FOR MANGE FOR MANGE - Elbo

Synspunkt Af Verner Overø
22 Nr. 22 . 2003
FOR MANGE

TVA TVANGSFJERNELSER NGSF JER NEL SER …
I Psykolog Nyt
4/2000 påviste
jeg i en artikel, at børn i vid udstrækning
tvangsfjernes, uden at der foreligger
noget lovligt grundlag derfor. Og
at psykologer har en afgørende indfl ydelse
her. Desuden pegede jeg på nogle
foreløbige foranstaltninger, som kunne
lægge en dæmper på udskejelserne. Som
Dansk Psykolog Forening måske kunne
medvirke til at få gennemført, men som
man mig bekendt ikke har beskæftiget
sig med.
Min artikel førte til, at jeg blev bestormet
med henvendelser fra forældre, hvis
børn var tvangsfjernet eller stod over
for at blive det. Og selv om jeg kun har
haft tid til at tage mig af en brøkdel af
disse sager, har jeg konstateret, at det
står langt værre til, end jeg havde forestillet
mig.
Af de i alt 29 sager, jeg har blandet mig
i, er de 24 afsluttet. Resultatet er, at i alt
27 børn er blevet hjemgivet eller deres
forberedte tvangsfjernelse forhin dret.
Og når de sidste sager er færdigbehandlet,
regner jeg med, at yderligere
syv børn er kommet hjem.
Sagerne stammer fra ca. 20 kommuner
fordelt over hele landet. Som det fremgår
af en artikel i BT 24. maj 2001 har journalisten
fx besøgt fi re fynske familier, som
havde fået deres børn hjemgivet eller
fået lov til at beholde dem. Hvilket var
sket, alene fordi jeg havde dokumente-
Uvidenhed om servicelovens ordlyd bidrager til de
høje antal af tvangsfjernede børn herhjemme.
Det påstår psykolog Verner Overø, der revser sine
fag fæller og aktivt har blandet sig i mange sager.
ret, at de af kommunerne fremsatte og
af psykologer støttede påstande, som
var grundlag for de skete eller påtænkte
tvangsfjernelser, var uholdbare. I to af
tilfældene var kommunernes børn
og unge-udvalgs afgørelse tiltrådt og
stadfæstet af henholdsvis Den Sociale
Ankestyrelse og Østre Landsret.
Andres erfaringer
28. august 2003 bragte TV2 udsendelsen
”Løgn over løgn”. Den drejede
sig om Farsø Kommune, hvor man
tvangsfjernede mange fl ere børn end
andre steder.
Det fremgik af sagsbehandlernes
udtalelser, at man mente, at de børn,
som man fjernede, havde brug for
det, men at man havde for travlt til
at kunne overholde lovens regler om
forudgående undersøgelser. Alligevel
var de meget vrede over, at de alle var
blevet afskediget, selv om det forekom
at være en naturlig konsekvens. At
børn og unge-udvalget havde
kunnet godkende forvaltningens
mangelfulde
ind stillinger, syntes
kun at kunne forklares
ved, at det ikke havde
skortet på psykologiske
støtteerklæringer.
Også DR1 har
bragt en udsen-
delse om emnet, nemlig 3 september
2003. Den hed ”Til barnets bedste”. Heri
blev det nævnt, at antallet af tvangsfjernelser
i Danmark forholdsmæssigt er et
af de største i verden. Og de i udsendelsen
skildrede overgreb over for de
pågældende var af så grov karakter, at
det synes uforståeligt. Men heller ikke
her var der mangel på psykologerklæringer,
som tør antages at have gjort
voldsomhederne acceptable.
Yderligere har pastor Peter Fergo,
som angiveligt har taget sig af ca. 300
tvangsfjernelsessager, for nylig udgivet
bogen ”Psykologien som forvaltningens
redskab i fjernelsessager”, hvori han anklager
psykologer for blandt andet at
afgive belastende erklæringer om både
børn og forældre alene på grundlag af
psykologiske test.
Bogen er et imponerende værk, som
bekræfter mine egne erfaringer med, at
de psykologer, som kommunerne plejer
at benytte i disse sager, i deres erklæringer
altid støtter kommunerne i
deres påstande, selv om disse
er uforenelige med de foreliggende
kendsgerninger.
Og at det er sådanne erklæringer,
man derefter
”lægger vægt på” i børn
og unge-udvalg,
Ankestyrelse og
Landsret.
Nr. 22 . 2003
23

❞ Betingelsen for at tvangsfjerne et
barn er, at risikoen skal være
”åbenbar”. Det er ikke nok at være
usikker. Tværtimod. Der må ikke
være nogen som helst tvivl.
24 Nr. 22 . 2003
❝
Lovens krav
Naturligvis skal børn tvangsfjernes,
når det er nødvendigt. Men det er en
alvorlig sag. Derfor indeholder serviceloven
strenge regler for, hvornår det
er tilfældet. Men hvis man fjerner børn,
uden at lovens betingelser er opfyldt,
er tvangsfjernelsen ulovlig. I de ovennævnte
tv-udsendelser savnede man,
at denne kendsgerning blev påpeget
og foreholdt de ansvarlige.
Det er på sin plads at fastslå, at
et barn kun kan anbringes uden for
hjemmet mod forældrenes ønske, hvis
der er ”åbenbar” risiko for, at barnets
helbred eller udvikling ellers lider alvorlig
skade. Det betyder, at risikoen skal
være helt tydelig. Hævet over enhver
tvivl. Hvilket forudsætter, at sagen er
undersøgt grundigt. Og forvaltningens
indstilling til børn og unge-udvalget skal
indeholde en redegørelse for, hvorledes
det således krævede lovlige grundlag
er tilvejebragt.
De sager, som jeg har valgt at beskæftige
mig med, har imidlertid haft det til
fælles, at de slet ikke er undersøgt. Og
begrundelserne for ”åbenbar risiko” har
alene bestået af formodninger, forestillinger
og dertil knyttede bekymringer.
Suppleret med tendentiøse psykologerklæringer,
som pastor Peter Fergo
har givet et væld af eksempler på i
sin bog.
Uvidenhed
Tilsyneladende er i hvert fald nogle sagsbehandlere
og nogle psykologerne af den
opfattelse, at man bør tvangsfjerne et
barn, hvis man efter det foreliggende
”vurderer”, at det vil være de bedste for
barnet. Og man synes at være uvidende
om, at der ved den sidste ændring af
serviceloven var fremsat forslag om, at
ordene i servicelovens § 42 ”åbenbar
risiko” blev erstattet af ordene ”overvejende
sandsynlighed”. Men at dette
forslag blev forkastet.
Betingelsen for at tvangsfjerne et
barn er således stadig, at risikoen skal
være ”åbenbar”. Det er ikke nok at være
usikker. Tværtimod. Der må ikke være
nogen som helst tvivl.
Det er beskæmmende, at psykologer
prostituerer sig ved på afgørende måde
at deltage i ulovlige tvangsfjernelser. Jeg
mener, at Dansk Psykolog Forening
– alene af hensyn til psykologstandens
renommé − bør søge at sætte en stopper
for det.
Derfor tillader jeg mig at anmode
foreningen om at forsøge at udvirke,
at de beskrevne retsløse tilstande bringes
til ophør, ved at serviceloven ændres,
så 1) Retten til gratis advokatbistand
til forældre, hvis børn kræves fjernet,
omfatter advokatens udlæg til en psykolog,
som forældrene i samråd med
advokaten selv vælger til at undersøge
sagen. 2) De nuværende børn og ungeudvalg
nedlægges. 3) Afgørelser om
tvangsfjernelse træffes af domstolene
(eventuelt særlige dertil oprettede) efter
retsplejelovens almindelige regler,
således at sagsbehandlere, psykologer
og andre implicerede personer forinden
kan afhøres som vidner i ønsket
omfang. 4) Den Sociale Ankestyrelses
hidtidige medvirken ved behandling af
tvangsfjernelsessager ophører.
Det er mit indtryk, at en sådan anmodning
svarer til en udbredt opfattelse
hos de advokater, som beskæftiger sig
med tvangsfjernelsessager.
En retssag
En af de tvangsfjernelsessager, jeg tidligere
har skrevet om, blev indbragt for
landsretten til afsluttende behandling.
På det tidspunkt havde barnet været
anbragt på et behandlingshjem i et
halvt år, og fem psykologer stod bag
beslutningen herom. Efter at mine udtalelser
var fremlagt og jeg var afhørt som
vidne, besluttede et enigt dommerpanel,
at drengen skulle hjemgives.
Moderen forlangte imidlertid erstatning
for de urimelige og groft krænkende
beskyldninger, hun havde været
udsat for. Men da hendes advokat anså
en retssag mod kommunen for håbløs og
hun ikke havde råd til at lade en advokat
ordne formaliteterne i forbindelse med
at få fri proces, påtog jeg mig at ordne
det fornødne i så henseende.
På hendes vegne klagede jeg til Civilretsdirektoratet.
Resultatet foreligger nu
i form af bevillinger til fri proces ved en
retssag mod kommunen med krav om
betaling af både 150.000 kr. i erstatning
og mit honorar på ca. 40.000 kr., som
kommunen har nægtet at betale.
Hvis moderen vinder sagen, tør det
forventes, at antallet af tvangsfjernelser
formindskes væsentligt, mange
menneskelige tragedier undgås, og de
offentlige udgifter i forbindelse med
anbringelsessager, som efterhånden er
steget til 8-9 milliarder om året, reduceres
betragteligt.
For psykologer vil det være gavnligt
at erfare, at det ved undersøgelser i forbindelse
med tvangsfjernelser ikke er
nødvendigt af økonomiske grunde at
imødekomme kommunens forventninger.
Men at arbejdet kan honoreres, selv
om det bevirker, at en tvangsfjernelse
forhindres eller bringes til ophør.
Verner Overø er cand.psych.