– og PPR - Elbo

En anden kommentar kommer fra Linda S. Siegel, som
har forsket i diagnosticering af og pædagogisk praksis omkring
”learning disabilities”, fra sit professorat i British Colombia.
Siegel medgiver, at IQ-test selvfølgelig måler noget.
Men dette “noget” er ikke skjulte faktorer ”bag ved” indlæringsvanskeligheder,
det er konkrete kompetencer: ”…IQ
tests such as the WISC-R do not measure ”potential” or basic
reasoning skills and seem to depend more on expressive
language skills, memory, fine motor abilities, and specific
factual knowledge. Thus it seems inappropriate to use
IQ tests as measures of intelligence ...” (1989). Ifølge Siegels
undersøgelser er der ikke noget i IQ-test, som gør det
til et bedre redskab til at forudsige indlæringsvanskeligheder
end observationer i klasselokalet (1989, 2003).
Det er med andre ord usikkert, hvad det er, vi måler, når
vi måler et barns ”begavelse”. Det er heller ikke sikkert, at
en beskrivelse ud fra en IQ-test er bedre eller mere anvendelig
end en direkte, nøjagtig observation af et barns faktiske
vanskeligheder og præstationer i læringssituationen.
Siegel foreslår at forlade IQ-testprakis, når det handler om
at diagnosticere børns indlæringsvanskeligheder, og i stedet
for rette fokus mod observationer af barnets faktiske
færdigheder.
En konklusion kan blive, at den traditionelle ”WISC-Rprocedure”
ikke blot har en etisk slagside og er i vis modstrid
med vores viden om den kognitive udviklings kontekstuelle
afhængighed. Den bidrager egentlig ikke med
noget særligt ud over det, som kan findes ved en pædagogisk
vurdering.
At finde veje for udvikling
Det er svært at undgå konklusionen, at store dele af de traditionelle
paradigmer for PPR-arbejdet er i foruroligende
opløsning, udsat for ny psykologisk viden og filosofisk erkendelse.
Den psykologiske virkelighed, inklusive PPR’s, er
blevet flertydig, paradigmer er udskiftelige og gør ikke mere
krav på at besidde den endelige sandhed.
Oversat til PPR-praksis kan alt dette inspirere til at flytte
fokus til noget, som handler om at søge det forskellige, det
særlige, i de historier om børn, som kommer til orde i indstillinger
og møder. Hvis ingen har monopol på sandheden,
kan der opstå nye, fælles historier, som giver rigere beskrivelser
og handlemuligheder.
Det må alt sammen rimeligvis have betydning for PPR’s
psykologiske praksis, at udviklingen i vores profession kal-
der på at udvikle praksis. For at nye tilgange kan fungere,
er det nødvendigt at bygge dem på en bevidst forholden
sig til virkningerne af de ideologiske og organisatoriske
rammer, som PPR-arbejdet historisk er vokset ud af. Hvis
vi lader, som om de ikke findes, blander de sig utidigt i de
optimistiske udviklingsprojekter og risikerer at kvæle det,
der ikke passer ind i de traditionelle rammer.
Ingrid Busck, specialist og supervisor
i klinisk børnepsykologi, PPR i Greve
REFERENCER
Buber, Martin: Jeg og Du. Hans Reitzels Forlag, 1992.
Cole, Michael: Cultural Psychology, A Once and Future Discipline.
Belknap Press, Cambridge, Mass. and London, 1996
Cooperrider. D., Whitney, D., Stavros, J.: Appreciative Inquiry
Handbook. Berrett-Koehler Publishers, 2003.
Foucault, Michel: Discipline and Punish: The birth of the prison,
Vintage, New York, 1979.
Gergen, Kenneth: The Self: Colonization in Psychology and Society”,
2008, www.swarthmore.edu (Kenneth Gergens hjemmeside).
Løgstrup, K.E.: Den Etiske Fordring, Gyldendal, 1991.
Rose, Niklas: Governing the Soul, The Shaping of the private Self,
Free Association Books, London 1989.
Siegel, Linda S.: IQ is irrelevant to the definition of learning
disabilities, Journal of Learning Disabilities, 1989, Oct; 22 (8).
Siegel, Linda S.: IQ Discrepancy Definitions and the Diagnosis
of LD, Journal of Learning Disabilities, Jan/Feb 2003, 36 (1).
Strydom, Jan: IQ test: Where Does It Come From and What Does
It Measure, www.audiblox2000.com, 2000.
Psykolog nyt • 18 • 2008 19