1 - BORGERSKOLEN

248
Citadellet eller den faste Borg i det muhammedanske Kvar
teer, bleve de modige og fortsatte den selgende Dag.
Konsulerne gjorde Forestillinger hos Akmed; han sendte
en Dccl Tropper; men Officererne, som Soldaterne stode
rolig og saa paa Myrderiet. Robson var Vidne til, at
en gammel Mand, som omfavnede en Soldats Knee. af
denne blev spcrndt bort og myrdet for hans Dine. —
Damasteneren har Ord for at vcere ligesaa umandig og
feig, som nidkjcer paa Profetens Vegne, og Robson var
vis paa, at et Par hundrede paalidelige Konstabler kunde
have jaget Ugjerningsmamdene bort og standset hele Myr
deriet. — Konsulerne krcevede og fik Vagt foran sine Bo
liger, og did tyede Flygtninge, saa lcenge der var Rum;
men heller ikke der var man sikker; kun den stanste, en
gelfle og belgiske Konsuls Huse undgik Plyndring.
Abd El-Kader, som 1847 blev tågen til Fange af
Franstmcendene og holdt i Fangenskab i Frankrige, blev
1852 af Keiser Napoleon sat i Frihed og fik derhos en
Pension at leve af. 1855 fiyttede han til Damaskus. Et
Hundrede af hans Krigere, som ikke kunde trives under
det stanste Herredsmme i Algier, havde fulgt sin Hevding
i Landflygtigheden. Ligesom alle Europcrere i det tyrkiske
Rige staae under sit Lands Konsul, stode disse Algerinere,
som de kaldtes, under Abd El-Kader. Han Mede nogle
foran sit Huus med Paalceg om at hugge ned Enhver,
som vilde ind uden at vcrre Flygtning, og skyndte sig med
de andre hen til Kristenkvarteret for at redde saa mange,
som muligt. Alle gave Vei for den bersmte Hovding og
hans prsvede Krigere, og^den, der vel var kommen under
hans Tag, var sikker. De fsrste, som han bragte hjem,
vare de Barmhjertige Sostre", der virkede baade som
Lærerinder og som Lcrger. Deres store Huus kunde han
ikke redde; det blev plyndret og brcrndt. De fortscette nu
sin Kjcerlighedsgjerning i Beyrut. — Kun ringe Tak har