De 10 bud under angreb - Natur-Drogeriet A/S

lovtræl.“ Mener man, at jeg er en lovtræl, når jeg ikke bøjer mig for afguder
og har andre guder i stedet for Gud, som er Skaberen? At holde sabbatten
handler om at have et nært forhold til Gud. Det handler om frihed og
ikke om trældom.
Der er også nogle, der citerer Efeserbrevet 2,8 og med begejstring siger,
at vi er frelst alene af nåde ved tro. Jeg er helt enig. Men måske har de ikke
læst to vers videre, hvor Paulus siger, at vi er ”skabt i Kristus Jesus til gode
gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i“ (Ef 2,10).
Eller hvad med Jakobsbrevet 2,20 – ”tro uden gerninger er ufrugtbar“?
Måske har de heller ikke læst Hebræerbrevet 5,9, som bekræfter, at han er
”årsag til evig frelse for alle dem, som adlyder ham“?
Troede Paulus, at fordi vi er frelst af nåde ved tro, så kan vi ignorere
Guds ti bud? ”For af lovgerninger bliver intet menneske retfærdigt over
for ham; det, der kommer ved loven, er jo syndserkendelse … Sætter vi så
loven ud af kraft ved troen? Aldeles ikke! Vi gør loven gældende.“ (Rom
3,20.31).
Den græske definition af gældende er ”at stadfæste“. Adskilt fra Jesus
Kristus kan vi intet gøre! Det er kun ved hans liv og hans Ånds forvandlende
kraft i os, at vi kan holde Guds ti bud.
I Hebræerbrevet 8,10 gentager forfatteren Guds løfte i den nye pagt -
citeret i Jeremias 31,33: ”Jeg lægger min lov i deres indre og skriver den i
deres hjerte. Jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk.“ Det er ved
tro, at Guds ti bud bor i vore hjerter.
Det er ved tro og tillid til Gud, at sabbatten står som et minde om vor
skaber. Hver eneste syvende dags sabbat vendes vore tanker mod skabelsen
– mod ham, som skabte mennesket i sit billede, og som nu genskaber os i
sit billede. Ved tro ser vi tilbage til den dag, hvor Gud indstiftede sabbatten
til minde om skabelsen (1 Mos 2,2-3).
HVAD MED KALENDERREFORMER?
Nogle vil måske komme med indvendinger: ”Verden har haft kalenderreformer
langt tilbage i tiden. Hvordan kan vi vide, om ugen i dag følger
samme cyklus som Bibelens ugedage?“
Det er et relevant spørgsmål, som det er værd at beskæftige sig med. Er
den syvende dag i ugen, som vi kalder lørdag, stadig den dag i ugen, som
Kristus fejrede som den syvende dags sabbat?
James Robertson (Direktør, emeritus, U.S. Naval Observatory, Washington,
D.C. og leder af Nautical Almanac Office) fik stillet netop dette
spørgsmål. Her er hans svar i et personligt brev dateret 12. marts 1932: ”I
hundreder af år har der ikke været nogen forandring i vor kalender, som
på nogen måde har påvirket den ugentlige cyklus.“
Lad os ganske kort se på kalenderforandringer, som fejlagtigt har fået
nogle til at påstå, at vi har ”tabte dage“ i vor beregning af tid og derfor ikke
kan vide, på hvilken dag Bibelens ugentlige sabbat falder.
I år 45 f.Kr., da Julius Cæsar indførte den julianske kalender, troede
menneskehedens daværende computere, at solåret (den tid jorden tager på
sin bane rundt om solen) var på nøjagtig 365 og ¼ dag. For at tage højde
for denne kvarte dag indførte den julianske kalender skudår – en ekstra
dag i februar hvert fjerde år. Denne forandring påvirkede ikke dagene i
den ugentlige cyklus eller forandrede den syvende dags sabbat (lørdag),
indstiftet af Gud.
I dag ved vi, at solåret er på 365 dage og ca. 11 minutter og 14 sekunder
mindre end ¼ dag. Fortidens videnskabsmænds lille fejlberegning påvirkede
antallet af dage i den julianske kalenders solår. På grund af denne lille
fejlberegning vil der hvert fjerde århundrede være en forsinkelse. Jævndøgn
og soldøgn indtræder tre dage senere – tre skudår for meget efter fire
hundrede år.
Da kirkemødet i Nicæa fandt sted i 325 e.Kr., brugte størstedelen af
verden den julianske kalender. Dette koncil udsendte et dekret om den
officielle dato for påskesøndag ifølge det tidlige jævndøgn (påskesøndag
skulle være den første søndag efter den første fuldmåne efter jævndøgn),
som – i år 325 e.Kr. – faldt på den 21. marts. Men på grund af overkalkulering
af solåret ifølge den julianske kalender var datoen i 1582, der passer
til det tidlige jævndøgn, rykket tilbage til den 11. marts.
Pave Gregorius XIII løste problemet på en meget enkel måde. Han udstedte
en befaling om at slette 10 dage af kalenderen i 1582, da han indstiftede
den ”gregorianske kalender“ (den kalender, som i dag generelt bruges
i hele verden). Fejlberegningen i antal dage blev korrigeret ved, at man
simpelt hen slettede ti dage. Dette resulterede i, at torsdag den 4. oktober
blev efterfulgt af fredag den 15. oktober i år 1582. Denne ændring i den
gregorianske kalender gjorde ingen forskel i dagene i den ugentlige cyklus.
Med hensyn til pave Gregorius’ ændring samt en senere ændring i
England står der i Catholic Encyclopedia: ”Man skal lægge mærke til, at
66 DE TI BUD UNDER ANGREB HERRENS DAG
67