Apr 06 - 1 - VIA University College

More documents

Recommendations

Info

are håndtaget i bund, mens nedkørslerne kræver pumpebremsning for ikke at miste styringen. Nedkørslen fra fjeldet er hårdt for bremserne. Når jeg først er på vej ned er der ingen fortrydelsesret, og jeg var ikke speciel stolt, da jeg mærkede lugten af brændt gummi. Det hjalp lidt at møde en lokal, der sagde, at det kendte han godt til. Nedkørslen til Diskofjorden blev mit svendestykke på køretøjet, og jeg var glad for det gode føre den dag, så maskinen kunne holde sig næsten til sporet. På isen huggede vi hul og forsøgte med isfiskeri. Det var ikke dagen til den store fangst. Andre metoder på andre dage har imidlertid givet både store torsk og hajer. Grønlandshvalens kald Det er hverdag, men ikke en tilfældig hverdag. Bølgerne slår under kølen, og der er god fart på den åbne jolle. En finsk hvalforskeraspirant, en grønlandsk fanger og undertegnede på vej ud på åbent hav. Og en følgejolle. Det er vinter, meget smukt og næsten vindstille. Jollen er lastet med grej til at optage Grønlandshvalernes lyde under vand samt en armbrøst til at tage en biopsi (vævsprøve) . Det er en god dag – der er en hval i farvandet, og jollen accelererer, så jeg må hænge fast i rælingen for ikke at fl yve overbord. Tæt, tæt på, og så dykker den. Dette enormt store dyr, der lever sit liv i de arktiske have, og som kan blive op til 200 år, det efterlader kun ringe i vandet. En kender kan se på ringdannelsen, hvor dybt hvalen går – og dermed vide, hvor længe det varer før den kommer op, og hvor langt væk den så er svømmet. Der er bare det ved det, at hvaler kan vende under vandet. Det går op for mig, hvor vanskelig en opgave det er at få hvaler til at indfinde sig til prøvetagning. I timevis jagter vi rundt mellem isskosser og isfjelde for at komme på skudhold. Det lykkes omsider for fangeren i den anden båd. Så er det tid til lydoptagelser med slukket motor. Der er ikke tale om det stille liv under havet, der er knagen, skurren og piben og der… langt borte den dybe fyldige lyd af en grønlandshval. Fornemmelsen af den store lyd, det store hav og det store dyr får verden til at udvide sig momentant. Samme dag får jeg muligheden for at gå i land på en isflage og sætte tænderne i endnu lun sællever. Det er virkelig delikat. Min hjemtur foregår i følgejollen, jeg må hjem og hente børn i institution. Jollen er godt brugt, men fangeren der styrer er til gengæld fortrolig med forholdene. Og det er en stor oplevelse at bane sig vej igennem isskosserne. Kaffemik Jeg følger et eller to børn i skole hver morgen. Og på vejen hilser jeg på alle. Allerede de første dage hilste alle på os. Det er en meget imødekommende gestus, som nok er undervurderet herhjemme. Næsten alle vores private gæster og andre turister, jeg talte med, har lagt mærke til det samme. En stor gæstfrihed. Allerede den første uge var vi til kaffemik hos en dansk familie, der holdt konfirmation. Det var ikke dem selv, der havde inviteret, hvilket forekommer ganske fremmed. Senere er det blevet klart, at du sådan set selv vælger, om du kommer som gæst. Der er kaffemik ved næsten alle fødselsdage, konfirmation og andre mærkedag og i forbindelse med første skoledag. Muligvis et levn fra en tid, hvor mange børn ikke nåede skolealderen. Selv efter halvandet år skal jeg minde mig selv om, at man bare kan komme. Som den dag, min datter sagde vi skulle til kaffemik hos nogle børn, hun kendte perifert, og jeg stort set ikke kendte moren. Vi gjorde det, og det var fi nt og helt i orden. Måske var det endda derfor, jeg siden hen lærte dem bedre at kende. Ikke alle steder er danskere lige velkomne, men det er forholdsvis lidt, jeg har mærket til det skel. Midt i byen står en opslagssøjle. Her kan du skrive, at din datter har fødselsdag, og at der er kaffemik. Det er en vigtig måde at vise folk betydning på at komme til kaffemik. Og så skal man ikke blive for længe, hvilket er overraskende svært uden at føle sig uhøflig. Men her er det omvendt, det er uhøfligt at blive for længe. Jeg husker en af de sidste kaffemikker, jeg var til. Vi kom seks personer sammen, og der var vel omkring 10 i for vejen. I det lille køkken var der disket op med tørret torsk, røget ørred, tørrede ammassatter, mattak, rensdyrkølle, rå sællever og moskusoksesteg. Her var det så muligt at forsyne sig, skære lidt til og fra og få rigtig fedtede fingre. På det tidspunkt havde jeg lært at gå til de forskellige ting, men jeg husker første gang, jeg blev præsenteret for en klods mattak på 7x7x7 cm – hvordan er det nu lige man spiser sådan en? Efter denne første fortæring kunne vi sætte os i sofaen eller stå langs væggene i stuen. Der var plads til seks personer ved kaffebordet. Når du først sidder ved bordet, kan du bare nyde det, drikke kaffe og spise kage. Og så kan du rejse dig, tage kop og tallerken med i køkkenet og sige tak for i dag. I mellemtiden var der kommet 10 nye gæster til. Ulo og Magnetisk Observatorium Allerede inden jeg kom til Grønland blev jeg kontaktet af DMI. De ville gerne ansætte mig som observatør på Magnetisk Observatorium, der som en af tre observatorier i Grønland registrerer jordens magnetfelt. Det kan observatoriet nu klare uden min hjælp, men der skal en person til at checke alting deroppe og foretage en referencemåling. Observatoriet ligger lidt hævet over byen, og der er ingen sti derop, så i perioder med blød sne har det været glimrende med snesko. En enkelt gang har jeg skullet lave målinger, mens der ikke var varme på. Der var minus 12 grader og til sidst var jeg så kold, at jeg næsten ikke kunne tænke eller skrue på fi njusteringen, trods trøje og vanter. Men det var heldigvis ikke normalt.. I det første efterår brugte jeg desuden mindst en dag om ugen på det lokale husflidsværksted. Flere havde fortalt om det, men jeg kendte ingen, der brugte det, og derfor måtte jeg selv opsøge muligheden. Mod handler om at udfordre det man ikke tør – uanset om det er at klatre i bjerge, gå på indlandsisen eller tale med sin mor. Noget i den retning var der en fra eventyrernes klub, der engang sagde i et interview, og manden har jo ret. Fortsættes på næste side Side 6 Vinduet April 2006
International masteruddannelse for pædagoger Af Peter Friese, rektor pf@petersabroe.dk I de seneste 10 år har Peter Sabroe Seminariet hvert år sendt en lille gruppe danske pædagoger (og ind imellem en socialrådgiver) på vores 1-årige masteruddannelse i Maastricht, Holland I samarbejde med 37 andre socialpædagogiske uddannelsessteder i Europa driver vi denne helt unikke uddannelse, hvor færdiguddannede pædagoger og socialrådgivere fra hele Europa kommer sammen i et fælles studiemiljø i et år. Fokus er på socialt/socialpædagogisk arbejde, og man arbejder komparativt - dvs. man sammenligner forholdene i eget land med andre europæiske. Underviserne kommer også fra hele Europa, så uddannelsesforløbet er på alle måder en øjenåbner. De studerende bliver både klogere på forholdene i an Det kunne jeg så tænke på, mens jeg kredsede om lysten til at besøge værkstedet. En dag blev det. Det var i orden jeg kom, uden der blev gjort den store festivitas ud af det. Jeg lånte grej og gik i gang med min første udskæring af en hval. Siden er det både blevet til tupilak i rensdyrtak og hvalbarde, nøglebræt lavet af hvalkæbe og min egen ulo (grønlandsk kvindekniv) i et fint samspil mellem en gammel fukssvans og en rensdyrtak. Uden en meget kompetent leder af værkstedet var jeg næppe kommet så langt, men jeg har mange dage bare siddet og arbejdet, hørt samtaler på grønlandsk, som jeg ikke forstod, grinet og ellers bare været tilstede. Ligeså stille har jeg fået mere dre lande – og måske allermest i Danmark. Man siger jo, at ”man kun kan se det sted, man står på, ved at flytte sig fra det”. Og sådan er uddannelsen også tænkt. Man bevæger sig helt til Maastricht i Holland og bliver utroligt meget klogere på socialpædagogisk arbejde hjemme i Danmark. Når man er færdig med sin master-opgave, har man ret til at bære titlen M.A. Comparative European Social Studies Man får sit uddannelsesbevis fra London Metropolitan University, som er partner i uddannelsen. Anerkendelsen i Danmark afhænger af det enkelte danske universitet – hvis man fx skulle have lyst til at skrive en Ph.D. oveni sin master. Mange danske pædagoger har valgt uddannelsen hovedsageligt for at blive klogere på deres nuværende arbejde. Hvis man fx er ansat i narkobehandlingssektoren i Danmark, kan man vælge at skrive om narkobehandling i Europa og på den måde vende hjem med ny inspiration. Andre har valgt at bygge ovenpå deres pædagoguddannelse med henblik på at at vide om teknikker, materialer og, om hvor på øen man kan fi nde disko-jern, ametyst og andre smykkesten. Og drillerier, både sproglige og fysiske, dem er der altid plads til, og mere latter. Det blev et vigtigt sted for mig at møde mennesker. Alt det der ikke kom med i historien Det var hvad jeg valgte at bringe. Mine billeder og indtryk er alene mine egne, men jeg deler hjertens gerne ud af dem som her. Der kunne også være fortalt om flerstemmig sang, om at møde den royale familie på nært hold, om at håndsy i skind, om skolens hytte i Fortuna Bay, om Karls tupilakker, om søge stillinger i internationale miljøer, fx omkring humanitært arbejde. Og andre igen har brugt masteruddannelsen som springbræt til at søge underviserstillinger i Danmark på eksempelvis seminarierne. Uddannelse kan bruges til mange ting. Men én ting er sikker: De studerende vender hjem med en international erfaring - og ikke mindst med et internationalt netværk af kolleger og venner - som man kan samarbejde med videre frem. For tiden undersøger vi en amerikansk interesse for at bidrage med studerende til denne ”internationale klasse”, ligesom vores kommende kinesiske partner er meget interesseret netop i masteruddannelsen. Men det bliver uddannelsen og gruppen af studerende jo blot mere interessant af. Optagelse af danske studerende er vores eget ansvar på seminariet. Det kan man høre mere om ved at kontakte vores internationale sekretær Annelise Lund på al@petersabroe.dk eller tlf. 8732 7040 - snarest. jordskælv og fjeldgængere – den ene fortælling sætter gang i den næste. Nu er jeg tilbage som seminarielektor og i gang med at genopdage mit hjemland. Der er uendelige vidder i Grønland, og der står stadig en stor tanke tilbage til de mange mennesker, der tog så godt imod og var med til at åbne nye muligheder i livet. Noter: 1 www.oqaasileriffik.gl/documents/doc/domeneprojektet.doc. Lokaliseret 20.3.06 2) Niels Ejbye-Ernst (2004): Pædagogisk arbejde i naturen med fokus på børnehaver, fritidshjem og skolefritidsordninger. Speciale ved DPU. April 2006 Vinduet Side 7
Page 1 and 2: P e t S e e r S a b r o e m i n a r
Page 3 and 4: Arktisk Stati on og omegn - et liv
Page 5 and 6: hold til deres slægtninge i Alaska
Page 7: dret sig. Der er fire: Sommer, efte
Page 11 and 12: Til grin - men gudskelov for humore
Page 13 and 14: dpædagoger 2005/2006 efteruddannel
Page 15 and 16: kendt for at have udbredt. Jeg vill
Page 17 and 18: midt i mit indkøb. Jeg græd, når
Page 19 and 20: es kirke og vores land. Og så love
Page 21 and 22: dersøgelsen. Anstrengelserne gav e
Page 24: Afsender: Peter Sabroe Seminariet P

Apr 06 - 1 - VIA University College

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?