1 - BORGERSKOLEN

112
ning Våndet vilde gjsre paa den svrige Krop. Paa
Hovedet mcerkedes ligesom Smaastik af Knapftenaale; Stik
kene bleve svagere og svagere og holdt op efter et Kvarteers
tid. Da vi 1H Time senere skulde bade os i Jordan,
var der ikke Mcerke paa os efter Badet i det Dede Hav,
naar undtages, at der i Drene Havse samlet sig lidt
Salt. Jeg har ikke mcerket i Dagbogen og mindes heller
ikke, om der var Salt i Haaret; rimeligviis var der.
Kl. henimod 1 begyndte det, som Abraham havde lovet,
ganske rigtig at blcese; Vinden var ikke saa ganske svag;
thi det tunge Vand topftede sig og satte Bolger som andet
Vand; men as den lovede Kjoligheo blev der Intet; tvcert
imod, det blev lummert, og vi skyndte os bort. Vi havde
1H Times Ridt over den sandige Slette til Pilegrimenes
Vadested ved Jordan. Det var intet behagelig! Ridt;
Solen skinnede ikke klart som fsr, men viste sig som en
blegguul Skive gjennem de lumre Dunster, som opfyldte
Luften. Soen vilde vise, at den ikke altid var klcedt i
Heitidsflrud, og sendte i de lumre Dunster fra sine
Strande en Afjkedshilsen, som ikke saa let vil glemmes.
Fsr jeg fortscetter Fortellingen om vor Reise, stal
jeg efter Bibelen og Andre fortcelle om det Dsde Hav.
Naar man veeo, at der i ret Linie ikke er stort over 2
norfle Miil fra Jerusalem til det Dsde Hav, hsres det
underligt, at det lige til de senere Aar har vceret saa Udet
kjendt. Og dog er det saa. De Efterretmnger, vi have
fra losefus og andre Forfattere fra den celdre Tid, ere
sparsomme eller forvirrede, og nu have i lange Tider
rsverske Stammer boet rundt den stsrste Dccl af Ssen.
saa at de Reisende, paa et Par Undtagelser noer, ikke for
i den senere Tid have bessgt stort Andet end de nordlige
Kyster. Den, som vilde undersoge Ssen tilbaads, maatte