Immaterialret - RASMUSSEN / Data

More documents

Recommendations

Info

II - Ophavsret A. RETSGRUNDLAGET 1. Det nationale retsgrundlag ▪ Hovedloven OHL er fra 1995 og den er sidst ændret i 1998. Den er kommet til på grundlag af et nordisk samarbejde, og forberedelserne betyder en del for fortolkningen af denne lov. ▪ Danmark læner mere mod droit d'auteur-princippet end mod copyright. Men det betyder mindre i dag med harmoniseringen indenfor EU. 2. International ophavsret ▪ Jf. dansk lov så beskytter OHL kun værker skabt af danske statsborgere eller personer, der er bosat her i landet, eller som er udgivet første gang i Danmark. Men da vi har indgået en lang række internationale aftaler beskyttes også udenlandske værker. ▪ HR: fremmede værker nyder samme beskyttelse som nationale værker. B. RETSERHVERVELSEN ▪ Ophavsret opnås formfrit, der er intet krav om © symbol, heller ikke fra verdenskonventionslande. Dvs at retserhvervelsen opnås med værkets skabelse. Der kan også kræves ophavsret til forarbejder, og det er derfor ikke nødvendigt at værket anses for »færdigt« for at opnå ophavsret. ▪ Pga den digitale kommunikation er det i dag nødvendigt med identifikation af skaberen, dersom denne skal have nogen mulighed for at indkræve vederlag. C. BESKYTTELSENS OBJEKT 1. Beskyttede værker efter lovens kap. I: Litterære og kunstneriske værker ▪ Ophavsret er i dag meget bredt, men der skelnes stadig mellem litterære + kunstneriske værker, og så naborettigheder (droits voisins). a. Afgrænsning efter art. De forskellige værkstyper. Undtagelserne ▪ Ethvert litterært eller kunstnerisk værk kan nyde beskyttelse uanset udtryksform (foto, musik, scene, faglitteratur). OHL§ 1 Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde. Stk 2. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære værker. Stk 3. Værker i form af edb-programmer henregnes til litterære værker. ▪ Også rent beskrivende værker som fx tekniske tegninger, nyder beskyttelse. Dette da ophavsret ikke kun er en belønning for skabende kunstnere, men for (næsten) enhver form for personlig, individuel indsats, der kan afkaste penge. (TV programkoncepterne »formats« har endnu ikke være lagt frem for domstolene). ▪ Bearbejdelser herunder at bruge værket i en anden form er også beskyttet under OHL§ 4 for bearbejderens arbejde, men må ikke benyttes på en måde som strider mod det oprindelige værk. Fx oversættelser. Herunder gælder ikke frie benyttelser stk 2, disse er selvstændige værker. ▪ Samleværker er som et leksikon og er beskyttede under OHL§ 5. ▪ Databaser er som samleværker, er beskyttet af OHL generelt, og gennem en sui generis beskyttelse i OHL§ 71. (1) Love, §9 ▪ Love nyder aldrig ophavsretlig beskyttelse. Dog kan responsa osv. nyde, men må dog altid gengives i ministerielle betænkninger, uden at der skal søges samtykke. ▪ Det er kun aktstykker som er frie, offentlige bygningsværker er derimod beskyttede. (2) Halvledere ▪ Halvledere kan der ikke opnås ophavsret til, de er i stedet beskyttet i en særlig lov, halvlederloven. b. Originalitetskravet og læren om subjektiv nyhed ▪ Værket skal være originalt, dvs hidrører fra ophavsmanden selv som frembragt ved hans personlige, skabende indsats. Ophavsretten er ikke nogen prioritetsret, men en retsbeskyttelse mod uhjemlet efterligning og benyttelse. ▪ Der er sjældent problemer, da der er stort råderum for individualiteten. Det er kun ved brugskunst at der kan opstå bevismæssige problemer. ▪ Værket skal være menneskeskabt, og må altså ikke hidrøre fra naturen eller andre dyr. c. Kvalitetskrav. Ren og anvendt kunst ▪ Der er ingen kvalitetskrav, også dårlige værker er beskyttede. Dette gælder for den rene kunst, altså ikke for brugskunst. For brugskunstagtige emner er der et værkshøjde krav. d. Kvantitetskrav. Titelbeskyttelse ▪ Der er givet beskyttelse til værker af kun 3 og 4 ord. Der er nu kommet en særlig titel beskyttelse i OHL§ 73, som beskytter titler fra at blive brugt i andre sammenhænge. e. Kasuistisk (1) Litterære værker ▪ Litterære værker nyder som regel beskyttelse alene på basis af deres originalitet, og der er ikke behov for en vurdering af deres kvalitet. Ved interview synes beskyttelsen at tilkomme skribenten, men der kan måske være et vist fælleseje. (2) Arkitektur ▪ Ved bygninger kan der være tale om ophavsret, hvis den er original og anderledes i forhold til gængse bygningsmetoder. Vurderes ud fra arkitekttegninger. Dermed kan typehuse også nyde beskyttelse. (3) Møbelkunst og anden brugskunst ▪ Møbelkunst kan beskyttes hvis den har tilstrækkelig værkshøjde. Dette vil blive bedømt fra skønsmænds side. Hvis det er svært at bevise værkshøjden, vil efterligningen ofte kunne rammes med MFL§ 1, men af systematiske grunde bør man ikke domfælde på begge grunde. (4) Industridesign ▪ Særlig design for ren tekniske emner er også ophavsretligt beskyttede, hvis de rummer den tilstrækkelige skønhed. Det vil være deres design som er OHL beskytbar. II - Ophavsret 4 / 24 Immaterialret
(5) Både og biler ▪ Formgivningen af et bådskrog kan være beskyttet, hvor den fx er »tiltalende og særpræget«. (6) Smykker, beklædning o. lign. ▪ For smykker er der meget for retsafgørelser, selvom der utvivlsomt er ophavsretlig beskyttelse. For tøj er der flere domme, men bemærk her at det ofte er en sæsonbestemt beskyttelse, af kortere varighed. Oftest vil det være en mere konkurrenceretlig tvist (MFL). (7) Legetøj ▪ Kunstneriske figurer nyder utvivlsomt beskyttelse, fx Bamse. Men det er meget sværere for rent mekaniske legetøj, fx »Rubik's Cube«.. (8) Databaser, kataloger m.v. OHL§ 71 ▪ Små værkerne nyder en »sui generis« beskyttelse gennem et EU direktiv. (9) Edb-programmer ▪ Det er sket gennem en klarlæggelse af at Edb programmer er et værk, jf OHL§ 1s3.Der er ikke nogen definition af et program, men et værk skal være skabt af ophavsmanden selv ved hans egen selvstændige og individuelle indsats. Der er ikke beskyttelse af selve algoritmen (ideen), kun af den konkrete skikkelse. (10) Reklamer, varemærker m.v. ▪ Dette vil oftest være et konkurrenceretlig problem. Så hvis en reklame ligger tæt op af en tidligere »original« reklame, så er det MFL§1 da den kan vildlede og fremkalde forveksling. ▪ Varemærker skal beskyttes efter VML, og ikke efter ophavsretsloven, selvom logoet har karakter af et kunstværk. ▪ Hvis et kunstværk med ophavsret indgår i et varemærke, (fx den lille havfrue) er der stadig ophavsret på kunstværket, det opbruges ikke pga kommerciel udnyttelse. (11) Fotografiske værker og billeder ▪ Siden 1995 er fotografier beskyttede af OHL§ og ikke længere i en særlig fotografilov. Der skal her sondres mellem fotografiske værker OHL§ 1 og fotografiske billeder i OHL§ 70. Forskellen er i beskyttelsestiden, hvor et billede kun beskyttes i 50 år fra slutningen af det år hvor den blev taget, hvorimod værker nyder den sædvanlige beskyttelse på 70 år efter ophavsmandens dødsår. Desuden er ophavsmanden ved billeder altid fotografen, hvorimod ophavsmanden ved værker bedømmes efter de sædvanlige ophavsretlige bedømmelser. Det kan nemlig sagtens være den person som sætter lyset og laver opstillingen, og ikke kun den som betjener kameraet. ▪ De to beskyttelser kan benyttes hver for sig, og derfor kan der opstå tvist hvis ophavsmanden og fotografen ikke er samme person. Her kan fotografen i hans beskyttelsestid modsætte sig ophavsmandens udnyttelse af værket. ▪ Foto er et værk skabt ved lysets indvirkning på lysfølsomt materiale. ▪ Levende billeder (film) kan ikke beskyttes efter OHL§ 70, og nyder kun værksbeskyttelse efter OHL§ 1. Hvis der ikke er tilstrækkelig værkshøjde, kan filmen beskyttes efter producentbeskyttelsen i OHL§ 67. ▪ Hvordan man må benytte værket er reguleret i straffeloven og personrettighederne. Særligt er ved bestilte portræt billeder, som i OHL§ 60 giver bestilleren ret til at bestemme hvad som der skal ske med billedet. 2. Beskyttede forhold efter lovens kap. V (1) Udøvende kunstnere, OHL§ 65 ▪ Efter OHL§ 65 beskyttes enhver fremførelse af litterært og kunstnerisk værk, stort set uden vurdering af fremførelsens nærmere (kunstneriske) beskaffenhed. Ren mekanisk oplæsning i informationsøjemed antages dog at falde udenfor beskyttelsen i OHL§ 65. Den gælder i 50 år fra optagelsen, eller hvis optagelsen har fundet sted før lovens indtræden, så gælder der 50 år fra den udgives første gang. ▪ Derimod er improvisationer ikke beskyttede, der skal foreligge et værk i forvejen som nyder beskyttelse. Dette betyder meget ved videooptagelser af fx sportspræstationer, hvorefter man må nøjes med en beskyttelse i »droit de stade«. ▪ Scenografi og koreografi kan beskyttes efter OHL§ 65, men det vil ofte være mere hensigtsmæssigt at beskytte dem som et værk. (2) Lydoptagelser, OHL§ 66 ▪ Dette er en ren producentbeskyttelse. Den gælder i 50 år fra optagelsen, eller hvis optagelsen har fundet sted før lovens indtræden, så gælder der 50 år fra den udgives første gang. (3) Billedoptagelser, OHL§ 67 ▪ Beskyttelse af levende billeder, også i 50 år. Still billeder beskyttes efter §1 eller §70. En ren producent beskyttelse. (4) Radio- og Tv-udsendelser OHL§ 69 ▪ Producentbeskyttelse af fjernsynsudsendelser, signalretten. (5) Fotografiske billeder, OHL§ 70 ▪ Særlig beskyttelse af stillbilleder, som dog ikke kan karakteriseres som et »værk« efter §1. Også 50 årig beskyttelse. (6) Kataloger, tabeller, databaser m.v. OHL§ 71 ▪ De anførte arbejder kan efter deres art også nyde egentlig ophavsretlig beskyttelse som litterære værker i henhold til §1, jf. §71s3, og afgørelsen beror på en konkret vurdering af det enkelte arbejdes nærmere beskaffenhed. ▪ En beskyttelse om at udtrække eller genanvende hele databasen eller en væsentlig del deraf, vurderet kvalitativt eller kvantitativt. (7) Pressemeddelelser ▪ Pressemeddelelser som er indkøbt fra udenlandske nyhedsbureauer eller journalister, må beholdes af køberen som eneret i op til 12 timer. D. BESKYTTELSENS SUBJEKT 1. Den originære retsindehaver. Grundprincippet i §1. Subjektproblemer i kap. V ▪ Det er et grundprincip i ophavsretten, at retten tilkommer værkets skaber, ophavsmanden. Denne er en fysisk person. Der er ikke noget krav om myndighed, børn kan også være ophavsmænd, dog kan der være krav om værge ved retlige dispositioner. ▪ I reglerne om lydoptagelser osv er derimod klart at det kan være en virksomhed som er subjekt for ophavsretten. 2. Flere ophavsmænd. Medvirken. Samejet i §6. Fælles værker. Teknisk medhjælp. ▪ Hvor der er flere som har arbejdet sammen om et værk, uden at de enkelte bidrag kan skelnes ud, så opstår der sameje. Herefter skal der være enighed blandt ejerne til alle væsentlige dispositioner. ▪ Hvis de enkelte bidrag godt kan skilles ud er der i stedet for tale om et tveværk, hvor værkerne kan leve deres eget liv, fx ved tekst/musik eller illustrationerne til en bog. ▪ Ved filmatiserede bøger anses forfatteren til romanen normalt ikke som medophavsmand til filmen. II - Ophavsret 5 / 24 Immaterialret
Page 1: Immaterialret I - Immaterialrettens
Page 6 and 7: ▪ Hvis der er en masse som blot k
Page 8 and 9: e. Katalog- og databasebeskyttelsen
Page 10 and 11: III - Patentret A. RETSGRUNDLAGET 1
Page 12 and 13: ▪ Hvis A indleverer en ansøgning
Page 14 and 15: 3. Ugyldighedskendelse ▪ Ugyldigh
Page 16 and 17: V - Mønsterret m.v. A. RETSGRUNDLA
Page 18 and 19: VI - Varemærkeret A. RETSGRUNDLAGE
Page 20 and 21: ▪ Der er dermed fri adgang til pa
Page 22 and 23: VII - Immaterialretlige kontraktfor
Page 24: VIII - Sanktionslæren A. LOVGRUNDL

Immaterialret - RASMUSSEN / Data

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?