Hellige mennesker - IKON - Danmark

Fakta om hellige mennesker
Munk
- Ordet kommer af det græske
ord monachos, der betyder én,
der lever alene, altså en eneboer,
men allerede i de første århundreder
sluttede mænd sig sammen
i klostre for at leve et religiøst liv
i fattigdom, kyskhed og lydighed
under en ordensregel.
- Kristne munke bærer en særlig
ordensdragt og holder flere gange
dagligt fælles korbøn i klosterets
kirke.
- Der findes mange forskellige
slags munke. Nogle lever et meget
tilbagetrukket liv i kontemplation.
For andre er studier meget
vigtige. For atter andre er et
aktivt liv med konkrete opgaver
en væsentlig del af hverdagen.
I kristne munkevæsener er det
mest almindelige, at man både
beder og arbejder. I buddhistiske
munkevæsener fylder studier og
meditation mere.
- I buddhismen har munkevæsenet
en meget central placering. I
nogle buddhistiske lande er der
tradition for at tage nogle års
ophold i et kloster som ung for
derefter at vende tilbage til et almindeligt
liv. I kristendommen
findes munkevæsenet særligt i
den katolske og den ortodokse
kirke. De protestantiske kirker
har ikke munkevæsen.
- Der findes også katolske mandsordener,
som hverken har klostre,
ordensdragt eller fælles korbøn.
Sådanne ordener bør ikke kaldes
”munkeordener”. Et kendt eksempel
er jusuitterordenen.
Nonne
- Ordet kommer af det latinske
ord nonna, oprindeligt ord fra
barnesprog med betydning som
”mor, bedstemor, amme.”
- En nonne er en kvinde, der har
aflagt klosterløfte (højtidelige
løfter om fattigdom, lydighed og
kyskhed) og lever sammen med
ligesindede i et kloster.
- Nonner forekommer inden for
den romersk-katolske kirke, den
ortodokse kirke samt inden for
buddhismen (men en fuldt ordineret
buddhistisk nonne aflægger
færre løfter end munkene).
Sadhu
- Ordet er sanskrit for from, en
hellig mand, en ”god” mand.
- Samme betegnelse sadhvi bruges
om en hellig kvinde, en ”god”
kvinde.
- Det er betegnelsen for en mystisk,
asketisk, udøver af yoga,
og/eller omvandrende munk, der
har forsaget sex og materielle goder
og bor i huler, skove og templer
overalt i Indien og Nepal.
- De mest ekstreme asketer kaldes
naga baba (se artiklen ”Kumbh
Mela – når religion møder penge”
andetsteds i magasinet).
- Der er 4–5 mio. sadhuer i Indien
i dag, og de er højst respekterede
og nogle gange frygtet for
deres forbandelser.
- En sadhu er udelukkende dedikeret
til at nå det fjerde og sidste
hinduistiske mål i livet, moksha
(frigørelse), gennem meditation
og asketiske øvelser.
- Der findes mange typer sadhuer,
men de fleste kan kendes på,
om de er tilbedere af Shiva eller
Vishnu.
- Sadhuer er ofte iklædt okkerfarvede/orange
klædninger, som
symboliserer afkald.
Sannyasin
- Ordet er sanskrit for ”en der giver
afkald.”
- Hinduismen inddeler livet i fire
livsstadier, kaldet ashrama: 1.
Discipel: brahmacarin, 2. Husholder:
grihastha, 3. Eneboer:
vanaprastha, 4. Omvandrende
asket: sannyasin. Denne inddeling
gør det muligt for hinduer
tilhørende de tre øverste kaster at
leve et almindeligt liv, hvor man
gør sin pligt til samfundet, og så i
den sidste del af livet at søge hinduismens
ultimative mål: moksa
(frigørelse). En sannyasin er en
person, der i det sidste livsstadie
forsager alle bånd til samfundet
og de pligter, der hører til. En
sannyasin ejer således ingenting
og vandrer rundt fra sted til sted
med en skål at tigge mad i.
- Ordet sannyasin bruges om
omvandrende asketer i almindelighed
og er ofte synonym med
en sadhu.
26 IKON - www.ikon-danmark.dk