Hellige mennesker - IKON - Danmark

Det tager nogle timer, men endelig står vi pludselig midt i
en teltlejr fyldt med Naga Babas. Som besøgende går man
hen til en Naga Baba og knæler ned foran ham, hvorefter
han siger en velsignelse over hovedet på en. Tit bliver det
ledsaget af en påfulgefjer, der bliver fejet hen over ens hoved.
Efter velsignelsen modtager man lidt aske og sukker
i hånden, hvorefter det er guruens tur til at modtage, for
velsignelser kommer ikke gratis. En bakke bliver stukket
frem, og det forventes at man giver et beløb som tak. Er
beløbet rundhåndet nok kan det hænde, at man bliver inviteret
indenfor.
”Der er ingen tvivl om,
at der er penge
i religionsdyrkelse.”
Jeg må undre mig. Midt i ønsket om at bade dårlig karma
væk, virker det på mig som om guruerne ikke laver andet
end at påføre sig den dårlige karma igen. Det forekommer
mig forlorent, at det er pengene, der taler og tæller, når
det kommer til stykket. Måske er det ikke så anderledes
end meget andet religiøsitet, og midt i al åndeligheden
bliver jeg fanget af et realitetstjek. Verden er ikke længere
væk for disse guruer, end at det også bliver et arbejde, de
skal betales for.
Religion og realitet
Når man taler om religion, taler man ofte om den spirituelle
rejse, om det åndelige og alt andet end det verdslige.
Religion er forbundet med et liv, hvor den materielle ver-
Foto: Mette Sig Pedersen.
den ikke er eneste centrum. Og alligevel er verden religionens
råderum. Det er her mødet mellem det åndelige
og mennesker sker, og det er her vi lever. Som kristen tror
jeg på, at verden er det sted, hvor Gud valgte at møde os
mennesker, og også det sted som Gud skabte som godt.
Verden som sådan er altså ikke ond eller skal forsages. I
andre religioner, bl.a. hinduismen, skal verden forsages,
og derfor har de hvad man kalder en dualistisk tankegang,
hvor man skiller sjæl/ånd fra det materielle.
Selvom det ikke hører til kristendommen at forsage verden,
så ligger der en implicit forsagelse af et liv, der higer
efter penge og jordisk velstand. Det er ikke gennem et sådant
liv, at frelsen opnås. Og her minder kristendommen
om alle andre religioner, der også mener, at livet er mere
end øjet ser og hænderne mærker.
Måske derfor forekommer det mig anstødeligt, at en guru
kræver penge for sin velsignelse, og dermed gør åndeligheden
kommerciel. Og måske er det bare, hvad der må
ske, når verden møder religionen, nemlig at ikke alt er
gratis. Og måske igen er det ikke så forskellig fra folkekirkens
kirkeskat?
Fattigdom
Hvorfor vil vi have, at hellige mennesker også lever asketisk
for at kunne være ”rigtigt hellige”? Hvorfor sætter vi
normer op omkring ”ægte” religiøsitet.
Hvis vi tager et kig på historien, vil man se, at de hellige
mennesker, der er blevet berømte, alle har afsagt sig materielle
gode. Det gælder alle fra Jesus over Buddha, Frans
af Assisi til Mother Theresa. Alle har de afsagt sig det liv,
de fleste mennesker i vesten
lever, nemlig et liv, hvor man
arbejder, tjener penge og
bruger penge. De levede alle
for at tjene andre og ejede intet,
og derfor er det de flestes
referenceramme, når man
taler om hellige mennesker.
Ægte spiritualitet går altså
hånd i hånd med fattigdomsidealet.
Spiritualitet for alle
Guruens krav om penge
bliver dermed også for
den vestlige beskuer en
afvisning af et ordentligt
24 IKON - www.ikon-danmark.dk