Frederikskirken - Den danske Kirke i Paris

More documents

Recommendations

Info

Godt improteater, ej blot til lyst For de fleste virker improteater måske umiddelbart mest som en omgang sjov og ballade. Det er det også. Det er sjov. Og der er ballade. Underholdningen er levende. Den lever sit eget liv. I hvert fald i de øjeblikke når vi lever op til vores fulde potentiale hvad enten det er på scenen eller i øvelokalet. Jeg opdagede improteater for tolv år siden her i Paris. En ven ringede en aften og spurgte, om jeg ikke ville komme ned på en café, hvor han sad med sine improklassekammerater. Jeg anede overhovedet ikke, hvad impro var dengang. Kort tid efter så jeg deres afslutningsforestilling og havde svært ved at tro mine øjne. Hvordan er det muligt? At stille sig op foran et publikum uden en anelse om hvad der vil ske og skabe noget der giver mening. Er det overhovedet tilladt? Det ville jeg ikke turde, det ville jeg aldrig kunne finde ud af. Troede jeg, tror de fleste ... Af en eller anden årsag prøvede jeg det alligevel. Det var sjovt og det var spændende. øvelokalet var ikke kun en legeplads, men også et laboratorium, et sted at eksperimentere. For mit vedkommende handlede improteater lige fra starten af om at afprøve mig selv, at udforske min identitet. Det centrale spørgsmål var – og er stadig: hvem er jeg? Eller mere praktisk: hvem eller hvad kan jeg ellers være? Hvor meget kan jeg være? Hvor meget af mig selv? Hvor meget af alle andre? Hvor meget menneske tør jeg være? Hvor meget menneskelighed findes der i mig? I improteater kommer al indhold grundlæggende fra os selv. Vi er personligt ansvarlige for det vi siger og gør foran publikum. Der er ikke nogen der har skrevet vores replikker. Ikke 28 nogle, der har bestemt vore handlinger. Vi er frie til at gøre lige præcis det vi vil. Frygten for det ukendte Og det er selvfølgelig dér, skoen klemmer. Hvad vil vi når vi har frihed til at gøre stort set hvad som helst? Ikke ret meget, næsten ingenting – er det sørgelige svar. Vi bliver grebet af frygt for det ukendte, det vil sige fremtiden. Frygt for, hvad der kan ske, og især: frygt for hvad andre mennesker skulle mene om os. Frygt for at gøre noget forkert, noget forkasteligt, noget der ikke passer indenfor de gængse rammer. Hvad nu hvis de tror at jeg personligt mener, har lyst til eller drømmer om det jeg siger og gør her på scenen? „Hele verden er en scene, mænd og kvinder på den blot aktører”, bliver der sagt i Shakespeare. Det er sandhed. For mig handler improteater grundlæggende om at skabe glæde og lyst til mere liv – på egen hånd, i mødet med andre mennesker, foran et publikum – på alle sociale scener. I skolen, på arbejdspladsen, i byen, sågar i kirken. Til fest og til begravelse. Det handler om liv og død. Det uforudsigelige og det absolut forudsigelige. De fleste af os prøver at undgå ballade, og vi er gode til det. Vi er født og opvokset i civiliserede samfund, hvor vi normalt stræber efter kontrol. Vi vil gerne have styr på os selv og på vores omgivelser. Vi vil have styr på hinanden. Derved kvæler vi selve muligheden for ballade. Som voksne er vi ikke længere vant til at lege. Derfor er hverdagen som regel hverken særlig sjov eller spændende. Når der så bliver ballade er vi ikke nødvendigvis særlig gode til at håndtere
Navn Caspar sChjelbred Født 1979 i hørsholm Opvokset i småland, sverige Boet i paris siden 1999 Uddannelse master i videnskabskabshistorie fra sorbonne Karriere kunstnerisk leder for improteatergruppen the improfessionals siden 2008, Undervist i deres skole impro AcAdemy siden 2006 • Arbejdet freelanCe i europa og australien siden 2010. www.schjelbred.com • www.improsUpreme.com den – og ballade er altid en mulighed når man har med levende mennesker at gøre. Børn er selvfølgelig de bedste eksempler på mennesker fulde af liv. Den modsatte hverdag Deres verden er anderledes levende end den voksne hverdag hvor der kun leves mere eller mindre. Improteater er det modsatte af sådan en hverdag. Her gælder det om at leve meget. Så meget som muligt. I øvelokalet og på scenen gælder det lige netop om at ikke kontrollere sig selv eller de andre. Det gælder først om at få gang i noget ballade. Derefter om at få styr på balladen. Det handler om at være som et barn, ikke om at være barnlig. Det handler om bevidsthed. Aktiv bevidsthed, vel at mærke. Ikke noget med at sidde på sin flade, lukke øjnene og sige ohm. Når samspillet mellem mennesker bliver en fornøjelse i sig selv åbner det uanede og uforudsigelige muligheder. Dette er kernen i improteater. Den levende kerne. Hjertet. For mig er improteater således træning til at leve et gladere liv. Det handler om at skabe glæde. Opfordringen er: tag mere hensyn til dig selv. Så vil du kunne tage bedre hensyn til de andre. Samarbejde er godt, en absolut nødvendighed. Men hvad har du at samarbejde med? Hvilken position samarbejder du fra? Hvor- henne er du? Når jeg underviser improteater, starter jeg derfor altid med individet for at rette deltagernes fokus mod deres egen krop, følelse og tanke. Enhver undervisningstime starter med forberedende øvelser i kropsbevidsthed og bevægelse, åndedræt og stemmeføring, forestillingsevne og fantasi. Når den grund er lagt, kan resten (af livet) varieres på enhver tænkelig måde.Vi træner til at skabe noget sammen. At finde, tage og give plads – til sig selv og til andre. Lytte bedre til hinanden. Det bedste i os Godt improteater får det bedste frem i os. Det er afhængigt af de bedste menneskelige kvaliteter: mod, generøsitet, medfølelse, nysgerrighed. Samtidig bliver vi selvfølgelig også konfronteret med resten. Det gode er det der gør at improvisationen fungerer – det dårlige er det, der gør at den ikke fungerer. Her mener jeg ikke det at improteater skal fungere formelt, at det skal ligne det vi forstår ved teater. For det er ikke særlig svært. Det handler ikke om teknisk tilfredsstillelse. Nej, godt improteater findes kun i de øjeblikke når det er en fornøjelse og en glæde for alle involverede parter. Skuespillere og tilskuere. Improteater gør mig til et bedre menneske. Jeg fortæller ikke nogen, hvordan de skal leve. Men jeg kan undervise i godt improteater. Derfra er det op til enhver. 29
Page 1 and 2: Hilsen fra Frederikskirken Sommer 2
Page 3 and 4: præsten skriver Afslutningen på e
Page 5 and 6: aktuelt Præsteskifte i Frederikski
Page 7 and 8: generalforsamling Indtryk fra året
Page 9 and 10: pr. 1. september i umiddelbar forl
Page 11 and 12: kunst BO HALBIRK I ARBEJDSTøJET. k
Page 13 and 14: onsdagsskolen Kirken lukker Onsdags
Page 15 and 16: au revoir Rasmus’ afskedshilsen H
Page 17 and 18: Mød andre djøfere i Paris Politik
Page 19 and 20: padam padam ungkalender juni Tirsda
Page 21 and 22: BLIV MEDLEM AF FREDERIKSKIRKEN Husk
Page 23 and 24: kierkegaard Søren Kierkegaards 200
Page 25 and 26: er skrevet af pseudonymer med fanta
Page 27: Godt improteater, ej blot til lyst
Page 31 and 32: NYTTIGE NETVÆRK Danes Wordwide Dan

Frederikskirken - Den danske Kirke i Paris

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?