Download og læs artiklen (pdf 626 KB) - Statens Museum for Kunst

More documents

Recommendations

Info

ligheder for at følge hans kunstneriske overvejelser under arbejdet, da der ud over det færdige maleri eksisterer en oliestudie (fi g. 11) og to tegninger. 13 En nærmere analyse af forarbejderne sandsynliggør ganske overraskende, at oliestudien er udført før tegningerne. Dette svarer ikke til den gængse praksis blandt de danske malere. Endnu mere overraskende er det imidlertid, at de infrarøde optagelser (fi g. 12) af oliestudien afslører, at maleren for en gangs skyld ikke har udført en undertegning, før han gik i gang med at male. Dette er højst usædvanligt, også for kunstneren selv. 14 Det vil sige, at Constantin Hansen må have skitseret motivet løseligt op med oliemalingen og derpå malet ganske frit, mens han sad foran motivet med papiret fæstnet til malerkassens låg. Fra det sydvestlige indgangsparti i hjørnet af parken har han rettet blikket mod nordøst langs to hække mod et søjlemonument foran en lille mausoleumlignende bygning med en skulpturniche og videre mod Sabinerbjergene. Villa Albani ses til venstre skråt langs parkfacaden. Det valgte tidspunkt på dagen har været omkring middagstid, hvor maleren har haft solen skråt bag sig, og hvor skyggerne var korte. Næste skridt var sandsynligvis en forholdsvis lille tegning (fi g. 13), hvor maleren har udeladt forgrunden i maleriet og har koncentreret sig om perspektivkonstruktionen og om baggrundens detaljer. Ståstedet er her ændret i forhold til oliestudien, således at mellemgrundens 67 kasper monrad, mikkel scharff og jørgen wadum søjle er rykket længere mod højre. Ydermere er søjlen gjort væsentlig større end i virkeligheden, så den får en mere iøjnefaldende rolle i kompositionen, næsten lige så vigtig som villaen. Lyset kommer i denne tegning fra venstre, dvs. fra den sene eftermiddagssol, modsat de øvrige skildringer af motivet. Muligvis har han overvejet denne belysning i det endelige billede. Men i så fald har han hurtigt opgivet denne løsning igen, velsagtens fordi villaens havefacade i så fald ville ligge i skygge. Maleren har næppe lagt sig fast på, hvorledes udsigten mellem hækkene skulle indrammes, da han udførte denne tegning (fi g. 13). Men det gjorde han til gengæld i den anden tegning (fi g.14). Den enlige søjle med en buste, som ses i forgrunden på oliestudien, har her fået en pendant i den modsatte side af billedet, så kompositionen tilnærmelsesvis bliver symmetrisk og derved får en mere monumental indramning. Perspektivkonstruktionen er overført uændret fra den første tegning, trods det tilsyneladende ændrede standpunkt. Nogle meget fi ne lod rette kvadreringslinjer i begge tegninger viser, at maleren har været meget omhyggelig med at overføre de enkelte elementer, således at kompositionens proportioner kunne bibeholdes. Søjlen midt i billedet er igen reduceret til sin naturlige størrelse, så den ikke stjæler opmærksomheden fra villaen. Belysningen er ændret til formiddagslys, så hovedbygningen igen er badet i sol. Flere detaljer er ikke så minutiøse her – såsom villaens arkitektoniske udsmykning
(Fig. 13) Constantin Hansen: Parti fra Villa Albanis Have. Studie af mellem- og baggrund. 1841 In the Gardens of the Villa Albani Blyant og hvidt kridt på papir 22 x 34,3 cm Statens Museum for Kunst (Fig. 14) Constantin Hansen: Parti fra Villa Albanis Have. 1841 In the Gardens of the Villa Albani Blyant og hvidt kridt på papir 34,8 x 44,8 cm Statens Museum for Kunst (Fig. 15) Constantin Hansen: Infrarød optagelse af Parti fra Villa Albanis Have. 1841 (fi g. 10) Infrared image of In the Gardens of the Villa Albani (fi g. 10) – da Constantin Hansen uden tvivl har regnet med at have begge tegninger ved hånden, når maleriet skulle udføres. Motivet er overført stort set uden ændringer fra den anden tegning til undertegningen (fi g. 15) på lærredet, der er af næsten samme format, og der er heller ikke foretaget justeringer under malearbejdet – bortset fra den sarkofag, som ses i maleriets højre side, der er øget med ca. 5 cm i forhold til tegningen (den stod i venstre side i oliestudien). Det vil sige, at maleren stort set lagde sig fast på kompositionen og motivets detaljer, før han tog fat på undertegning og maleri. Hovedbygningens detaljer svarer helt, som man kunne forvente, til skildringen i den første tegning. Maleriet er ikke større, end at han nemt kan have taget det med sig tilbage til Villa Albanis have, så han igen havde motivet foran sig, mens han malede. Denne praksis ville i hvert fald forklare de fi nt iagttagne nuancer i både solbeskinnede partier og i skyggen. Konklusion Denne undersøgelse af tegninger, undertegninger, oliestudier og færdige malerier af Eckersberg og to af hans elever har – med de italienske prospekter som eksempler – fremdraget en række vigtige aspekter, der belyser den kreative proces i det danske guldaldermaleri i første halvdel af 1800-tallet. De tegnede forarbejder – gerne kompositionstegninger – der blev udført foran motivet, blev konstrueret omhyggeligt og gengav mange detaljer. Arkitekturen fi k malernes største opmærksomhed, mens vegetation, klipper og sten såvel som den menneskelige staffage kom i anden række. Tegningen udført direkte efter motivet blev i fl ere tilfælde kvadreret med henblik på overførsel til maleriet, der ofte ikke var større end tegningen. Under overførselsprocessen kunne nogle elementer blive ændrede, men i det store hele bibeholdt kunstneren de oprindelige dispositioner ganske præcist. Arkitekturen blev i nogle tilfælde bevidst ændret med henblik på at forstærke former og skabe harmoni i billedet. Vi kan på denne måde dokumentere, at skønt de italienske motiver ved første øjekast forekommer realistiske, så blev de ikke desto mindre justeret eller ligefrem manipuleret af kunstnerne. Nærværende artikel er en bearbejdet og udvidet version af ”The multiple views of Italy: Reality or manipulation by the Danish Golden Age artists”, der vil blive publiceret i The Quest for the Original (H. Verougstraete and J. Couvert, Eds.) Symposium XVI for the Study of the Underdrawing and Technology in Paintings. Bruges 21st, 22nd, and 23rd September 2006 (Brussels 2008). Vi vil gerne takke Anne Christiansen, Odense Bys Museer, samt Henrik Bjerre, chefkonservator for Jørn Rubow Center, og Jakob Skou-Hansen, fotograf og enhedsleder, begge Statens Museum for Kunst, for gode råd og assistance. kasper monrad, mikkel scharff og jørgen wadum 68
Page 1 and 2: kasper monrad, mikkel scharff og j
Page 3 and 4: (Fig. 1) C.W. Eckersberg: Porta Ang
Page 5 and 6: (Fig. 4) C.W. Eckersberg: Udsigt ge
Page 7 and 8: (Fig. 7) Christen Købke: Castel de
Page 9: (Fig. 10) Constantin Hansen: Parti

Download og læs artiklen (pdf 626 KB) - Statens Museum for Kunst

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?