Fremtidens interaktive dagligvarehandel - Instituttet for ...

3. FREMTIDSORIENTEREDE BRUGERANALYSER
Fremtidsforskningen som disciplin betragter fremtiden som usikker, og er eksplorativ og spekulativ
i sin tilgang til sit genstandsfelt. I dette studie, som har det brugerorienterede i centrum, har der
ikke været nogle oplagte metoder til at fremskrive det komplekse etnografiske materiale, fordi
brugerne befinder sig i en nutid, og kan have svært ved at forholde sig til en hypotetisk fremtidig
situation. Det er en problemstilling som har fulgt os hele vejen i projektet, og som har givet
anledning til eksperimenter hvad angår koblingen af nutidspraksis og fremtidsforskningens
metoder, med henblik på at give relevante bud på hvilke muligheder og barrierer der er for
fremtidens online dagligvarehandel. Det er disse eksperimenter, og outputtet af dem, vi redegør
for i dette kapitel.
En væsentlig udfordring ved projektet Fremtidens interaktive dagligvarehandel er altså, at
fremtiden i sagens natur ikke er her endnu. Den mængde af konkret og observerbar viden der er
tilgængelig, er kendetegnet ved at give et billede af oplevet fortid eller nutid. Dermed må vi
identificere elementer i nutiden, som kan give os et billede af, hvordan fremtiden kunne komme til
at se ud inden for dette felt. Det er dybest set det som fremtidsforskningen beskæftiger sig med –
at identificere udviklingstræk på baggrund af historiske data samt trends og tendenser der kan
observeres i nutiden 23 . Til det formål findes en række metoder, herunder megatrends og scenarier,
som har været væsentlige elementer i den del af projektet, der handlede om at få vores
nutidsviden sat ind i en fremtidsorienteret kontekst.
Scenarier og scenarieworkshops
Første del af den fremtidsorienterede fase i projektet var scenarieudvikling. Scenarieudviklingen
havde til formål at sætte vores eksisterende viden om måltidspraksis og dagligvarehandel ind i en
fremtidsorienteret kontekst.
Scenarier
Scenarier er ifølge Peter Schwartz fra International Energy Association “stories about the way the
world might turn out tomorrow, *…+ a set of organized ways for us to dream effectively about our
own future. Concretely they resemble a set of stories *…+ built around carefully constructed "plots"
that make the significant elements of the world scene stand out boldly.” 24
Styrken ved scenarier er, at de giver andre briller til at anskue fremtiden med. De giver redskaber
til at forstå omverdenen, således at beslutninger ikke træffes isoleret, men i den komplekse
sammenhæng, som de er en del af.
Der skelnes mellem forskellige scenarietyper og former: Scenarier kan være baseret på kvantitativ
data (forskellige former for prognoser) eller historier baseret på kvalitativ data. Man kan udvikle et
uendeligt antal scenarier i samme scenarieproces; men erfaringsmæssigt får man ofte de bedste
resultater ved at udvikle mellem to og seks scenarier.
Scenariets styrke er, at de, i modsætning til fx prognoser, er helhedsorienterede og tager højde for
23 Fremtidsforskning er en anvendelsesorienteret disciplin, hvilket vil sige at studier indenfor fremtidsforskning altid
bedrives med henblik på at kvalificere de beslutninger der træffes i nutiden.
24 Schwartz, Peter: The art of the long view. New York: John Wiley and Sons, 1998. quoted in IEA: ENERGY TO 2050 -
Scenarios for a Sustainable Future, International Energy Agency, 2003.
42