Immaterialret - RASMUSSEN / Data

▪ Hvis der er en masse som blot kommer med bidrag til hvordan Bamse skal se ud, er det stadig tegneren som har
ophavsretten, selvom de andre skulle have sagt at bamse skal have en større mave.
3. Rettens overførlighed
a. Overdragelse af værker og eksemplarer. Bestilte værker. Specialitetsgrundsætningen m.v.
▪ Ophavsretten er en formueret, over hvilken der frit kan disponeres ved aftale. Men der sker oftest blot en delvis
overdragelse, i form af en forlagskontrakt.
▪ Vigtigt at bemærke er, at når man overdrager et eksemplar overdrager man ikke ophavsretten. Dette gælder også selv
om det er et unika, fx et maleri. Maleren beholder ophavsretten.
▪ Man kan også overdrage ophavsretten, for så vidt også for fremtidige værker, så lang tid de er til at overskue antallet.
▪ Ophavsretlige overdragelser bør normalt være specificerede, således at det klart fremgår, hvilke beføjelser der går
over til erhververen.
▪ Bestillingsværker giver ikke erhververen ophavsret til værket. Men ophavsmanden vil dog normalt være begrænset i
sin dispositionsadgang, fx er det ofte forudsat, at han kun må lave et enkelt eksemplar.
▪ Erhververen har altid udnyttelsespligt, OHL§ 54, der giver ophavsmanden ret til at hæve aftalen, hvis erhververen
ikke har udnyttet værket inden en rimelig tid eller senest 5 år efter det tidspunkt, hvor aftalen er opfyldt fra
ophavsmandens side.
▪ Man kan sagtens lave en partiel overdragelsesaftale af ophavsretten.
▪ Der vil i et overdragelsesforhold være en del biforpligtelser, som ikke fremgår direkte af aftalen. Fx at
ophavsmanden ikke må udnytte sin ret på en sådan måde at erhververens ret bliver mindre i økonomisk henseende.
Og at erhververen ikke må videreoverdrage sin ret, medmindre videreoverdragelsen er sædvanlig eller åbenbart
forudsat.
▪ Det er forudsat at ophavsretten kan pantsættes, men det vil ofte være meget upraktisk.
b. Arv og skifte
▪ Ved ophavsmandens død finder arvelovgivningens almindelige regler anvendelse på ophavsretten, OHL§ 61. Hvis
der er flere arvinger, så vil der opstå et sameje til ophavsretten.
▪ Ved ægtefælleskifte skal ophavsrettigheder henregnes under de i §15styk2 særlige rettigheder.
c. Kreditorforfølgning
▪ Retten til at råde over værket kan ikke gøres genstand for kreditorforfølgning, så længe retten er hos ophavsmanden
selv, hans ægtefælle eller hans arvinger. Dette gælder endvidere for manuskripter, plader og forme, og eksemplarer af
kunstværker som endnu ikke har været offentliggjorte eller udbudt til salg.
▪ Signering af et værk jf OHL§ 74, kan indebære, at eksemplaret hermed er godkendt til offentliggørelse, men det er
næppe en nødvendig eller tilstrækkelig betingelse.
▪ Ophavsmanden kan give afkald på den ophandlede beskyttelse mod kreditorforfølgning ved selv at anvise værket
som genstand for udlæg. Har værket været pantsat, kan panthaveren skride til fyldestgørelse uden at respektere reglen
i OHL§ 62,2.
▪ Er retten overdraget, og retter forfølgningen sig mod erhververens ret, fx forlæggerens, skal kreditor respektere de
bånd, der hviler på erhververen. Herved kan mærkes den allerede omtalte regel i §56s2, hvorefter retten normalt ikke
er frit overdragelig.
4. Arbejdstageres ophavsret
a. De almindelige regler
▪ Den almindelige regel er at virksomheden overtager ophavsretten partielt for en medarbejder der udfører at arbejde
som indeholder ophavsret for virksomheden. Dermed vil både arbejdsgiveren og arbejdstageren påtale eventuelle
retskrænkelser.
b. Særreglen om edb-programmer OHL§ 59
▪ HR er her at arbejdsgiveren beholder ophavsretten.
▪ Loven gælder kun for programmer skrevet efter 1/1/1993. Programmer skrevet før 1989 skal behandles efter mere
restriktive regler.
5. De ophavsretlige organisationer. KODA, NCB, Gramex, COPY-DAN m.fl.
▪ Organisationer som varetager den praktiske administration.
E. BESKYTTELSENS INDHOLD
▪ De ideelle rettigheder i §3 er faderskabsretten og respektretten.
1. Eneretsprincippet
a. Eksemplaret fremførelsesret, spredningsret og visningsret. Digitalisering. Multimedier
▪ Eneretten i §2s1 giver mulighed for to ting: Fremstille eksemplarer af værket, og gøre værket tilgængeligt for
almenheden.
▪ Der skelnes ofte mellem primær og sekundær udnyttelsen. Det er at forstå på følgende måde: Ved litterære værker er
primærudnyttelsen normalt værkets udgivelse i bogform. Sekundærudnyttelserne kan da være værkets oplæsning i
radio, fotokopiering af bogudgaven etc.
▪ Ved nogle værker er originalitetsbegrebet af stor betydning (malerier), hvorimod ved de digitale medier, vil det være
svært om at kalde et bestemt eksemplar for originalt.
▪ Spredning af eksemplarer til almenheden indeholder tre forhold: Offentlig fremførelse; spredning af eksemplarer til
almenheden; offentlig visning.
▪ Når værket først har været offentliggjort indtræder der en række retsvirkninger, og ophavsmanden har ikke mulighed
for at fortryde offentliggørelsen efter det er sket, ingen »droit de repentir«.
▪ Konsumptionsreglerne i §19-20 er meget vigtige her.
b. Konsumptionsreglerne i OHL§ 19 og 20
▪ §19 er for spredning af eksemplarer, §20 er for visning af eksemplarer.
▪ Konsumptionsreglerne gælder kun for fremstilte eksemplarer, og ikke hvor det kun drejer sig om en fremførelse.
Dermed omhandler disse regler kun sprednings og visningsretten, og ikke om selve ophavsretten.
▪ HR når te eksemplar med ophavsmandens samtykke er solgt eller på anden måde overdraget til andre, da må
eksemplaret spredes videre.
▪ U1, §19s2, det er ikke tilladt uden ophavsmandens samtykke at sprede eksemplarerne til almenheden gennem
udlejning, medmindre det drejer sig om bygningsværker og brugskunst.
▪ U2, §19s3, der er udlånsforbud mod filmværker og edb-programmer i digitaliseret form.
▪ For bøger kan forfattere modtage biblioteksafgift, §19s4.
II - Ophavsret 6 / 24 Immaterialret