Hellige mennesker - IKON - Danmark

AF ELISABETH KNOX-SEITH
I folkekirkelig sammenhæng er det ikke altid let for os at
bruge hellige mennesker som forbilleder – men alligevel
kan helligheden hos Frans af Assisi være til stor inspiration.
For Frans var det at gå troens vej at bevare den konstante
hvile i spændingen mellem fattigdommens afkald
og skønhedens fylde. Han hvilede i sin radikale askese,
og savnede tilsyneladende ikke noget – tværtimod fandt
han stor frihed i sin stædige fastholden af den totale,
konsekvente fattigdom, og enheden med alt, hvad der
omgav ham i naturen.
Det, vi kan lære af Frans i dag er måske, at netop afkaldet
kan føre til frihed. Meget få mennesker vil kunne
give afkald på samme radikale måde som Frans – men
netop i en tid, hvor klima-forandringerne tager til og
verden står over for en stor udfordring i forhold til skabe
et anderledes, balanceret forhold til naturen, kan radikaliteten
hos Frans være en stærk påmindelse. Hvilket
billede af helligheden giver Frans´ liv os?
Assissi - et rigtigt in-sted
Den lille by Assisi i Italien rummer en vigtig historie om
en af de afgørende skikkelser i den kristne historie. Folk
fra hele verden valfarter til Assisi for at være en del af den
særlige hellige fylde og skønhed, som mange mener, er i
området, hvor Frans levede og havde sit virke i slutningen
af 1100-tallet og begyndelsen af 1200-tallet.
Interessen for det særlige væsen, som Frans ikke bare selv
rummede, men også spredte omkring sig, ikke kun i sin
egen nutid, men i århundrederne efter sin død, tiltrækker
en bred vifte af mennesker til den lille by, som smyger sig
som et gammelt middelaldermonument op ad en bjergskråning,
ikke langt fra den gamle hovedvej, der førte fra
det nordlige Italien til Rom.
IKON - www.ikon-danmark.dk
Ikke bare kristne, men også folk fra andre religioner tiltrækkes
af Assisi. Ude omkring i de små øde skov- og
landegne omkring byen, køber rige mennesker huse op
for at finde fred og ro. Assisi er blevet et rigtigt ”in-sted”
for moderne søgende, der ønsker at finde hvile i sig selv
og arbejde for fred i verden. Blandt disse er folk, som tiltrækkes
af østlige religioner, og som ellers ikke ville finde
på at interessere sig for den kristne tradition. Men de oplever
som så mange andre, der søger til byen, at Assisi har
noget særligt at byde på, en særegen indre skønhed og
fred, som fylder og befrugter sjælen.
Men hvad er det da for noget, som skaber denne atmosfære
omkring Assisi og som præger den opfattelse af Frans,
der har udviklet sig igennem tiden? Hvad har Frans, som
levede efter et yderst radikalt fattigdomsideal, egentlig
med begrebet ”hellighed” at gøre?
Solsangen
Frans af Assisi er særlig kendt for sin Solsang, som er en
lovprisning af alt, som er skabt. I sangen taler han om
Broder Sol, Søster Vand, Søster Måne, Broder Myre, o.s.v.
Når man går den lille gamle vej fra Assisi ned i dalen
på vej mod Rivortorto, har vejene i dag fået navne efter
sangen: Broder Ilds vej, Moder Jords vej, o.s.v. Naturen
i dalen er stadig præget af den mildhed og farverigdom,
Frans må have været omgivet af, da han skrev sin sang om
skaberværkets uendelige skønhed og fylde.
Sangen blev skrevet i foråret 1225, da Frans lå meget syg
i klosteret ved San Damiano, som netop ligger i dalen nedenfor
Assisi. Frans var på dette tidspunkt næsten blind
af en mærkelig øjensygdom, og han var desuden stigmatiseret,
altså bar åbne sårmærker på hænderne, fødderne
og i højre side, som en del af den dybe indre vej, han var
gået i efterfølgelsen af Kristus. Disse konstant blødende
sår måtte plejes af de nærmeste brødre og nye bandager
11