De 10 bud under angreb - Natur-Drogeriet A/S

Recommendations

Info

ækkefølgen af ugens dage aldrig er blevet ændret i den kristne tidsalder. Da pave Gregorius XIII kom med sin kalenderreform i 1582, betød det, at torsdag den 4. oktober blev fulgt af fredag den 15. oktober. Det samme fandt sted i England i 1752 – onsdag den 2. september blev fulgt af torsdag den 14. september.“ (Article ”Chronology“, vol. 3, s. 740). Kan vi være sikre på, at den syvende dags lørdag stadig falder på Guds syvende dags sabbat? Hør hvad dr. Frank Jeffries (et anset medlem af Royal Astronomical Society og Research Director af Royal Observatory, Greenwich, England) siger om dette emne: ”Det er et mærkeligt fænomen, at der i dag stadig hersker tvivl om spørgsmålet om såkaldt ”tabt tid“. Forandringer i kalenderen i svunden tid har efterladt et indtryk af, at tid er gået tabt. Faktisk blev disse reguleringer foretaget for at bringe kalenderen i overensstemmelse med solåret. Nu bruges denne formodede ”tabt tid“ uheldigvis stadigvæk til at kaste tvivl over den ubrudte syvende dags sabbatscyklus, som Gud indstiftede ved skabelsen. Med min videnskabelige baggrund glæder det mig at kunne vidne om en uforanderlig ugentlig cyklus. Efter at jeg i mange år har været tidsinspektør ved Greenwich [Observatoriet i England], kan jeg bevidne, at alle dage er under Guds absolutte kontrol – nøjagtigt målt ved jordens daglige rotation om sin akse. Denne daglige rotation varierer ikke en tusindedel af et sekund på flere tusind år. Året har også et bestemt antal dage. Følgelig kan man sige, at ikke en dag er gået tabt siden skabelsen, og på trods af kalenderforandringer har der ikke været nogen form for brud i den ugentlige cyklus.“ Vi kan trygt slutte, at den syvende dags sabbat, indstiftet og helliget af Gud ved verdens begyndelse, stadig er den syvende dag (lørdag), den sabbat, som jøder og kristne over hele verden helligholder i dag. Gud har sikret sig, at mennesker ikke har brudt eller manipuleret med den ugentlige cyklus, som han indførte ved skabelsen. Gud vidste, at arbejdsugens pres ville binde os til det jordiske, så vi ville glemme at anerkende ham som vor almægtige skaber. Han indstiftede den ugentlige sabbat for at vende vore tanker mod ham og give os åndelig opmuntring, fysisk hvile og et håb for fremtiden. Hver eneste syvende dags sabbat kan vi hvile fra denne verdens byrder og fokusere på Gud. ”… for han, som er i jer, er større end han, som er i verden.“ (1 Joh 4,4). ET TEGN MELLEM GUD OG OS ”I skal holde mine sabbatter, for sabbatten er et tegn mellem mig og jer, slægt efter slægt, for at I skal vide, at det er mig, Herren, som helliger jer. I skal holde sabbatten, for den er hellig for jer.“ (2 Mos 31,13-14). Det er ved tro, at vi holder Guds syvende dags sabbat til minde om, at det er Gud, der helliggør os (se også Ez 20,12). Ved tro antager vi, at han, som har begyndt sin gode gerning i os, vil fuldføre den indtil Kristi Jesu dag (Fil 1,6). Der er ingen jordisk grund til at holde Guds fjerde bud. Men der er den største åndelige begrundelse i hele universet. Den syvende dags sabbat (lørdag) er tegnet på Guds autoritet som skaber og forløser. Han kalder det sit tegn mellem os og ham, et tegn på at han er den, der helliggør os. Er vi villige til at stole på og adlyde Gud? Sabbatten er et tegn på vor loyalitet. Den viser, om vi tjener Gud som vor skaber – eller mennesker, som erstatter Guds bud med tradition. Vil kristne anerkende Guds tegn på autoritet eller fortsætte med at lade traditionen stå over hans hellige ord? ”For ligesom den nye himmel og den nye jord, som jeg skaber, skal bestå for mit ansigt, siger Herren, sådan skal jeres slægt og jeres navn bestå … og hver uge på sabbatten skal alle mennesker komme for at tilbede mig, siger Herren.“ (Es 66,22-23). Den hellige sabbat er evig! Vi skal fejre Herrens dag gennem evigheden. Hvorfor skal vi lade falsk lære, menneskeskabt tradition, som ikke bygger på Skriften, berøve os vor glæde her og nu? Gud helligede den syvende dag i hver eneste uge for vor skyld, så vi kan tilbringe tid sammen med ham og hvile fra alle verdslige gøremål. Den syvende dags sabbat er den eneste dag, som Gud betegner som ”min hellige dag“ – Herrens dag. 68 DE TI BUD UNDER ANGREB HERRENS DAG 69
70 DE TI BUD UNDER ANGREB FOR MENNESKETS SKYLD 71 7 For menneskets skyld ”Sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld“ (Mark 2,27). Hvad mener Jesus? Lad os se på, hvad Jesu udsagn reelt betyder – ”sabbatten blev til for menneskets skyld“. Gud er giver af alt godt og fuldkomment. I kærlighed til os indstiftede han sabbatten for vor skyld. Først skabte Gud mennesket, hvorefter han satte kronen på værket ved at indstifte sin hellige sabbat. Dette var hans kærlighedsgerning til velsignelse for os! Herren gjorde sin hellige dag så betydningsfuld, at den blev lovens hjerte. Farisæerne stjal imidlertid al glæde fra den ugentlige sabbat ved at indføre meningsløse ritualer og fordømme niogtredive ganske almindelige gøremål. Ifølge de regler, de havde fundet på, var det et brud på sabbatten, hvis man bandt en knude eller løste en knude op, eller hvis man spiste et æg, der var blevet lagt på sabbatten! Sådanne meningsløse restriktioner gjorde sabbatshelligholdelse til en plage i stedet for en dag til velsignelse og lovprisning. Og som man kan forestille sig, begyndte folk at finde smutveje. Det varede ikke længe, før man fandt ud af, hvordan man kunne slippe uden om kravene, så man opfyldte ”lovens bogstav“ i de menneskeskabte krav. Beklageligvis gik ånden i sabbatshelligholdelsen tabt. ”Derfor er Menneskesønnen herre også over sabbatten.“ (Mark 2,28). Kristus var sabbattens herre, ikke dens slave som i farisæernes verden. Jesus nægtede at bøje sig for de restriktioner, som forårsagede strid på hans hellige dag. Han bekendtgjorde sit ejerskab, selv over sabbatten, og sin autoritet til at reetablere det oprindelige åndelige mål. SABBATTEN ER BLEVET TIL FOR MENNESKETS SKYLD Hvad var hans hensigt med at indstifte sabbatten? Jeg fandt følgende citat i Easton’s Illustrated Dictionary. Jeg kunne ikke have udtrykt det bedre.
Page 1 and 2: DE TI BUD UNDER ANGREB Danny Shelto
Page 3 and 4: DE TI BUD 1. Du må ikke have andre
Page 5 and 6: VI TILEGNER DENNE BOG TIL GUDS FOLK
Page 7 and 8: høre din mening. Forlaget er parat
Page 9 and 10: RELIGIONSFRIHED ~ FRIHED FOR RELIGI
Page 11 and 12: Den, der siger: ”Jeg kender ham,
Page 13 and 14: fjernede han ikke … Den moralske
Page 15 and 16: ehøver at skamme sig, men som går
Page 17 and 18: DE TI BUD - GUDS LOV Da Moses genne
Page 19 and 20: sammenligning med Guds hellighed:
Page 21 and 22: DEN NYE PAGT OG LOVEN Moses’ cere
Page 23 and 24: Kan du se, at forskellen mellem Mos
Page 25 and 26: Gud havde skabt til at modtages med
Page 27 and 28: DE TI BUD - GUDS LOV Kaldes ”Hær
Page 29 and 30: en synd i beretningen om Farao, der
Page 31 and 32: sket. Den, der bryder blot ét af d
Page 33 and 34: Kristus erklærede sig Herre over s
Page 35: lovtræl.“ Mener man, at jeg er e
Page 39 and 40: sammenlignes med noget andet! Derfo
Page 41 and 42: mistet vidnesbyrdet om budenes univ
Page 43 and 44: I dag er der sprækker i protestant
Page 45 and 46: Kildetekster, der kaster yderligere
Page 47 and 48: Her kommer nogle citater fra den ti
Page 49 and 50: HELLIGGØRELSE ~ HYKLERI Farisæern
Page 51 and 52: madlavning udføres på beredelsesd
Page 53 and 54: FØLG MED I TV-SERIEN ORDET Ordet e
Page 55: DE TI BUD UNDER ANGREB DANMARKS RIG

De 10 bud under angreb - Natur-Drogeriet A/S

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?