Fremtidens interaktive dagligvarehandel - Instituttet for ...

Datteren Marie kommer ind: ”Hvad er det i laver?”
”Det er noget med at købe mad på nettet. Men jeg tror at vi lige skal lave det færdigt, - jeg kan
godt fortælle om det senere, Marie. Det forstår jeg ikke. Det er måske fordi der er flere sider.”
Thomas, børnefamilie
Den første sætning fortæller hvordan Thomas manøvrerer på det virtuelle sted. Han søger de varer
han skal bruge på baggrund af billederne – ikke teksten. Thomas skaber sit virtuelle rum, primært
på baggrund af det visuelle udtryk. Det er en særlig måde at vælge sin rute på, og dermed skabe sit
rum. Der er således stor forskel på at indrette en side primært med tekst eller billeder.
Anden sætning er pludselig en praktisering af et helt andet rum. Thomas kan ikke finde bacon,
men det gør ikke så meget, da familien ofte har det i fryseren. Nu er det rum, som i hvert fald
delvist praktiseres, det fysiske hjem og nærmere bestemt familiens fryser. Senere kommer Thomas’
ene datter og spørger til, hvad det er han laver. Thomas svarer kort. Nu har rummet igen flyttet sig
fra både det virtuelle og familiens fryser, til at være selve de familiære relationer. Da Thomas
fortæller sin datter, at han gerne vil fortælle om det senere, henviser han til, og praktiserer et rum,
som han har til hensigt at skabe i den nærmeste fremtid. Med den sidste sætning er vi tilbage i det
virtuelle rum. Thomas støder på et andet problem på siden, men finder en løsning på det.
Citatet understreger mangfoldigheden og kompleksiteten af de tvetydige rum og dimensioner, som
opstår idet man færdes i den virtuelle dimension.
Sanselandskaber & Valgsituationer
Dette tema behandler sanseoplevelsens komplekse sammensætning, og
oversættelsesproblematikkerne når muligheden for direkte sansekontakt reduceres. Temaet
beskriver de sansemæssige oplevelsers og erfaringers betydning i indkøbspraksissen, samt det
faktum, at måden, hvorpå man kan forholde sig sansemæssigt til butikken og dens vareudbud
bliver signifikant anderledes i det virtuelle supermarked.
Erfaringerne fra CKA’s feltarbejde viser, hvordan sanserne kommer i spil på forskellige måder i
supermarkedet, alt efter hvordan varen præsenteres, og hvilken form for sansemæssig adgang,
kunden har til den. Undersøgelsen viser også, at vurderingen af varens beskaffenhed er stærkt
afhængig af de øvrige elementer, der indgår i situationen, hvor varen skal vælges. Således kan den
samme pakke kød vurderes som mere eller mindre attraktiv afhængig af den større sammenhæng i
netop den enkelte valgsituation.
Sanserne kommer i høj grad i spil, når det drejer sig om ferskvarer som frugt og grønt, kød og
delikatesse. Ved emballerede varer, kompenseres for reduceret sansekontakt ved at trække på de
tilgængelige former for sansning, og på tidligere erfaringer omkring varens beskaffenhed. Således
kan det godt lade sig gøre at råde bod på manglende fysisk og sensorisk adgang til varen, når
bestemte erstatningsformer tilbydes. Til gengæld bliver det yderst væsentligt, at den
sansemæssige erfaring om varen svarer til det eksemplar, man får købt, så et tillidsforhold til, at
varen opfører sig som forventet, kan etableres og opretholdes.
Udfordringen i et virtuelt dagligvarehandelskoncept er, at få etableret en ny form for praksis, hvor
man ikke længere støtter sig til den direkte sansemæssige oplevelse, men foretager valget ud fra
vurdering af, og kendskab til, varens kvaliteter på det givne sted. Således kræver det tillid og
erfaring at støtte sig til, når varevalget skal foretages. Ansvaret og tilliden ender med at ligge alene
på butikken.
32