Guide til virksomheder – Når eN medarbejder får eN psykisk lidelse

Recommendations

Info

Tidlig aktiv virksomhedsindsats Når en medarbejder får en psykisk lidelse Fase 2 - T ilbagevenden til jobbet I fase 2 handler det om gradvis tilbagevenden til jobfunktionerne - frem mod en raskmelding og varetagelse af jobbet. De fleste ledere og virksomheder har rigtig megen erfaring med at planlægge en tilbagevenden, fordi planen bruges overfor medarbejdere, der har været sygemeldt på grund af en fysisk lidelse. Og der er en række kendte og afprøvede redskaber, der kan indgå i planen for tilbagevenden. Nogle er virksomhedsinterne redskaber, mens andre kræver aftaler med jobcentret – se afsnit ’Samarbejde med jobcentret’. Undersøgelsen blandt 581 virksomheder viser, at virksomhederne har taget velkendte redskaber i brug i forløb med medarbejdere, der har været sygemeldt med en psykisk lidelse. I det følgende fremhæves derfor kun de punkter, som kræver særlig opmærksomhed, når indsatsen for tilbagevenden gælder en medarbejder, der har været sygemeldt med en psykisk lidelse. Delvis raskmelding og tilbage i job Formål. Formålet med den delvise raskmelding er at markere overfor såvel den sygemeldte som arbejdspladsen og kollegerne, at NU er den sygemeldte på vej tilbage i job. Hvornår en fuld raskmelding kan blive en realitet, vurderes og aftales hen ad vejen. Mål. Målet med den delvise raskmelding for medarbejderen er: at genoptage nogle afgrænsede jobfunktioner at optrappe jobfunktioner gradvist i takt med et øget timetal og en løbende vurdering af medarbejderens evne til at matche sine tidligere jobfunktioner at vurdere – i tilfælde af problemer med at løse opgaverne - om der skal og kan findes andre jobopgaver, eller om der skal tages nogle skånehensyn i en længere periode - eller muligvis mere permanent. Timetal. Den delvist raskmeldte kan begynde med et beskedent antal timer – fx 10 timer om ugen. Få om mandagen, flere om tirsdagen. Fx hjemme om onsdagen. Flere timer om torsdagen. Og færre om fredagen, hvor ugens forløb opsamles og en plan for den næste uge lægges. Metoden bygger på princippet 1, 2, mange. Den sygemeldte kan overskue flere timer om tirsdagen, fordi han/hun ved, at onsdagen er fridag. Man skal arbejde mindre om fredagen for at undgå, at man kommer ind i weekenden med underskud. Antal arbejdstimer øges fx med 2-4 timer om ugen. Tilbage i eget job. Den sygemeldte kan vende tilbage i egen jobfunktion under den delvise raskmelding - eller til en anden jobfunktion i virksomheden. Før den beslutning tages, er det vigtigt så vidt muligt at få identificeret, om medarbejderens psykiske lidelse er knyttet sammen med selve jobfunktionen og/eller andre forhold omkring arbejdet og arbejdspladsen, fx: selve opgavernes karakter arbejdsgange, arbejdssteder og arbejdstider kollegiale og ledelsesrelaterede problemer (fx mobning) - 22 -
Tidlig aktiv virksomhedsindsats Når en medarbejder får en psykisk lidelse Nogle eksempler: Hvis medarbejderen er sygemeldt med stress, er det vigtigt at identificere de faktorer ved jobbet, som kan medvirke til stress. Det er særligt vigtigt, hvis der er tale om, at forhold i arbejdet har medvirket til at udløse sygemeldingen. Men selv når det ikke er tilfældet, vil man almindeligvis vide, hvor der er tale om særligt krævende forhold i arbejdet og man skal undgå, at medarbejderen udsættes for sådanne forhold i begyndelsen af sin tilbagevenden. Har medarbejderen været igennem en depression, skal isolation og alene-job undgås. Er årsagen til sygemeldingen angst/depression på grund af hårdt fysisk og psykisk belastende arbejdsmiljø (fx vold fra brugere), skal medarbejderen skånes for sådanne forhold. Det vil hurtigt stå klart, om medarbejderen overhovedet kan vende tilbage i eget job, eller der kan aftales andre jobfunktioner. Medarbejdere på skiftehold må der også tages specielle hensyn til – i den første periode ved at de kommer på daghold, senere må det vurderes og afprøves, om de kan træde ind i deres tidligere skiftholdsturnus. Vær opmærksom på en række forhold, der letter tilbagevenden til job at den sygemeldte så vidt muligt vender tilbage til kendte rammer sammen med kolleger, som vedkommende har et godt forhold til at kollegerne kender til den sygemeldtes situation - og til hvilke begrænsninger, medarbejderen lige nu har som følge af sygdommen at lederen udviser ekstra opmærksomhed både under processen med delvis raskmelding og i den første tid efter raskmeldingen. Omplacering til anden jobfunktion. Virksomhedsundersøgelsen viser, at omplacering til anden jobfunktion er et hyppigt anvendt redskab. 43 % af virksomhederne har omplaceret medarbejdere til anden jobfunktion, og 65 % af disse virksomheder vurderer, at det ’ i høj grad’ har medvirket til fastholdelse. Formålet er at give medarbejderen nogle andre arbejdsmæssige rammer end før sygemeldingen. Det er især vigtigt i de tilfælde, hvor forhold omkring jobbet har været en medvirkende faktor i sygemeldingen, som fx i eksemplerne ovenfor. Vær særlig opmærksom, hvis omplaceringen sker til en anden gruppe, team eller afdeling. I så fald skal det aftales med medarbejderen, hvordan de ’nye’ kolleger skal informeres. Hvis medarbejderen også skifter leder, er det uhyre vigtigt, at denne også sættes ind i situationen. Allerhelst ved en samtale mellem både ny og gammel leder og medarbejderen. Når det er nødvendigt at omplacere medarbejderen, skal man være klar over, at det medfører særlige krav i den første periode, og man skal sætte sine mål derefter. - 23 -
Page 1 and 2: Guide til virksomheder - Når eN me
Page 3 and 4: Tidlig aktiv virksomhedsindsats Nå
Page 21: Tidlig aktiv virksomhedsindsats Nå

Guide til virksomheder – Når eN medarbejder får eN psykisk lidelse

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?