LYS OG PSYKE Af Leif B. Christiansen - Elbo

16
14 • 98
mest fordelagtige videre, at skærmen
placeres vinkelret på vinduet, så man
også undgår reflekser. Og således, at
den i forhold til dagslyset relativt svage
skærmbelysning alligevel gør det
let at læse tekster og tal.
Men det er åbenbart kun et mindretal
på kontorer, der er enige i denne
teknisk set optimale placering. Hele
68 procent har deres computer ved
vinduet, tilmed 33 procent med skærmen
vendt direkte imod vinduet. Kun
12 procent har computeren midt i
rummet.
Teknisk set er lysforholdene for
skrivebordsarbejde ikke så kritiske,
som for computerarbejde. Alligevel er
skrivebordene placeret bedre, idet
kun 12 procent er vendt direkte imod
vinduet, og blot 62 procent af skrivebordene
står ved vinduet. Medens hele
20 procent har deres skrivebord
midt i rummet.
Sammenhænge
mellem procenterne
Erwin Petersen: - Vores undersøgelse
omfatter praktisk talt alle aspekter af
Dobbelt så mange hos os som på kontorer i
øvrigt arbejder udelukkende ved hjælp af
dagslyset. Vi skal nu nærmere analysere de
tekniske og psykologiske sammenhænge.
vinduer og lys i kontorbygninger. Således
generelt om kontoret, om vinduer
og udsigt, om direkte sollys, om
dagslys, om elektrisk belysning og
endelig personlige oplysninger.
Spørgsmålenes udformning er meget
vigtig for opnåelse af reelle resultater,
og derfor testede vi det spørgeskema,
vi benyttede, blandt de ansatte
her på Statens Byggeforskningsinstitut.
Vi vidste på forhånd, at den kunstige
belysning i instituttets kontorer lader
noget tilbage at ønske, og dette
fremgik da også klart af kontrollen.
Dobbelt så mange hos os som på kontorer
i øvrigt arbejder udelukkende
ved hjælp af dagslyset.
Vi skal nu nærmere analysere de
tekniske og psykologiske sammenhænge.
Her får vi hjælp af en svensk
psykolog, der har studeret lysforholds
indvirkning. Også i andre af
vore projekter trækker vi ad hoc på
psykologassistance.
Dagslysgruppens forskere havde
indtil dette forår alle en ingeniørmæssig
baggrund, men nu er der desuden
tilknyttet en arkitekt, som gennemfører
et ph.d.-studium om dagslys
i skoler. Dette sker i et nært samarbejde
med Arkitektskolen i København.
Men vi er som sagt meget bevidste
om de psykologiske aspekter, når det
gælder oplevelse af lys. Derfor arbejder
vi på at ansætte en lysforskningsprofessor,
gerne med baggrund i en
psykologisk eller medicinsk uddannelse,
siger han.
Vidtspændende
forskning
Forskning i dagslys og dets betydning
for menneskers trivsel på arbejde
og hjemme er af forholdsvis ny dato.
Englænderne tog fat på emnet i
1960’erne, senere kom amerikanerne
og andre med.
Et eksempel er professor Rikard
Küller fra Lund, der har har interesseret
sig for menneskers biologiske
reaktioner på for lidt dagslys. Resultatet
er forstyrelser i hormonbalancerne,
svækkelse af immunforsvaret,
aftagende koncentration og mindre