Ejendomsretten til sin egen produktion er basal, immaterialret er ejendomsretten til åndelig produktion.
▪ Der er rigtigt kommet gang i immaterialretten efter at bogtrykkerkunsten blev opfundet. Ved industrialisering kom
rotationspressen, og et bredt publikum. Derfor skabtes videre Pariserkonventionen (1883) og Bernerkonventionen
(1886).
▪ Også her er juraen en hensynsafvejning af individualinteresser og samfundshensyn. Hensynet mellem den enkelte
opfinder og hensynet til bedre og hurtigere evolution. En stærk patentbeskyttelse synes at være afgørende for at skabe
industrisamfundets udvikling.
C. IMMATERIALRETTENS SAMFUNDSMÆSSIGE AFBALANCERING
▪ Det er nødvendig med en afbalancering mellem eneretshaveren og samfundet. Den betydeligste er
tidsbegrænsningen. Der findes også mulighed for tvangslicens på patentområdet. Der findes noget nyt som hedder
aftale licens, som er en licens indgået på kollektive vilkår.
D. RETTIGHEDSSTRUKTUREN
▪ Den subjektive idélære: det er kunstnerens personlige idéer som nyder beskyttelse. Den objektive idélære: at det er
den abstrakte idé som nyder beskyttelse.
E. DET INTERNATIONALE SAMARBEJDE
1. De globale konventioner
▪ Man laver konventioner for den kulturkreds man tilhører, da kulturen udveksles på tværs af landegrænser.
▪ Pariserkonventionen 1883 industrielle opfindelser og Bernerkonventionen 1886 for litterære og kunstneriske værker.
Konventionerne administreres af WIPO World Intellectual Property Organization, som er en »Specialized Agency«
under FN. Reglerne søges gennemført gennem WTO.
a. Bernerkonventionen (BKV, kunst)
▪ Til beskyttelse af litterære og kunstneriske værker omfatter ca. 135 lande. Der er et a) territorialprincip, den
nationale lovgivning gælder kun i vedkommende konventionsland, og b) national behandling, som gør at borgere fra
andre unionslande skal nyde mindst same retsbeskyttelse og have samme adgang til at erhverve rettigheder som
landets egne borgere.
▪ Jf. Bernerkonventionen er der ikke noget formalitetskrav. Det er der i UCC (Universal Copyright Convention), men
da de fleste UCC lande har ratificeret BKV betyder denne lidt i praksis.
b. Rom-konventionen (Udøvende kunstnere)
▪ Den er fra 1961, og sikrer beskyttelse af udøvende kunstnere, fonogramfremstillere og radioforetagender.
Fonogramkonventionen, fra Genève 1971, har ikke hjulpet på at gøre den mere international, ej hele WPPT fra 1996.
c. Pariserkonventionen (PKV, industriel ejendomsret)
▪ Denne nyder betydelig udbredelse. Den sikrer konventionsprioritet, der tilsikrer opfinderen mulighed for patentering
i flere lande, uden at den eller de første ansøgninger anses for nyhedsskadeligt indenfor en frist på 12 måneder, regnet
fra den første ansøgning. Ved varemærker er konventionsprioriteten 6 måneder.
2. På Europæisk plan
a. Patent
▪ Den Europæiske Patentkonvention (EPK) 1973, som ikke kun er begrænset til EU. Den skal gøre det billigere at få et
patent, ved at der kan opnås patent på basis af en enkelt ansøgning.
▪ Det er ikke muligt at få et europæisk patent, men der arbejdes på sagen, bla. gennem aftale om EF-patenter.
b. Varemærker
▪ Det er muligt at få en EU varemærke, med forordning 40/94.
c. Ophavsret
▪ Der er kommet en del direktiver som har søgt, med succes, at harmonisere ophavsretten.
d. Mønsterretten
▪ Der er sket en harmonisering, men mønsterretten hidrør stadig under national lovgivning.
3. Nordiske lande
▪ De gældende love er i hovedsagen ganske ensartede, og der er tilstræbt en ensartet administration.
F. IMMATERIALRETTENS KILDER
▪ Immaterialretten er i høj grad lovbestemt og der gælder derfor få retsgrundsætninger. Ofte skal lovene tolkes i et lys
af det internationale samarbejde.
I - Immaterialrettens udvikling og grundstruktur 3 / 24 Immaterialret