Marina di Venezia juli 2011 rejs...

Som andre krydstogtrejsende havde vi ikke tid til for meget dvælen, så efter lidt handlen i butikken
gik vi ned på ActV’s anløbsbro – gik ombord på en linie 5/ (du ved nok, ekspressen, der går direkte
til Murano i stedet for en almindelig 5’er, der har en del bumletogsstop undervejs ). Murano eller
glasøen som den også kaldes er hjemsted for den industri, der producerer venetiansk glas, også en
århundredegammel kunstart.
Det må gå gevaldigt skidt for denne industri – tomme
forfaldne fabrikker, og enkelte glasværker, hvor der blev
arbejdet. Der var ganske få turister, der nysgerrigt forsøgte at
kigge ind og se glaspusterne arbejde – det blev ikke gjort
videre nemt og store skilte overalt med ”no photo no video”
gav indtryk af en ø, der var ved at nå et paranoid stade – der
var massevis at flot glas – hobevis af butikker – få turister,
der gerne ville opleve skabelsen af en glasting, måske havde
lyst til at købe en glasting, man havde set blive til.
Men nej sådan arbejder man ikke på Murano. Der
var fredfyldt stille, det var lækkert efter Venedig,
men det er svært at leve af at være så fine
glaskunstnere, at man ikke gør lidt mere ud af at
kæle lidt for turisterne, lad os dog have lov til at
fotografere jeres flotte ting, byd os velkommen i
stedet for at gøre os til lidt halvkriminelle, fordi vi
går med et kamera i hånden.
Det blev det kortest
mulige stop, vi
kunne lave, der blev ikke lagt så meget som en cent på Murano,
ned til havnen, afventende en linie LN (laguna nord) der tog os via
Burano og Treporti tilbage til Punta – en tur på over en time, så vi
fik godt nok hevet nogle sømil ud af de billetter, men det var jo
også meningen med et krydstogt i Laguna di Venezia
18