Vejledning om egu - erhvervsgrunduddannelse - Ministeriet for Børn ...

1. Generelt om egu
Erhvervsgrunduddannelse - egu - er en individuelt tilrettelagt uddannelse, der henvender sig til
unge, som befinder sig i en utilfredsstillende uddannelses- eller beskæftigelsesmæssig situation.
Uddannelsen er således et tilbud for unge, som ikke er gået i gang med en ungdomsuddannelse, eller
som ikke har fået fodfæste på arbejdsmarkedet.
1.1 Baggrund og formål
Egu skal bl.a. ses på baggrund af et forslag fra Socialkommissionen. Man savnede mere fleksible
uddannelser og egnede tilbud til de mindre bogligt indstillede unge, herunder unge, der af
forskellige årsager ikke var kommet i gang med en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, og som
ikke havde ønske om eller forudsætninger for at kunne gennemføre en af de øvrige
ungdomsuddannelser.
Loven om egu blev vedtaget i 1993. Egu er et supplement til de øvrige ungdomsuddannelser og skal
ses som et tilbud til de mindre bogligt indstillede - ofte svage - unge, der ikke umiddelbart forventes
at kunne gennemføre en af de øvrige ungdomsuddannelser. Egu skal være klart afgrænset i forhold
til disse uddannelser. Samtidig bør så mange dele som muligt i et egu-forløb kunne godskrives -
give merit - i tilfælde af, at en elev ønsker at fortsætte i en af de øvrige ungdomsuddannelser.
Af egu-lovens formålsparagraf fremgår, at den unge skal opnå personlige, sociale og faglige
kvalifikationer, der kan føre til en fast tilknytning til arbejdsmarkedet eller til, at den unge fortsætter
i en anden uddannelse.
1.2 En lokal uddannelse
Der er med egu-loven lagt op til lokalt samarbejde mellem den tilrettelæggende kommune eller
erhvervsskole og de berørte uddannelsesinstitutioner. For den kommunalt initierede egu er det
kommunen, der tager initiativ til oprettelse af egu, da det er her, ansvaret for uddannelsesplanen
ligger. Uddannelsesinstitutioner kan dog tage initiativ til en egu og fremsende forslag til den
ansvarlige kommune eller erhvervsskole. Den erhvervsskoleinitierede egu omfatter alene ledige
dagpengeberettigede unge - jf. lovens § 1, stk. 5.
En erhvervsskole er ikke forpligtet til at tilbyde egu, men det er en kommune derimod, jf. egu-loven
§ 1, stk. 2 og 5. Tilbuddets omfang afgøres imidlertid af den enkelte kommune, jf. bekendtgørelsen
om oprettelse af egu § 1, stk. 2. Kommunen skal oprette egu, når der er et behov herfor.
Via det statslige bloktilskud til kommunerne modtager alle kommuner hvert år et budgetteret beløb
til egu-formål, som reguleres i forbindelse med budgetgarantien. Se nærmere under kapitel 7,
Økonomiske forhold.
I visse situationer vil det være hensigtsmæssigt, at der samarbejdes på tværs af kommunegrænsen,
hvilket bekendtgørelsen om oprettelse af egu § 1, stk. 4 giver hjemmel til. Særligt hvor der er tale
om mindre nabokommuner, vil det ofte kunne betale sig at indgå et samarbejde om egu.
Et sådant samarbejde kan f.eks. bestå i, at en enkelt kommune i området opretter egu, og at
nabokommunerne hos denne kommune kan rekvirere egu. Det er dog den afleverende kommune,
der har det juridiske ansvar for oprettelsen og gennemførelse af egu, jf. Afsn. 2. Således skabes der
koncentration af ekspertise og mulighed for oprettelse af evt. indledende holdforløb, hvor det er
hensigtsmæssigt.
9