Immaterialret - RASMUSSEN / Data

More documents

Recommendations

Info

V - Mønsterret m.v. A. RETSGRUNDLAGET 1. Det nationale retsgrundlag. Retsudviklingen ▪ En relativ ny lov på basis af nordisk retssamarbejde. Mønsterbeskyttelsen gælder kun en vare udseende. 2. Det internationale retsgrundlag. EF-direktivet ▪ Der er et EU direktiv som vil gøre beskyttelsen i 25 år, og skal være implementeret inden 28.10.2001. ▪ Beskyttelsen gælder kun indenfor territoriet. B. RETSERHVERVELSEN ▪ Kræver en angivelse af hvilke varer der ønskes beskyttet, hvilket mønster der ønskes registret, hvem som har frembragt mønstret. Mønstret skal endvidere være ledsaget afbildning eller måske en model hvis den ikke er for stor. Der skal endvidere være en erklæring om, at mønstret ikke er blevet kendt før indleveringen. ▪ Der er meget begrænset prøvelse af nyhedsværdien, og derfor er mange mønstrebeskyttelser ikke det papir værd de er skrevet på. ▪ Samregistering, MSL§ 11, kan op til 20 mønstre registreres sammen, fx spisebestik. Der kan også foretages en variantregistrering for en serie mønstre med et vist fælles træk. ▪ Prøvelsen indebærer blot en undersøgelse af, o mønstret efter sin art er registrabelt, og om det ligger for tæt på et allerede registreret mønster, jf BKG§12. Denne begrænser undersøgelsen til de ikraftværende registreringer, de verserende ansøgninger og de nu udslettede registreringer, men af disse kun dem, der er udslettet indenfor de sidste 5 år. Dermed gennemgås ikke alt ældre materiale. ▪ Dersom ansøgningen er i overensstemmelse med forskrifterne, skal den bekendtgøres for at give almenheden lejlighed til at fremsætte indsigelse på 2 måneder, MSL§ 18. ▪ Afgørelser kan påklages til Patentankenævnet, og disse kan føres videre til domstolene. C. BESKYTTELSENS OBJEKT 1. Den almindelige afgrænsning: Udseendet ▪ Det saglige område er §1 defineret som: »forbilledet for en vares udseende eller for et ornament«. Det er en vares fremtoning der beskyttes, dens industridesign. »et produkt eller en del af et produkt udseende, navnlig bestemt af de særlige træk ved selve produktets og/eller dets udsmyknings linjer, konturer, farver, form, struktur og/eller materiale«. Fra EU direktiv. ▪ Mønsterretten har et bredt blandingsbælte med ophavsrettens beskyttelse af brugskunst og kunstindustri. Men den fungerer også for varer uden æstetisk værdi, karrosseri-dele. ▪ Reservedele kan registreres som mønstre, nyheden og den fornødne adskillelse forudsat. I EU direktivet er der et »must fit« bestemmelse hvor ting som skal kobles sammen ikke kan opnå mønsterbeskyttelse. ▪ Tekniske principper eller ideer kan ikke beskyttes gennem mønster, men må i stedet søges beskyttet af patentretten. 2. Særlige begrænsninger ▪ Der er næsten ingen særlige begrænsninger på hvilke varer som kan mønsterbeskyttes. Kun en regel om at det ikke må stride imod sædeligheden eller offentlig orden. Derudover skal andres rettigheder respekteres, fx andenmands navn, portræt, forretningskendetegn osv. ▪ I direktivet (som implementeres) er der en særlig regel om at komponenten »fortsat er synlig under normal brug« 3. Nyhedskravet ▪ Stor betydning er §2 nyhedskrav som er objektiv, global. Den skal have et nyt og individuelt karakter. ▪ Nyhedskravet synes at gøre denne immaterialret besværlig. Den bruges nok sjældent, da mange nye mønstre får succes ved at benytte sig af ældre. Der findes derfor meget få succesrige mønstersager, hvorimod der er ganske mange sager, hvor man med held har imødegået illoyale efterligninger ved Markedsføringslovens generalklausul. ▪ Nyhedskravet gælder også producenten selv, han må dermed ikke offentliggøre hans mønster inden registrering. Nyhedsskadelig er alt som er identisk. ▪ Der her konventionsprioritet på 6 måneder, hvis man søger om samme beskyttelse i flere konventionslande. 4. Forskelskravet: Væsentlig adskillelse ▪ Forskelskravet varierer naturligvis noget vedrørende de forskellige varekategorier, og bedømmelsen må og skal være ret konkret. ▪ Forskelskravet betyder generelt at der skal være et nyt helhedsindtryk. ▪ Man kan afvise banale mønstre, hvilket også gøres. Men det er lidt vanskeligt fordi der ikke er noget kvalitetskrav, kun et nyhedskrav. ▪ Der kan ske en samregistrering og en variant registrering hvorved der ikke er samme krav til forskel naturligvis. D. BESKYTTELSENS SUBJEKT 1. Frembringeren. Overdragelse af retten ▪ Det er frembringeren som har retten. Det er en formuerettighed som kan overføres ved aftale. Licenstageren må ikke overføre licensen medmindre det er særligt aftalt. 2. Ansættelsesforhold ▪ Der er ingen særlig regler og mønsterretten tilfalder den som frembragte mønstret. Dette har ikke givet problemer. Hvis det er et særligt værdifuldt mønster så er der også ophavsret til den, og der findes særlige regler for ansættelsesforhold. E. BESKYTTELSENS INDHOLD 1. Eneretten og dens udstrækning ▪ En eneret til erhvervsmæssig udnyttelse af mønstret. ▪ Eneretten omfatter kun den erhvervsmæssige tilvirkning og omsætning af varer. Man er således berettiget til frit at afbilde mønstret i bøger og tidsskrifter. ▪ Der er ingen regler om konsumption, men det er klart at når en vare er erhvervet, må den sælges videre. V - Mønsterret m.v. 16 / 24 <strong>Immaterialret</strong>
2. Samme eller lignende vareart ▪ Mønsterretten er for nærværende begrænset til kun at omfatte varer af samme eller lignende art som dem, for hvilke mønstret er registreret, MSL§ 5s2. I Danmark er der en regel hvor man inddeler i forskellige vareklasser. Dette har næppe betydning, for at anvende et mønster på en anden vareklasse vil være en væsentlig adskillelse ad man kommer ud af beskyttelses i MSL§ 5. F. KRÆNKELSESSPØRGSMÅLET ▪ Krænkelsen vurderes ved en sammenligning, og der skal foreligge en væsentlig adskillelse, som giver den informerede bruget et andet helhedsindtryk. G. INDSKRÆNKNINGER ▪ Dækker kun erhverv, privat brug falder udenfor. ▪ Det er en prioritetsret, og det er derfor den første til at registrere som får beskyttelsen. Der gælder dog en forbenyttelsesret. ▪ Luftfartøjs reservedele kan undtages fra mønsterretten ved MSL§ 7. ▪ Der kan meddeles tvangslicens fx ved manglende udnyttelse. H. VARIGHED M.V. ▪ Gyldighed i 5 år fra indleveringsdagen. Den kan fornyes for yderlige to 5 års perioder, i alt 15 år. ▪ Mønstret kan til enhver tid ophæves ved dom. I. RETSBESKYTTELSEN AF HALVLEDERPRODUKTERS UDFORMNING ▪ Denne enerets indhold er, at andre ikke må eftergøre, fremstille, udnytte eller importere det registrerede produkt. Reverse engineering er tilladt. V - Mønsterret m.v. 17 / 24 <strong>Immaterialret</strong>
Page 1: Immaterialret I - Immaterialrettens
Page 4 and 5: II - Ophavsret A. RETSGRUNDLAGET 1.
Page 6 and 7: ▪ Hvis der er en masse som blot k
Page 8 and 9: e. Katalog- og databasebeskyttelsen
Page 10 and 11: III - Patentret A. RETSGRUNDLAGET 1
Page 12 and 13: ▪ Hvis A indleverer en ansøgning
Page 14 and 15: 3. Ugyldighedskendelse ▪ Ugyldigh
Page 18 and 19: VI - Varemærkeret A. RETSGRUNDLAGE
Page 20 and 21: ▪ Der er dermed fri adgang til pa
Page 22 and 23: VII - Immaterialretlige kontraktfor
Page 24: VIII - Sanktionslæren A. LOVGRUNDL

Immaterialret - RASMUSSEN / Data

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?