De 10 bud under angreb - Natur-Drogeriet A/S

RELIGIONSFRIHED ~ FRIHED FOR RELIGION
I den danske grundlov hedder det: ”Borgerne har ret til at forene sig i
samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning,
dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden
eller den offentlige orden … Ingen kan på grund af sin trosbekendelse
eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og
politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig
borgerpligt.“
Grundlovens fædre mente altså, at den frihed, som Gud havde skænket
menneskeheden, er så væsentlig, at den skulle beskyttes af regeringen. Det
samme gør sig gældende i USA, hvor Uafhængighedserklæringen fra 1776
bl.a. siger: ”Vi anser disse sandheder for selvindlysende, at alle mennesker
er skabt lige, og at de af deres Skaber har fået visse umistelige rettigheder,
heriblandt retten til liv, frihed og stræben efter lykke. At for at sikre disse
rettigheder er blandt mennesker oprettet regeringer, hvis retfærdige magt
hviler på de styredes samtykke, og når som helst nogen regeringsform bliver
ødelæggende for disse formål, er det folkets ret at ændre eller ophæve
den og at indsætte en ny regering, baseret på sådanne grundsætninger
og med magtbeføjelser organiseret på den måde, som efter dets opfattelse
mest sandsynligt vil bringe dem sikkerhed og lykke.“
James Madison, kendt som ”forfatningens fader“ fremholdt regeringens
ret til at anerkende Bibelens Gud samtidig med, at han fastholdt, at ingen
skulle anfægte den religiøse frihed skænket af Gud.
Alligevel er den religiøse frihed nu og da blevet udfordret, som det skete
i Danmark, da Andreas Kellersvend i 1636 blev afsat fra sit embede som
præst i Ring sogn, fordi han ”om lørdagen samlede almuen og fejrede
sabbatten“. Bemærkningen stammer fra ”Resens Atlas Århus Stift“ og understreger,
at på Christian den Fjerdes tid (1588-1648) kostede det noget
at fejre sabbatten.
Hvem definerer Guds sandhed? Skal flertallet bestemme? Personligt går
jeg ind for en adskillelse af kirke og stat, og jeg støtter retten til at udtrykke
personlig tro både privat og offentligt. Jeg tror, at Guds bud, der tidligere
var synlige i det offentlige rum, var med til at lade lyset skinne på utilbørlig
adfærd og skabe anerkendelse af en højere moralsk lov.
Jeg er overbevist om, at den strid om de ti bud, som vi har i dag, står på
Djævelens dagsorden. Det vil passe ind i hans planer at få Gud fjernet fra
det offentlige rum. (Tænk blot på de ulykkelige følger, som dette medførte
under de gudløse kommunistregimer). Det vil også passe ham godt, hvis
staten fortsat kan lovgive på det kirkelige område, for det kan medvirke til
at ophøje én religiøs holdning over en anden.
Hvis vi virkelig ønsker at fremme de ti buds sag, er det op til os – kirken,
ikke staten – at genoprette støtten ved at lade budene skrive i vore
hjerter og praktisere dem i livet. Skrevet på sten kan budene kun definere
synd, men når de ti bud er skrevet i et hjerte fyldt med Guds Ånd, bliver
budene til noget positivt: ”Jeg ønsker at gøre din vilje, Gud, din lov er i
mit indre.“ (Sl 40,9).
Der er ingen tvivl om, at det kristne samfund i stor udstrækning støtter
de ti bud, men hvorfor gælder dette kun de ni af budene?
HAR VI OVERSET NOGET?
Da jeg første gang mødte Shelley Quinn (medforfatter af bogen), fortalte
hun mig: ”Hele mit liv havde jeg lært, at de ti bud blev naglet til korset. Da
jeg tog imod Guds kald til forkyndelse på fuld tid, fik jeg en tilskyndelse
fra Gud, der sagde til mig: ’Glem, hvad du tror, du ved, og kom og sid ved
mine fødder – og jeg vil undervise dig.’ Alligevel læste jeg i Bibelen for at
bevise, at min tro var rigtig. Men Gud viste mig, at jeg havde taget fejl.
Medens jeg studerede Bibelen, blev jeg forbavset over, hvor enkel sandheden
om dette punkt er. De ti bud gælder stadig for den kristne, som
er frelst ved tro. Jeg opdagede, at der kun var ét bud, som jeg ikke holdt
– nemlig sabbatsbudet. Efter at jeg havde studeret Guds hensigt med sabbatten,
blev jeg en glad sabbatsholder.“
Mange kristne har haft en lignende erfaring. En grundig granskning
af Skriften har afsløret overvældende beviser, som har ændret deres opfattelse.
De samme kristne accepterer i dag alle ti bud i Guds lov!
Det er min overbevisning, at vi må stole på, at Gud vidste nøjagtig,
hvad han gjorde, da han forfattede de ti bud. Det var en lovsamling. I
Jakobs bog i Det Nye Testamente, står der, at hvis vi bryder et bud, bryder
vi dem alle (Jak 2,10).
Lad os se på, hvad Kristus siger. Han siger, at hvis vi bryder et af de
mindste af budene – eller lærer andre at gøre det samme – skal vi kaldes
”den mindste i Himmeriget“ (Matt 5,19). Skal vi for nemheds skyld bare
feje hans undervisning ind under tæppet og glemme alt om det?
De fleste kristne kirkesamfund i dag holder ikke de ti bud som et hele
14 DE TI BUD UNDER ANGREB HAR VI OVERSET NOGET?
15