1 He who fights with monsters might take care, lest he thereby ...

S t e m n i n g s m u s i k
En gennemgående baggrundsmusik på
ghetto-blasteren er en fed ting, men skal det
være rigtig fint kan du variere lidt.
Som baggrundsmusik er der flere mulighe-
d e r, det endelige valg skal dog tilpasses den
stil du bruger.
•Lægges der vægt på det e p i s ke a n b e f a l e s
d i verse soundtracks fra Indiana Jones filme-
n e. Godt med strygere, horn og et gennem-
gående tema.
•Er det h o r ror du dyrke r, så tjek følgende
soundtracks ud: Alien, Aliens, Alien 3, The
Thing, Dracula og Interview with the Va m-
p i r e.
•Vil du længere over i detektiv genren, så
ove r vej sundtracksene fra Blade Ru n n e , r
Angel Heart eller Tween Pe a k s.
Mit forslag til en varieret musikalsk bag-
grund: Gennemgående bruges A n ge l
H e a r ts o u n d t r a et, c khelst
kun det første
eller sidste nummer. I alle cut-scener og
møder med byttet bruges desideret horror-
musik f.eks. fra Aliens eller Dracula. Det vil
naturligt medføre, at horror-musikken grad-
vist bliver dominerende. Kun i tre særlige
scener ser jeg grund til at bruge særlige
m u s i k s t y k ke r :
Mødet i Cathedra l e n (Gregoriansk kir-
kemusik), M i l s l ’ Bomb ( Swing f.eks. soud-
t r a c ket fra Potter’s “The Sing i ng Detective”) og
O p g ø ret med Barc l ey ( Temaet fra Star
Wars eller Indiana Jones).
Hvis Mr. White optræder, så er STA R
WARS skræddersyet til ham. Wagner’s “Die
Walkure” passer ligeledes til nazisten Fa d e r
h o r s ey.
Den gennemgående musik skal være på
CD, da det ellers bliver et spole-helve d e.
Andre musikstykkker har det bedst på hve r
sit bånd eller CD, da tiden så bedsre kan til-
p a s s e . s
5 0 J a g t e n
Beskrivelser & form
Først og fremmest; kør alle cut/flashback-scenerne åbnet, så de andre
spillere kan få fornøjelse af morskaben. Start med én af gangen, men
overvej senere muligheden for at bruge flere spillere i samme cut-scene.
Scenerne skal beskrives subjektivt fra spillerens synspunkt. Husk
den tordende puls, det gispende åndedræt og ophidselsen, når du sætter
spilleren ind i scenen. Du kan skabe en afstand ved at gøre indtrykkene
tågede og slørede gennem en rødlig dis - som var det hele blot
en drøm. Spillerene skal være i tvivl om hvad der sker: er det dem selv,
et gammelt minde, en dagdrøm etc. ?
Spillerene må ikke få konkrete individuelle kendetegn, der kan
identificere de personer, som de spiller. En hårret håndryg eller en
mudret militærstøvle er det nærmeste du bør komme på personlige
kendetegn. Under normalt rollespil fortæller du heller ikke spillerene
hvordan deres hånd ser ud, eller hvilken farve deres hårtjavser har,
ligeledes skal spillerene ikke fodres med unødvendige kendetræk. Derfor
skal du også bruge betegnelsen “din hånd” og “du slår”, i stedet for
“hånden” eller “personen slår”.
Det svære ved cut-scenerne er, at få spilleren til at handle i den
fremmede rolle. Gør det klart for spilleren, at han skal handle, men
lad spilleren vælge sine handlinger selv - altså ikke noget med “du står
med en blodig kniv i hånden og er ved at føre den mod pigens blottet hals
, hvad gør du?”. Spilleren skal have et valg. Du kan ikke sige til spilleren
“du føler dig som en blodtørstig satan!” , der skal mere indirekte og
manipulerende virkemidler til. Først og fremmest kan cut’et ske til en
situation, hvor ydre omstændigheder presser spilleren til at handle -
“manden skriger af frygt imens han med bævrende hånder ter løf sin
pistol” eller “du maver dig gennem kloakens rådne strøm, bag dig kommer
forfølgerne råb og plasken nærmere og nærmere” . Sørg også for at
eventuelle ofre reagerer overfor spilleren, som om han var et monster
- folk har en tendens til at efterleve omgivelsernes. Afsluttende kan du
lægge vægt på de instinkter der driver byttet; lyst, had, sult etc.
Selv om spilleren ikke handler som en psykopat, så behøver det
ikke være “out of character”. Mutanterne er stadigvæk mennesker og
vil ofte få “tilbagefald” med anger, frygt og irrationel adfærd.
Hvis en spiller gør noget i en cut-scene, som du ikke vil have
med i plottet, så stopper du blot seancen - spilleren er tilbage i spilpersonen.
Det er vigtigt, at de ting spilleren gør får betydning i historien.
Hvis spilleren skærer Nortons knæskalder ud, så mangler de når
soldaterne fra Team Charlie finder Professorens lig. Det gør det selvfølgelig
lidt mere besværligt for dig at holde rede på historien og alle
detaljerne, men hvem har sagt det skulle være let?
Flere spillere i samme scene
Senere i scenariet kan du lade flere spillere optræde i samme cut-scene,
så de spiller forskellige medlemmer af byttet. For de andre spillere
gælder følgende også; ingen personlige kendetræk eller nærmere
beskrivelser.
Den ultimative sammenblanding kommer hen mod historiens
slutning, hvor du i kampen på hospitalet,eller under flugten i kloakerne,
kan blande det normale spil og cut-scenerne sammen, så nogle
af spillerene er normale spilpersoner, imens andre styrer byttet. På den
måde kommer spillerene til at kæmpe mod hinanden, måske ligefrem
mod sig selv. Team Delta kan også indblandes, så spillerene kan komme
til at jage sig selv.