MarieBladet September 2006 - Mariehjemmene

MarieBladet
MarieBladet
Velfær elfær elfærdsr elfær dsr dsref dsr ef eform ef orm eller eller hv hva’? hv a’?
- - FO FOA FO A har har en en mening mening
mening
Det Det spansk spanske spansk e e eeventyr
e entyr
- - to to mariehjemspiger mariehjemspiger beretter beretter
beretter
Lo Lov Lo v om om fripleje friplejebolig
fripleje bolig boliger bolig er
- - vi vi vi følger følger slagets slagets gang
gang
September September 2006
2006
Hv Hvad Hv ad er er mening meningen mening en ?
?
Bofællesskabet Birthe Marie
åbner 1. september 2006
Velfær elfær elfærdsr elfær dsr dsref dsr ef eformen ef ormen og
og
Mariehjemmene
Mariehjemmene
- - vigtig vigtige vigtig e k kkonsekv
k onsekv onsekvenser onsekv enser f ffor
f or de de ansa ansatte ansa tte
En En herlig herlig sommer sommer !
!
Leder
FONDEN HJEMMENE

Adresser
FONDEN MARIEHJEMMENE
Onsgårdsvej 35
2900 Hellerup, 39 62 23 33
ROSE MARIEHJEMMET
Brodersens Alle 16
2900 Hellerup, 39 62 88 57
ELSE MARIEHJEMMET
Kystvej 33
3050 Humlebæk, 49 19 08 62
DORTHE MARIEHJEMMET
Rødovrevej 325
2610 Rødovre, 36 70 53 00
ELLEN MARIEHJEMMET
Vesterbrogade 3 C
3250 Gilleleje, 48 30 03 65
RIKKE MARIEHJEMMET
Skodsborg Strandvej 225
2942 Skodsborg, 45 20 87 00
KIRSTEN MARIE
Vinkelvej 3
2800 Lyngby, 45 88 19 28
KAREN MARIE
Skovvej 7, Nyrup
4262 Sandved, 55 42 19 00
METTE MARIE
Hyltebjerg Allé 73
2720 Vanløse, 38 76 13 75
LOUISE MARIEHJEMMET
Svenskelejren 1
2700 Brønshøj, 38 60 55 00
HANNE MARIEHJEMMET –
KVINDELY
Ringstedvej 57-59
4000 Roskilde, 46 32 19 92
LINE MARIE
Stationsvej 4
3550 Slangerup, 47 33 00 39
BIRTHE MARIE
Liselundager 13 A
2640 Hedehusene, 73 30 03 11
orsidebillederne er fra Bofællesskabet
Birthe Marie, som åbner
en 1. september 2006.
æs mere på bagsiden.
Efter en herlig sommer !
2
Leder
Jesper Maarbjerg, formand
Fonden Mariehjemmene
Sommeren er slut – det har vel været den flotteste i mands minde. Godt nok
er der mange, der ikke har det godt med varmen; men alt i alt er sommeren
den livgivende årstid.
Og hvad skal vi så have kræfter til at leve med i den kommende tid.
For Mariehjemmene som organisation vil det være spændende, om der kommer
en positiv udvikling i Socialministerens forslag om loven vedrørende friplejeboliger.
Vi har fulgt udviklingen i forberedelsen og givet vores besyv
med. Det er et spændende og vigtigt emne for os, så den reform må ikke gå
på gulvet. Det vil især være vigtigt, at loven bliver vedtaget, så den er klar til
de nye kommuner i 2007.
For os selv som borgere - især hvis man ikke endnu er i ældregruppen – vil
vi se, hvordan velfærdsforliget bliver til en række love. Måske vil nogle af
dem lade vente på sig, men med den brede opbakning forliget har, så må man
forvente, at fremtiden er sikker for velfærdsreformens første faser. Det betyder,
at samfundet skal være med til at profitere af, at vores generelle sundhed
er forbedret, og at vi således lever længere – det kommer til at betyde, at vi
også skal arbejde lidt længere. Vurderingen er, at det er vilkåret for at kunne
fortsætte med vores velfærdssamfund, som vi ofte er så stolte af.
I dette nummer af Mariebladet kommer vi ind på de nævnte emner, og vi ønsker
jer derfor
en god læselyst.
Redaktionsgruppen

Redaktion
Jesper Maarbjerg
jmaarbjerg@post.tdcadsl.dk
Flemming Høj Jermiin
fhj@mariehjem.dk
Arne Skovgaard Nielsen
ansvarshavende
asn@mariehjem.dk
Lone Markussen
lmm@mariehjem.dk
FONDEN MARIEHJEMMENE
Onsgårdsvej 35
2900 Hellerup
Tlf. 3962 2333
Fax. 3962 2465
www.mariehjem.dk
Citat og gengivelse tilladt med tydelig
kildeangivelse.
ISSN 1604-7419
Trykning StormTryk
Faste links:
www.danmark.dk
Ankestyrelsen:
www.dsa.dk
Beskæftigelsesministeriet:
www.bm.dk
Indenrigs– og sundhedsministeriet:
www.inm.dk
www.sum.dk
Socialministeriet:
www.sm.dk
Videnscentre
www.aeldreviden.dk
www.socialpsykiatri.dk
Redaktionelt
Leder
Efter en herlig sommer ! ....................... 2
Redaktionelt .......................................... 3
Fra vor egen verden
Ikke synderligt meget reform i den Velfærdsreform.......................................................
4-5
Det spanske eventyr ............................. 8-9
Fra den store verden
Lovforslaget om Friplejeboliger - og det videre
skæbne ................................................. 6-7
Velfærdsreformen og Mariehjemmene 10-11
Bagsiden
Mariehjemmene lige nu......................... 12
- Forstander Lene Tronier fyldte 60 år
- Det 12. Mariehjem - Bofællesskabet Birthe Marie
MarieBladet trykkes i et oplag på 750 stk. og sendes
til alle medarbejdere og alle bestyrelsesmedlemmer
samt samarbejdspartnere.
Desuden udleveres MarieBladet til interessede
pårørende.
I Mariehjemmene er der aktuelt ansat 508 medarbejdere
og antallet af bestyrelsesmedlemmer er i
alt 73 i de 18 bestyrelser.
Mariehjemmenes webmaster gør opmærksom på,
at han har indrettet hjemmesiden, så MarieBladet
også kan læses på
www.mariehjem.dk/nyhedsbreve.
3

Fra vores egen verden
Velfærdsreformen er et faktum. Et flertal i Folketinget står bag den, og så må man vel mene, at „den er hjemme“,
som en tidligere, nu næsten legendarisk udenrigsminister og partiformand sagde. Ganske vist i en anden
sammenhæng og en udtalelse, han vist senere fortrød....
Men i lyset af det parlamentariske flertal, i lyset af reformens indhold og ikke mindst i lyset af meget præcise
udmeldinger fra ét af Danmarks største fagforbund, FOA, der jo har stået bag en storstilet underskriftindsamling
mod afskaffelse af efterlønnen, har vi bedt formanden for FOA Social og Sundhedsafdelingen, København,
Palle Nielsen og den lokale FOA – TR, Grethe Hostrup, om en samtale. –Vi må lige vide, hvorfor FOA
synes, at de kan leve med en Velfærdsreform, der afskaffer efterlønnen og øger pensions-alderen....
Det blev til en snak om Velfærdsreform, om friplejehjem og om nydanskere.
Ikke synderligt meget reform
i den Velfærdsreform
Interview
Flemming Høj Jermiin
„Ja, men banneret om at holde fingrene fra efterlønnen hænger
skam på vores hus på Godthåbsvej endnu,“ siger en som vanligt
veloplagt Palle Nielsen. „Vi mener fortsat, at efterlønnen skal
bevares for mennesker som de, der er medlemmer hos os. Og frem for alt mener
vi, at.... det bli’r jo ikke til noget! Det produkt, der ligger som et flertal har vedtaget,
anser vi ikke for en Velfærdsreform. Der tages jo overhovedet slet ikke fat
i de egentlige og grundlæggende problemstillinger i papiret, og ordet „reform“ er
ikke dækkende for det, der ligger. I udgangspunktet var det jo tænkt meget, meget
bredere, og det var oplægget, at der skulle tages fat i nogle grundproblematikker
i vores samfund. Det, der ligger nu, ser vi som lapperier i forhold til det,
der er behov for.“
„Og så hører det jo med, at der jo er rigtig mange fornuftige mennesker, der synes,
det er en god ide, at der arbejdes med at skabe en situation, hvor vi alle
sammen bliver længere på arbejdsmarkedet.! Tag ikke fejl af det! Også i FOA
kan vi da se, at vi lever længere og længere, og at det i sig selv er grund til at
tænke nyt om tilbagetrækningsalder og efterløn. MEN: det er bare ikke vores
medlemmer, der kan og skal det! Der ligger en solid dokumentation, som ikke en
gang forligspartierne stiller spørgsmålstegn ved, for at det er arbejdere i vores
branche, det er mennesker som Grethe, der er slidt op og ikke kan holde til et
længere arbejdsliv. –Derfor er der ikke sammenhæng i den såkaldte Velfærdsreform.
Vi lever længere! –NEJ !! Det er dokumenteret, at vi, dvs. FOA’s medlemmer,
ikke lever længere! Vores grupper har større fravær og et andet sygemønster
end resten af arbejdsmarkedet. Vi holder ikke så længe og er mere syge,
end resten af arbejdsstyrken. Gennemsnitsalderen for at gå på efterløn for
vore medlemmer er 60,5 år.“ siger Palle Nielsen. Man er ikke i tvivl om, at
han mener, hvad han siger og at han føler sig på sikker grund, når talen er
om detet tema, som tydeligt ligger formanden på sinde.
„Tænk lige lidt over det! 60,5 år! Det er jo ikke dovenskab hos vores medlemmer,
der får dem til at vælge den løsning frem for at vente til de er 62, hvor man
4
Grethe Hostrup,
Sosu-assistent og TR,
Dorthe Mariehjemmet
Palle Nielsen, formand for
Social- og Sundhedsafdelingen,
København

Hvad er meningen
får den bedste, mest økonomisk rigtige mulighed med
efterlønnen. Det da simpel nedslidning!! Man skal være
rask på tidspunktet for at gå på efterløn, Til rådighed for
arbejdsmarkedet. Og rigtig mange af vores medlemmer
tør simpelthen ikke ta’ den chance. For dem er det ren
overlevelse. De føler sig nødsaget til at sørge for at gå
over på efterløn, inden de risikerer at blive sygemeldte.“
Grethe Hostrup nikker. „Du kan jo bare tage eksempler
her fra Dorthe Mariehjemmet! Se på Inge, Else og
Anna!“ (Grethe Hostrup nævner navne på personer,
der er gået på efterløn før de 62, og som netop har argumenteret
med, at de ikke tør tage chancen for at blive
sygemeldte, hvis de ikke benytter sig af at være raske.
Navnene fiktive, kendte af redaktøren). „Skal vi vende
det billede, er det gulerod og ikke pisk, der skal til. Opgaven
er at skabe arbejdspladser, hvor de ældre kolleger
ikke kører ned, og hvor man er glad for at være. Vi
skal se på, hvad vi kan gøre i dagligdagen. Flexjob-ordningen
er et positivt element, men der skal udvikles andre
muligheder for at modvirke det hårde pres. Det drejer
sig især om at have fokus på, hvordan vi skaber en
arbejdsdag for medarbejderne, som fastholder dem og
ikke motiverer dem til at holde op før tid.“
Palle Nielsen falder ind: „Derfor er det, vi siger: En Velfærdsreform
er jo nødt til at tage udgangspunkt i, at vi i
samfundet må have diskuteret, hvem der skal stå for velfærden
og hvilket niveau, vi vil have. –Hvordan mener vi
som samfund, det skal være? Jo mere frit, desto bedre,
siger nogle. –I i Mariehjemmene er vel fortalere for det?
Fritvalgsordning. Tilkøbsordninger og så videre.
I FOA spørger vi bare: Ja, men er det lige vilkår? Er det
ikke en skæv diskussion? Hvad er det for et grundlag, vi
taler om dette her på. –Og det er vel også bare det, Fabrin
(formanden for Kommunernes Landsforening, red.)
godt ved, og som han på vegne af medlemskommunerne
er nødt til at sige. –Og det kan man så godt hygge sig
lidt over, at venstremanden Fabrin er den, der anfægter
venstremanden Fogh Rasmussens ideologi med frit valg.
Pointen er jo: Det er ikke lige vilkår! Der er den afgørende
forskel, at hvis en privat udbyder drejer nøglen
om, ja, så har kommunen ifølge loven pligt til fra næste
dags morgen at overtage opgaverne over for den enkelte
borger. –Sådan er det!“
„Men dertil kommer også, at vi ikke har lige vilkår i forhold
til kommunale plejehjem, selv med driftsoverenskomst,“
tilføjer Grethe Hostrup. „Vi får ringere vilkår,
både med driftstilskuddet og med vores manglende mulighed
for at overforbruge, sådan som de kommunale in-
5
stitutioner kan gøre. Vi bliver alt for billige i forhold til de
øvrige institutioner, som i vores tilfælde kan skubbe et
underskud foran sig. Den mulighed har vi jo ikke.“
„FOA ser ikke på Mariehjemmene og på fx OK-fonden
som private,“ tilføjer Palle Nielsen. „Vi ser jer som særlige
organisationer med driftsoverenskomst med kommunerne,
og som altså følger de vilkår, der i øvrigt gælder,
men som vi skal forhandle særskilt med, når overenskomster
skal fornyes. –Og det er så det! –Vi skulle
da lige øve os lidt, første gang vi skulle forhandle med en
præst, der var bestyrelsesformand; men I, som har
driftsoverenskomst, oplever vi som en del af „det samlede
system“. –Den altafgørende skillelinie for os er: profit
eller non-profit! _Skal I have lov at skabe formue? –
Svaret er klart: nej!!! –Den facet hører efter FOA’s opfattelse
med, når vi siger, at det drejer sig om at sikre reelt
lige vilkår. I samme omfang som BUM-organiseringen
kan bruges til det, er det en udmærket organisationsform.
„Minut-tyraniet“ bryder jeg mig ikke om, og
selvom meget af det er udvandet, efter at man begynder
at visitere i „pakker“, er der stadig grund til at modarbejde
tendenser til minut-tyrani hver gang, det stikker
hovedet frem. Det er i hvert fald ikke befordrende for
det gode arbejdsmiljø, der som sagt er et af de elementer
i Velfærdsreformen, der fylder alt for lidt i forligsteksten.“
„Hvad synes I om velfærdsreformens tiltag i forhold
til nydanskere?“
Ja, men dér er vi da klart med!“ kommer det prompte
fra Palle Nielsen! „Der er jo ikke skyggen af tvivl om,
at det er der, der ligger et stort rekrutteringspotentiale i
fremtiden og ikke mindst i vores sektors fremtid. Vi vil
blive mere og mere pressede i omsorgssektoren for at
skaffe hænder; men vi er langt foran i København i forhold
til alle provinsbyer. For os her i området er det ikke
spor nyt. I dag er en stor del af arbejdsstyrken i hovedstadsområdet
indenfor omsorgssektoren jo nydanskere,
og der er ikke den „øvelse“, FOA ikke har været med i
for at få indvandrere ind i arbejdsstyrken, lige fra forskoleforløb,
kurser og alt muligt. Vi skal bare blive ved
med det. Vi skal holde fast i, at sproglige færdigheder
på et vist, ordentligt niveau er et must i omsorgsarbejdet.
Der er ikke så meget at diskutere der! Men jo
meIkre, vi kan gøre for at få endnu flere ind på arbejdsmarkedet,
desto bedre står vi, så vi er helt på linie med
intentionerne i Velfærdsreformen hvad det angår, og lad
Artiklen afsluttes på side 11

Fra den store verden
Lovforslaget om Friplejeboliger
Artikel
Jesper Maarbjerg
I forrige nummer af Mariebladet orienterede
vi om Socialministerens oplæg til
en lov om Friplejeboliger.
Oplægget er overordentlig relevant for Mariehjemmene,
og som vi orienterede om, så følger vi gennem Organisationen
af Selvejende Institutioner meget med i, hvad der
videre sker med det.
Nu har OSI sendt sine kommentarer til Socialministeren
– og Mariehjemmene fik sine fingeraftryk godt med!
Grundlæggende er man tilfreds med hele idéen om friplejeboligerne,
men man har en række ting, hvor man
- dets videre skæbne!
synes, oplægget vil komme til at vanskeliggøre udviklingen.
For at belyse det er der her trukket nogle afsnit ud af
OSIs brev til ministeren.
Forslaget om at friplejeboliger hvert
8. år skal udbydes i licitation:
Lovforslaget åbner mulighed for at særlige grupper kan
etablere frie plejeboliger. Samtidig lægges der op til at,
at friplejeleverandøren skal udsætte servicen og plejen i
friplejeboligbebyggelsen for konkurrence hvert 8. år
gennem et udbud.
Hvis dette ikke ændres, vil det betyde, at de personer,
som har valgt deres plejehjem ud fra et bestemt værdibaseret
livssyn kan risikere, at deres valg af plejehjem
på sigt tilsidesættes.
Fire beboere i Ellen Mariehjemmets have. Mariehjemmets 26 frie plejeboliger blev de første i det ganske danske land.
6

Det er … påfaldende, at man i lovforslaget på den ene
side ønsker at tilgodese borgerens ret til frit at vælge et
alternativ til et mere almindeligt plejehjem og på den anden
side helt undlader at tilgodese disse borgere, når
den uafhængige drift er trådt i kraft.
Disse beboere må som minimum have krav på, at deres
plejehjem til stadighed drives på det værdigrundlag og
med den kreds af engagerede mennesker omkring, som
var udgangspunktet for, at man valgte plejehjemmet.
Det er OSIs holdning, at borgerens til- og fravalg i dette
lovforslag bør være det afgørende konkurrenceparameter.
Lovforslaget drejer sig om 500 plejeboliger om året.
Det er en meget lille del af det samlede antal plejeboliger
i Danmark.
Derfor bør der sættes fokus på en sund konkurrence,
der udfolder sig omkring mangfoldighed, udvikling, nytænkning
og kvalitet - en konkurrence hvor ’dommeren’
er borgerne, der stemmer med fødderne.
Udbudsbestemmelsen ser vi som en afgørende hindring
for at, at holdningsbaserede organisationer vil vælge at
kaste sig ud i at drive friplejeboliger og derved bidrage
til en helt ny og anderledes kvalitativ udvikling af plejeboliger
for særlige diagnosegrupper eller med særligt
pædagogisk eller holdningsmæssigt fokus, idet de risikerer
at skulle overdrage opgaven til leverandører, der ikke
deler deres fokus og værdier. Reelt betyder denne
bestemmelse at mangfoldigheden mistes.
Hvad er meningen
Forslaget om at den
organisation der udøver plejen
tillige skal eje boligerne:
En del selvejende pleje- og omsorgsinstitutioner drives
fra lejede lokaler, herunder også allerede eksisterende
friplejehjem.
De vil ikke umiddelbart have mulighed for at gøre brug
af friplejeboligloven, hvis kravet om ejerskab til bygningerne
i § 1 fastholdes.
Samtidig betyder lovforslagets krav om ejerskab til bygningerne,
at nye grupper vil have vanskeligere ved at
etablere sig som friplejeleverandører. Såfremt der blev
åbnet for en løsning, hvor friplejeleverandøren efter en
certificering kunne nøjes med at forpligte sig til at leje
servicearealerne ville det gøre det lettere for nye grupper
at etablere et særligt tilbud.
Det er OSIs opfattelse, at ejerformen egentlig bør være
underordnet, når en række betingelser for at borgeren
opnår boligydelse er opfyldt.
7
En større fleksibilitet i spørgsmålet om ejerskab til bygningerne
vil efter vores vurdering medvirke til flere kreative
løsninger, værdibaserede plejeboliger for minoritetsgrupper
og kvalitet og valgfrihed for borgerne.
Om certificeringen:
Certificeringsbegrebet kender vi ellers kun fra meget
omkostningskrævende forløb, som leverandøren skal
betale konsulenthonorar for. Man kan derfor spørge,
hvorfor begrebet certificering overhovedet anvendes i
lovforslaget?
I OSI ser vi meget gerne en løsning på linje med godkendelsesordningen
på hjemmeplejeområdet og en løsning,
der sikrer metodefriheden.
Om finansieringen af servicearealerne:
Det er ikke klart hvorledes afregningen for servicearealerne
indplaceres, om det er en selvstændig opkrævning
eller om det er indbefattet i plejeafregningen. Såfremt det
er omfattet i plejemodulet, må dette differentieres yderligere,
idet der er meget stor forskel på etableringsomkostninger
vedrørende servicearealerne.
OSI påpeger, at udgiften pr. m2 kan være meget forskellig,
afhængigt af om institutionen er ombygget for nylig,
eller om den er af ældre dato og i en situation, hvor
al gæld er tilbagebetalt
Det er OSIs bekymring, at et plejemodul som indbefatter
servicearealomkostningerne direkte eller indirekte vil
kunne påvirke kvaliteten af pleje og omsorg. Det anbefales
derfor at trække servicearealerne ud af plejemodulerne,
og afregne disse særskilt.
Udover de viste kommentarer er der en række mere
teknisk betonede emner der er medtaget; men blandt de
positive ting fremhæves de klare visitationsregler, hvor
det er den ældres egen bopælskommune der skal visitere
uanset, hvor friplejeboligen er beliggende.
Ligeledes påpeges det principielt positive i en graduering
af betalingerne for plejen i friplejeboligerne, selvom oplægget
ikke er tilstrækkeligt.
Vi glæder til at se, hvordan det endelige
lovforslag, som bliver fremsat i det nye
folketingsår, kommer til at se ud.

Fra vores egen verden
Det spanske eventyr
fortalt til journalist Jonas M. Kjær af to „gamle“ mariehjemspiger
Fra 1970 og seks år frem var Fonden Mariehjemmene på eventyr i Spanien.
Residencia Marie og Centro de Termalismo i Benicasim var dengang rekreationshjem
med pleje og genoptræning i sydens sol for ældre danskere.
Mariebladet tager i denne artikel læserne tilbage i tiden, hvor solen, kulturen og
det hårde arbejde gav mange gode minder.
”Det var en dejlig tid”, lyder det samstemmende fra Mie
Juul og Bodil Skovgaard Nielsen, når de tænker tilbage
på dengang, de arbejdede på de to danske Mariehjem i
Benicasim ca. 80 kilometer nord for Valencia. Mie Juul
var indtil for et år siden forstander på Dorthe Marie, og
Bodil Skovgaard Nielsen er i dag forstander på Kirsten
Marie. Dengang arbejdede de som menige medarbejdere
på henholdsvis Residencia Marie, der talte små hundrede
danske patienter ad gangen, og Centro, der var et
stort rekreations- og genoptræningscenter og husede lidt
over 70 danskere blandt mange internationale patienter.
En god modtagelse
I starten af halvfjerdserne var Spanien et fattigt land efter
vesteuropæisk standard, og det kunne ses, når man færdedes
i Benicasim: ”Det var en fattig by. Bilerne var ældre
end i Danmark og i dårligere stand. Maden var meget
billig, og tøjet var ikke noget særligt”.
Mie Juul, 59 år. Med enkelte korte „afstikkere“ været
ansat i Mariehjemmene fra 1970 til 2004, hvor
Mie fratræder som forstander for Mariehjemmenes
største hjem, Dorthe Mariehjemmet i Rødovre.
8
Det forhindrede dog ikke spanierne i at være positive
overfor gæsterne fra Danmark: ”De var glade og slet ikke
misundelige på os. Vi følte os meget velkomne, og vi
havde et godt samarbejde med de lokale. Både læger,
kokke og chauffører var spaniere, og nogle af dem havde
været på intensivt danskkursus, så de forstod ret meget
af, hvad vi sagde. Vi lærte også efterhånden lidt
spansk, og så gik det fint. De lokale var jo glade for, at
de kunne tjene nogle penge på både personalet og patienterne”.
Anderledes arbejde
Man kunne komme ud for lidt af hvert, når man var udstationeret
i Spanien: ”Det var fedt at lære en ny kultur at
kende og samtidig tjene penge, og det var også anderledes
end at arbejde på et Mariehjem i Danmark. Vi skulle
kunne klare en masse situationer, vi ikke var vant til
hjemmefra. Når toiletcisternen begyndte at løbe, måtte vi
Bodil Skovgaard Nielsen, 58 år. Har været ansat i
Mariehjemmene siden 1971. Bodil startede i 1990
det første af Mariehjemmenes socialpsykiatriske bofællesskaber.
Er i dag forstander på Kirtsen Marie.

selv ordne det, for vores altmuligmand havde tit gang i
noget andet og mere alvorligt – et sprunget vandrør for
eksempel.”
Der var også andre procedurer, som satte de ansatte på
prøve: ”Hvis patienterne skulle hospitalindlægges, mens
de var på rekreation, skulle vi også tage os af det. Det
vil sige, at vi skulle sørge for deres hygiejne osv., mens
de var indlagt. Dengang var det såvel som nu nemlig sådan
i Spanien, at familien et langt stykke af vejen selv
skulle sørge for den indlagte. Så vi havde ekstra travlt
med at tage frem og tilbage fra hospitalet oveni, at vi også
skulle køre det almindelige program. Lørdag og søndag
tog vi alle med på busture rundt i regionen, hvor vi
agerede turistguider med mikrofon og fællessang i bussen.
Det var sjovt, men også hårdt nogle gange”.
Dansker i Francos land
Mie Juul og Bodil Skovgaard Nielsen husker, hvordan
det var at være i Spanien, mens diktatoren Francisco
Franco var ved magten: ”For os var det trygt og godt i
Francos tid. Civilgardisterne passede på os, men der var
mange spaniere, der ikke havde det godt. Når vi var i
spansk selskab, kunne vi ikke diskutere politik, for de
kunne fx ikke tillade sig at have en mening – udover at
de kunne tale positivt om Franco. Vi kunne også se ind
til de store palæer ved vandet, hvor de rige behandlede
deres ansatte meget dårligt. Det var skrækkeligt at overvære”.
Fru Rørdams meddelere
Hvad er meningen
Når Mariehjemmenes grundlægger, Fru Rørdam, kom
ned til Benicasim, skulle hele personalet samles: ”Så
skulle vi stå skoleret, og hvis vi havde gjort noget, vi ikke
måtte, vidste hun besked. Hun havde ansatte, der
fortalte hende, hvem der havde gjort hvad, og derfor
vidste hun altid præcis, hvad der foregik – også selvom
hun var hjemme i Danmark. Der var en ret lempelig alkoholpolitik,
men hvis nogen havde været for meget i
byen, blev det påtalt af Fru Rørdam”.
På trods af fru Rørdams meddelere blev det til en del
skæg og ballade, og de ansatte havde et godt samarbejde:
”Vi lærte, hvordan man kom igennem en hel arbejdsdag
med tømmermænd, og det gik fint. Der var et lavt
sygefravær, og nøglepersonerne var der altid. Juleaften
var traditionel med dansk mad, julegaver til alle og juletræ
og julepynt importeret fra Danmark. Det var meget
hyggeligt, og julepynten var populær blandt de spanske
ansatte, som ikke havde set sådan noget før. Vi oplevede
faktisk flere gange, at pynten var væk næste dag, når
vi havde hængt det op”.
9
Måske et tyrkisk eventyr?
Selvom Mariehjemmenes eventyr i Spanien sluttede i
1976, tilbringer Mie Juul stadig meget tid i Benicasim:
”Jeg bliver aldrig færdig med Spanien, og nu tilbringer
jeg vinterhalvåret dernede i et hus, vi har købt. Der er
nogle af de lokale fra dengang, der stadig hilser på mig,
når vi mødes på gaden, og det er ret hyggeligt”.
Spørgsmålet er imidlertid, om der er basis for et nyt udlandseventyr
i Fonden Mariehjemmene: ”Det er blevet
dyrt i Spanien, så med en større selvfinansiering kunne et
nyt spansk eventyr komme på tale. Ellers kunne det i
stedet være i fx Tyrkiet eller Rumænien, men erfaringerne
fra de kurophold, der allerede kører dernede, er vist
ikke så gode. Muligheden er til stede, der skal bare være
nogen, som lægger nogle penge på bordet.”
Fakta-box
Mariehjemmene i Spanien
Fra 1970 til 1976 havde danske ældre mulighed for
6 eller 12 ugers rekreationsophold i Benicasim.
Stedet havde fru Rørdam fundet efter en del rejsen
rundt i Spanien, og det stedsegrønne område ved
havet og med bjerge lige bagved var ideelt til formålet.
Residencia Marie (med plads til næsten 100
patienter ad gangen) var oprindeligt et hotel og her
kunne patienterne lave gymnastik, få mudderpakninger
og ultralyd. Specielt de opvarmede bassiner
med havvand var meget populære.
Centro (med plads til lidt over 70 danske patienter)
var et stort genoptræningscenter for de mere alvorlige
tilfælde, og her foregik genoptræningen i en international
atmosfære med patienter og personale
fra andre europæiske lande.
Opholdende var kommunalt finansieret, og trods
protester og mange gode resultater blev pengekassen
i 1976 endeligt smækket i, og så var det spanske
eventyr slut.
En dag i Spanien
07.00: Vækning af alle patienter. Alle fik et personligt
”Godmorgen”, og samtidig tjekkede personalet
den generelle sundhedstilstand.
08.00: Morgenmad til alle i spisesalen.
09.00: Behandling – enten individuelt eller i grupper.
13.00: Middag.
14.00: Siesta.
16.00: Behandling.
20.00: Aftensmad.
22.00: Klubben (med billige drinks, billard og musik)
lukker.

Fra den store verden
Reformen sigter på, at man skal blive længere på
arbejdsmarkedet – hvis man er født før 1959!.
a) Efterlønsalderen hæves gradvist til 62 år fra 2019
og frem mod 2022, mens folkepensionsalderen hæves
gradvist til 67 år fra 2024 og frem mod 2027. Efterlønsperioden
er dermed fortsat 5 år.
b) Fra 2025 indekseres aldersgrænserne i tilbage-
Velfærdsreformen
og Mariehjemmene
Lige før Folketinget tog på sommerferie blev der indgået et forlig om
udviklingen i velfærdssamfundet - faktisk to forlig, idet det særlige
forlig om indvandringen ikke havde De Radikale med som forligspart.
Når vi i Mariehjemmene selv opfatter os som en vigtig brik i
velfærdssamfundet, er det naturligt at lede efter ting i forligene, der har
med vores områder at gøre.
Artikel
Jesper Maarbjerg
Hvis vi leder efter bestemmelser,
der er relevante for
vores forskellige målgrupper
i Mariehjemmene, gør vi det forgæves –
der vil mest være tale om afledede konsekvenser,
hvor disse naturligt nok vil være
ret teoretiske, da de forudsætter nogle
sammenhænge i udviklingerne, som ikke
er sikre.
Imidlertid har Mariehjemmene også en
rolle som en organisation, hvor der er
ansat mange mennesker. Her vil
Velfærdsreformen få vigtige konsekvenser.
Lad os se på nogle af de centrale punkter
i reformen:
10
trækningssystemet med udgangspunkt i restlevetiden for
60-årige, således at den forventede periode med efterløn
og folkepension er omkring 19½ år på længere sigt.
Hvis levetiden ikke ændres, vil efterlønsalderen fortsat
være 62 år.
Samtidig skal arbejdsmarkedet være mere åbent
for de ældre
Styrkede jobmuligheder for de ældre.
a) Dagpengeperioden og aktiveringsreglerne for de
ældre sidestilles med reglerne for andre grupper med
henblik på at sikre ens vilkår for alle og styrke ældres
muligheder for at komme i beskæftigelse.
b) Der indføres en særlig løntilskudsordning for ledige
over 55 år.
c) Personer over 55 år, der opbruger dagpengeretten,
får mulighed for at blive ansat i et seniorjob med
overenskomstmæssig løn. Det kan øge normeringen på
visse områder, hvor der er behov for yderligere borgernær
service.
- og man skal kunne tåle at gå på arbejde
Styrket forebyggelse og arbejdsmiljø
a) Der oprettes en forebyggelsesfond med en 3 mia.
kr. stor kapital.
Målet med fonden er at forebygge og forhindre fysisk og
psykisk nedslidning. Fonden yder støtte til arbejdspladsrelaterede
projekter på offentlige og private virksomheder
og institutioner samt initiativer, der styrker genoptræ-

Hvad er meningen
ningen og rehabiliteringen af syge mennesker og mennesker
med handicap.
b) Arbejdsmiljøinitiativer blandt andet i brancher
med nedslidningstruet arbejdskraft.
Flere ledige og indvandrere skal ind på arbejdsmarkedet
igen, og her er det interessant, at der
især peges på arbejdsløshedskassernes rolle.
A-kasserne vil fremover have den første kontakt med
alle forsikrede ledige, både nyledige og gentilmeldte. Akasserne
overtager afholdelsen af CVsamtalerne.
Der gennemføres en kampagne med inddragelse af akasserne
i formidlingen af ledige med henblik på at udnytte
viden, som a-kasserne har om de ledige og beskæftigelsesmulighederne.
Systematiske rådighedsvurderinger af ledige hver 3. måned
med det formål at styrke rådigheden.
Ny model for formidling af ledige, hvor der i højere grad
følges op på mislykkede formidlinger.
Fremrykning af ret og pligt til aktivering til efter 9 måneder.
Fuldtidsaktivering efter 2½ år for dagpengemodtagere
med udgangspunkt i en individuel vurdering og afklaring
af den enkeltes jobmuligheder.
Forlængelse af mulighed for 1-årige uddannelsestilbud.
Styrkede incitamenter for kommunerne til at oprette løntilskudsjobs.
Fritagelse af særlige persongrupper for kontaktforløbet,
hvor kontaktforløbet er mindre relevant.
Udover indholdet vedrørende de ældre og tilbageførslen
af flere, må man sige at der generelt sigtes på
en endnu større professionalisering af de ansatte
på arbejdsmarkedet.
De erhvervsrettede ungdomsuddannelser fornys, herunder
ved at
a) indføre mentor- og kontaktlærertilbud,
b) styrke virksomhedernes økonomiske tilskyndelse
til at indgå elevaftaler, hvis udviklingen i antal praktikpladser
ikke er tilstrækkelig.
11
Der igangsættes en undersøgelse, som skal vurdere, om
der er behov for ændringer af den eksisterende AERordning.
c) øge antallet af praktikpladser i den offentlige sektor.
d) tilføre midler til løft i kvaliteten på erhvervsuddannelserne,
herunder efteruddannelse af lærere.
Forligsteksterne løber op i små 100 sider, så det er
kun et beskedent udpluk, der her er præsenteret,
men man kan læse videre ved at gå ind på finansministeriets
hjemmeside – www.fm.dk – hvorfra der
kan klikkes ind på både resuméer og den fulde
tekst!
....... artikel fortsat fra side 5
mig understrege, at vi som forbund har taget et ordentligt
slæb og løst masser af problemer for at bidrage
til at rigtig mange voksne (og det gælder selvfølgelig
ikke kun nydanskere!) får muligheden for at
skifte spor, arbejdsmæssigt! –Af den ene eller den
anden grund kan man få brug for det. Det er en utrolig
vigtig funktion i et moderne samfund, at organisationer
og hver af os som enkeltperson er parat til og
har mulighed for at ændre erhvervsforløb. Det er dokumenteret,
at både af udstødningsmæssige og samfundsmæssige
grunde er denne mulighed utrolig vigtig.
Grethe Hostrup: Derfor skal der flere voksenlønspladser
til. Kommunerne kan godt begynde at indstille
sig på det! Vi har fået sygehjælperne opskolede.
Nu skal vi i gang med at hjælpe folk videre til assistentniveau!
Udgangsreplikken fra Palle Nielsen, mens han ivrigt
nikker til Grethe’s argument: Velfærdsreform
og Strukturreform eller ej: der er klart fokus på de
faglige udfordringer i fremtidens plejehjem. Til det
skal vi bruge opgradering af vore medlemmer, og det
vil FOA have sin opmærksomhed rettet mod!“

Mariehjemmene lige nu ....
Forstander Lene Tronier fyldte 60 år.
Den 27. juli blev forstander Lene Tronier 60 år. Da Lene
Tronier holdt ferie på dagen, havde bestyrelsen og personalet
på Ellen Mariehjemmet inviteret beboere, pårørende
og samarbejdspartnere til reception den 22.
august.
Mange var mødt frem for at fejre fødselaren, der i den
relative korte tid fra 1. september 1999 og frem til i dag
har sat sit præg ikke bare på Ellen Mariehjemmet, men
bl.a. også på Louise Mariehjemmet, som hun „løb“ i
gang i 2002, da Mariehjemmene overtog hjemmet.
Da hun tiltrådte i 1999, var Ellen Mariehjemmet kommet
på det fri marked, og der lå en stor opgave i at få profileret
Ellen Mariehjemmet, således at hjemmet fortsat
kunne eksistere.
Utraditionelle metoder blev taget i brug for at få Ellen
Mariehjemmet kendt som et godt sted at bo og arbejde.
Bl.a. andet kørte der en overgang en jingle i Helsingør
lokalradio, hvor Ellen Mariehjemmets kvaliteter blev beskrevet.
Opfindsomheden for at skabe en god arbejdsplads og et
godt sted at bo for borgene kendetegner Lene Tronier.
Hun var ikke sen til at få gjort det klart for bestyrelsen
og fonden, at hun - da Ellen Mariehjemmet som det første
Mariehjem i 2004 skulle ombygges til moderne plejeboliger
ville have en cafe indrettet i gadeniveau, for på
den måde at åbne Ellen ud til det omkringliggende samfund.
I dag 7 år efter Lenes ankomst til Ellen, står de 26 fremtidssikrede
boliger færdige, cafeen blomster og borgere
fra mange kommuner og i dag også fra Græsted-Gilleleje
Kommune flytter ind på Ellen Mariehjemmet.
Godt gået – redaktionen ønsker tillykke!
MarieBladet
MarieBladets MarieBladet
s bagside
12
Bofællesskabet Birthe Marie
1. september 2006 åbner det 12. Mariehjem, bofællesskabet
Birthe Marie, et bofællesskab til 12 yngre personer
med et udviklingshandicap.
Imellem Høje Taastrup Kommune og Fonden Mariehjemmene
er indgået aftale om, at Høje-Taastrup Kommune
har anvisningsretten til alle 12 boliger samt ret til at
visitere borgere til den støtte / vejledning, som bofællesskabets
personale tilbyder. Boligerne er opført efter lov
om almene boliger og er indrettet med et serviceareal til
det tilknyttede personale.
Bofællesskabet Birthe Marie er opkaldt efter Birthe Philip,
hvis tilknytning til Mariehjemmene går tilbage til
1980, hvor Birthe Philip indtrådte i Rikke Mariehjemmets
bestyrelse. Birthe Philip har været medlem af Fonden
Mariehjemmenes bestyrelse siden 1996.
Alle 12 flytter ind fredag den 1. september.
Som noget helt enestående har der i over et år været
indgået aftale med alle 12 beboere om indflytning den 1.
september 2006. En enkelt er faldet fra i årets løb og en
ny kommet til.
Personalet er klar til at tage imod.
Fra 1. juli 2006 har forstander Anne Højen Sørensen
været ansat for at forberede opstarten samt ansætte 5
medarbejdere, som alle startede 15. august 2006.
I et kapløb med tiden og sammen med de sidste håndværkere
gør personalet alt for at det hele står parat til at
modtage de 12 beboere.
I en pause fra maling af havemøbler og afvaskning af
køkkeninventar samt udpakning af edb-udstyr blev nedenstående
foto taget den 18. august.
Fra venstre er det socialpædagogerne Marianne Lehmann,
Camilla Grønbech, Yvonne Barfod forstander og
socialpædagog Anne Højen Sørensen, Belinda Majbrit
Obeng og Birte Havnø.
Hjertelig velkommen til arbejdet og fællesskabet
i Mariehjemmene!